Stil spørgsmål ? »  Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 289-313 indlæg ud af 1343.   « Forrige 25       Næste 25 »

Dampspærre ved isolering af etageadskillelse mod loft Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,
Jeg bor øverst oppe i en gammel etageejendom. Jeg har fået isoleret etageadskillelsen op mod loftrummet og tænker at jeg bør opsætte dampspærre inden jeg sætter gipsplader op i loftet. Når jeg læser om dampspærre her på nettet understreges det alle vegne, at man skal sørge for, at den er fuldstændig tæt, hvilket sådan set er logisk. Men hvordan undgår jeg at gennemhulle den, når jeg skruer forskallingen til mine loftplader op? Hvad skal man gøre for at sikre tætheden omkring skruerne? Eller skal man egentlig kun bekymre sig, hvis man fjerner en skrue og dermed efterlader et hul?
Måske er jeg overforsigtig, men jeg vil bare gerne forstå det :-)

Københavneren, København (06-09-2010) 
Svar:
Ja, du er lidt overforsigtig...;)

Man kan jo ikke undgå huller ved opsætning af forskalling osv.. og dette giver ikke efterfølgende problemer, da forskallingen klemmer samlingen tæt.

Det vigtigste er faktisk af samlinger og kanterne forsegles med passende klæber og tape, da det tit er her man ser utætheder af dampspærren.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (06-09-2010) 



Isolering af varmtvandsrør i etagebyggeri Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er en lille ejerforening (1 opgang) i en 100 år gammel ejendom (5 etager) i København. Varmtvandsrørene (og alle andre rør for den sags skyld) er uisolerede, så vi tænker på, hvor meget man ville kunne spare ved at isolere disse - de afgiver jo også varme om sommeren. Projektet kompliceres af, at man ville skulle ind i hver enkelt ejerlejlighed og fjerne hvad der måtte være af rørskjulere og lignende, som efterfølgende skal retableres.

Findes der tommelfingerregler for hvilken besparelse man vil kunne forvente i en etageejendom (en rapport fra SBI nævner, at på landsplan går halvdelen af varmtvandsenergiforbruget til spild)?

Tør nogen give et groft overslag på hvad et sådant arbejde ville komme til at koste?

Gives der nogen form for offentligt tilskud til sådant arbejde?

Andre erfaringer / kommentarer?
Kim Jensen, København (02-09-2010) 
Svar:
Jeg skyder lige lidt fra hoften.
Jeg er ret sikker på at det IKKE er økonomisk forsvarligt.
Besparelsen kan kun opnås såfremt varmeafgivelsen sker til områder hvor der ikke er opvarmet. Altså udendørs, i trappeopgang og evt. kælder.
Hvorfor skal I ind i den enkelte lejlighed?
Den v arme der afgives fra de varme vandrør medvirker jo til rumopvarmningen - i fyringssæsonnen.
Der kan være andre grunde til at isolerer rør, f.eks kondens fra koldttvandsrørene.

Hvis der (måske) skal være økonomi i foretagenet tror jeg at I skal konsentrere jer om rørføring i ovennævnte områder.
Prøv at kontakte et VVS-firma med speciale i rørisolering.
Lasse Høst, Køge (02-09-2010) 
Svar:
@Lasse Høst: Tak for input!

Varmtvandsstigrørene går op gennem de enkelte lejligheder i hhv. køkkener og badeværelser. Isoleringen af disse rør ville således skulle udføres et stykke ad gangen inde i hver enkelt lejlighed.

Det er netop varmeafgivelsen om sommeren, der har født ideen; et 60gr varmt rør, der står og varmer, når der er 30gr udenfor....

Kim Jensen, København (02-09-2010) 
Svar:
Jeg er lodret uening med Lasse.
Tilbagebetalingstiden på rørisolering vil med stor sandsynlighed være mindre end 5 år.
Måske endda endnu mindre.
Prøv f.eks. at checke en hjemmeside som www.byggeriogenergi.dk
Her vil du se at at ved statistikken over energimærkerapporter er den største andel af realiserbare besparelser angivet ved varmeanlægget og rørisolering
Henrik, nn, nn (02-09-2010) 
Svar:
Jeg kan ikke finde noget om vandrørsisolering eller energimærkerapporter på omtalte site.
Og såfremt stigrørene i ovennævnte spørgsmål alligevel er fremført i opvarmede områder er der kun en beskeden besparrelse. Nemlig i sommerperioden.
Der kan som sagt være komfortfordele, heriblant begrænsning af kondens.
Lasse Høst, Køge (02-09-2010) 
Svar:
Lasse - det er måske heller ikke verden mest tilgængelige hjemmeside.
Men så prøv at se her :
http://www.energitjenesten.dk
Der er ingen tvivl om at isolering af rør betaler sig. Og tilbagebetalingstiden er endda meget kort.
Henrik, nn, nn (02-09-2010) 
Svar:
Tak for det.
Men forudsætningerne er jo som skrevet står:
"... efterisolering af et 21 mm varmerør med rørskål. I tabellerne er temperaturen i røret 50°C, omgivelsernes temperatur er 10°C (uisoleret rum), olieprisen er 8,00 kr/l og kedlens virkningsgrad er sat til 85%."

Det er der jo lige præcis ikke tale om her. Det er derfor jeg mit første indlæg skriver at det, (formodentligt) ikke er økonomisk rentabelt at isolerer varmtvandsrør i opvarmede rum.

Der er jo ikke noget varmetab fra varmtvandsrør i fyringssæsonnen. Om varmen i boligen kommer fra radiatorene eller fra vandrørene kan være hip som hap. Det er fjernvarme enheden i kælderen der leverer kalorierne.

Derimod er det kollosalt forsvarligt at spare på det varme vand. :o)
Lasse Høst, Køge (02-09-2010) 
Svar:
Lasse
Den går altså ikke !
Der er et utilsigtet og ikke styrbart varmetab.
Det kan godt være, at du mener varmetabet ikke er betydeligt, og det kan også godt vare at tilbagebetalingstiden bliver længere - men det er uden tvivl rentabelt.
Densuden så er der jo også lige reglerne i DS452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer.
Hvis normen skal overholdes, så er der jo slet ingen tvivl om at rørene skal isoleres.
Men prøv evt. også Rockwools hjemmeside. Der er et lille program hvor beregninsforudsætninger kan indsættes.
Henrik, nn, nn (03-09-2010) 
Svar:
I den SBI-rapport jeg nævnte i det oprindelige indlæg (SBi 2009:10 "Varmt Brugsvand - Måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger") konkluderes det at:

"Det samlede forbrug til varmt vand vurderes at være ca. 50 PJ pr.
år svarende til, at hver person anvender ca. 250 W hver time døgnet rundt til
varmt vand. Af de 250 W er ca. halvdelen varmetab fra installationer især fra
cirkulationsledninger. Et standby-tab, der hidtil ikke har været fokus på.
Der har siden energikrisen i 70''erne og især inden for de senere år via
nye lovmæssige energikrav været megen fokus på isolering af klimaskærm,
herunder udvikling af lavenergiruder og ikke mindst udvikling af A-pumper. Interessen for reduktion af energiforbrug til varmt vand og især cirkulationssystemer har ikke været stor. Årsagen kan være, at energiforbruget
hertil har været undervurderet, og at der ikke er bevidsthed om, hvor stor en
andel cirkulationstabet reelt udgør. Kampagner om energibesparelser på
varmt vand har primært drejet sig om at reducere selve forbruget af varmt
vand."
Kim Jensen, København (03-09-2010) 
Svar:
Ok. Jeg giver mig.
Jeg var ikke klar over at der var så relativ god økonomi i at isolere varmtvandsrør. (Bla. fordi en stor del er arbejdsløn og kun en lille del materialer)

Men jeg tager forbehold for den med det utilsigtede og ikke styrbare varmetab, i dette tilfælde fra varmtvandsrør.
Uanset årsagen så leverer de uisolerede varmerør varme til lejligheden. (Nogenlunde konstant vel egentlig) Hvis der er termostat på radiatorene sænker den jo blot radiatortemperaturen.
Altså man kan kun, ihvertfald principielt, kun tale om spildvarme i sommerperioden.
Har jeg ret i?

Jeg har et gammelt Gram køle/fryseskab som nu kører stabilt på 26-ende år. Jeg har osse elvarme.
Et nyt køleskab ville være langt mere energiøkonomisk end det gamle.
Men det gamle kølsekab omdanner el-energi til kulde, og varme. Kulden inde i køleskabet, varmen ude i rummet."Spildvarmen" medvirker altså til rumopvarmningen - om vinteren.
Det er samme sag. Energi forbruges ikke, det omsættes. Spildvarmen fra køleskabet er kun spildvarme om sommeren. Kan man sige.

Det samme gælder mange andre fænomener, stand-by strøm, lavenergipærer osv. Hvis du slukker for en varmekilde i rummet bliver du nød til at tænde for en anden. Hvis samme temperatur skal holdes.
Af ovennævnte rapport fremgår det at " Af de 250 W er ca. halvdelen varmetab fra installationer især fra cirkulationsledninger"
Hvis forudsætningen er at alt varmetab fra ledningerne er spildvarme. Så er det bare forkert!

Men jeg er meget enig i at i det store perspektiv skal der spares energi og der skal være fokus på alle muligheder. Men ud fra en økonomisk vurdering er jeg ret siker på at varmtrørsisolering INDE i boligen ligger ret lavt på hitlisten.
Lasse Høst, Køge (03-09-2010) 
Svar:
Nej Lasse, du har faktisk ikke ret.
Men det er ret udbredt misforståelse at isolering af rør ikke betyder noget, fordi varmen jo alligevel afgives til rummene som rørene løbet igennem.
Det der sker er jo f.eks. at et skab eller eller anden rørskjuler bliver varmet op til måske 30 grader af der derigennem løbende rør.
Der afgives derved varme til rummet uanset om der er brug for det og måske uanset om der er brug for det på det sted og tidspunkt.
Du har jo imidlertid ret i at energi ikke "forsvinder" men omdannes. Problemet er bare når den omdannes til former eller på en måde der ikke giver nytte for os.
Derfor er normen også som udgangspunkt ganske fornuftig. Og man bør (skal) isolere rør iht. DS 452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer.
Det er forøvrigt også derfra min formulering om "utilsigtet og ikke styrbart varmetab" stammer.
Det er da ikke så svært at isolere rør. Mål rørenes udvendige diameter og gå ned i det nærmeste byggemarked og køb det antal meter færdige rørskåle, som der er behov for.
Det er en oplagt "gør-det-selv" opgave.

Henrik, nn, nn (04-09-2010) 
Svar:
Og så glemte jeg lige at flere energiselskaber giver tilskud til energibesparende foranstantninger.
For et par år siden var der sågar nogen der udleverede rørskåle til isolering af rør - gratis !
Henrik, nn, nn (04-09-2010) 
Svar:
Vi kommerdet vist ikke nærmere.
MEN.
Groft sagt er der altid brug for mindst 20 gr varme i en bolig i vinterperioden. Der er osse (næsten) altid termostat på radiatorene. Derfor vil der kun i begrænset omfang være tale om spildvarme fra røret. Kun i det tilfælde at der afgives mere spildvarme fra røret end der skal til for at opvarme rummet/boligen kan du kalde det spildvarme.

Dernæst: Forudsætningerne i tidligere omtalte tabel er jo helt klart, (og jeg gentager):
"Så meget kan du spare
Tabellerne viser hvor stor årlig varmebesparelse, der kan opnås, ved efterisolering af et 21 mm varmerør med rørskål. I tabellerne er temperaturen i røret 50°C, omgivelsernes temperatur er 10°C (uisoleret rum), olieprisen er 8,00 kr/l og kedlens virkningsgrad er sat til 85%."
Beregningen gælder IKKE for boliger hvor temperaturen altid er højere end 20 grader. Principielt ihvertfald.

Sluttelig. Kom med noget dokumentation for at spildvarmen fra varmtvandsrør enten ikke skal medregnes i boliger, (fordi den er utilsigtet og ikke styrbar) eller beregninger der tager højde for at varmeafgivelsen fra varmtvandsrør i et vist omfang medvirker til opvarmningen af boligen.

Det samme for stand-by og "gamle køleskabs" problematikken. :o)
Lasse Høst., Køge (04-09-2010) 
Svar:
Det var dog en utroligt indstilling - Lasse. (men desværre heller ikke usædvanligt for en formodentlig "ikke" tekniker)
Der er lovkrav om :
•At unødvendigt energitab undgås.
•At varmeafgivelse fra installationerne ikke forhindrer regulering af rumtemperaturen
Det fremgår både af bygningsreglementet og DS452
Må jeg foreslået lidt læsning
http://www.ds.dk
eller evt. at købe normen
http://nyttf.dk
og helt gratis kan man få
http://guiden.rockwool.dk

Du kan også vælge (gratis) at downloade beregningsprogrammet rocktec.
Så er der mulighed for selv at vælge : rørdiameter, isileringstykkelse og temperaturforskel mellem rør og rum.
Ved normalt forekomne rørdimensioner, som i den angivne ejendom, og en temperaturforskel på 20 grader, så kommer du ikke under et varmetab på 4,5-5 watt pr. meter
Henrik, nn, nn (04-09-2010) 
Svar:
Tak for svaret, og vi kommer vist ikke meget længere.
Og jeg bestrider slet ikke lovgivningen på området.
Forskellen er måske at du ukrittisk accepterer lovgivningskravene osv, medens jeg med fornøjelse stiller "opklarende" spørgsmål.
Mht. indstilling så går meget af min tid med at få folk til at proppe noget mere isolering i deres huse. Det er der nemlig økonomi i. Er vi enige om det?
tak for denne gang.

Lasse Høst, Køge (04-09-2010) 
Svar:
Lasse
Det med at proppe mere isolering i huse er relevant for en stor del af den eksisterende bygningsmasse.
Og faktisk er en del af mit daglige arbejde også at rådgive om energibesparelser og isolering m.m.
Derfor må jeg også moderere mit svar på dit sidste udsagn.
I nye huse er det ikke sikkert at der er samfundsøkonomi i at isolere til f.eks. BR2015 krav.
Det afhænger af opvarmningsformen !
For udførelsen af de nærmere beregning kan man læse mere i Energitilsynets vejledning til samfundsøkonomiske beregninger ifb. Projektbekendtgørelsen.

Henrik, nn, nn (04-09-2010) 
Svar:
Hvis i har uisolerede koldtvandsrør og varmtvandsrør i samme rørkasse, vil
koldtvandsrøret ikke kun kondensere, ruste op, men i vil stjæle varme over i koldtvandet som bliver lunkent (derved tapper beboerne mere vand for at få det koldt nok, og samtidigt bliver varmtvandsrørene afkølet og der skal produkseres mere varme, en skrue uden ende!

alene energitabet i sommerperioden vil spare sig selv hjem på meget kort tid, energitabet om vinteren er afhængig af flere ting, men hvis rørene(brugsvandvarme og cirkulation) afgiver godt 50 grader og varmer rummet op til mere end 24-25 grader er det en lidt dyr måde at varme op på, du åbner måske vinduet fordi der er for varmt! husker du så at lukke for termostaten!
Det kan altid betale sig at isolere brugsvandrør uanset hvor de er beliggende, så man kan styre varmen/energien hen hvor man skal bruge den, uden unødvendig opvarmning af emnet!
Leif, Isoleringsfirmaet Nivisol, Nivå (05-11-2010) 

varmvæg i bad ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har tidligere brugt varmvægs plader(Knauf) i vores kælder(som er varm og tør) for at isolere lidt mod kulde fra yddervæggene, med stor succes.

Nu er turen kommet til vores badeværelse i kælderen. Men jeg er i tvivl om jeg kan bruge varmvæg's pladerne, hvis jeg sætter en vådrumsgipsplade udenpå(og derpå fliser) ?

PS: Må man i øvrigt lave en samling fra de gamle vand jernrør til pex inde i en sådan væg(som jo så ikke er lige til at komme til)?
henrik , gråsten (02-09-2010) 
Svar:
Hej
Der skal altid 2 lag vådrumsgips i et badeværelse, men det kan du jo så bare montere udenpå din varmvæg.
Du må ikke lave skjulte samlinger og det er for øvrigt også en rigtig dårlig ide.
Der findes masser af muligheder med færdige lemme til indbygning i gipsvægge o.l.
Principielt er der et problem, med at man laver en tæt (vådrumssikring o.l.)forsatsvæg op mod en kældervæg, men det kan jo nok ikke undgåes.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (02-09-2010) 

Regnvandsbrønd Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej der,
Jeg påtænker at støbe en regnvandsbrønd i haven for opsampling af regnvand fra skur. Ca. 1 kubikmeter.

Kan nogen sige noget om hvad dette kræver, ud over et hul i jorden samt noget sand i bunden inden "betongulv" og forskalling i forbindelse med støbning.

Mvh
Anders Gregersen, Gedved (23-08-2010) 
Svar:
Det kan aldrig nogensinde svare sig.
For det første er det alt for besværligt. Og for dyrt. Og arbejdet er osse ret kedeligt.
Men dit væsentligste problem er at du, som ikke-fagmand, GDS-er eller amatør, :o), ikke kan støbe en betontank som vil være tæt.

Derimod skal du finde en passende tank som du kan putte ned i jorden.
Frank Jensen, Lystrup (23-08-2010) 
Svar:
Hvorfor ikke bare et hul i jorden fyldt op med store sten og sand?
nn, nn (23-08-2010) 
Svar:
Fordi der jo ikke er plads i brønden til noget regnvand.
Med al det sten og sand. Mand
Signora Sandsigerske, Søllerødsøndervig Syd (24-08-2010) 
Svar:
Hej igen.

Så er problemet løst ved hjælp af en 1 kubikmeter plastbeholder som bliver placeret over på jorden. Et lidt nemmere løsning.
Mvh
AG, Gedved (24-08-2010) 

Isolering af vinduesbrystninger Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,
Jeg kunne godt tænke mig at isolere mine vinduesbrystninger. Er der nogen som kender til en konstruktions- og materialevejledning til dette?

Vh Finn
Finn, 3730 Nexø (23-07-2010) 
Svar:
Kommer jo an på hvad de består af, og hvor meget plads du har ?

www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (23-07-2010) 
Svar:
Hej igen,

Jeg har ret meget plads ca. 40 cm, men vil gerne hænge en radiator udenpå. Så jeg tænker at lave en 20 cm bred "isoleringskasse". Har læst lidt om papiruld/pads som ikke skulle kræve en dampspærre. Har I erfaringer med det?
Brystningerne er hele bare, altså pudset mur med maling på.

Vh Finn
Finn, Nexø (23-07-2010) 
Svar:
Nej, har ikke selv brugt papirulden hverken i granulat eller som bats.

Jeg ville opsætte en let væg med en 200mm isolering, dampspærre, 12-15 krydsfiner og herefter 1 lag gips.

www.koludabyg.dk

Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (23-07-2010) 



Isolering af vinduesbrystninger Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,
Kunne godt tænke mig at isolere mine vinduesbrystninger. Er der nogen som kender til en konstruktions- og materialevejledning til sådan et projekt?

Vh Finn
Finn, 3730 Nexø (23-07-2010) 

Isolering af skibscontainer Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg påtænker at købe 2 stk. 40' skibscontainere og "bygge" dem sammen ved at skære den ene langside ud i hver af dem og derefter stille helt op ad hinanden. Jeg vil isolere dem udvendigt og derefter lave en forskalning samt tag. Hvordan gør jeg alt dette bedst rent isolerings mæssigt ? Hvor tyk isolering skal jeg anvende for at de er frostsikret ? For syns skyld vil jeg beklæde de indvendige sider med træ plader, kan jeg med fordel anvende et tyndt lag isolering under disse eller er det ok at montere dem på den rå metal når væggen er isoleret udvendigt fra ?
De omtalte containere skal anvendes til MC værksted.

Mvh. Peter Mikkelsen
Peter Mikkelsen, Odense (21-07-2010) 
Svar:
Isoleringstykkelsen har ikke noget med frostsikring at gøre.
Det handler mere om hvor meget varmeudgiften må være. Men mindst 100mm skal der nok til.
Du kan skrue nogle trærekler fast på containeren, isolering imellem og slut af med vindpap og beklædning.
Indvendigt kan du beklæde direkte på stålpladerne. Som jo princiåpielt er dampspærrende og derfor er det ikke nødvendigt med plast-dampspærre.
(Hvis du er smart limer du beklædningen på stålpladerne.Der er masser af materiale på Google om emnet.
Benjamin Møller, Jyderup (21-07-2010) 
Svar:
prøv istedet www.servial.dk
der kan de levere lige den container du har brug for...
enkelt, dobbelt isoleret, lydtæt eller....
Byggemand, Bob (21-07-2010) 

isolering af kassevogn Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har købt en VW Transporter, som skal bruges til at rejse i. Derfor vil jeg gerne have den isoleret, men er meget i tvivl om hvordan det gøres bedst. Havde egentlig tænkt at isolere bagved pladerne med rockwool, men er kommet i tvivl om det er en god løsning efter at have kigget lidt på nettet. Er kort sagt nu forvirret på et højere niveau om hvordan sagen bedst gribes an?
Lise Petersen, Valby (30-06-2010) 
Svar:
Hvorfor vil du i det hele taget isolerer den?
Der er godtnok en vis risiko for kondens, men primært hvis du rejser til kolde områder hvor du vil opvarme bilen.
Hvid du tager til troperne tror jeg ikke der vil blive problemer. Der vil måske opstå kondens, men på ydersiden af karrosseripladerne. Fordi de er dampspærrende.

Peter Damgaard, Ikast (01-07-2010) 

Vand i Krybekælderen i kolonihave! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Goddag,

Jeg håber meget på,at du kan hjælpe mig:
Mit spørgsmål er,jeg overvejer at købe en kolonihave,men da jeg var ude og se haven igår,var der vand i krybekælderen.

-Er vand i krybekælderen normalt efter kraftig regn?
-Vil det være skadeligt for huset(skimmel,svamp etc)selvom vandet forsvinder hurtigt igen,når der er tørt?

Det skal siges at,huset er et træhus på fundament,bygget i 1967.Kolonihave Foreningen ligger på en gammel mose,og huset ligger nærmest i en dal,dvs forkert retning for regnvand.Men ejer har selv været klar over det,og har gravet dræn ned,rundt om huset!Men stadig,så ligger der nu ca 20 cm regnvand,efter den kraftige regn de sidste par dage?

Krybekælderen er ca 1 meter dyb,og lugter ikke af råd,samt virker huset tørt,da der bruges klimaanlæg,samt gas-ovn!

Håber meget på et svar fra dig,da jeg skal skrive under på tirsdag,og vil blive meget ked af det,hvis jeg bruger alle mine sparepenge,på noget,som ikke er værd at købe.

Mange tak for din hjælp:)
Mvh
Katrine Klitgaard

Katrine Klitgaard, Århus (12-06-2010) 
Svar:
Du bør finde et familiemedlem eller andre som kan rådgive dig lidt. Eller tag ud i kolonihaveforeningen her i weekenden og snak lidt med formanden eller folk i almindelighed. Altid godt.
Det betyder måske ikke så meget at der er vand i krybekælderen, bare det forsvinder igen og der er god ventilation.
Det omtalte dræn har jeg ikke meget fidus til. Der er jo osse regnvand i jorden i ca. samme niveau som det synlige vand under huset. Det svarer lidt til at lægge dræn rundt om en sø, vandet forsvinder jo ikke af den grund.
Under alle omstændigheder vil pengene ikke være spildt. Der kan vel stadigvæk dyrkes kartofler og jordbær på grunden.
Du bør naturligvis heller ikke tage beslutninger udelukkende på grundlag af mit svar.
Hvilken kolonihaveforening er det iøvrigt?

H. Poulsen, Egå (12-06-2010) 
Svar:
Mange tak for dit hurtige,og overraskende svar.Der er også noget andet,som bekymre mig lidt,huset ligger nærmest nede i en dal,dvs at alt regnvand løber lige mod huset,kan dette ikke være et problem,mht råd og svamp.

-Hvis der er råd/svamp vil jeg så altid kunne lugte dette?For der lugter slet ikke i krybekælderen?
-Selv om,det er et træhus,bygget i 1967,kan det så passe,at det stadig godt,kan være iorden,af den grund,selvom det må have ligget i vand rigtig mange gange,pga af hældningen af grunden?
-Du mener altså ikke,at huset kan nå at trække fugt,i den tid,vandet ligger i krybekælderen,så længe det blot forsvinder igen?Kan der ikke godt,trække fugt op igennem et fundament,og videre op i vægge og gulve?

Mange tak for din hjælp:)


Katrine Klitgaard, Århus (12-06-2010) 
Svar:
Jamen det er da ikke den bedste beliggenhed.
Men du kan jo osse bygge et træhus på pæle i en sø. Det sker der ikke noget ved bare det blæser ind under huset.
Men det er selvfølgelig klart at hvis der er konstant fugtpåvirkning af træværket vil der gå råd og svamp i det.
Man kan nogen gange lugte om der er svamp i en lukket kælder, men næppe i en godt ventileret krybekælder.
Ja, hvis huset er bygget i 1967 og det stadig væk ligger der må det vel passe.
Hvis der er indlagt fugtspærre, (tagpap), oven på fundamenterne og under nederste træbjælker så trækker der ikke fugt op i huset. Den vej.
Men det er jo nok ikke det eneste hus hvorunder der ligger vandpytter.
Du skal helt klart ud og snakke med folk og høre om deres erfaringer med at have have på mosebund.
H. Poulsen, Egå (12-06-2010) 
Svar:
Tak;)
katrine Klitgaard, Århus (12-06-2010) 

Ny trykprøvning efter brandskade Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Vi har haft brænd i vores hus som er af nyere dato(2009).

Der har ikke været synligt brud på dampspærre hvor ilden har været(alt loft og væg har været pillet ned). Vores gips stod nemlig godt imod.

Er der grund til at få foretaget en ny trykprøvning og vil forsikringselskabet evt, dække udgiften hertil? Kan plastikket være påvirket af varmen uden det umildtbart kan ses?
Jens Ottosen, kolding (09-06-2010) 
Svar:
Dampspærren kan godt være påvirket af varmen.
Du bør ihvertfald krave af forsikringsselskabet at det undersøges, evt. ved trykprøvning.
Niels Larsen, KBH (09-06-2010) 

Isolering af eternithus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan man overhovedet det? Og skal man have løftet taget?
anne juul møller, århus (19-05-2010) 
Svar:
Det kan man.. Alt kan isoleres.. Og hvis du isolere gulvet behøver du ikke løfte taget :o)

GDS'er, Sønderborg (19-05-2010) 
Svar:
Fandt du en løsning på dit isoleringsprojekt?


http://www.danskisolering.dk, Dansk Isolering, Aabenraa (07-09-2010) 

styrodur c 4000 eller flamingo Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej ville hører hvad der er bedste som isolering styrodur c 4000 100mm eller flamingo 150mm der bliver støbt 100mm beton med gulvvarme ovenpå...
jesper olsen, frederikssund (16-05-2010) 
Svar:
Der er ikke noget der hedder styodur og Flamingo er en gammel fællesbetegnelse for al Ekspanderet Polystyren.
Kvaliteten af produktet er den samme fra anerkendte leverandører.
Det du skal kikke efter er trykstyrken. Om det er bolig eller en flyhangar der kommer ovenpå.
Bent Olesen, Esbjerg (17-05-2010) 
Svar:
Ekspanderet polystyrenplast har normalt en lambda-værdi omkring 38 (38 milliWatt/meter*Kelvin)
Der er næppe den store forskel om du vælger den ene eller anden producent.
Det er tykkelsen af isoleringen der bliver afgørende. Og 100 eller 150 mm er for lidt til et gulv med gulvvarme.
Efter dagens standard vil jeg anbefale minimum 260 mm
Jakob Rasmussen, Tommerup (17-05-2010) 

isolering med flamingo i væg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej jeg er ved at lave en væg og jeg ville høre om man må putte flamingo plader istedet for rockwool fordi der er ikke meget plads den er bygget op med mursten yderst så har jeg sat et træskellet op på bagsiden af murstenene som vil jeg sætte 3o mm flamingo plader i træskellet og så en dampspærre og så en farmacell plade er det iorden at lave det sådan eller skal jeg ikke have dampspærre imellem
kristian, århus (06-05-2010) 
Svar:
Du må faktisk ikke bruge Flamingo i en let væg fordi du derved ikke overholder brandkravene.
Meeen det går nok ned det. Men Flamingo er ikke ret fleksibes og kan være svært at tilpasse.
Når du anvender Fermacell produkter skal deres anvisninger følges.
Og der skal naturligvis monteres gampspærre i ydervæggen.
Anders Frederiksen, Køge (06-05-2010) 
Svar:
Ellers skal du prøve at med granulat

<a href="http://danskisolering.dk/loftisolering.html">Dansk Isolering - hulmursisolering</a>
Dansk Isolering, Aabenraa (07-09-2010) 

Isolering af mur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.
Vi bor i et hus som er bygget af elementer, af firmaet Give huset i 1973.
Om sommeren er der drønhedt i værelserne mod vest, og om vinteren er ydervæggene iskolde.
Så vi har snakket om at efterisolere murene, men er kommet i tvivl om det er muligt. Da jeg mener at vide, at den eneste isolering i muren er flamingo. Kan det godt passe at man gør sådan i elementbyggeri?
Og har vi andre muligheder for at isolere murene yderligere?
Mvh Erik

Erik Carlsen, Horsens (18-04-2010) 
Svar:
Vist er det muligt at efterisolere, enten imdvendigt eller udvendigt.
Hvis der ikke er foretaget ekstra isolering siden 1973 må det jo koste en formue at varme huset op.
Jeg kender ikke Give Huset. Hvad består ydervæggene af; Hulmur, teglelementer, betonelementer, en kombination af letbetonelementer og skalmur eller skal vi oner i noget træ-skellet-haløj.
Iøvrigt er efterisolering af så gamle huse den rene pengemaskine. Her tales der ikke år om lån og tilbagebetaling, men om måneder.

Kalle Linderoth, Horsens (18-04-2010) 
Svar:
Hej.

Huset er lavet af murstens-elementer, og jeg mener ikke at der er en decideret hulmur, men kun at der er muret ca.10mm flamingo indeni muren.
Der ligger 100mm isolering på loftet, så der er kommet 50mm mere på siden huset blev bygget.
Vi varmer de 120m2 for ca.14500kr om året, men det skal siges at vi generelt har en god temperatur indenfor.
Mvh Erik
Erik Carlsen, Horsens (18-04-2010) 
Svar:
Det er måske SHT-teglelementer.
Som dengang vist bestod af halve teglsten, lidt isolering og Lecabeton.
Der er slet ikke noget i vejen for at isolere udvendigt. Mht. indvendig skal stenenes kvalitet vurderes eftersom risikoen for frostafskaldninger stiger.
Prøv at kontakre SHT i Herning.
14.500 for et 120m2 hus der næsten ikke er isoleret er rørende billigt.
Men under alle omstændigheder hedder det her i moderne tid mindst 30cm på loftet og 15-20 cm i ydervæggene, isolering forstås. Dertil super-duper lavenergitermoruder.

Kalle L., Horsens (18-04-2010) 
Svar:
www.danskisolering.dk
Dansk Isolering, Aabenraa (07-09-2010) 

Har nogle erfaringer med Inroc Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vil købe drænplader hos Inroc (www.inroc.dk)da de er billigst her. Har nogle erfaringer med dem? Ved køb skal jeg overføre penge til deres bankkonto. Kan jeg stole på at de leverer drænpladerne? Har nogle af jer fået leveret varer fra dem?
Allan, København (16-04-2010) 
Svar:
Hvad er det helt præcis for en vare du vil købe og til hvilken pris?
I 9 ud af 10 tilfælde kan de købes billigere i den nærmeste trælasthandel.
Hans Vestergaard, Århus (17-04-2010) 
Svar:
Jeg vil købe drænplader til isolering af ydermur (kælder). Priser hos Starks er det dobbelte af Inroc. Jeg bor i Brønshøj. Ved du om der er nogle byggemarkeder hvor det kan fås billigere omkring København.
Allan, Brønshøj (18-04-2010) 
Svar:
Nu findes der jo mange typer af drænplader, men hvis du mener sundolitt så er det rigtigt at de virker billige hos Inroc.
Men forud-betaling til bankkonto. Nixen
Men ring til dem og spørg lidt om garanti, lagerbeholdning osv.
At prisen hos Stark skulle være den dobbelte lyder helt tosset. Det må være en tlf.pris på den vejledende udsalgspris.
Skal der spares penge gøres følgende. Du finder ALLE mængder, drænplade, tjære. dræbrør og hvad ved jeg. Du møder op hos pågældende trælasthandel og beder om et tilbud, evt. pr mail. Spørger osse om du kan få en konto og om der er rabatter knyttet til kontoen. Spørger evt osse om pris på tilsvarende produkter.
Stark har (Formodentlig) ens priser i området hvorimod f.eks. XL-byg er individuelt ejede forretninger.
Jeg er temmelig sikker på at du får tilsvarende priser hos de lokale som hos Inroc. Samt betaling; løbende måned + 15 dage.
Hans Vestergaard, Århus (18-04-2010) 

Må der bruges murasfalt /asfalt før membram opsættes Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Mit hus har en høj kælder. Jeg vil gerne grave rundt om huset for at dræne og isolere. Følgende spørgsmål: Er det en god ide at påføre murasfalt eller asfalt inden plastik membram opsættes. Går asfalten i forbindelse med membramen? Skal asfalten være åben/åndbar? Til slut monteres drænplader.
Allan, København (15-04-2010) 
Svar:
Du skal bare følge det løsningsforslag som du har valgt.
Hvis du har valgt Platon Extra løsningen finder du monteringsvejledningen og følger den.
Hans Knudsen, Vejen (16-04-2010) 

U-værdi af sammentrykket isolering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvad er U-værdien af noget 100mm glasuld som sammentrykkes til 55mm?. Jeg er ved at lave skunkvægge og sætter i den forbindelse 200mm isolering, hvorefter dampspæren er sat. På indersiden af dampspæren skal der så være 50mm, men jeg har brugt noget meget blødt 100mm isover og trykket det sammen til 55mm. Hvor langt inde i isolering sidder så dampspæren nu? 1/3 eller en 1/5?
Thomas, Midtjylland (11-04-2010) 
Svar:
En 100mm der komprimeres til 55mm isolere ringene end 50mm da du har mast alt luften ud af isoleringen, og det er den stillestående luft der har den isolerende effekt, og ikke selv glasulden.

www.tømrermester-rk.dk
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (11-04-2010) 
Svar:
Ved du hvor meget ringere det bliver. Hvad svarer de 100mm der er presset til 55mm til hvis nu de var "rigtigt" lagt?
Thomas, Midtjylland (12-04-2010) 
Svar:
Det må i hvert fald være væsentlig ringere end 55 mm "normal" mineraluld.

Altså tæt på nul-værdi!
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (12-04-2010) 
Svar:
Nu skal vi ikke kævles om bagateller, meeeen..........
Hvis en 100 mm tyk alm batts trykkes sammen til det halve er der kun plas til ½ så meget luft.
Altså må isoleringsevnen svare til det halve af en 50 mm batts. Eller ca. 25mm isolering.
Vi må derfor anmbefale spørgeren at han adskiller konstruktionen og flækker den sammentrykte Glasuldsbatts i 4 lige tykke skiver.
Hvorefter den genbruges jo.

Ivar Nøjeregnn, Bogense (13-04-2010) 
Svar:
Nu kan jeg også godt regne og det kommer an på hvad lufindholdet er i isoleringsmaterialet. Ivars eksempel passer hvis luften udgør 75% af tykkelsen. Hvis luften derimod udgør 95%, så er der 45% af den oprindelige luft tilbage, når den 100mm er trykket til 50mm, og idet det er luften der isolere vil den reelle værdi blive 45mm isolering og det kunne jeg nok leve med.
nul-værdi, danskbygningsundersøgelse, ville være smukt da U-værdien skal være så lav som muligt. Du mente nok uendelig istedet=1/0 -;)

Resulatet bliver nok at jeg fjerner det ca. halvdelen af materialet. Isover er heldigvis meget lagvist opbygget.
Thomas, Midtjylland (13-04-2010) 
Svar:
Det var ikke en U-værdi jeg mente, men værdien som isoleringsmateriale :-o
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (13-04-2010) 
Svar:
Det er det jeg altid har sagt.
Havde du brugt Rockwool var det aldrig sket.
Poul Sørensen, Roskilde (13-04-2010) 
Svar:
Nej, for rockwool kan slet ikke komprimeres så meget...;)

www.tømrermester-rk.dk
Tømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland (13-04-2010) 

Lydisolering af faldstamme Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,
Hvad kan jeg med stor effektivitet lydisolere en faldstamme med. Der er allerede en kasse omkring, men vi kan få isoleringsmateriale ned ovenfra.
Evt. lecanødder eller andet granulat. spørgsmålet er hvad der har den største isoleringsevne ?
hanne reland, Søborg (04-04-2010) 
Svar:
Det hjælper ikke så meget med nogen af delene.
(Men det skader heller ikke)
Derimod bør I beklæde rørkassen ud- eller indvendigt med gipsplade(r), som fuges omhyggeligt med specialfugemasse.

Gunnar Høst, Fåborg (04-04-2010) 
Svar:
Vi har gode resultater med Papiruld, til at lydisolere med.
Mikkel, 2300 (04-04-2010) 

Isolering af væg i kælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har en væg imellem vores viktualierum og trappen, som er noget kølig. Der er direkte udluftning af viktualierummet, og det giver en noget kold væg ud imod trappen, og det får kulden til at trække op i entreen. Derfor vil jeg godt isolere denne væg, samt ligeledes loftet i rummet. Dog er rummet ikke så voldsom stort, så jeg vil egentlig helst holde den samlede isolering på under 10cm

- er den bedste løsning et træskelet og 45mm mineraluld? eller og hvad er det bedste at sætte yderste gips, mdf eller træfiner?


karsten kjeldsen, holte (29-03-2010) 
Svar:
Hvis temperaturen i viktualierummet aldrig kommer under frysepunktet og der ikke er fugtproblemer nogen steder på muren er sagen klar.
Når du isolerer fra "viktualierumsiden" starter du "for en sikkerheds skyld" med at klæbe dampspærren på væggen, (og muligvis loftet hvis der IKKE er isolering i etageadskillelsen i forvejen). Dernæst lægter. Om du vælger gips, MDF eller X-fineer er en smagssag og kommer an på hvad væggen "skal kunne"
Gipe kræver (måske) meget finisharbejde, MDF er lige til at male på, men er ikke vandfast og X-finer, østen eller douglas er vandfast og nemt at rulle et eller andet på.
Frank Jensen, Bogense (30-03-2010) 

Isolering ved fritlægning af bjælker Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at renovere overetage, og kunne godt tænke mig at fritlægge stolen og de understøttende bjælker. Mit problem er bare at jeg derved ikke får mulighed for at have særlig meget isolering på min skråvæg. Spærene er 150 mm, og der skal gerne være 5 cm luft mellem tag og isolering, derved har jeg kun 100 mm isolering tilbage at gøre godt med.
Som jeg kan se det er det heller ikke umiddelbart muligt at "bygge udenpå spærene", da jeg så vil komme til at dække størstedelen af stolen til.
Er der nogen der har prøvet noget lignende og kender en god løsning?
Grethe, Arden (18-03-2010) 
Svar:
Der findes ikke nogen god løsning.
Det eneste jeg kan finde på er at du gør remme og stolper delvis synlige. Altså fører isolering og beklædning frem til forkant af stolperne. Alt efter dimensiobner giver det vel en 120 mm mere.
Du kan osse vælhe at isolerer f.eks. gavle eller nogle af væggene langt mere en de optimale 250-300mm. Men sidstnævnte løsning er lidt uøkonomisk.
Endeligt kan du lave "falske" stolper og remme, Som jo kan placeres hvor man ønsker det.
Hans Sørensen, Rye (18-03-2010) 

efterisolering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hvordan isolere jeg bedst gulvet i mit soveværelse i et fritidshus.
huset står på sokkelsten, kan man eventuelt "sprøjte " noget ind under,
f.eks granulat af en slags??
hilsen Stoffer
Otto Christophersen, københavn (17-03-2010) 
Svar:
Nej, kan man ikke bare lige klare sådan, det vil forhindrer ventilationen.

Kravl ind under, og monteres bats mellem bjælkelaget, slut af med en vindspærre.

http://www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (17-03-2010) 
Svar:
Hvis der er plads nok (600 mm eller mere) under huset, kan jeg spraye skumisolering under gulvet.


www.bruuns-isolering.dk
Bruun, 6640 (06-11-2010) 

Fugtsikring af terrarie Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvad skal jeg bruge til isolering af et terrarie, der primært består af 16mm MDF-træ?

Fugtigheden vil i perioder, nå en fugtighed på 100%.

Bauhaus siger at et lag skibslak kan gøre det, men jeg er i tvivl.
Skal jeg bruge noget gummi-tætningsmasse?
Eller dampspærre, limet på træet? Findes der silikone eller lignende, der kan hæfte dampspærre på MDF?

Hvad anbefaler I?
Henrik Stryhn, Hvidovre (10-03-2010) 
Svar:
Vi anbefaler en gang lak. Vandbasseret gulvlak, f.eks. som beboerne formodentlig kan tåle.
MDF er ganske rigtig ikke vandfast limet, men periodisk påvirkning af vand er uden betydning. Det værste der kan ske er at pladerne bliver en kende tykkere.
Benny Gundersen, Vandløse (10-03-2010) 
Svar:
Mdf fåes i en fugtbestandig version, men gamle jeg kan ikke huske hvad betegnelsen er.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (11-03-2010) 
Svar:
Vandfast MDF såmænd.
Koster ca det dobbelte af alm. MDF
Benny Gundersen, vandløse (12-03-2010) 
Svar:
Hvordan fugtsikre man 16mm MDF træ med vandfast MDF?
Johnny B., Ganløse (12-03-2010) 
Svar:
MDF der er "vandfast" hedder HDF og koster en smule ekstra ja..
Køb HDF i den tyndeste udgave du kan finde, og lim den på indersiden af terrariet., eller hva med plexiglas og klar silikone måske
Morten, Køge (22-03-2010) 
Svar:
i skal slet ikke høre på benny gundersen,,han er en fusker der løber for aftaler og holder ikke hvad han lover,,,pas på,,,,,
karlsen, sorø (30-03-2010) 

Opfyldning af krybekælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har hus fra 1958 med en høj (1.2m) krybekælder med klaplag af beton. Vi vil gerne have gulvvarme og overvejer derfor at fylde krybekælderen op og støbe nyt gulv. Vi er indtil videre nået frem til følgende opbygning: 55cm harpet sand til afretning, 2 x 27,5cm flamingo (G80), 10cm lava beton (med rionet og varmeslanger). Er der nogen der har gode råd og erfaringer med lignende konstruktion?
Thomas, København (10-03-2010) 
Svar:
Det er bare at gå igang.
men I skal huske at slå huller i klaplaget. Så evt. indtrængende vand kan slippe ud igen.
Peter Eriksen, Holte (10-03-2010) 
Svar:
Har selv lavet nogenlunde det samme herhjemme.

Valgte dog at fylde op med shingles så jeg slap for at komprimere alt det sand.

www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (10-03-2010) 
Svar:
i kan sagtens bruge fyldsand da det er meget billiger og som isolering kan i nøjes med 2x150 mm, angående beton syntes jeg at i skal bruge 12 cm så kan i bruge nogle afstands klodser under rionettet så der kommer beton under varme slangerne
jesper nielsen, bækmarksbro (10-04-2010) 

Dampspærre. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Har lige hørt om en der har haft en tømrer til at isolere skråvæggene på loftet. Tømreren monterede dampspærren i midten af isoleringen, for at være sikker på at den ikke blev beskadiget af søm, ved monteringen af paneler. Jeg synes ikke om metoden, vi har vel også altid fået ørerne tudet fulde af at dampspærren skal sidde så tæt på den varme side som muligt. Hvad mener panelet?
T. Andersen., Nørager (09-03-2010) 
Svar:
Dampspærren må gerne sidde op til 1/3 inde i isoleringen set fra den "varme" side.
Det er faktisk måden det anbefales at udføre konstruktionen på i dag, da man så kan udføre sine elinstallationer uden at skulle bryde dampspærren, som der jo stilles store tæthedskrav til i dag.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (09-03-2010) 

Manglende isolering og tag pap Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har købt et hus fra 1965. Vi opdagede at der var fugt i et syd vendt værelse. Vi skiftede til nye vinduer i sommers, men opdagede at der ingen isolering var i ydervægene, samt at der manglede tagpap mellem sokkel og murværk. Vi kontaktede vores forsikringsselskab. Men de afviser at hjælpe os, da de mener at fugten skyldes at det fryser udenfor. Men kan det være rigtigt, for så vidt vi ved så fryser det ikke i juni måned, der hvor skaden blev opdaget.
Linda Frederiksen, 7330 Brande (07-03-2010) 
Svar:
Det er nok rigtigt at fugten skyldes frost, ihvert fald kulde. fugten skyldes ubetinget den manglende isolering og det forhold at sommervarmen uikke er nok til at udtørre murværket.
Det manglende murpap har betydning for om der kan trænge fugt op fra fundamentet. Det er normalt ret tydeligt om den fugtoptrængen sker. ved at mærke eller se på murværket lige over gulvet/fundamentet kan det nemt konstateres.
Hvis murpappen virkelig mangler er det en skjult fejl og en sag for ejerskifteforsikringen.
B. Hust, slagelse (07-03-2010) 
Svar:
Tak for dit svar. Vi har haft åbnet op ved sokkel, og der mangler murpap. Men vores forsikringsselskab afviser at det er noget som ejerskifte forsikringen kan dække. De afviser det pga. frosten og at det ikke er sikkert at der skulle være murpap da huset blev bygget.
Linda Frederiksen, 7330 Brande (08-03-2010) 
Svar:
Der skulle med garanti være sokkelpap i 1965. Og det har været brugt siden år 1900 eller deromkring. Uanset om det har været et krav i 1965 var det almindelig brugt.
Det er helt rigtigt at det er ejerskifteforsikringen der skal dække. Den almindelige husforsikringer dækker jo kun opståede skader.
B. Hust, Slagelse (08-03-2010) 
Svar:
Enig med B. Hust
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (09-03-2010) 
Svar:
I opdagede at der ikke er isolering i ydervæggen!. Vidste tidligere ejer ikke om der var isoleret?, det lyder meget mærkeligt/mistænkeligt.
Besynderlighedskontrollen, DK (09-03-2010) 
Svar:
Nej, hun nævnte ikke noget om det. I tilstandsrapporten blev hun spurgt om der var noget i vejen med inder og ydervæge, men hun svarede nej. Det skal lige siges at hun var en meget ældre dame.

Linda Frederiksen, 7330 Brande (10-03-2010) 
Svar:
Jeg skriver lige her da vi lige har købt et hus i maj mdr i år. Da vi fjerner en gibsvæg på en indermur opdager vi at murstenene i væggen er helt porøse og fugtige. Vi kontakter straks vores ejerskifte forsikring, som hurtigt konstatere at skaden skyldes opstigning af grundfugt som følge af at der ikke er noget murpap imellem mur og sokkel. Forsikringen afviser at dække sikringen mod endnu mere opstigning af grundfugt, men vil gerne betale for reperation af væg/nedrivning af indervæg og genopbygning, de vil også gerne betale for at alle skal mure fjernes og at der bliver malet med silikat maling for at hindre yderligere skimmelsvamp angreb som følge af den opstigende grundfugt. Begrundelsen for at de ikke vil dække at huset bliver sikret for den opstigende grundfugt er at de siger at det er normalt for huse fra det år at der ikke var/er murpap. Er der nogen af jer der kan give en kommentar på det? Der var intet nævnt om dette vi tilstandsrapporten.
Gunhild, Gershøj (04-10-2010) 

Her vises 289-313 indlæg ud af 1343.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »