Stil spørgsmål ? »  Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 337-361 indlæg ud af 2453.   « Forrige 25       Næste 25 »

Kildebohuse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa.

Overvejer at købe mit nye sommerhus fra Kildebohuse som selvbyg.
Nogen der har erfaringer med firmaet - gode eller dårlige;)

Tak,
Kenn Nielsen, Kbh Ø (21-05-2009) 
Svar:
Har ikke hørt noget dårligt om det, og kunne ikke lige finde noget på goggle, så umiddelbart er der intet at være nervøs for.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (22-05-2009) 
Svar:
Det er et et-mandsfirma, beskeden omsætning, men gammelt.
Der er ikke en eneste reference på hjemmesiden.
Der bør kræves sikkerhedsstillelse, jfr. AB92 §6.

K. Rak, Lunderskov (23-05-2009) 



skal støbe fundament til udestue Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Da jeg skal støbe fundament til udestue, kunne jeg godt bruge nogle råd fra fagmænd. Skal man først nivellere ud og I så fald hvordan gør man det . hvordan sikrer man det hele kommer i vage. jeg har tegninger med brede og længde mål, men der er noget med at man skal tage højde for pudslag håber nogen kan hjælpe mange tak
s.k, kalundborg (17-05-2009) 
Svar:
Først opsættes nogle galger, som angiver overkant færdig sokkel.
Disse højder afsættes med en rotorlaser, eller med vandslange, så det er helt i vatter.

Husk også at tjekke at den nye tilbygning bliver i vinkel også.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (17-05-2009) 
Svar:
Hej sk
Du kan tjekke vinklen på huset med en 3-4-5 trekant

MVH Tommy Poulsen
k.a.t.a@mail1.stofanet.dk
Tommy Poulsen, 4700 Næstved (17-05-2009) 

Sokkel udestue Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi overvejer at lukke vores overdækkede terasse med alu-skydedørspartier. Vi er i tvivl om fastgøringen til terrassen, som er betonfliser. leverandøren af skydedørspartierne siger, at vi blot kan bolte et brædt/bjælke fast i fliserne og montere derpå. Vores bekymring er, om et sådan brædt ikke med tiden vil rådne?
Vi vil jo helst undgå af pille fliser op og grave til et rigtigt fundament, hvis det ikke er påkrævet.
Er der nogen, der kender en løsning?
Susanne Djernis, 4470 Svebølle (12-05-2009) 
Svar:
Næe, brættet vil ikke rådne hvis det er trykimprægneret.
Men det skal være trykimprægneret "til kontakt med jord", altså ikke det almindelige trykkede træ man kan købe alle steder.
I kan også anvende hårdtræ, f.eks. ipe, jatoba og lign. som anvendes til terrassebrædder. Den slags træ kan ikke rådne.

I går hen i den rigtige lokal trælast, der kan alt købes - for penge. ;o)
Kjeld Frederiksen, Hundested (14-05-2009) 
Svar:
Hej Susanne
Jeg vil umiddelbart give udtryk om hvilken dårlig løsning i har tænkt at begive jer ud i . Jeg syns denne leverandør af skydedørspartiet han udelukkende tænker på sælge hans vare. I skal tænke på at i nok give forholdsvis mange penge for de træ/alupartier, jeg vil samligne det med at køre rolls royce uden chauffør, eller det forkerte sted at spar
i skal tænke på at fliserne vil kunne bevæge sig i forhold til varme/kulde så i måske får problemer med skydedøren.
Myrer og andet kryb har let entre med denne løsning.
Det eneste rigtig er et randfundament eller punktfundering med en kraftigt bund rem.

MVH TH-bygogdesign APS
V. bygningskonstruktør
k.a.t.a@mail1.stofanet.dk
Tommy Poulsen, 4700 Næstved (15-05-2009) 

Revner i træbjælker Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

For 4 år siden byggede jeg et overdækning til min terasse.
Jeg brugte 10x10 trykimprægneret træbjælker til at bære taget.
Disse bjælker er revnet en del.
De er blevet malet.
Er det normal?
Kan de knække?

Hilsen
Jesper
Jesper Møller, København (05-05-2009) 
Svar:
hej

det kommer vel an på hvor lange de er, hvor mange og hvad de skal bære af vægt ..........
klaus, køge (05-05-2009) 
Svar:
Det er meget normalt at træ revner.
Særligt den "opskæring" du har. Det er såkaldt fuldtømmer og når det tørrer opstår der spændinger og dermed revner omkring marven. Som du formodentlig kan se i enderne af bjælkerne.

Revnerne har ingen, (eller kun ganske lidt), betydning for styrken.
Eftersom dit tømmer er trykimprægneret kan der heller ikke opstå råd - selv om der skulle ophobe sig fugt i revnerne.

Hvis du ser dig omkring vil du se masser af hovedsageligt stolper, som dine, med masser af revner. De har ingen betydning
Rasmus K., Lyngby (05-05-2009) 

Hvordan griber jeg det an ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg ved godt det her ikke er direkte gør det selv, men jeg aner simpelthen ikke lige hvor jeg skal starte så håber der sidder nogle kompetente der om ikke andet kan pege i den rigitge retning.. :)

Vi har et typehus fra 2003 (AZ), lavet af fiboment elementer..huset er 150kvm men vi har nu i et par år snakket om mere plads..
Grunden og huset gør en alm udbygning ikke er muligt, men vi har snakket om at ligge en overetage på for at få pladsen..

Men hvor starter man for at finde ud af om det overhovedet er muligt at gøre det ?
Vi har af en fået at vide at fiboment er lige så stærkt som hvis det var fuldmuret..og igen af en anden at der nok skal laves forstærkningner for at det kan bære..og eftersom vi begge ikke har en dyt forstand på det så er vi lidt lost..

Håber i kan hjælpe så vi kan komme igang med at finde ud af, om den drøm vi har om extra plads og solterasse overhovedet kan lade sig gøre :)

Pft !
Rikke

Rikke Simonsen, Silkeborg (27-04-2009) 
Svar:
I skal have fat i en arkitekt - eller anden byggesagkyndig.

Han/hun kan vurdere mulighederne. Enten om eksisterende konstruktioner er kraftige nok, om der skal forstærkes eller om der kan opbygges en overetage som helt eller delvis f.eks. står på søjler.

At se mulighederne er hvad arkitekter er rigtig gode til og der skal nok blive en overetage ud af det.

Ole Andersen, Århus (27-04-2009) 
Svar:
Arkitekten kan kun visualisere mulighederne, de rent konstruktive forhold
kræver en ingeniør.
realisten, danmark (27-04-2009) 
Svar:
Så længe det gælder alm. enfamiliehuse kan en almindelig arkitekt sagtens overskue de statiske muligheder.
Ellers må hun spørge sin fætter som er bygningskonstruktør.
Men når projektet skal byggesagsbehandles og produktionsprojekteres skal der måske en ingeniørberegning til. Som der skal til tekniske installationer, varmeramme osv.
Klaus K., Grenå (27-04-2009) 
Svar:
Inden I undersøger de tekniske detaljer, så start med at spørge teknisk forvaltning om hvor mange kvadratmeter i må udvidde huset med. Det afhænger af grundens størrelse, samt hvad en eventuel lokalplan siger om bebyggelsesprcenten.
Erik, Silkeborg (28-04-2009) 
Svar:
> nej, Klaus K. det kan han IKKE. Jeg har tilgode endnu, at se et projekt fra en arkitekt, der ikke henviser statik til ingeniør!!
realisten, danmark (29-04-2009) 
Svar:
Hej Rikke.

Hvis I er "gør-det-selv-folk" som os, så kan I nøjes med at finde en, der kan beregne om I skal forstærke fundamnetet. Vi gav kr. 3000,- hos en rådgivende ingeniør for sådan en beregning, da vi skulle rive en bærende mur ned i vores hus. Han beregnede det hele ud fra husets originale byggetegninger, som I sikkert også har liggende, da jeres hus er så nyt? Han angav byggevejledning og dimensioner på I-jern og det hele, og vi kan sove trygt, da vi ved, at han har ansvaret, hvis huset en dag får sætningsskader i forbindelse med projektet.

I skal også være sikre på, at I overhovedet må udvidde. Der er regler for udviddelse både med kvadratmeterne i grundplan, men også for udbygning i højden. Disse oplysninger kan fås på teknisk forvaltning.

Held og lykke!
Vh. Britt.
Britt Engel, Nyk.F. (03-05-2009) 
Svar:
Tak for jeres svar !
Tror vi går igang inden så længe med at få det afklaret...vi ved allerede at vi må udvide med omk 50kvm, og gå op i 8,5m i højden...så mangler bare om det er praktisk muligt :)

Rikke
Rikke, Silkeb (03-05-2009) 



Punktfundamenter Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil bygge en hytte på ca 5 x 4 meter opsat på på punktfundamenter via en solid bundrem. Hvor stor afstand skal jeg regne mellem punktfundamenternne, hytten består af kraftiget træværk med tegltag.
Venlig hilsen
Erling Andersen
Erling andersen, Millinge (26-04-2009) 
Svar:
2,5 meter hvis bundremmen er 100 x 100 mm tømmer.
L. Larsen, Kbh. (27-04-2009) 
Svar:
Hvis der er tale om "solid" bundrem og "kraftigt" træværk, så skal afstanden mellem punktfundamenterne være "ikke for stor".
T., Ommel (27-04-2009) 

regler om bebygningsprocent på kolonihave Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogle der kender til reglerne om hvor mange procent man må bebygge sin kolonihave med?
Jeg har en andelshave med en 530m2 grund.
Jeg har hørt at der max må bebygges med 60m2. Kan det passe?
Vores hus er allerede ca.65m2, men vi ville gerne udvide med et lille værelse mere.


Martin, København (22-04-2009) 
Svar:
Kolonihavehuse er det rene Wild West hvad angår husbyggeri.
Der gælder kun få regler mht. ildsteder.
Samt eventuelle lokalplaner. Og vedtægterne jo.
Men det skal jo ikke udvikle sig til en kopi af Bellahøj.
Ellers er der frit slav.
Frank Lassen, Skjern (22-04-2009) 
Svar:
Se her: http://www.ebst.dk
Frank L, Skjern (22-04-2009) 

Energiberegning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil gerne vide hvordan man laver en energibereging, som opfylder krav hertil jvf. BR-S 98. Er det noget man selv kan lave? I givet fald hvordan? Findes der nogle brochurer eller anden information herom?

Mvh Torben
Torben, Lyngby (22-04-2009) 
Svar:
Hej Torben

Umiddelbart er en energirammeberegning svær at lave som menigmand, men jeg kan være dig behjælpelig, hvis du har interesse.

Jeg kan kontaktes via nedenstående.
www.allanjuhl.dk, Fredericia (22-04-2009) 
Svar:
Energiberegning www.estimerenergi.dk
Henrik Nørgaard, Gilleleje (22-09-2015) 

Referencer Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Alle.

Vi står og skal bruge tegninger på en tilbygning, og skal finde en ingeniør/arkitekt som kan "hjælpe" os med at få udført et myndighedsprojekt til ansøgning og efterfølgende komplette målfaste byggetegninger (hoved projekt står der på Bolius)...Vi aner bare ikke hvor vi finder den korrekte til jobbet.

Er der nogen her, der kan give en reference eller henvisning til et firma, hjemmeside eller lign.

På forhånd tak.
Jakob, Kastrup (22-04-2009) 
Svar:
Hej Jakob

I er velkommen til at kontkate mig, jeg vil gerne være behjælpelig med at udføre det nødvendige myndighedsprojekt, der er nødvendig for en byggetilladelse mv.

I kan kontakte mig via nedenstående hjemmeside.


www.allanjuhl.dk, Fredericia (22-04-2009) 
Svar:
Kan også anbefale dig at kontakt lars hansen

www.hansens-tegnestue.dk

www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (23-04-2009) 
Svar:
Hej Jakob.

Du spørger til en liste over arkitektfirmaer og nævner selv ordet "Bolius". De har en liste over tilknyttede firmaer (jeg er ikke selv medlem og kender ikke kvaliteten af de firmaer som opererer under Bolius).

Ellers kan du kontakte mig ............ :).

Hilsen Arkitekten

arkitekthjaelp@ofir.dk
Arkitekt Nielsen, Kbh. (23-04-2009) 

Fjernelse af eksisterende skur på under 10 m2 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har et skur bygget ud fra garagen.
Må vi fjerne det uden tilladelse?
Lone Høgh Nielsen, Grindsted (22-04-2009) 
Svar:
Det må I gerne og det skal faktisk meddeles til BBR-registret - (ved lejlighed)

http://www.ebst.dk
Inge Sørensen, Ålborg (22-04-2009) 
Svar:
Tusinde tak for dit hurtige svar.
Vi vil straks gå igang med nedrivningen.
Lone, Grindsted (22-04-2009) 

Overdækket terrasse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil gerne mod syd bygge en overdækket terrasse til mit sommerhus, så den kommer til at ligge 2,5 meter fra naboskel.

To ting:
1. Pænest ville være at fortsætte husets tagkonskruktion (eternit) ud over terrassen. Kan jeg det uden at det bliver en integreret del af huset, som så skal holdes 5 meter fra skel.

2. Når bygningsreglementet foreskriver at der ikke må være vinduer mod skel. Hvad menes da? Der bliver jo ikke monteret vinduer (ruder) da det ikke er en udestue vi taler om. Jeg forestiller mig at lukke de to andre sider (øst og vest), og lade sydsiden være delvist åben: Lukket på den nederste meter, og så eller åben på nær stolperne der bærer taget.

Er meget i tvivl. Tak for hjælpen.

M.v.h.
Bo Frank, Frederiksberg (22-04-2009) 
Svar:
Det afgørende er ikke on terrasseoverdækningen er integreret i huset eller ej.
Ved sommerhuse må ingen bygningsdel, (stort set) være højere end 2,5 m i området mellem 5 og 2,5 meter fra skel.

Der menes simpelthen at der ikke må være "gennemkikkelige" områder hvor man kan kikke på naboens kønne kone.

Men i dit tilfælde handler det om indbliksgener.

http://www.ebst.dk
http://www.ebst.dk



Jan Smith, Kalunborg (22-04-2009) 
Svar:
Tak for svar, og links.

Det må vist gentænkes kan jeg se på det hele. Det med indbliksgener er dog ikke entydigt synes jeg, men fordi en sådan terrasse vil være til gene for naboen (inbliksgener) må den ikke opføres forstår jeg?

?

Er det rigtig forstået?

M.v.h.
Bo Frank, Frederiksberg (22-04-2009) 
Svar:
Helt rigtigt.
Hvad der lægges til grund for vurderingen af indbliksgener i de enkelte kommuner ved jeg ikke. Heller ikke om der evt. er udarbejdet mere detaljerede retningslinier.

Du bør spørge i din sommerhuskommune.
Jan smith, Kalunborg (23-04-2009) 

Aneks Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi vil opstille et aneks 3,9x3,9. Et fra Bauhaus. Skal bruges til terapi og lign.Vi vil gerne have muligheden for at kunne flytte det. Så hvordan klare vi lige et fundament med isolering.
Else Ramkilde, 9520 (21-04-2009) 

vindfang Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Skal jeg have tilladelse til et vindfang foran min hoveddør.
Vindfang består af en væg foranhoveddøren 1 meter fra hoveddør med gennem gang lige igennem fra begge sider langs huset.
Kan jeg finde tegninger over det på nettet.
Laila Christensen, Hvidovre (18-04-2009) 
Svar:
Detbkommer meget an på om det er åben overdækning, som i åfald kan sammenlignes med en overdækket terrasse. Så skal du ikke.
Men er det lukket tilbygning er det en arealudvudelse og så skal du søge om byggetilladelse.
Endvidere skal du være opmærksom på at der gælder visse regler for adgangsforholdene til en bolig.
Hvis dit hus var nybyggeri gælder bygningsreglementets krav, (BR08)
Men i hvilket omfang reglerne gælder når det er ombygning ved jeg ikke.

Se her; http://www.ebst.dk
Frank Nielsen, Risskov (18-04-2009) 

Udestue Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.
Jeg er igang med en udestue kun med glas og træ.
Mit problem er følgende:
Hvordan får jeg en forankring af tagkonstruktion sammen med sokkelen.
Jeg har håndværker på,men kan mærke han snakker uden om og lader som ingenting.
Mvh
Allan
Allan Pedersen, Skanderborg (16-04-2009) 
Svar:
Hej Allan

Nu ved jeg ikke hvordan din udstue er opbygget, men hvis der eksempelvis er sløjfer imellem elementerne kan et sømbånd fæstnet i randfundamentet (betonen) løbe op der og fæstne elementerne og fodremmen som spærrene sidder fast i. Hvis der ikke er sløjfe men elementerne stødes sammen (knasfuge)stemmer du ud til sømbåndet kan være der, og skruer elementet fast til båndet.

MVH TH-byg og design APS
v. Bygningskonstruktør Tommy P
k.a.t.a@mail1.stofanet.dk
Tommy P, 4700 Næstved (16-04-2009) 
Svar:
Tak for svaret.
Hvad gør jeg nu når sokkel plus gulv allerede er støbt?
Mvh
Allan
Allan Pedersen, Skanderborg (17-04-2009) 
Svar:
Så montere du dem via gevindstænger som limes fast i fundamentet.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (17-04-2009) 
Svar:
Tak for svaret.
Men er det nok bare at bore et hul til gevind stængerne og fylde op med beton.
Skal der ikke være en slags modhage,evt at bore ind i sokklen fra siden og sætte noget på tværs.
Mvh
Allan
Allan Pedersen, Skanderborg (18-04-2009) 
Svar:
Der skal ikke bruges beton til det.

Men speciel 2 komponent lim, og ja det holder.

http://www.expandet.dk
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (18-04-2009) 
Svar:
Hej igen
Hvad betyder speciel 2 komponent lim?
Mvh
Allan
Allan Pedersen, Skanderborg (18-04-2009) 
Svar:
Tjek det link jeg lavede i ovenstående indlæg...;)
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (18-04-2009) 
Svar:
Hej og tak for svaret.
Hvad skal man gøre når håndværkeren ikke vil lave en forankring af tagkonstruktion sammen med sokkelen?
Men udlukkende vil skrue vinduerne fast i lecablokkene.
Han påstår og måske med rette at han har gjort det i over 20 år uden problemer.
Er det direkte byggesjusk det der er gang i og hvad hulen gør jeg ved problmet?
Mvh
Allan
Allan Pedersen, Skanderborg (20-04-2009) 
Svar:
Det er ham der betaler der bestemmer - husk det.
Den Barske, Melding (20-04-2009) 
Svar:
Det er rigtig,men er det ulovligt det han gør?
Mvh
Allan
Allan Pedersen, Skanderborg (20-04-2009) 
Svar:
At din håndværker har kvajet sig i over 20 år berettiger jo ikke til at fortsætte.
Det er kun et udtryk for at de steder han har arbejdet har der ikke blæst særlig kraftigt.

Helt grundlæggende kan du ikke forankre noget ret meget i Leca-blokke.
Hvis der blæser kraftigt nok vil taget lette, taget er fastgjort til væggen og væggen letter også. Hvis bvæggen er fastgjort til lecablokkene vil enten skruerne fra beslaget ned i levablokken blive revet op. Eller lecablokken vil følge med væggen til himmels.

Derfor skal man ned i det underliggende betonfundament for fastgørelse. (Som det tidligere er anbefalet)

Alt mht. forankring er noget der kan beregnes i detaljer hvis det skal være, men normalt ved man pr. erfaring hvor megen forankring der skal til.
F.eks. hvis man fastgør/i-limer en 16 mm galv. gevindstang 250 mm nede i en beton af en given styrke ved producenten af limen lige præcis hvor stor kraft der skal til at hive stangen ud.

Det handler dernæst om din udestuehåndværker er totalleverandør af en præfabrikeret udestue, (mærkevare!), (og arbejder på fast tilbud). I såfald skal udestuen dimensioneres efter gældende normer, herunder også forankring og du kan forlange dokumentation/beregninger for at ikke kun forankringer, men bærende konstruktionr iøvrigt er i overensstemmelse med føromtalte normer.

Hvid det derimod er tegninger og projekt du har stanget ud, ja så skal der måske betales ekstra for at få forankringen udført som du vil have den.

Altså ikke nødvendigvis ulovligt, det kommer an på hvem der har ansvaret for at forankringen er "normefterlevende"

Nu er det jo op til dig hvor meget der skal gøres ud af sagen, men du kan måske lane en kompromis af en økonomisk slags. (Og blæse lidt på principperne)
Per Kuldhall, Svandinge (20-04-2009) 
Svar:
Tak.
Kan mærke jeg bliver sat skat mat i denne sag.
Håndværkeren vil under ingen omstængigheder være med til at gøre det rigtige.
Faktisk bliver han meget sur.
Håber der er nogle der kan komme med noget lov tekst ellers har jeg tabt.
Vinduerne kommer mandag.
Mvh
Allan
Allan Pedersen, Skanderborg (22-04-2009) 

Tilbygning til Trelleborghus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi overveje at købe et hus (trelleborg fra 1979). Huset er for småt hvorfor vi skal have bygget to værelser på. Er der nogen der har et bud på hvor meget man skal regne med det koster pr. kvm. Jeg har hørt tal mellem 10-20.000 kr.
Arne Mathiasen, Allerød (05-04-2009) 
Svar:
ja, pr kvm
gunna quistbo, karlslunde (05-04-2009) 
Svar:
Hej
Springet fra 10000-20000 kr/pr m² er lidt et stort spring men ja du kan bygge for det beløb. Det vil altid være dyrere at bygge småt ind stort pr/m². Du kan altid få et bud fra en entreprenør, hvor du finder prislejet. Men du er altid velkommen til at få en snak om dit projekt.

MVH
TH-byg & design APS
v. bygningskonstruktør
Tommy Poulsen
k.a.t.a@mail1.stofanet.dk
Tommy P, 4700 Næstved (08-04-2009) 

garage Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. Jeg skal i den nærmere fremtid, bygge en ny garage og ville høre om der er nogle der ved om man kan opføre en garage i en form for byggeblokke...? og hvor man ikke behøver at murer den op med muresten, da jeg ønsker en pudset garage..? Mvh Rasmus
Rasmus, Herning (31-03-2009) 
Svar:
Ja da, du kan bruge Leca blokke.

http://www.leca.dk
Ole Svendsen, padborg (31-03-2009) 
Svar:
Hvis du vil have garagen isoleret kan du bruge leca blokke med indbygget skumisolering.
Jeg kan ikke huske hvad de hedder, men de fås med forskellige skumtykkelser.
De er lidt dyrere end 2x leca + skum, men de er meget lettere at bygge op, 50mm. leca er meget svare at balancere.
Aksel, Hørning (01-04-2009) 

byggesagkyndig til tilsyn i skanderborg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvem kan anbefale en god byggesagkyndig og billig (gerne uden moms) til at føre tilsyn med opførsel af parcelhus. Han skal selv bo i Skanderborg.
Henrik, 8660 (30-03-2009) 
Svar:
Hvis du med "god" mener at vedkommende er i stand til at "glemme" de værste bygningsskader, så kan det ikke være særlig svært.

Men uden moms. Hvordan har du egentlig tænkt det skulle kunne lade sig gøre.
S. Kate Basse, Over Alt. (30-03-2009) 
Svar:
hej.

Det er simpelthen ikke billigere i længden at benytte en rådgiver uden moms........ Hvad tænker du på ?. Det er simpelt hen det dummeste sted at spare. Rådgiveren skal kun give et forkert anvisning og det bliver bare dobbelt så dyrt.

Er der ikke en eller anden der kan fortælle mig hvorfor mange vil spare nogle få tusinde kroner til professionel rådgivning når man køber en vare (hus) til måske 1 eller 2 milioner kroner ?.

Hilsen Murermesteren (som blev helt rødglødende)
Murermester Nielsen, Vejle (og omegn) (01-04-2009) 
Svar:
Pas på med det gløderi Nielsen. Du er jo farlig for dine omgivelser.
BRANDFARLIG jo.
Brandmajor, Bastian (01-04-2009) 
Svar:
Nielsen, jeg har et bud på hvorfor nogle vil spare nogle få tusinde: det er simpelthen i en form for trods over at det overhovedet er nødvendigt at føre tilsyn med opførelsen af en type byggeri som der er lavet i 100.000-vis af.
Det er sgu da flovt for bygge-branchen at den ikke selv kan finde ud at lave tingene rigtigt, med den erfaringsbase.
Jeg kan ikke komme tanke om andre brancher som har skabt så ringe en kultur omkring eget arbejde.
Christian, Også Vejle (02-04-2009) 
Svar:
Hej.

Når der er store penge at tjene og vi taler om mange kategorier af "kvalitet",- se bare det utroligt store udbud af materialer i et hvilket som helst byggemarked til vidt forskellige priser,- så er det altså dumt ikke at have en rådgiver ved sin side. Prøv at se en moderne beskrivelse og tegningsliste til selv det mest simple typehus,- man kan brænde fingerne hvis ikke man er enige om hvad der skal laves og til hvilken pris.

Så kan man sige at ".... det er flovt for bygge-branchen at den ikke selv kan finde ud af at lave tingene rigtigt... ",- og tale om det kedelige i at der skal føres tilsyn,- men det lyder lidt langhåret og lidt blomsterbørns-agtigt i mine ører. Selv om det selvfølgelig ville være dejligt om alle lavede deres arbejde samvittighedsfuldt, så tror jeg at det er en kende for naivt.
Murermester Nielsen, Vejle igen (03-04-2009) 
Svar:
Jamen Nielsen dog!. Jeg har desværre ikke tid til at give dig et detaljeret svar nu, men jeg vender tilbage mandag. God weekend til alle.
Christian, Vejle (03-04-2009) 
Svar:
hej Henrik
Ville høre om du havde fundet nogle til at føre tilsyn med dit byggeri?
Hvis ikke, er du velkommen til at kontakte mig.
rc_consult@hotmail.com
Rasmus, Østjylland (27-05-2009) 

Tilbygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum

Vi har et lille hus på amager, og vi vil gerne have bygget ca. 50 m2 på i længden. Dog ved vi ikke helt hvor vi skal starte. Er der et par gode råd vi kan få med, så vil det være super.
Jakob & Karina, Amager (27-03-2009) 
Svar:
I skal jo sikkert have en til at tegne og rådgive jer.

Kan anbefale Lars til det hvis i ønsker denne hjælp.

www.hansens-tegnestue.dk
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (27-03-2009) 
Svar:
at grave en rende til fundamentet ville være en god start,,
benny, ros (28-03-2009) 
Svar:
I skal helt klart have rådgivning helt fra starten af.
Få enten en rådgiver henover, eller kontakt en håndværker i har tillid til, så vil han sikkert hjælpe jer gennem det.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (29-03-2009) 
Svar:
ok. Mange tak for svarene.....de seriøse af dem.

JK, Amager (29-03-2009) 
Svar:
Først arkitekt så håndværker, da det omvendte tit ender med bristede forventninger til en høj pris og erstatning efter et dyrt så syn & skøn. Ikke at forklejne håndværkere, men de fleste er komplet uegnede til at plalægge et byggeri og sørge for at dette overholder kravene.
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N (29-03-2009) 
Svar:
Hej Jakob og Karina.

I skal være velkomne til at kontakte mig for et uforpligtende møde, såfremt at I har brug for at tale projektet igennem med en arkitekt.

mvh. Arkitekten

arkitekthjaelp@ofir.dk




Arkitekt Nielsen, Kbh./Danmark (01-04-2009) 

Historiske byggemetoder. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi vil gerne bygge en havestue på vores gamle hus fra 1850. For at den skal passe bedst muligt til huset, vil vi gerne opføre den som bindingsværk sat på sylsten (som stuehuset) og med gamle sprossevinduer og døre. Jeg forestiller mig at der skal være murede tavler under vinduerne. Er det muligt at få byggetilladelse til at bygge på sylsten og bruge gamle sprossevinduer til nyt byggeri? Havestuen skal være uopvarmet.
Tina, Fårup (27-03-2009) 
Svar:
Ja til det hele.
Bortset fra sylstenene. Sylstensfundering er en dårlig og primitiv måde at fundere noget som helst på.
Men I kan starte med et betonfundament i 90 cm dybde og fra lige under jordoverfladen opmure et sylstensfundament.
(Bindingsværket bør iøvrigt opbygges af enten egetræ eller særlig hårdet fyrretræ. Almindelig blødt fyr rådner alt for hurtigt.)
Søren Olsen, Odder (27-03-2009) 
Svar:
Tak for svar. Jeg har nogle supplerende spørgsmål:

Er det et krav at det SKAL være beton. Må man teoretisk set bruge kampesten hele vejen, hvis bare det er i 90 cm dybde? (Vi har mange kampesten) :-)

Kan man evt. bruge punktfundament med passende mellemrum eks. i hjørnerne og under midten, og så sylsten for resten. Bindingsværket er jo en stabil konstruktion som ikke behøver kontinuerlig understøtning. Havestuen skal være ganske lille for ikke at virke for voldsom på huset, så der bliver ikke de store spænd og tavlerne under vinduerne bliver ganske små.
Tina, Fårup (27-03-2009) 
Svar:
Det ved jeg ikke helt præcist.
Grunden til at normalt bruger betonfundamenter i 90 cm dybde er at der skal funderes til frostfri dybde. Fordi jord der fryser er ustabil. Den hæver sig.
Jeg tror ikke at kampesten der stables er stabile. Om fundamentet kan opmures med/af kampesten. Tja. (Kunne I ikke knuse stenene og bruge dem som betontilslagsmateriale. Med håndkraft. Li''som Jens Vejmand. ;o))
Det er muligt at det går bedre med punktfundamenter. Det vil formodentlig ikke give problemer med byggetilladelsen.
Jeg ved nu ikke hvor stabil et bindingsværk er, sådan i i de normale dimmensioner, men måsker dur det med punktfundamenter.
Endeligt skal I overveje om bygningen kan forsikres på normal vis.
Søren Olsen, Odder (27-03-2009) 
Svar:
Ok, tak for svar.

Hvis grunden til at man skal til frostfrit dybde er at jorden hæver sig når den fryser, vil det så ikke være en rigtig dårlig ide at fundere til frostfrit på en sådan tilbygning, når hovedhuset står på sylsten. Hvis hovedhuset hæver sig når jorden fryser, skal tilbygningen da helst kunne følge med, eller hvad?
Tina, Fårup (27-03-2009) 
Svar:
Det var sådanset en god pointe.
Problemet er jo hvis nu bygningerne ikke hæver og sænker sig lige meget.
Men OK, I kan jo lave konstruktionen med en bevægelsfuge eller andet, de 2 bygninger imellem.

Man kan sige at sylstensfundering er meget usikkert og for en dels vedkommende afhænger af jordbundsforholdene og om hvordan "fundamentet" er lavet.
Ret beset udførte man et sylstensfundament ved at bortgrave mulden i en rende, udlægge tilstrækkeligt med stenmaterialer til at hæve bygningen lidt over jorden så bla. regnvand ikke umiddelbart oversvømmede huset.

Som det jo også ofte ses ved bindingsværkhuse betød det kraftige sætninger, men det havde jo ikke den store betydning for "bo-kvaliteten"
Altså, sylstens"fundament" er usikkert, 90 cm dybt betonfundament er sikkert, bygningen bliver stående hvor den blev sat og der opstår ingen sætningsskader.

Hvis du vil vide mere om bindingsværk og fundering så findes der bunker af information på Google. Søg på f.eks. BINDINGSVÆRKSHUSE
Søren Olsen, Odder (27-03-2009) 
Svar:
Stuehuset som er fra 1850, er grundmuret på sylsten, og muren står stadig helt pæn og lige, uden synlige sætninger. Det ser ud som om syl-stenene bare er lagt ovenpå jorden, som på det sted er groft sand. Så jeg vil tro at jordbunden her er fint egnet til det. Vi har heller ikke spor problemer med vand, selv om huset ikke ligger højt og at trægulvet (indtil videre) ligger direkte på jorden. Nu er faren for sætninger vel heller ikke så stor i en lille bitte havestue.

Jeg kommer til at tænke på.. Haveskure, små drivhus og lign. lettere huse kræver vel ikke fundament til frostfrit. HVor går grænsen egenligt?
Tina, Fårup (27-03-2009) 
Svar:
Hvis vi lige holder os til bygningsreglementet, (BR08) som omfatter de fleste krav til alt (hus)byggeri i DK.
De fleste krav er såkaldte funktionskrav, f.eks skal et fundament kunne opfylde en rækker krav m.h.t stabilitet, holdbarhed, bæreevne, osv. altsammen bla. uddybet i "Norm for fundering".
Bygningsreglementet angiver blot at: "Fundering skal ske til frostsikker dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden.
De 90 cm som tidligere omtalt står formodentlig ingen steder, men har siden tidernes morgen af myndighederne været accepteret som frostfri dybde i DK og derved opfyldes bygningsreglementets krav.
Såfremt du fastholder sylstenene skal du, når du fremsender en ansøgning om byggetilladelse, samtidig søge dispensation fra bygningsreglementets krav mht. fundering. Fordi sagsbehandleren for det første formodentlig aldrig har set en sylstensfundament før og for det næste ikke kan bevilge byggetilladelse når projektet ikke er i overensstenmmelse med BR08''s krav.
Du skal simpelthen argumenterer for, på samme vis som ovenstående, hvorfor du vil bygge på sylsten.

Endelig kendes begrebet "uopvarmet havestue" ikke i BR08. Det er en uopvarmet tilbygning til enfamiliehus såfremt der er adgang direkte fra huset til tilbygningen. Arealet skal medregnes i bebyggelsprocenten.
Kravene til ansøgning om byggetilladelse, skure, drivhuse osv. fremgår af BR08, se her; http://www.ebst.dk

Søren Olsen, Odder (28-03-2009) 
Svar:
Manger tak for svaret! Det var meget informativt. - Især det med at kravene er funktioneskrav.

Jeg søgte via google på sylstensfundament den anden aften, og fandt en privat side hvor der stod at sylsten er udmærket at bruge på sand, da det er stabilt og frostsikker. Desværre var det selvfølgelig helt uden kildehenvisninger, og jeg har ikke kunnet finde mere om det. Vores hus står netop på sand, og de godt 150 år gamle helt lige vægge, har vel også "bevist" at det har fungeret udemærket.




Tina, Fårup (29-03-2009) 
Svar:
Hej Tina.

Interessant læsning mht. brug af ældre byggeteknikker og nutidig krav !.

Jeg kender ikke så meget til sylstensfundamenter, men benytter altid selv Bygningsbevaring-Raadvad til hjælp ved sådanne spørgsmål. De har en telefonrådgivning om fredagen mellem kl. 10 og 14 hvor man kan stille sprøgsmål om bevaring og retablering af ældre bygninger med traditionelle materialer og metoder,- uden honorar. se på deres hjemmeside: www.bygningsbevaring.dk eller ring til dem på 45 96 99 90.

Mvh. Arkitekten.

arkitekthjaelp@ofir.dk


Arkitekt Nielsen, Kbh./Danmark (01-04-2009) 
Svar:
Tak for tippet!. Jeg har før brugt Raadvads vejledninger men havde ikke opdaget de også har en telefonrådgivning.
Tina, Fårup (01-04-2009) 

Støbning og stabilgrus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa.
Jeg er ved at lave et skur i haven og laver det med en regulær sokkel. Dels vil jeg gerne have noget jeg ved bliver der og dels er det lidt en slags generalprøve på et evt. senere værkstedsbyggeri.
Kan jeg bruge stabilgrus til støbningen? Jeg har noget til at ligge og vil gerne undgå udgiften til et læs støbemix, men også den ekstra bunke i forhaven. Jeg er først og fremmest nervøs for om det bliver stærkt nok, andre ulemper kan jeg nok håndtere.
Det drejer sig altså om udstøbning af fundablokke (og indstøbning af vindbånd) og et 15 cm gulv på leca.

Jeg ved godt at støbemixet er det rigtige, men vil lige høre om den her mulighed - det kunne jo være.

På forhånd tak,
Mvh Jesper
jesper, Nordjylland (25-03-2009) 
Svar:
Du kan fint bruge stabilgrus til dine fundamenter. Beton er jo bare stabilgrus med cement i - pricipielt ihvertfald.
Når det kun er et skur er det jo næsten ikke nødvendigt med fundamenter og betonnen behøver ikke at være særlig stærk.
Jeg foreslår at du blander efter rumfang 1 del cement til 4 dele stabilgrus.
Altså 1 spandful cement til 4 spandfulde stabilgrus.
Lidt mere eller mindre cement afhænig af om du blander for hånd eller i maskine.
Der står meget om beton her:
http://www.aalborg-portland.dk


kasperPoulsen, Haderslev (25-03-2009) 
Svar:
Stabilgrus indeholder ikke vasket grus som støbemix.

Stabilgrus indeholder grus med lerrester i, hvilket gør at cementen ikke vil binde på samme måde, og ikke få samme styrke.

Skal det være i orden, så brug enten støbe mix, eller beton blandet i
1-3-5 cement,grus,sten.

www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (25-03-2009) 
Svar:
Det er rigtig nok Kaluda.

Men det er jo ikke Storebæltsbeton der er tale om.
Det er rigtig at lerindholdet er større end i støbemix, men det er fuldstændig uden betydning til formålet.
Sammenholdt med støbemix vil betonen måske være 10-15% lavere.
Men iøvrigt er vandindhold og blandemetode af langt større betydning for slutresultatet.

Men ellers kan Jesper jo lave en prøvestøbning og efterfølgende vurdere kvaliteten



Kasper Poulsen, Haderslev (25-03-2009) 
Svar:
Hej i to.
Tak for svarene. Jeg har brugt beton af stabilgrus til at forankre en gynge og en enkelt række kantsten indtil videre og har ikke haft noget at udsætte. Har dog haft på fornemmelsen (man læser jo alle steder om blandingen af grus og sten) at det ikke var helt optimalt og det var grunden til spørgsmålet.

Jeg tror jeg bruger det denne gang, men vil så sørge for rigtig betonblanding når det bliver helt alvor.

Har en almindelig blandingsmaskine, mon ikke det bliver fint nok.

Igen tak for svarene.

Mvh Jesper
jesper, Nordjylland (25-03-2009) 
Svar:
Du kan ikke bruge stabilgrus til støbning, da det kan indehold ler.
Brug i stedet for en støbemix, som er en blanding af små og større sten, samt samt og det blander du med cement i blandingsforhold 1 (cement) til 8 (støbemix) Det du hælder ned i de gravede render kan godt være rimeligt blødt, mens du bør afslutte med lidt tørrere hvis du vil sætte en lecablok øverst.
Kig ind påwww.portland.dk for at finde materialeforbruget
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N (26-03-2009) 

Fundament Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Ang. tilbygning og fundament

Murene i den tilbygning jeg skal lave bliver opført med et træskelet som bærende mur 300 mm isolering og så en ydermur blandet af mursten og eternitbrædder.
Dvs. mur tykkelse bliver henholdsvis ca. 45 cm og 36 cm.
Har læst om fundamenter i småhuserelementet at 30 cm fundament er nok til at bære dette.
Men samtidig står der at fundamentet skal have samme bredde som muren over.

Er det virkeligt nødvendigt at lave fundamentet så tykt når det er en let mur der står ovenpå ?
Klaus, Greve (24-03-2009) 
Svar:
Det er kun den bærende del der nødvendigvis skal stå på soklen.

Evt. påforing, beklædning, forskalling , gipsplader osv. kan jo godt rage ud over fundamentet.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (24-03-2009) 
Svar:
Det er kun den bærende del der nødvendigvis skal stå på soklen.

Evt. påforing, beklædning, forskalling , gipsplader osv. kan jo godt rage ud over fundamentet.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (24-03-2009) 
Svar:
Der har ikke været skrevet noget om bredder af fundamenter i nogle bygningsreglementer - de sidste 20 år.
Kun at fundamenterne skal beregnes efter relevandte normer.


H. C. Andreasen, Odense (24-03-2009) 
Svar:
Hej Kaluda

Tak for dit svar.


Klaus, Greve (25-03-2009) 
Svar:
Selv tak Klaus
H.C. Andreasen, Odense (25-03-2009) 

Udestue, nyt thermotag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:

Jeg har en udestue, som skal nyt Thermotag.
Jeg er i tvil om hvilket thermotag der skal anvendes ???
Kender ikke mærket på det gamle thermotag?
Der er en afstand mellem spærene på ca 60 cm.
Kan jeg få et tilbud fra en tømrer på fjernelse af det gamle og opbygning af et nyt thermotag. Vil gerne se et foto/prøve på taget inden accept af tilbud.
Tagrender er OK
Udestuen er ca 9 m2
Susana Flensborg, Helsingør (22-03-2009) 
Svar:
Det ganske oplagte er jo at du hidkalder en tømrermester og forelægger ham opgaven.
Han kan nok finde både billeder og prøve. Og du skal nok have et meget tykkere tag end det gamle, for at opnå bedre isolering.
Der findes massevis af leverandører, f.eks. Rias og Plastmo.
Prøv thermotag på Google og der kommer 5000 hits på 0,27 sekunder.
Anders Kaspersen, Vojens (22-03-2009) 

Frostfrit skur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.
Jeg overvejer at bygge et nyt frostfrit skur til huset.

Skuret skal være 20-25m2, en dør, et vindue og skråt tag med ekstra udhæng til brænde.
Da jeg aldrig har bygget sådan noget selv før ville jeg høre om der er nogle der kender en ABC for bygning af skur. Jeg har nemlig en del spørgsmål. bl.a. hvorduby skal der graves til sokkel, skal der sandpude på, hvor mange mm isolering skal der i, osv.

Hvis jeg bygger selv hvad tror i så prisen bliver? 20.000?
Håber der er en der kan hjælpe.

Venlig hilsen
Kenneth Vittrup Pedersen

Kenneth, Støvring (20-03-2009) 
Svar:
Hvis du søger på Google på BYG ET SKUR og mere i den retning så kommer der megen skurbyggerisnak frem.

Men du skal huske på at der skal en varmekilde inde i skuret for at det bliver frostfrit. Endvidere at den del der ligger tættere på skel end 2,5 meter ikke må være højere end 2,5 m. Endvidere skal der ske anmeldelse af byggeriet, idet det er over 10m2.
Der er ikke krav om varmeisolering, men du kan jo selv vælge et passende niveau, se Rockwools site.
Hvis du anvender 150mm flamingo udgør det osse kapilarbrydende lag. For at slippe for at støbe gulv kan udlægges betonfliser på sand.
Tror ikke at ca. 1000 kr/m2 kan gøre det. Komplet med maling, ind- og udvendig beklædning, lidt strøm osv. måske henad det dobbelte, kun i materialer.
Viggo Mortensen, Roskilde (20-03-2009) 
Svar:
Det vigtigste er at der er isolering i væggene og loftet. Hvis du ikke vil tilføre varme selv, skal der IKKE isolering i gulvet. Dermed kan den varme der kommer fra jorden trænge op i dit skur, og hvis du har det godt isoleret holder det faktisk nok på "varmen" fra jorden til at undgå minus grader. Mit eget værksted er isoleret på loftet og væggene, men ikke i gulvet. Der har jeg holdt min. 2 grader hele vinteren igennem uden nogen form for opvarmning.
Michael, Silkeborg (20-03-2009) 
Svar:
Som skrevet, så kræves der en varmekilde for at få et frostsikkert skur. Men tænk over om det nu også er nødvendigt. Maling mm kræver det, men haveredskaber, værktøj mm lever ikke længere af den grund.

Mht økonomi: jeg planlagde et skur (som ikke blev bygget) på ca 10m2 med træbeklædning, fladt tagpaptag og en dør. Den dyre model med støbt sokkel, støbt gulv, fuldisoleret, generelt gode materialer, ville koste ca 15.000 som 100% selvbyg (dvs materialer). Et uisoleret skur med flisegulv støbt på punktfundament kan du spare 2-4000 kr på.
nn, nn (20-03-2009) 
Svar:
Det er muligt at man kan holde et skur frosrfrit kun med isolering i tag og vægge.
Men såvidt jeg husker er temperaturen i 1 meters dybde ca. 6 - 8 gr. året rundt.
Så meget varmebidrag bliver det ikke til. (Det gør derimod fugtoptrængen)
Hvis man tar udgangspunkt i en dansk middelvinter med frost i længere perioder tror jeg i bør der absolut installeres varmekilde og isolering i gulv.
Viggo Mortensen, Roskilde (21-03-2009) 
Svar:
Tusind tak for alle jeres svar.
Hvis jeg finder pengene og får byggetilladlse, regner jeg med at gå igang om en måneds tid.
Det er jo vildt lækkert med et stort skur.
Endnu engang, tak for at i svarede.
Kenneth V Pedersen, Støvring (21-03-2009) 

Sokkel til Garage Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Jeg har fået bygget et hus jeg nu vil bygge en garage til i samme stil som huset(mursten, tagsten etc.).
Grunden huset ligger på skråner. Det betyder at huset er lagt på en sandpude.

Der hvor garagen skal ligge skråner grunden også, dog ikke så meget som hvor huset ligger. Garagen bliver 9*7 meter og grunden skråner således at midt på siden der er 9m begynder grunden at skråne således at der for enden af de 9m er en højdeforskel på ca. 1,5m.

Er den eneste mulighed for at få lavet soklen at få lagt en sandpude ligesom ved huset eller har jeg muligheden for, hvis i kan følge mig, at følge terræn når jeg graver ud til soklen og så bare bygge soklen ekstra høj i den ende der er højdeforskel?

Det er selvfølgelig nemt bare at ringe til en vognmand/entreprenør til at lave en pæn jævn sandpude men det lyder umiddelbart ikke så sjovt som det andet og måske også dyrere.


Lars, Odense (19-03-2009) 
Svar:
Grunden til at man idag bygger på sandpuder er bla. at det sikrer mod sætningsskader og revnedannelser i bygningen.
Så man kan sige at risikoen ved den ene eller anden metode er afgørende. Og også hvordan fundamenterne udføres.
Inden det blev almindeligt at bygge på sandpude byggede man "bare" fundamenterne så høje at "de kunne nå" om man så kan sige.
I dit tilfælde kan man sige at det "bare" er en garage og skulle der opstå en lille revne ja så der det vel til at leve med. Altså fundablokke i passende dimension og med rigeligt armeringsjern ville være nok.
Men det handler osse om penge. Hvad koster en sandpude, måske 10-20 tusinde og din garage måske 300.000!!!
Du kunne også vælge at bygge din garage i træ eller stål. Den vil isåfald ikke være så følsom for sætninger.

Per Sørnsen, Knebel (19-03-2009) 
Svar:
Lad nu være med at ødelægge udseendet i dit flotte nye hus ved at lave en garage med en 1,5 meter høj sokkel....:-)

Læg garagen i det niveau hvor det ser pænest ud og tag så den ekstraomkostning der evt måtte komme...
nn, nn (19-03-2009) 
Svar:
Det var nu ikke fordi jeg ville have en 1,5m høj sokkel i den ene ende.
Når garagen er færdig skal den med påfyldning af jord naturligvis integreres naturligt på grunden.
Det var udelukkende et spørgsmål om hvordan sådan en højdeforskel klares.
Ideen er at jeg som projekt gerne ville lave mest muligt selv og en sandpude virker ikke som en ting jeg bare lige laver med skovl, bør og pladevibrator :-).

Et yderligere minus ved sandpuden er også de regler der er til sandpuden med hvor stor den skal være ud over selve garagen for at forhindre udskridning. Umiddelbart passer det ikke ind i mine tanker om det færdige resultat med sådan en "Gangsti" rundt om garagen i den høje ende.
Lars, Odense (20-03-2009) 
Svar:
Så er sagen sådanset klar. Du graver ud til "bæredygtig bund" også kaldet uberørt jordlag.
Du behøves naturligvis ikke at lave fundamentet 90 cm dybt der hvor du efterfølgende fylder jord på. Til bæredygtig bund er fint. Det skal stadigvæk armeres lodret og vandret.
Hvis du bruger fundablokke har de fleste leverandører arbejdsanvisninger af forskellig slags, ellers se her; http://www.bib-blokke.dk
Når du laver fundamentet i varierende højde/dybde skal der ske en aftrapning af fundamentet.
Per Sørensen, Knebel (20-03-2009) 
Svar:
Tak for svaret.
Det var sådan noget jeg havde tænkt mig.
Så har jeg nemlig muligheden for enten at fylde jord op af den fritliggende sokkel som der så kan plantes på eller evt. bygge et lille skur op af den til græsslåmaskine da haven ligger i niveau med den lave ende. Jeg har en ide om at et lille skur eller sådan vil gøre at højdeforskellen ikke bliver så synlig.
Lars, Odense (20-03-2009) 
Svar:
Nu er der vel ikke noget galt med højdeforskelle. Tænk bare på Alperne. Fantastisk smukt siger dem der har været der.
Kalle Kuller, Hanstholm (20-03-2009) 

Udendørs lim Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Findes der en stærk udendørs lim til træ og/eller flise, der kan tåle direkte vandpåvirkning ?

Det holder sikkert ikkt evigt, men jeg er tilfreds med at efterlime af og til. Det drejer sig om en lille "flig" på et endebræt på træterrassen og en anden lille flig, der er knækket af en klinke.

Kim, Herlev (17-03-2009) 

Her vises 337-361 indlæg ud af 2453.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »