Stil spørgsmål ? »  Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 337-361 indlæg ud af 2471.   « Forrige 25       Næste 25 »

Montering af limtræbjælke Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej alle gør-det-selv-folk.

Jeg skal have sat en limtræbjælke ind melle stue og køkken, dimensionen er 11,5x20x265 cm, der bliver et overlap i begge ender på 15 centimeter ind ovenpå de gamle murersten.
Mit spørgsmål går så på hvor meget murerpap kan jeg tillade mig at putte under limtræet som støtte?
Limtræet er 20 centimter højt, men 3 murersten fylder jo 21 centimeter.

Mvh Henrik
Henrik Nielsen, Thisted (09-07-2009) 
Svar:
Ikke forstået.
Du kan vel lægge så meget pap under som det passer dig?
Ole Olsen, Ribe (09-07-2009) 
Svar:
Den ene centimeter der max er plads til er i hvert fald ikke noget problem.
P., Appå (09-07-2009) 
Svar:
Hvis det var mig ville jeg ligge enten en krydsfiner eller en plast klodse under.
andreas, jebjerg (09-07-2009) 
Svar:
Tak for svarene, har fundet en fidus nu :-)

God weekend
Henrik, Thisted (09-07-2009) 
Svar:
Syntes at 15 cm overlap lyder af for lidt - Eller er det bare mig? Jeg havde lavet mindst det dobbelte.

3 mursten er så vidt jeg husker ikke 21 cm - Hver mursten er ca. 6 cm tykke og 1 cm fuge det giver 20 cm da der ikke skal fuges på oversiden.


Michael, Silkeborg (19-07-2009) 
Svar:
3 skift fylder 21 centimeter ;-) og med hensyn til de 15 centimeter overlap, så er det helt fint, har haft en rådgivnings ingenør til at lave mine udregninger og limtræet er monteret med succes.

God sommer
Ham-der-har-oprettet-emnet, thisted (20-07-2009) 



Skur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Skal til at bygge et skur på 10m2: støbt sokkel og terræn, 47*125 reglar, fladt tag, træbeklædning udvendigt, OSB plader indvendigt.

1. Kan gevindstængerne som fastgør bundremmen sættes ned i betonen mellem 2 lecasten eller skal man bore i stenen og forankre?

2. Er det nødvendigt at støbe vindtrækbånd ned eller gør gevindstængerne og bundremmen hele arbejdet?

3. Er det nødvendigt med vindtrækbånd i kryds i væggene?

4. Hvor lang tid skal der gå fra soklen er sat og indtil dækket kan/må støbes?
Jan, Silkeborg (06-07-2009) 
Svar:
Er det kun et lille skur, så bare nøjes med at skrue det fast med lange karmskruer, ellers kan de limes i lecablokkene.

Gevindstænger eller karmskruer er alt rigeligt, når det ikke er større.

Hvis det sættes OSB plader indvendigt er det ikke nødvendigt med yderligere afkrydsning nej, bare så et par kryds på imens du bygger det, så kan de fjernes når pladerne er monteret.

Dækket kan støbes et par dage efter.

www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (06-07-2009) 
Svar:
Tak for svaret Koluda!
Jan, Silkeborg (07-07-2009) 

Forstærkning af gavl ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum

Skal have lavet et hul i en gavl, og før det skal jeg have isat diverse stålbjælker for at bære resten.

Beregningerne på stælbjælkerne har jeg, men hvem sætter man til at isætte bjælkerne ?
Er det en murer eller ?
Og hvordan sikre man sig at de kan deres kram ?

Derudover undrer det mig lidt at bjælken der skal bære indermuren er mindre (HB100) i forhold til den der skal bære ydermuren (HB140), er det ok ?

Mvh
Klaus
Klaus, Greve (03-07-2009) 
Svar:
Det er murearbejde.
Den rigtige mure finder man ved at spørge sig omkring, venner og bekendte, den lokal tømmerhandel osv.
Det er godt at lade en lokal muremester lave arbejdet. Han kan ikke tåle at få et dårligt.
Indhent et par tilbud og dan dig et indtryk af firmaerne.

Iøvrigt skal stålbjælkerne være varmtgalvaniserede.

Derimod ved jeg ikke hvorfor bjælkerne skal være af forskellig dim.
Rolf Berner, Slagelse (03-07-2009) 
Svar:
Du må jo spørge din ingeniør mht. forskellen - men kunne det være fordi formuren er med gavltrekant, mens bagmuren kun går op til loft? Afhængig af hullets længde, er det dog lige gyldig, da der ved buevirkning i murværket ikke vil være den store last forskel.

Det er i øvrigt nok HE100B/HE140B der menes. HE140B er 140mm bred, det er der da umiddelbart ikke plads?

Men det der er mere bekymrende, er at gavlen helt sikkert er stabiliserende, og nu ændres der kraftigt i dette, men revne-risiko tilfølge ved næste kraftige blæst! Spørg også ingeniøren mht. stabilitet!
fisherprice, konstruktions_ingenioer@hotmail.com (03-07-2009) 
Svar:
Tak for svarene.

Ja, jeg skal have vendt det en gang med ingenøren, ville bare gerne have lidt ide om hvad der kunne gøre forskellen.

Ja, formuren går op i gavl, men tilgengæld er det jo indermur der bærer etageadskillelsen.

Mvh
Klaus
Klaus, Greve (03-07-2009) 

støttemur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:

Hej,
jeg skal i gang med at bygge en støtt mur som skal holde på jorden i en vinkel. Min have en ca. 120cm under carportens plan, og der skal jeg have bygge en mur til at holde på jorden, muren skal være 400 cm høj da den skal samtidig fungere som en læ mur til min terasse, mit spørgsmål er som følger:
Da mit hus ligger lige ned til en sø, står grundvandet meget højt (80cm under jorden) derved kan jeg ikke gave ned i 90cm for at støbe soklen, mit hus har i gennem tiden sat sig således at der står skævn i dag (skete da kommunen tømte søen) kan jeg købe nogle jerne pæle og banke i jorden for kunne støbe oveden på dem?
Anders, Odense (02-07-2009) 
Svar:
Det var et noget hidsigt projekt. 4 meter højt og på pælefundering???
Det dur ikke at banke stålpæle ned, de ruster jo.
Men det er formodentlig heller ikke nødvendigt.
Man sænker grundvandsstanden lokalt med et sugespidsanlæg.
Men dernæst skal du jo sikre dig at jorden har den fornødne bæreevne idet hele taget.
Per Vestergaard, Køge (02-07-2009) 
Svar:
Det var da lidt af et projekt - en 4 meter høj støttemur !
Men husk nu på at den reelt kun skal holde 1,2 meter jordtryk.
Jeg ville nok foreslå at udføre den af specielle betonsten f.eks. fra IBF
Se f.eks. www.ibf.dk eller http://www.belaegningsfraktionen.dk/temablad/st%F8ttemure_net.pdf
Så kan du jo f.eks. lave et træhegn rundt omkring terrassen.

Men funderingen af muren er vigtig, og som du beskriver forholdene så kan det godt være du skal ofte et par timer til en geotekniker og en jordbundsundersøgelse.

Jakob Rasmussen, Tommerup (02-07-2009) 
Svar:
brug IBf sten på stampet stabil og afrettet sand. Tommelfingerregel: Muren skal hælde 15 cm bagover pr. meter højde. SÅ kan du køre op til månen
uwe, aabenraa (03-07-2009) 

Om at bygge på eksisterende sokkel Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg har købt en grund med et faldefærdigt bindingsværkhus som er ved at blive revet ned så er spørgsmålet er det en ombygning når jeg bygger på eksisterende sokkel ( vil ikke lade nogen vægge står da´det er angrebet af skimmel svamp )eller betyder det intet i forhold til ansøgning ?
Vil selvfølgelig støbe ovenpå så der er lovlig isolering da´soklen er fra 1800 tallet ?
Håber mit spørgsmål forståes
Hilsen Mette
Mette, Nyborg (29-06-2009) 
Svar:
Jeg tror ikke bygningsmyndigheden accepterer det som en ombygning !
Men du kan jo prøve at spørge.
Det kan jo også være at andre har erfaringer på området, og kan bidrage til debatten.
Jakob Rasmussen, Tommerup (29-06-2009) 
Svar:
Næe jeg regner heller ikke med det men jeg har ingen erfaring med sådanne sager. Det er mere for at afgøre om jeg skal få soklen fjernet også.
Men tak
mette, nyborg (29-06-2009) 
Svar:
Nedrivningen skal, (formodentlig),anmeldes til til byggemyndigheden,((hvis bygningen har været registreret som bolig)
se her: http://www.ebst.dk/br08.dk/br07_02_id2008/0/54/0

Endvidere vil det rent lotteri at bygge oven på en sokkel fra et bindingsværkshus. Som dårlig nok når ned under græstørven.

Men rent teoretisk kunne man nok godt tænke sig at der IKKE skulle søges byggetilladelse såfremt man vælger at bygge oven på en gammel sokkel fra et enfamiliehus. Såfremt der ikke sker ændring i anvendelsen eller i arealet.
Men Bygningsreglementets krav skal jo stadig overholdes, f.eks til frostfri funderingsdybde.

Sluttelig kan jeg slet ikke se hvad spørgeren vil opnå ved IKKE at søge byggetilladelse?
Jørgen Holmgaard, Give (29-06-2009) 
Svar:
Tak tak skønt med flere svar ...........
jeg har bestemt tænkt mig at søge bygge tilladelse ,men har ikke så meget forstand på dette og nogen fortalte mig at hvis jeg lod noget væg stå så var det en ombygning med hele huset var sat til med skimmelsvamp så derfor har jeg valgt at vælte det...........og derfor spørgsmålet omkring sokkel.
Ved godt der er regler der skal overholdes ang. isolering af sokkel osv.
men når man er ny er 100 af spørgsmål
Hilsen Mette
mette, nyborg (29-06-2009) 
Svar:
Det er jo et spørgsmål, om der overhovedet er en sokkel under huset. Bindingsværk fra før 1880 har sandsynligvis sylstens-sokkel - dvs kampesten. I bedste fald mursten i 30 cm dybde
kaj uwe, aabenraa (30-06-2009) 
Svar:
Tag en snak med teknisk forvaltning i din kommune.
Erik, Silkeborg (02-07-2009) 



Støbning mod eksisterende fundament Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Alle

Hvordan får man den bedste vedhæftning mellem et eksisterende fundament og nyt fundament ?

Og er der nogen der ligger inde med nogle fif til at lave støbeforskalning - tænker her mest på fastgørelse i jorden.

Mvh
Klaus
Klaus, Greve (23-06-2009) 
Svar:
Skal du støbe ovenpå eller i tykkelsen eller hvá?
Er det et rendfundament du skal igang med?
Du må forklare lidt mere. Størrelse og så´rn.
Men start her: http://www.aalborg-portland.dk/default.aspx?m=2&i=98
Bent Skovhøj, Give (23-06-2009) 
Svar:
Hej Bent

Sorry, jeg skal "forlænge" fundamentet, da vi skal lave en tilbygning på huset.
Så størrelse: ja kontaktfladen bliver ca. 90 * 40 og samling er i hjørne af nuværende hus (begge steder)

Håber det hjælper på forståelsen.

Mvh
Klaus


Klaus, Greve (23-06-2009) 
Svar:
Når det er et alm. randfundament skal samlingen ikke være vandtæt.
(Beton har næsten ingen klæbeevne og den nye betong vil "arbejde" anderledes end den gamle).
Du skal osse være opmærksom på at der skal være en lodret fuge i evt. ovenstående murværk.
Selve sammenslutningen kan udføres på mange måder.
Den simpleste er at fræse en lodret not ca. 1/3 af fundamentets bredde. Du tager din vinkelsliber med stenskæreskive og skærer 2 lodrette spor i en dybde på ca. 20-40mm og hugger noten ud med mejsel. Det behøves overhovedet ikke at være pænt, bare det virker.
Metode 2 består i at du borer ca. 4-6 huller ind i det gamle fundament, dybde en 20-30 cm. Der skal kunne skubbes et tentor 12 eller 16 mm ind i hullerne. Ankrene/jernene skal være ca. dobbelt så lange som hullerne. Den udragende ende vil blive faststøbt i det nye fundament og de 2 fundamenter vil være sammenkoblede.
Eftersom samlingen ikke er vandtæt vil armeringsjernene rent teoretisk ruste over om mange år, så du bør give dem zinkstøv-maling eller hvad du nu har at gøre med.

Bent Skovhøj, Give (23-06-2009) 
Svar:
Hej Bent

Tak for svarene og for linket.

Mvh
Klaus
Klaus, Greve (24-06-2009) 

Udnytte 1. sal med stråtag! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej jeg har et mindre landhus fra 1873, med stråtag. Og nu har jeg planer om at skulle udnytte 1. sal. Men er lidt i tvivl om nogle enkelte ting som jeg håber i kan hjælpe mig lidt på vej med..
1) når man står oppe på 1. sal kan man se stråtaget der ligger ned imod spær og nogle "brædder" men må jeg bare sætte gips/krydsfiner direkte op i mod det "blottede" strå, som nyt loft, eller skal der noget imellem (såsom dampspær og isolering)??
2) jeg skulle også gerne ha hævet hanebåndspærene men kan jeg bare hæve dem F.eks. 300 mm eller skal der laves en udregning for dette?
PS. er helt ny inde for husrenovering, er dog selv elektrikker men man kan jo ikke have forstand på det hele på forhånd tak
claus nielsen, kolding (18-06-2009) 
Svar:
Hej Claus
Jeg har talt med en tækkemand som sagde til mig at idag skal man ligge en brandhæmmende dug under stråtaget, så i tilfældet af brand vil denne dug nedsætte ilten/luften til stråtaget så det var svære at antænde, men det lille problem denne løsning havde var at det nedsætte levetiden på stråtaget. Jeg vil derfor side at du måske nedsætter levetiden på dit stråtag hvis du beklæder/brandhæmmende dug tæt til stråtaget, men til gengæld vil hytten brande hurtigere af hvis du ikke gør det. Valg mellem kolera og pest.
Vedr. Hanebåndspærene er det nok ikke nogle god ide at "bare" flytte dem, idet at de sidder der for at undgå større nedbøjning på dit spærhoved. Forstærk dit spærhoved ved at bolte/sømme tømmer påsiden af dette, derefter kan du flytte dit hanebånd

MVH TH-byg og design APS
v. bygningskonstruktør Tommy Poulsen
k.a.t.a@mail1.stofanet.dk

Tommy Poulsen, 4700 Næstved (18-06-2009) 

Vasketøjsskakt - fra 1. sal til kælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen i dette forum der har erfaring med bygning af vasketøjsskakt, der skal gå fra 1. sal til kælderen.

Hvilke materialer er at foretrække, og skal den evt. bygges som kasse eller er et rør det bedste?

Hvad med dimensionering? Og er nogle materialer mindre statisk elektriske, så både undertøj og nylonstrømper når hele vejen i kælderen uden at sidde fast.

Skakten skal gå lige ned hele vejen, altså ingen krumninger undervejs, og vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har erfaring med bygning af en sådan skakt.

Tak for hjælpen!
Dorthe & Jakob, Langå (18-06-2009) 
Svar:
Min kære svoger har flere gange bygget sådan en skakt. Erfaring siger: Brug stålplader og lav den firkantet (30x40). Evt. samlinger skal vende NEDAD. Vær opmærksom på, at der vil forekomme trækvind gennem kanalen.
kuno clerk sørensen, bellinge (18-06-2009) 
Svar:
Lige et øjeblik.
En sådan skakt skal udføres brandmæssigt adskilt fra bygningen iøvrigt.
I et hus i mere end 2 etager som BD60.
Brandmajor Bastian, Risskov (18-06-2009) 
Svar:
Kære Brandmajor Bastian,
Det er en helt alm. villa med kælder, stueetage og 1. sal. Der er åben forbindelse via trappen hele vejen fra kælder til 1. sal, d.v.s. åben trappe uden stød-trin og ingen døre imellem adskillelserne.

Skal skakten så alligevel være BD60?

Skriv meget gerne igen!

Mvh. Dorthe
Dorthe & Jakob, Langå (18-06-2009) 
Svar:
Jeg har været med til at lave en i bodex plade engang,
Det er en brun træplade med en meget glad flade, det kan jeg godt anbefale :D
Andreas, Jebjerg (18-06-2009) 
Svar:
Hvis det er en ældre villa er der muligvis ikke nogen opdeling i brandafsnit.
Men der har i mindst 30 år været krav om at kælderen i enfamiliehuse med kælder og 2 etager skal brandmæssig adskilles.
Skakten skal udformes således at en brand ikke breder sig via skakten til andre brandafsnit i bygningen, dvs. at den skal lukkes.
Det er ikke tilfældigt at affaldsskakte i etageboligbyggeri er udformet med ståldæksler.
Her har du Bilag 5 til Bygningsreglementet BR08:
http://www.ebst.dk/file/24420/Bilag_5_brandeksempler_i_enfamiliehuse.pdf
Brandmajor Bastian, Risskov (18-06-2009) 

AB92 - bygherre stiller ... sikkerhed ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Når vi som bygherre skal "stille sikkerhed", hvad gør vi så i praksis og hvor besværligt er det?

Jeg formoder at jeg skal ned i banken og de "skriver et stykke papir". Giver man så det entreprenør - eller er det min bank som orienterer entreprenørens bank - eller?

Hvad koster det - for entreprisesum på 2½ mio. Er det nogen procent (uha!) Hvor kan man læse mere om dette? Jeg har prøvet at søge her - og google lidt - men uden nogen særlig succes.
Trolle, Holte (13-06-2009) 
Svar:
§7 Bygherrens sikkerhedsstillelse
...Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden betrykkende måde.
Du skal i banken og have et tilbud. Prisen kan vel forhandles, men afhænger jo klart af din betalingsevne, eller risiko for manglende ditto.

Du har naturligvis krævet sikkerhedsstillelse af entreprenøren.
Det kan din bank osse rådgive om.
Jens Poulsen, Ebeltoft (13-06-2009) 
Svar:
Jo, jeg har skimmet AB92 §6 om entreprenørens sikkerhed og §7 om bygherrens (mins). Var bare nysgerrig om nogen ved hvad sådan noget koster. Reelt set er det jo "kun" 3 måneders betalinger, hvilket ca. er 1,3 mio. kroner. Bare kedeligt at skulle betale banker noget som helst. Jeg har pengene i værdipapirer; men jeg skal jo nok have banken til at komme med et officielt papir - hvor de står inde for det
Trolle, Holte (13-06-2009) 

Køb af naboes loftrum Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Da vi har mulighed for at udnytte vores loftsrum til en første sal og evt også vores naboes hvis hun vil sælge dette.Men hvor meget skal man evt give for det, det drejer sig om 14 kvm.
Mvh Andre´
Andre´ Snitkjær, 2800 lyngby (09-06-2009) 
Svar:
Det vil hun ikke hvis hun selv bor lige neden under rummet.
Der bliver muligvis kæmpestore udgifter til brandsikring og lyd-ditto.
Rasmus Thorsen, Jyderup (09-06-2009) 
Svar:
Start med at undersøge HELT TIL BUNDS med teknisk forvaltning hvad der skal gøres for at det kan blive lovligt. Når du så kender alle udgifter hertil, kan du regne på hvor meget du vil give for hendes del.
nn, nn (09-06-2009) 
Svar:
det kommer vel an på om,, du bor på mors eller frederiksberg..
mors dreng, ... (11-06-2009) 

udnyt garage Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej jeg har en villa fra 33 på siden af huset sider der en muret garage på 28 m2 garagen slutter i skel, jeg vil isolere den efter alle regler og bruge den til 2 disponiple rum ikke værelser må man det????
(der er adgang til garagen fra hoved huset nu)
Bertil, rødovre (07-06-2009) 
Svar:
Hvad skal rummene disponeres for?
Du må gerne isolerer din garage efter alle kunstens regler og du må gerne dele den op med en skillevæg.
Men du må ikke bruge den til boligformål.
Benny Knudsen, Halskov (07-06-2009) 
Svar:
jeg skulle bruge den til et kontor og et tøjrum
men det går så ikke
tak
bertil, rødovre (08-06-2009) 
Svar:
Kontor og tøjrum er ikke bolig.
BK, Halskov (08-06-2009) 
Svar:
Jeg tror vi er mange BK som venter på din forklaring af hvorfor et kontor ikke er bolig. Hvis det var tilfældet tror jeg vi ville se markant flere kontorer skyde op i skelgrænsen :-)
nn, nn (09-06-2009) 
Svar:
Ja, men jeg er nu heller ikke vild med overbebyggelse eller overtrædelser af BR08`s Bebyggelsregulerende bestemmelser i særdeleshed.
Men vi kommer ikke uden om at et kontor er et værksted, et skriveværksted, om du vil og derfor er det OK.
Mig bekendt regnes et rum for bolig hvis man sover i det, eller det er indrettet til det formål. Selv definitionen vist ikke er helt klar Og selv om det vist ikke står nogle steder.
(Jeg ved godt at køkken og bad også er bolig, selv om man ikke kan sove der!)

BK, Halskov (10-06-2009) 
Svar:
How ja.
Rummet må heller ikke bruges som arbejdsplads, altså et sted hvor man tjener penge. Som f.eks. en hjemmearbejdsplads.
BK, halskov (10-06-2009) 

svarfrist fra teknisk forvaltning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har indgivet en byggeansøgning med det mål at ændre min bolig så jeg kan leje en del af huset ud. Huset er i forvejen delt i to lejligheder, så den fysiske ændring er minimal; formodentlig blot et gipsloft og en branddør. Ansøgningen har nu ligget hos kommunen i to måneder. Jeg hørte på et tidspunkt, at hvis kommunen ikke har svaret på en byggeansøgning indenfor en given frist, så kan man antage den for godkendt. Er det korrekt, og i givet fald, hvor lang er denne frist?
Claus Hansen, Svendborg (07-06-2009) 
Svar:
Hvorfor ringer du ikke bare til kommunen og hører hvordan det går?
nn, nn (07-06-2009) 
Svar:
Det du har sendt er en "Ansøgning om byggetilladelse" og der er ingen frist for behandling af disse.
Havde du derimod anmeldt noget byggeri skulle du ikke afvente svar fra kommune, men kunne gå igang 2 uger senere.
Kurt Rasmussen, Nakskov (07-06-2009) 

Udbygning på 130 m2 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor meget vil det koste at udbygge en udbygning på 130 m2.
Den skal bruges til opbevaring af hø, høns og en bil.
Det skal være rottesikret så fundamentet skal være støbt. Væggene skal være af træ.
Nogen der har et bud på hvor meget det vil koste? Hvis men fik et firma til at lave sådan et arbejde!

Jensen, Østermarie (06-06-2009) 
Svar:
Hej Jensen.

Få først en byggesagkyndig til at kigge lidt på din opgave. Få lavet en (simpel) tegning og lidt skriftlig beskrivelse. Indhent tilbud. Så får du lige hvad du vil have. Husk at hvis du bygger noget som skal tilpasses noget ekst. eller der er andre krav etc. så er en arkitekt bedst. Jeg har set flere arkitekter som giver gode svar her på sitet,- se lidt længere nede f.eks..

Mht. en ca. pris, så vil jeg skyde på omkring kr. 3.000 - 5.000 pr. m2.. (jeg regner med at når du skriver " .... udbygge en udbygning .... ", så mener du at bygge 130 m2 til noget ekst.. )

hilsen tømrermesteren fra sjælland


jørgen steensen, køge (07-06-2009) 

tilbygning i to plan - pris? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have bygget en tilbygning til en murstensvilla i 2 plan, og aner ikke hvad vi skal tænke om prisen på dette. Har hørt ca 15.000 kr pr. kvm.. Er der nogen der ved om dette er realistisk? Er kvm-prisen den samme i stueetage og 1.sal? Vi vil gerne bygge i træ og der skal ikke etableres køkken eller bad i tilbygningen.
Lissi, københavn (04-06-2009) 
Svar:
Hvis det skal bygges i træ, virker prisen på 15.000,- høj, specielt uden bad og køkken, vil jeg da mene det kan holdes under 12.000,- pr.m2, alt efter hvilken løsninger der benyttes.

Det er generelt billigere at bygge på 1.salen, men kommer an på hvordan det bygges, er det en større areal er det billigere pr. m2, end hvis det et større areal, det er jo væggen og taget der er den dyreste del af byggeriet.



www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (04-06-2009) 
Svar:
Hej Lissi.

Som anført af koludabyg, så er størrelsen af byggeriet naturligvis en faktor når man siger en m2 pris, men andre ting har selvfølgelig også en indflydelse på prisen, - altså materialer, udførelse, detaljer etc.. Der er stor forskel på træhuse,- fra simpelt "sommerhus-udførelse" til "lækker minimalistisk-snedkerdetalje".

Som arkitekt, så må jeg også lige sige at en tilbygning i træ til en murermester-villa i (røde) mursten, skal gøres varsomt og med sikker hånd omkring "sammen-koblingen" mellem nyt og gammelt. Det kan gøres fantastisk smukt og selvfølgeligt (men kan også gøres helt forkert..... ).

Har du brug for en arkitekts blik på sagen, skal du være velkommen.

Hilsen Arkitekten

arkitekthjaelp@ofir.dk
Arkitekt Nielsen, Kbh. (05-06-2009) 

ytrappe Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej jeg skal have sadt balyster i en trappe
men jeg ved ikke hvor langt der skal være i mellem dem
eller om der er nogen reler for det ?
bo larsen, struer (03-06-2009) 
Svar:
Det kommer an på hvor trappen befinder sig.
Hvis det er i en bolig skal der slet ikke være noget gelænder eller rækværk eller balustre eller noget. Selv om det jo er vældig praktisk.
Dog findes der at krav for rækværker ved franske altaner og rækværker/gelændere i fælles adgangsveje. Nemlig at afstanden mellem balustrene må være max. 12 cm. (Hvilket har med at gøre at små børn ikke kan stille hovedet igennem og i øvrigt heller ikke klatre op til håndlisten.

Erik Sørensen, Randers (03-06-2009) 

Hanebåndsbjælker Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor kan man købe flotte hanebånd i evt. tømmer ? Vi ønsker os nogle kvadratiske hanebånd á la de der findes i gamle bondegårde - der ligner større tømmer. Jeg synes, at der er svært at finde et sted, hvor disse handles.
Hanebåndsbjælkerne skal være 120 mm x 120 mm.
Håber, der er nogen som kan hjælpe med at svare på, hvor man kan købe disse. Helst omkring falster. Tak !
Mille, Nykøbing Falster (02-06-2009) 
Svar:
De kan købes i en (hvilkensomhelst) tømmerhandel, dog i 125x125 mm.
Karsten Rødding, Viborg (02-06-2009) 
Svar:
Hvis de skal være lidt "autentiske", ville jeg da finde dem hos et nedbrydningsfirma. Så er de gamle og har patina med bomkanter og hele tjavsen.
kaj uwe, aabenraa (03-06-2009) 

Er du gået fra Gør det selv-drømmer til Gør det selv-desperado? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:


Kanal 5 leder lige nu efter par, hvor planen om drømmehuset er blevet overtaget af Gør det selv-mareridtet. Vi er på jagt efter par eller familier, der har mistet overblikket over deres eget byggeprojekt og som desperat har brug for hjælp til at komme drømmehuset et skridt nærmere.
Lyder ovenstående genkendeligt?

Læs mere og tilmeld dig selv, din familie eller vennner på www.kanal5.dk/gordetselv

Kanal 5, Skovlunde (29-05-2009) 
Svar:
Ikke alene genkendeligt, men umådelig kedsommeligt.
Skraldemand Solvej, Søsterhøj (30-05-2009) 
Svar:
ikke alene kedsommeligt, men også som en genudsendelse........


allan, KBH (01-06-2009) 
Svar:
........... hvem finanserer udsendelserne mon....... Silvan sikkert
pedro, romoladekysten (01-06-2009) 
Svar:
Det kan være at klamphuggerne TV2 står med en mellem finansering

MVH Tommy P
Tommy Poulsen, 4700 Næstved (01-06-2009) 
Svar:
jeg har prøvet at hænge en håndklædeholder op i mit badeværelse, og det er gået helt galt, kan jeg evt, få profesionel hjælp??
leth, kbh (05-06-2009) 

Fugemasse? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,
Jeg har sat nye trævinduer i et nybygget træhus. Imellem vinduer og træbjælker har jeg puttet rockwool og en skumbagstopper. Hvilken type fugemasse er bedst velegnet ind- og udvendigt?
Jeg har søgt i databasen, men kan ikke finde svar.
Per, Viby (25-05-2009) 
Svar:
Hej

De fleste bruger en MS fugemasse i dag, selv er jeg tilhænger af en polyrethanfugemasse, men det er lidt gammedags, og den er ikke velegnet indvendigt, så MS fugemasse er rådet.

Husk det ikke må være en skumgummi bagstop, men af polyethylen, og den skal have den rigtige dimension og være rund.

Fugetykkelsen skal være ca ½ så tyk som bred målt midt i fugen.


www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (26-05-2009) 
Svar:
Tak for svaret. Det var hurtig respons :-) Det er den samme type bagstopper vi taler om.
Per, Viby (26-05-2009) 
Svar:
Hej

Har selv bygget træhus. Brugte på det tidspunkt ekspanderende fugebånd istedet for f.ex. en MS Polymerfuge. Selv med meget grundig afrensning tvivler jeg på at en elastisk fuge som MS vil kunne optage og bevare vedhæftningen når huset bevæger sig.

Ekspanderende fugebånd hæfter kun på vinduesrammen og vil bestandigt forsøge at lukke tæt til vindueshullets sider.

VH Peter
Peter, Hørsholm (27-05-2009) 

Kildebohuse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa.

Overvejer at købe mit nye sommerhus fra Kildebohuse som selvbyg.
Nogen der har erfaringer med firmaet - gode eller dårlige;)

Tak,
Kenn Nielsen, Kbh Ø (21-05-2009) 
Svar:
Har ikke hørt noget dårligt om det, og kunne ikke lige finde noget på goggle, så umiddelbart er der intet at være nervøs for.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (22-05-2009) 
Svar:
Det er et et-mandsfirma, beskeden omsætning, men gammelt.
Der er ikke en eneste reference på hjemmesiden.
Der bør kræves sikkerhedsstillelse, jfr. AB92 §6.

K. Rak, Lunderskov (23-05-2009) 

skal støbe fundament til udestue Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Da jeg skal støbe fundament til udestue, kunne jeg godt bruge nogle råd fra fagmænd. Skal man først nivellere ud og I så fald hvordan gør man det . hvordan sikrer man det hele kommer i vage. jeg har tegninger med brede og længde mål, men der er noget med at man skal tage højde for pudslag håber nogen kan hjælpe mange tak
s.k, kalundborg (17-05-2009) 
Svar:
Først opsættes nogle galger, som angiver overkant færdig sokkel.
Disse højder afsættes med en rotorlaser, eller med vandslange, så det er helt i vatter.

Husk også at tjekke at den nye tilbygning bliver i vinkel også.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (17-05-2009) 
Svar:
Hej sk
Du kan tjekke vinklen på huset med en 3-4-5 trekant

MVH Tommy Poulsen
k.a.t.a@mail1.stofanet.dk
Tommy Poulsen, 4700 Næstved (17-05-2009) 

Sokkel udestue Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi overvejer at lukke vores overdækkede terasse med alu-skydedørspartier. Vi er i tvivl om fastgøringen til terrassen, som er betonfliser. leverandøren af skydedørspartierne siger, at vi blot kan bolte et brædt/bjælke fast i fliserne og montere derpå. Vores bekymring er, om et sådan brædt ikke med tiden vil rådne?
Vi vil jo helst undgå af pille fliser op og grave til et rigtigt fundament, hvis det ikke er påkrævet.
Er der nogen, der kender en løsning?
Susanne Djernis, 4470 Svebølle (12-05-2009) 
Svar:
Næe, brættet vil ikke rådne hvis det er trykimprægneret.
Men det skal være trykimprægneret "til kontakt med jord", altså ikke det almindelige trykkede træ man kan købe alle steder.
I kan også anvende hårdtræ, f.eks. ipe, jatoba og lign. som anvendes til terrassebrædder. Den slags træ kan ikke rådne.

I går hen i den rigtige lokal trælast, der kan alt købes - for penge. ;o)
Kjeld Frederiksen, Hundested (14-05-2009) 
Svar:
Hej Susanne
Jeg vil umiddelbart give udtryk om hvilken dårlig løsning i har tænkt at begive jer ud i . Jeg syns denne leverandør af skydedørspartiet han udelukkende tænker på sælge hans vare. I skal tænke på at i nok give forholdsvis mange penge for de træ/alupartier, jeg vil samligne det med at køre rolls royce uden chauffør, eller det forkerte sted at spar
i skal tænke på at fliserne vil kunne bevæge sig i forhold til varme/kulde så i måske får problemer med skydedøren.
Myrer og andet kryb har let entre med denne løsning.
Det eneste rigtig er et randfundament eller punktfundering med en kraftigt bund rem.

MVH TH-bygogdesign APS
V. bygningskonstruktør
k.a.t.a@mail1.stofanet.dk
Tommy Poulsen, 4700 Næstved (15-05-2009) 

Revner i træbjælker Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

For 4 år siden byggede jeg et overdækning til min terasse.
Jeg brugte 10x10 trykimprægneret træbjælker til at bære taget.
Disse bjælker er revnet en del.
De er blevet malet.
Er det normal?
Kan de knække?

Hilsen
Jesper
Jesper Møller, København (05-05-2009) 
Svar:
hej

det kommer vel an på hvor lange de er, hvor mange og hvad de skal bære af vægt ..........
klaus, køge (05-05-2009) 
Svar:
Det er meget normalt at træ revner.
Særligt den "opskæring" du har. Det er såkaldt fuldtømmer og når det tørrer opstår der spændinger og dermed revner omkring marven. Som du formodentlig kan se i enderne af bjælkerne.

Revnerne har ingen, (eller kun ganske lidt), betydning for styrken.
Eftersom dit tømmer er trykimprægneret kan der heller ikke opstå råd - selv om der skulle ophobe sig fugt i revnerne.

Hvis du ser dig omkring vil du se masser af hovedsageligt stolper, som dine, med masser af revner. De har ingen betydning
Rasmus K., Lyngby (05-05-2009) 

Hvordan griber jeg det an ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg ved godt det her ikke er direkte gør det selv, men jeg aner simpelthen ikke lige hvor jeg skal starte så håber der sidder nogle kompetente der om ikke andet kan pege i den rigitge retning.. :)

Vi har et typehus fra 2003 (AZ), lavet af fiboment elementer..huset er 150kvm men vi har nu i et par år snakket om mere plads..
Grunden og huset gør en alm udbygning ikke er muligt, men vi har snakket om at ligge en overetage på for at få pladsen..

Men hvor starter man for at finde ud af om det overhovedet er muligt at gøre det ?
Vi har af en fået at vide at fiboment er lige så stærkt som hvis det var fuldmuret..og igen af en anden at der nok skal laves forstærkningner for at det kan bære..og eftersom vi begge ikke har en dyt forstand på det så er vi lidt lost..

Håber i kan hjælpe så vi kan komme igang med at finde ud af, om den drøm vi har om extra plads og solterasse overhovedet kan lade sig gøre :)

Pft !
Rikke

Rikke Simonsen, Silkeborg (27-04-2009) 
Svar:
I skal have fat i en arkitekt - eller anden byggesagkyndig.

Han/hun kan vurdere mulighederne. Enten om eksisterende konstruktioner er kraftige nok, om der skal forstærkes eller om der kan opbygges en overetage som helt eller delvis f.eks. står på søjler.

At se mulighederne er hvad arkitekter er rigtig gode til og der skal nok blive en overetage ud af det.

Ole Andersen, Århus (27-04-2009) 
Svar:
Arkitekten kan kun visualisere mulighederne, de rent konstruktive forhold
kræver en ingeniør.
realisten, danmark (27-04-2009) 
Svar:
Så længe det gælder alm. enfamiliehuse kan en almindelig arkitekt sagtens overskue de statiske muligheder.
Ellers må hun spørge sin fætter som er bygningskonstruktør.
Men når projektet skal byggesagsbehandles og produktionsprojekteres skal der måske en ingeniørberegning til. Som der skal til tekniske installationer, varmeramme osv.
Klaus K., Grenå (27-04-2009) 
Svar:
Inden I undersøger de tekniske detaljer, så start med at spørge teknisk forvaltning om hvor mange kvadratmeter i må udvidde huset med. Det afhænger af grundens størrelse, samt hvad en eventuel lokalplan siger om bebyggelsesprcenten.
Erik, Silkeborg (28-04-2009) 
Svar:
> nej, Klaus K. det kan han IKKE. Jeg har tilgode endnu, at se et projekt fra en arkitekt, der ikke henviser statik til ingeniør!!
realisten, danmark (29-04-2009) 
Svar:
Hej Rikke.

Hvis I er "gør-det-selv-folk" som os, så kan I nøjes med at finde en, der kan beregne om I skal forstærke fundamnetet. Vi gav kr. 3000,- hos en rådgivende ingeniør for sådan en beregning, da vi skulle rive en bærende mur ned i vores hus. Han beregnede det hele ud fra husets originale byggetegninger, som I sikkert også har liggende, da jeres hus er så nyt? Han angav byggevejledning og dimensioner på I-jern og det hele, og vi kan sove trygt, da vi ved, at han har ansvaret, hvis huset en dag får sætningsskader i forbindelse med projektet.

I skal også være sikre på, at I overhovedet må udvidde. Der er regler for udviddelse både med kvadratmeterne i grundplan, men også for udbygning i højden. Disse oplysninger kan fås på teknisk forvaltning.

Held og lykke!
Vh. Britt.
Britt Engel, Nyk.F. (03-05-2009) 
Svar:
Tak for jeres svar !
Tror vi går igang inden så længe med at få det afklaret...vi ved allerede at vi må udvide med omk 50kvm, og gå op i 8,5m i højden...så mangler bare om det er praktisk muligt :)

Rikke
Rikke, Silkeb (03-05-2009) 

Punktfundamenter Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil bygge en hytte på ca 5 x 4 meter opsat på på punktfundamenter via en solid bundrem. Hvor stor afstand skal jeg regne mellem punktfundamenternne, hytten består af kraftiget træværk med tegltag.
Venlig hilsen
Erling Andersen
Erling andersen, Millinge (26-04-2009) 
Svar:
2,5 meter hvis bundremmen er 100 x 100 mm tømmer.
L. Larsen, Kbh. (27-04-2009) 
Svar:
Hvis der er tale om "solid" bundrem og "kraftigt" træværk, så skal afstanden mellem punktfundamenterne være "ikke for stor".
T., Ommel (27-04-2009) 

regler om bebygningsprocent på kolonihave Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogle der kender til reglerne om hvor mange procent man må bebygge sin kolonihave med?
Jeg har en andelshave med en 530m2 grund.
Jeg har hørt at der max må bebygges med 60m2. Kan det passe?
Vores hus er allerede ca.65m2, men vi ville gerne udvide med et lille værelse mere.


Martin, København (22-04-2009) 
Svar:
Kolonihavehuse er det rene Wild West hvad angår husbyggeri.
Der gælder kun få regler mht. ildsteder.
Samt eventuelle lokalplaner. Og vedtægterne jo.
Men det skal jo ikke udvikle sig til en kopi af Bellahøj.
Ellers er der frit slav.
Frank Lassen, Skjern (22-04-2009) 
Svar:
Se her: http://www.ebst.dk/br08.dk/br07_02_id2002/0/54/0
Frank L, Skjern (22-04-2009) 

Her vises 337-361 indlæg ud af 2471.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »