Stil spørgsmål ? »  Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 337-361 indlæg ud af 2417.   « Forrige 25       Næste 25 »

Forskellen på SL97 og AB92 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vores firma bruger SL97, men vi har fået oplyst, at det er end fordel at bruge bestemmelserne i AB92. Hvori består forskellen?

Ved ikke hvad vi skal gøre.

På forhånd tak.

Hilsen

Mette
Mette, Århus (12-02-2009) 
Svar:
SL97 er Nyhusforeningens Salgs- og leveringsbetingelser.
AB92 „Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed“ er
udfærdiget efter indstilling af et udvalg, nedsat af Boligministeriet, med repræsentation
for:
BOLIGSELSKABERNES LANDSFORENING
BYGGEFAGENES KOOPERATIVE LANDSSAMMENSLUTNING
BYGGESOCIETETET
DANSK INDUSTRI (TIDLIGERE INDUSTRIRÅDET) OG DET DANSKE HANDELSKAMMER
ENTREPRENØRFORENINGEN
HÅNDVÆRKSRÅDET
PRAKTISERENDE ARKITEKTERS RÅD OG FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER
AMTSRÅDSFORENINGEN OG KOMMUNERNES LANDSFORENING,
KØBENHAVNS KOMMUNE OG FREDERIKSBERG KOMMUNE
BOLIGMINISTERIET
SAMORDNINGSUDVALGET VEDR. DEN STATSLIGE EJENDOMSFORVALTNING (SEF)
(TIDLIGERE KOORDINATIONSUDVALGET VEDR. STATSBYGGERI (KVS))
TRAFIKMINISTERIET
VOLDGIFTSNÆVNET FOR BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

AB92 har baggrund i lovgivningen og SKAL anvendes ved alle bygge- og anlægsarbejder der udbydes i DK, ligesom den anvendes af de allerfleste bygherre. (Altså dem hvis byggerier er lidt større end parcelhuse)

Så det handler altså om hvilken branche I er i, (brancheorganisation) og hvem jeres kunder er.

Og det er jo selvsagt meget vigtigt at et firma selv ved hvilke betingelser de stiller til kunderne.
Søren Sørensen, Viby (12-02-2009) 
Svar:
Om igen!!!

AB92 har baggrund i lovgivningen og SKAL anvendes ved alle OFFENTLIGE bygge- og anlægsarbejder der udbydes i DK, ligesom den anvendes af de allerfleste PRIVATE bygherrer. (Altså dem hvis byggerier er lidt større end parcelhuse)

Søren Sørensen, Viby (12-02-2009) 
Svar:
SL97 benyttes af typehusfirmaer (det er sikkert en sådan du har fat i). Normalt er der ikke noget at gøre, da de ikke vil fravige SL97.

Uden at kende SL97 indgående, hælder jeg personligt til AB92 (måske fordi det er den jeg bruger i min hver dag). AB92 er i hvert fald gennemarbejdet og rimelig for alle parter, hvilket SL97 vist ikke altid!!

Personligt ville jeg anvende AB92 samt et aftalebrev inkl. ydelsesbekrivelse og tegninger. Det er typehusfirmaerne dog sjældent glade for!

Nu ved jeg ikke om det er et typehusfirma I har i sigte, men undersøg dog markedet først med "almindelige" håndværkere, f.eks. en total-/hovedentreprenør som koordinerer det for jer hvis I ikke selv kan eller vil.

Typehusfirmaerne ikke specielt billige når I først er færdige med at vælge til og fra! Det er i hvert fald min oplevelse af dem. HAr selv været hele turen igenem for et lille års tid siden. Prisen hos en hovedentreprenør var stort set den samme som typehusfirmaet, til gengæld fik jeg det hele som jeg ville have det, det kunne jeg slet ikke ved typehusfirmaerne!!


NB:
Uanset AB92/SL07/ABT93 så aftal at der aldrig betales mere end faktisk udført og aldrig mere end rateplanen - altså at de f.eks. ikke får penge før fundamentet er støbt, og at de på det tidspunkt kun får udbetalt f.eks. 15% af den samlede entreprise sum.
På den måde undgår du de trælse situationer hvor firmaet går konkurs og du mister dine penge, eller at firmaet løber fra sine aftaler og forpligtigelser.
Men typehusfirmaer vel sjældent gå med til anden rateplan end den (urimelig rateplan) de allerede selv har fundet på!! Det kan dog lade sig gøre at overtale dem, ikke mindst i disse tider!

Skal I bygge i Århus? Jeg kan måske sætte jer i forbindelse med et firma som er meget medgørlige og til rimelig pris! Hvilket firma kikker I på lige nu?

fisherprice, kon (14-02-2009) 
Svar:
Fandt tilfældig vis dette link:

http://www.bolius.dk

Det kan måske give dig lidt mere konkret på forskel mv.
fisherprice, konstruktions_ingenioer@hotmail.com (14-02-2009) 
Svar:
Hej med jer alle sammen

Tusind tak for jeres hjælp.

Hilsen

Mette
Mette, Århus (14-02-2009) 



Byggetilladelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa.

På vores grund, ligger der et gammelt fundament, fra en tidligere bygning.

Er det korrekt at der så kan bygges hger uden byggetilladelse? vi vil gerne lave en garage/værksted.

Ejendommen har på et tidpunkt været 3 længdet, der vil ikke nogen problemmer med byggeprocenten.


Hilsen


Finn Hansen
Fhansne, Tibirke (11-02-2009) 
Svar:
Nej.
Det er jo klart at hvis det gamle fundament har været for et bageri så kan du ikke bare bygge et skibsvært oven på fundamentet.

Men du kan jo spørge din kommune, der kan måske være andre muligheder i fundamenterne, f.eks. med hensyn til størrelsen af byggeriet.
F. Karstensen, Hørning (11-02-2009) 
Svar:
Det er jo natop min opfattelse af sagen.

Fhansen, Tibirke (11-02-2009) 
Svar:
Hej Finn

Enig,- du skal kontakte din kommune.

Undersøg dog først hvad der har været på fundamentet og om det hus som har stået på fundamentet er "officelt" nedrevet eller blot fjernet uden at få en godkendelse til dette.

Der kan, såfremt at huset er nedrevet lovligt, jo godt senere være bygget yderligere andre steder på grunden, der så betyder at der ikke må bygges mere.

Mvh. Arkitekten

arkitekthjaelp@ofir.dk


Arkitekten Nielsen, ,. (13-02-2009) 
Svar:
Hej
Lige et inspark - Læste for nyligt om nogle som havde ladet et hus forfalde, dog med henblik på senere nedrivning og genopførelse (noget med en arvesag eller lignende) Dette kunne imidlertid ikke lade sig gøre uden at skulle igennem hele rumlen igen med byggeansøgninger, betale for tilslutninger etc. - Begrundelsen var at ruinen ikke havde være beboet i 3 år - og så var der ikke mere hævd til den sokkel !
Kennet, Silkeborg (16-02-2009) 

Bygningreglementet Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum.
I forbindelse med renovering af vore overetage, skal vi have lavet en gang hen til 2 værelser. Pladsen til gangen tages fra soveværelset. I gangen er 2 stk døre i gangens langsider og begge disse døre åbner IKKE ind i gangen.
Jeg ville meget gerne holde gangbredden nede på 120 cm.
Når man kigger i bygningreglementet står der at en gangbredde BØR øges fra 100 cm til 130 cm såfremt der er døre i gangens langside.
Når jeg læser ordet BØR, læser jeg det mere som en vejledning end en regel.
Er det lovligt at lave denne gang på 120 cm ????

Uddrag fra Br08.
(3.3.4, stk. 1) Kravet kan opfyldes med en fri bredde på mindst 1,0 m i adgangsrummene. Hvis der er døre eller skabsdøre i siderne af gangarealet, bør bredden forøges med mindst 0,3 m. En større fri bredde øger komfort og brugervenlighed.

Ser frem til svar.


Hjemmebyggeren, Ejby (09-02-2009) 
Svar:
Det er rigtigt, det er kun en anbefaling.

Men det gælder slet ikke i dit tilfælde.
§-en gælder for adgangrum til boligen, og altså kun i adgangsetagen.

Bemærk teksten: Vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrum skal indrettes på en sådan måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret.

Søren Jensen, Risskov (09-02-2009) 

El-galvaniseret eller rustfri Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at skrue terrassebrædder fast.

Kan det betale sig at betale den merpris for rustfrie skruer, kontra bruge alm. udendørs skruer der ikke koster ret meget fra Harald Nyborg f.eks...

Man kan jo altid skifte skruerne om 10 år når de er rustet... hvis de altså ikke holder længere....


Tonny, Herlev (09-02-2009) 
Svar:
Hej

Der er ikke noget der er elgalvaniseret der er beregnet til udvendigt brug!!

Jeg har i mange år brugt skruer af typen RUSPERT til næsten alt, og har meget gode erfaringer med disse, men til fugtigt trykimprægneret træ er det nok mest rigtigt at anvende rustfri stål A4.

Climate skruer ligge i en klasse lige under ruspert.

Hvis skruerne først er rustet kan du højst sandsynligt ikke skifte dem.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (09-02-2009) 
Svar:
Kan godt være de ikke hedder el-galvaniseret... men det er de skruer, der har lidt messing-agtig farve og som byggemarkeder siger er beregnet til udendørs brug.

Hvorfor kan man ikke skifte dem, når de ruster ? Det er da bare at bore dem ud....
Tonny, Herlev (10-02-2009) 
Svar:
Hej

Hvis der står climate som overfladebehandling er de til udendørs brug men det anvefales stadig at anvende rustfri skruer A4 til fugtigt trykimprægneret træ.

Når dine skruer ruster, gør de det sandsynligvis også nede i træet, og sætter sig fast, så de knækker, hvis du i det hele taget han få fat i kærven.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (10-02-2009) 
Svar:
Ja, men de kan vel stadig bores ud med et metalbor.

Nu snakker jeg om terrassebrædder i hårdt træ, der lægges ovenpå trygimp. bjælker med murpap imellem.

vi snakker stadig en prisforskel på 1-2 kr. per skrue....
Tonny, Herlev (10-02-2009) 
Svar:
Det er stort set umuligt at bore en metalskrue ud (væk), som sidder i træ.
Boret smutter ud i træet og lavet et grimt krater (i dine terassebrædder).
Prøv at lave et forsøg med udboring, så er jeg sikker på at du klar til at betale 2 kr. ekstra pr. skrue.
R.F., Hulby (10-02-2009) 
Svar:
Den skal jo først bores ud, når den ikke holder mere og er halvt rustet....

Går der ikke 10-15 år mon ??


Tonny, Herlev (10-02-2009) 
Svar:
I min verden lader det til, at du allerede har svaret på dit eget spørgsmål.

Jeg ville dog ligesom de andre anbefale rustfri A4 skruer, da meget hårdt træ indeholder syreholdig olie, der giver misfarvninger, hvis du bruger galvaniserede skruer, men valget er dit.

Et tillægsspørgsmål. Hvad er merprisen for skruer sammenholdt med, hvad du har givet for dit hårdt træ ?
O.P. Finder, Gørslev (10-02-2009) 
Svar:
Hvis du bruger rustfri skruer, så husk samtidig at bruge rustfri skrubits. Ellers får du lavet små ridser inden i kærven og så får du alligevel rustne skruer.
Henrik C, KBH S (10-02-2009) 
Svar:
Find et sted hos dig selv eller en nabo, hvor der har siddet climate skruer i trykimprægneret træ i det fri blot et 1/2 år. Skru den ud og kig, så vil du ikke mere være i tvivl. NKT`s er lidt bedre end hvad man for eks. køber i Silvan, men begge typer vil være sorte og med rustpletter. Det sorte fra skruerne breder sig også hurtigt til dine dyre brædder.

Per M., 2950 Vedbæk. (10-02-2009) 
Svar:
Rustfri skeubits ???? Hvor køber man dem ? Hedder de bare det....
Tonny, Herlev (10-02-2009) 
Svar:
Svar til Tonny

Ja. :-)

Spørg i byggemarkedet.
Henrik C, KBH S (10-02-2009) 
Svar:
Hvad med de montageskruer jeg har brugt til selve kontruktionen. Er de altid rustfrie ? Eller kan det tænkes de ruster med tiden... Men det er jo ikke så smart, når de bruges til vinkelbeslag... De ligner rustfrie skruer....


Tonny, Herlev (10-02-2009) 
Svar:
vinkelbeslag og skruer hertil er kun rustfri hvis du har bedt om det ved ordre - eller er de varmforzinkede . Afhængig af klima og placering kan de ruste efter 10 år. Eks i sommerhus langs vestkysten.
ts, esb (10-02-2009) 

uopvarmetUdestue skal inddrages til opvarmet uestue Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har en udestue der uopvarmet i vores sommerhus tilbygget i 2004, men skal have den indraget til beboelse. Hvilken materiealer skal der bruges til taget? Fundamentet er ok og vinduerne er ok har været på kommune og tjekket byggetilladelsen hvilke materialer der brugt. Men har brug for hjælp til taget og hvad det i givet fald vil koste!

Hilsen Vibeke
vibeke Bache, København (05-02-2009) 
Svar:
Du bliver nød til at uddybe dit spørgsmål noget mere..

Er det trapez plader eller lign.
Er det glastag..?
Er det flad tag med pap svejset på...?
Er det med rejsning og tagsten/tagplader...?
Ved du hvor meget Isolering der ligger der i forvejen..?
Eller er der overhovedet isoleret..?

En udestue kan laves på mange måder. Så det er ikke nemt at hjælpe med uden at vide hvordan den er opbygget..

Det nemmeste var at få en tømrermester forbi og kigge på det og evt. give en uforpligtende tilbud..
Tømreren, . (05-02-2009) 



Jeres mening om denne ide til sokkel Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej jeg har nu søgt oplysninger fra nabo samt internet ang. sokkel til mit nye rebskabsskur.
skuret har 8 stolper, her var det min plan at grave punkter ud i 90 cm dybte og støbe der vha. fundablokke, de resterende steder hvor der ikke er stolper vil jeg nøjes med at gå 30 cm i jorden og lægge en fundablok. som afslutning vil jeg lave en firkantet ramme i 4x4´er som bliver fastgjort til fundamentet, dette for også at have noget at gøre sidebrædder fast i.
grunden til dette er jeg kan ikke se nogen grund til at gå 90 i dybden over det hele, da det blot er et let træskur. og jeg vil også gerne undgå at støbe alt for meget..
hvad er jeres mening?
Erhardt Klausen, Bramming (05-02-2009) 
Svar:
De steder du går 30 i jorden, må du grave yderligere 30 ned og lægge stabilgrus + vibrere. Modsat risikerer du, at blokken sætter sig og remmen (ad åre) knækker eller i bedste fald bøjer ned.
jan petersen, Fredericia (05-02-2009) 
Svar:
men hvad med ideen ang. at lave en træramme og lægge oven på soklen, er det dumt?
Erhardt Klausen, Bramming (05-02-2009) 
Svar:
Nej-nej.
Det allernemmeste er at indkøbe det nødvendige antal punktfundamente, (med stolpesko), og grave dem ned i rette position.
Fundablokke er osse OK, men det er ikke nødvendigt at grave ned i 90cm. Skulle skuret hæve eller sænke sig en smule har det jo ingen betydning.

Hvis du bruger runde punktfundamenter kan du afslutte forneden med 7mm eternitplade el. lign. Pladen fastføres/ophænges i rammen/bundremmen og stikker en 15-25 cm ned i jorden.

Så står dit skur rigtig udmærket.

The Skurman, Skureby (05-02-2009) 
Svar:
husk at smide murpap omkring di 4x4 der ligger mod fundablokkende, sådan at vandet ikke kan stige op i den.
GDS'er, Sønderborg (05-02-2009) 

Tilbygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have lavet en tilbygning på vores murstenshus fra 1950.
Huset er med kælder og 1. sal

Tilbygningen bliver foretaget i gavlen men kun i stueplan.

Her kommer så spørgsmålene:
Gulv ? Vi vil have trægulv øverst, og med gulvvarme, men hvad er det ideelle at ligge det på ?
Er det bedst at støbe et betondæk, eller kan det bygges op i et træskellet ?
Hvilken isolering er den bedste til gulv ?

Mure ? Hvordan undgår man kuldebroer mod den gamle facade ?
Hvis vi sætter et vindue i direkte op ad den gamle mur i hjørnet vil der jo opstå en kuldebro langs den gamle mur.

Tag ? Den ene del af taget vil få en hældning på 11 grader, og derfor regner jeg med at ligge tagpap her, hvad er materialeprisen ca. for et tagpaptag
fra lægterne og op ?

Kan man ligge tegl på et tag med kun 11 graders hældning ?
Normalt siger man vel fra godt 20 grader,ikke ?




Klaus Hansen, Greve (04-02-2009) 
Svar:
Det nemmeste ville jo være at støbe gulvet, også lægge et svømmende trægulv ovenpå.

Men kan også opbygges med bjælkelag hvis det ønskes.
Flamingo er bedste hvis det støbes, eller mineraluld.

Kuldebroer kan kun undgåes ved at bryge kuldebroen.
Hvis der sættes et vindue i, ville det være en ide at skære en lille bageved vindues, som stoppes med isolering.

Tagpap koster ca. 250-300,- pr. m2 i materialer ( overpap, underpap + krydsfiner )

Nogle tegl kan lægges helt ned til 10 graders hældning bla. Ravernsberger light fra CC vejle.



Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (04-02-2009) 
Svar:
Tak for svarene.

Ang. gulv hvis man skal støbe hvad gør man så for at understøtte isoleringen, der er ca 1 meter fra terræn og op til nuværende gulv.

Så det er lidt meget at fylde op med isolering.


Klaus Hansen, Greve (06-02-2009) 
Svar:
Du fylder sand i, som kompakteres omhyggeligt.
Og hvis der er muldjord i bunden af krybekælderen skal dette skovles ud allerførst.
Frederik Gronk, Næstved (06-02-2009) 
Svar:
Tak for det, er det noget specielt sand der skal bruges ?



Klaus, Greve (07-02-2009) 
Svar:
Ja, fyldsand.
Og fyldsand er ikke noget særligt. Du fortælder bare vognmanden hvad du skal bruge - og at det skal være billigt.
Husk iøvrigt at et læs sand på fortovet fylder en del og at der er mange ture frem og tilbage med en have-bør før det er på plads.




Frederik G., Næstved (08-02-2009) 

Den forb...... dampspærre!! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum.
Jeg skal igang med at renovere en eksisterende overetage.
Jeg har i grove træk undersøgt de fleste ting - herunder også forhold omkring dampspærre (DS) og dens placering.
Jeg regner med 250 mm isolering imellem spærrene (med de 50 mm vent. imellem top af iso. og underside lægter) og vil så isolere helt ned til spærfod, altså med varm skunk.
Jeg ved hvorledes dampspærren monteres i loft, vægge, skråvægge og skunkvægge, men ET STED kan den virkligt få "hovedpinen" frem.
DS løber jo ned langs isoleringen hele vejen ned lang undersiden af tagkontruktionen og på et tidspunkt møder DS jo de bærende bjælker (etageadskillelsen). Her fik jeg at vide af en tømrer at jeg bare skulle montere en reglar ell.l. til fastgørelse af DS. Det finder jeg bare ikke helt korrekt - måske tager jeg fejl eller er overhysterisk. På denne måde er DS jo ikke tæt på nogen måde - hverken mod fugt fra overetagen eller underetagen for den sags skyld. Fugt fra underetagen vil jo sagtens kunne komme op i den nye isolering (bag DS som er fastgjort til reglar monteret på bjælker) og videre op i tagkonstruktionen.

Mit forslag er som følger.
DS køres ned langs isolering under tagkonstruktionen og ned til bjælkerne OG DERFRA VIDERE IND UNDER DEN NYE ISOLERING (på overside af bjælkerne) OG IND OG FASTFUGES TIL YDERVÆGGEN.

Tager jeg fejl. Hvorledes er reglerne, når vi taler om renovering. Hvad er eksperternes mening om dette spørgsmål.

Jeg håber jeg har forklaret mig forståeligt.

Jeg har været inde at kigge på alverdens hjemmesider, men har ikke kunnet finde noget som kan anvendes ved renovering.

Jeg ser frem til nogle gode svar.
Hjemmebyggeren, Ejby (02-02-2009) 
Svar:
Istedet for at fuge det fast findes der tape, til den slags samlinger - det er ganske let at bruge og hæfter på næsten alt.
JL, Odense (02-02-2009) 
Svar:
Hvis vi tager udgangspunkt i Rockwools løsning
"Hanebånd med stålpladetag/tung ydervæg med varmt skunkrum"
Se he; http://guiden.rockwool.dk

Skitsen viser principperne for isolering af varm skunk.

Det er klart at du skal uden om bjælkerne i bjælkelaget og der må du tape eller klistre dampspærren til omgivende materialer.

Men du skal udføre en energirammeberegning for hele hytten og jeg vil tro at du skal op på min. 350mm isolering for at opfylde BR08''s krav til minimumsisolering.

Frank Jensen, Solrød (02-02-2009) 
Svar:
Hej Frank.
Nej, jeg mener ikke at der skal foretages en energirammeberegning for hele hytten. Der er tale om en opfriskning af en allerede eksisterende overetage.
Men spørgsmålet kører også på dampspærren. Jeg var inde at kigge på http://www.guiden.rockwool.dk
Det ser jo rigtigt fint ud, men det er jo ikke fysisk muligt at få dampspærre rundt om bjælkerne og ud til ydermur. Vi skal jo have rodet underetagens loft ned for at få dampspærren på plads!!! Derfor mener jeg at løsning med DS hen over bjælkerne måtte være den bedste og mest tætte løsning der mulig at lave. Jeg kan ikke se problemet i at DS er over bjælkerne. Det svarer vel egentligt bare til at bjælkerne befinder sig i etageadskillelsen, som jo heller ikke har DS under bjælkerne. Der sker vel ingen ophopning af fugt i bjælkerne ved at benytte min løsning ??
Tegningen som du linker til, må jo formodes at være i forbindelse med nybyggeri og ikke en EFTERISOLERING af en eksisterende skunk????
Hjemmebyggeren, Ejby (02-02-2009) 
Svar:
http://guiden.rockwool.dk

Det er vel bare sådan her du vil udføre det ?
Altså ved at afslutte damspærren oven på murkronen eller toppen af indvæggen ?
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 
Svar:
OK. Det du mener er at du ikke kan få dampspærren ned gennem etageadskillelsen, fordi brædderne sidder i vejen - eller andet.

Det forstår jeg ikke helt.
Vi er enige om at du kan få dampspærren ned til overside bjælkelag.
Dernæst skal den ned til overside loft.
Vandret ud mod ydervæggen hvor den fastgøres.

Kan det lade sig gøre? Det er ihvertfald princippet.

Den løsning du foreslår efterlader en kuldebro i etageadskillelsen.
F. Jensen, Solrød (02-02-2009) 
Svar:
Hej

Herligt at møde en "hysterisk" hjemmebygger der tænker over tingene.

Lad mig først sige at det er ikke nemt at få en hermetisk tæt dampspærre i et ældre byggeri men man kan da i hvert fald forsøge som du gør.

Frank Jensen har fat i det rigtige, og da vi ikke kan se din konstruktion er det nok vanskeligt at komme nærmere.

Brug speciel folieklæber (eksempelvist fra Dana Lim) til at klæbe dampspærren fast på andre bygningsdele og tape (eksempelvist den blå fra DAFA) til samlinger i dampspærren.

I mange tilfælde kan det være en god ide at montere en krydsfinerplade, der hvor dampspærren er udsat for tryk fra isolering o.l. ved gennemførsel i bjælkelag m.m.

De allerbedste samlinger er, hvor man kan komme til at klemme en fuget samling ved mur eller lignene fast med påskruet liste/planke.

Den bedste tæthedsprøvning jeg har lavet til dato, var hos en selvbygger i et 1½ plans hus.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (03-02-2009) 
Svar:
Hej igen,
først vil jeg sige tak for jeres svar - rart med noget respons.
Ja,
I har ret, det er meget svært at forklare hvorledes konstruktionen ser ud.

Min ydermur i skunken er ca. 50 cm højere end oversiden af bjælkelaget (etageadskillelsen).
Så det jeg mener er (sidste forsøg :>)
Mine 250 mm isolering kører ned på underside af tagkonstrution og rammer jo så min ydermur i skunken og der forsætter isolering jo ned langs med indtil den rammer mit bjælkelag. Så kommer den famøse Dampspærre jo ned langs iso. indtil til møder oversiden af bjælkelaget. På oversiden af bjælkerne (etageadskillelsen) køres DS så ud til ydermur hvor den fuges og klemmes på med liste ell. lign. Denne løsning holder jo konstant DS på den varme side og det burde kunne gøres helt tæt.
Jeg kan ikke få øje på nogen kuldebro i etageadskillelsen.
Jeg har forsøgt at ændre lidt på et billede som kan ses her. http://www.gdsforum.dk

Jeg håber dette forklarer mig lidt bedre.
På forhånd tak.
Hjemmebyggeren, Ejby (03-02-2009) 
Svar:
Hej igen

Hvis der er en isoleringsværdi i den del af ydermuren der er over bjælkelaget, er det perfekt, ellers ville det måske være bedst at føre dampspærren ned til loftet (mellem bjælkerne), og så ud til ydervæggen.


www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (03-02-2009) 
Svar:
Fin skitse.

Men det kunne du jo bare have sagt.
Hvis ydermuren er en isoleret dobbeltmur er sagen jo klar.
Så vedtager vi her på siden at dit løsningsforslag kan "godkendes uden yderligere bemærkninger" :o)
Frank Jensen, Solrød (03-02-2009) 
Svar:
Tak for jeres svar.
Hjemmebyggeren, Ejby (03-02-2009) 
Svar:
Hej igen

Det er vedtaget :-)
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (03-02-2009) 

Diverse råd ved montering af gipvæg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Forum.
Jeg har nogle spørgsmål til montering, spartling og fugning ved montering af gipsplader på skunk- og skråvægge.

1. Ved overgang fra skunkvæg til skråvæg.
Affaser man gipspladerne og udfører en sparling med papirstrimmel? Man anvender vel ikke acrylfugen i denne forbindelse.
Ved opsætning af filt i overgang fra skunk til skråvæg - skal filtet brydes, eller køres den ubrudt hen over denne overgang?

2. Indvendige hjørner gipsvæg/gipsvæg
Skal man lave et "blødt" hjørne med en acrylfuge og derefter opsætte filten ubrudt rundt i hjørnet?
Eller hvad er den bedste løsning her?

3. Liggende eller stående gipsplader
Har det nogen betydning om gipsplader står op eller ligger ned på skunkvægge og skråvægge? (forskalling skal selvfølgeligt passe til situationen)

På forhånd tak
Hjemmebyggeren, Ejby (02-02-2009) 
Svar:
1. nogle spartler også hjørne op med spartelbånd.
Jeg skærer dem dog sammen med et par mm luft mellem plader, også fuger mellem pladerne.
Filten skæres i hjørner og samlinger.

2.Filten opsættes også fuges der normalt efter grundingen.

3.Helt op til en selv, det er dog nemmest af ligge dem ned på ved skråvæggene, og rejse dem op ved gavle og skunk og skillevægge.

Tjek evt. denne guide for mere info.

http://www.gdsforum.dk

Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (02-02-2009) 

tilbygning træhus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hejsa..

jeg har et træhus på 68 kvm og har planer om at få lavet en tilbygning på 20 kvm med 2 rum...
skal have håndværkere til at lave det hele og er interesseret i at høre om nogen kan give mig en ca pris på hvad det vil komme til at koste alt i alt og om det evt kan betale sig at bruge polske håndværkere

winnie
winnie, esbjerg (30-01-2009) 
Svar:
Hej.
Jeg vil bare lige sige at har du ingen forstand på byggeri ja så skal du holde dig meget langt væk fra alt hvad der har med polske håndværker at gøre også selvom at der påståes at der er dansk ledelse der holder opsyn med dem.

Har selv prøvet og har dårlig erfaring med dem og det er ikke kun 1 firma men fler, samtidig med har jeg hørt og set til fler eksempler på det samme.

MVH. Preben Pedersen

Redigeret af,
Byggeri.dk

Aktiventreprise, Ebeltoft (30-01-2009) 
Svar:
Aktiventreprise er åbentbart flyttet fra Risskov til Ebeltoft, hvorfor??

At dømme "Polske håndværkere" over en kam, det kan man ikke.

Så skal vi også til at bedømme "danske håndværkere" jvf. "klamphuggerne",
hvilket forøvrigt ikke er et korrekt udtryk, for en dårlig håndværker!!

I mit daglige virke oplever jeg "SÅ meget sjusk" udført, primært af danske
håndværkere, der ikke har en sk.. respekt for faget (Mest øst for storebælt)?

Der er mange smukke bygninger, både i Polen og de andre tidliglere øst-stater.
De er jo udført af lokale håndværkere, med respekt for faget!? Den respekt mangler her!! Polske håndværkere er MINDST lige så dygtige, som danske håndværkere.!!.

Til Winnie, hvis kriteriet er "lav pris" så vent til økonomien er lidt
bedre!


















realisten, danmark (30-01-2009) 
Svar:
"I mit daglige virke oplever jeg"

Hvilket er ? ( bag anonymt brugernavn kan du jo være hvad som helst )
For med de udtalelser skal det sku være godt, for at virke troværdigt...!
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (30-01-2009) 
Svar:
ok tak for svarerene vil lige overveje det med de polske håndværkere en ekstra gang hvis det bliver aktuelt.... ved ikke helt om det er "lav pris" da jeg ikke har en ide om hvad sådan en tilbygning kunne rende op i.. har ca 100.000 til det hele men er meget i tvivl om det er nok. tænker bare at måske er en tilbygning på et træhus billigere end et murstenshus
winnie, esbjerg (31-01-2009) 
Svar:
Det er billigere med træ end mursten.
Og dit budget er ikke helt ved siden af, alt efter hvordan det skal bygges.

Tjek hellere referencer fra de hændværkere du evt. vælger at hente tilbud fra, i stedet for at kaste dig ud i en eller anden tilbuds portal på nettet.

Så finder du sikkert en håndværker der kan sit kram, og levere et godt stykke arbejde.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (31-01-2009) 
Svar:
det lyder godt og tak for det.. så kan jeg godt arbejde videre på projektet. godt råd mht referencer fra håndværkerne

winnie, esbjerg (01-02-2009) 
Svar:
Med 100.000 kommer du aldrig i mål når du skal have håndværkere til det hele. Så kan de være polakker, kinesere eller danskere.
Jan, Danmark (01-02-2009) 
Svar:
Altså 100.000,- for 20 m2 tilbygning til et træhus.

Er da helt klart muligt, også med danske håndværkere.

Hvis altså det bygges i fornuftigt materialer og fornuftige løsninger.



Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (01-02-2009) 
Svar:
Hej
Skal vi ikke for en sidste gangs skyld gøre det klart at der selvfølgelig findes gode håndværkere i alle lande og der samtidig findes dårlige uhæderlige håndværkere i alle lande ?.

Det samme kan man sige om håndværkere inde for landets grænser, både øst og vest for storebælt !.

Man skal altid undersøge om dem der skal lave ens hus har prøvet det før. Der skal under byggeriet selvfølgelig foretages tilsyn af en der har forstand på at bygge huse, f.eks. en arkitekt. Nogen tror at det kan betale sig at spare denne del væk, men de bliver klogere (måske..... ).

Det koster penge at få lavet ting ordentligt, lige meget om det gælder huse eller andet,- så vær på vagt overfor bemærkelsesvis billige tilbud.

Ellers kan jeg kun sige en ting til slut, og det er at rådføre sig FØR og UNDER byggeriet,- og få lavet skriftlige aftaler.

Hilsen Murermester Helge R. Jørgensen, Herfølge
Helge, Herfølge (01-02-2009) 
Svar:
En tyk streg under det faktum at man ikke bør besvare prisspørgsmål her på siden.
DET ER ALT FOR USIKKERT

Så således belært vil jeg mene at ovennævnte tilbygning vil komme til at koste 200000,00 kr., hvilket er 10.000 kr./m2.
Den skal vel ikke bygges af sideskasser, selv om det er i Esbjerg.
Egon Olsen, herstedvester (01-02-2009) 

Blænde yderdør Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Vi har et kontor hvor der udover almindelig dør til resten af huset, også er en yderdør. Vi vil gerne blænde denne yderdør helt, så vi får lidt mere vægplads.
Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal "lukke hullet". Hvad med f.eks. 10 cm. gasbeton (eller hvad det nu hedder), isolering, dampspærre, og gips. Materialevalget er ikke vigtig mht. til udseende udefra, da huset er beklædt med træ, og derfor sættes bare træ uden på, der gemmer blændingen.
Søren, København (29-01-2009) 
Svar:
Jeg ville lave et skelet af træ i hullet. Beklæde det med vindpap udvendigt + naturligvis beklædning. Indvendig isolering, dampspærre og en gipsplade. Finito.
Duelund Hansen, langstrup (30-01-2009) 
Svar:
Enig med Duelund Hansen - Næsten. Jeg ville sætte 2 lag gips. Det gør det hele meget mere stift og ikke så "hul" og banke på.
Michael, Silkeborg (30-01-2009) 
Svar:
Hej,

jeg fik vist ikke forklaret det helt ordentligt. Huset er oprindelig bygget i mursten og til bygninger i gasbeton. Derpå er det pudset. Men engang i tidernes morgen, blev huset beklædt med træ. Da jeg gerne vil have mulighed for at engang i fremtiden at kunne fjerne træ-beklædningen, vil jeg gerne lukke hullet med noget man kan pudse på. Men som det er nu, vil vi bare beklæde det med træ, men i fremtiden ombestemmer vi os måske, og vil have huset er pudset.

En anden detalje er, at i det rum hvor dørhullet er, er der dobbelt murstensmur., men da jeg ikke er murer, vil jer ikke kaste mig ud i at mure med mursten, og tænkte derfor på gasbeton. Gasbeton har jeg prøvet før, og det er jo ret nemt. Men er ikke klar over om man kan/må/egnet bruge tynde (10cm) gasbeton sten, så kan der pudses på dem, og de giver rigelig med plads til isolering.
Søren, København (30-01-2009) 
Svar:
Du kan mure udvendigt med gasbeton og indvendigt med multiblokke (H+H) de er nemme at arbejde med, skal blot limes sammen. Men når du engang rykker træet ned, får du måske under alle omstændigheder en overraskelse (læs: Måske skal hele hytten pudses om)
Duelund Hansen, langstrup (31-01-2009) 
Svar:
Er multiblokke ikke det samme som gasbeton? Du skriver gasbeton udvendigt, og multiblokke indvendigt. Forestillede mig at bruge gasbeton multiblokke udvendigt. I den forbindelse vil jeg høre om det er nødvendigt at pudse gasbetonen op. Jeg beklæder det jo med træ, så udseendet mæssigt er det ligegyldigt, men ved ikke om gasbeton kan tåle at stå udenfor i det danske vejr? Vil upudset gasbeton f.eks. suge unødigt meget fugt ind udefra?

- Søren
Søren, København (01-02-2009) 
Svar:
hej skal netop til det samme, blænde en yderdør. Havde tænkt mig at kaste mig ud i at mure en mur op udvendigt og bruge multiblokke indvendigt. men ved ikke rigtig hvordan jeg skal gribe det an.
Skal der være hult imellem? skal jeg begynde inde eller ude? Ydermuren er pudset, hvor meget skal jeg pille væk? Hvor langt inde skal muren mures i forhold til pudset? Har mange spørgsmål, så håber at der er et klogt hoved jeg kan plukke;)
mette, frederikssund (19-11-2009) 

BD-60 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har fået tilladelse til at benytte et tidligere skur til beboelse. et krav er dog, at ydermurene opfølder BD-60.

De er opført i gasbeton i 25 cm gasbetonblokke, der indvendigt er beklædt med 1 lag gipsplader (tykkelsen tror jeg er 11 mm). Gipspladerne sidder på et skelet af lægtetræ.

Jeg forestiller mig, at det opfylder kravene.

Er det rigtigt?
Søren Kordt, Brønshøj (29-01-2009) 
Svar:
Ork ja. De 25cm gasbetonblokke er alt rigeligt.

Men der må ikke være døre, vinduer eller f.eks. gennemgående træspær el. -bjælker. Eller huller iøvrigt.
Kaj Frandsen, Ikast (29-01-2009) 

Beregning til udlægning af svalehaleplader Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Vi er igang med at skulle lave badeværelse med gulvvarme på 1. sal i vores hus, som er fra 1940'erne.

Såfremt vi vælger en løsning med svalehaleplader - har jeg 2 spørgsmål:
1) Hvordan beregner vi os frem til, hvordan underkonstruktionen skal være?
2) Kan det svare sig at købe materialer fra eks. Tyskland eller Sverige, når man er bosiddende på Fyn - og dermed skal beregne kørsel begge veje?

mvh Tina
Tina, Søndersø (28-01-2009) 
Svar:
I kan nok ikke selv foretage en beregning, men måske kan f.eks. "Lewis Svaleghaleplader" hjælpe med tabelopslag eller lign.
I hvertfald er det sådan at svalehaleplader + beton + gulvklinker vejer noget mere end eksisterende gulvbrædder.

http://www.eftex.dk

I kan evt. lave konstruktionen af krydsfiner + gipsplader + gulvklinker som vejer mindre. Men det skal stadig sikres at gulvkonstruktionen ikke har for stor nedbøjning.
Ole Petersen, Skive (28-01-2009) 
Svar:
Hej

Brug evt løsnigen med max 60 cm cc mellem bjælker (stabilt), varmefordelingsplader/pexrør på forskalling, GF 25 fibergips fra Knauff/Danogips, vådrumssikring, klinker.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (01-02-2009) 

Limtræ kontra trykimpræneret træ Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum.
Har squ brug for hjælp igen. Er ved at bygge en terrasse på 4,8 m gange 3,5 meter i 1½ meters højde. I dag ville jeg så bestille træet ved tømrerhandlen i høvlet og tryk ipr. men de mente det ikke ville være tørt nok til at bygge med (uge 11) så derfor foreslå han at jeg brugte tryk imp. lim træ. Men efter hva jeg kan læse mig til, så er limtræ ikke godt at bruge hvor det bliver udsat for vejr og vind. Så hva siger I? kan det bruges eller vil alm. tryk. imp. træ være klart at foretrække.
P.S. intet af træet vil være i nærheden af jord da der er støbt stolpebærer ned til stolper, og 2 sider af terrassen vil blive fastgjort til hus.
GDS'er, Sønderborg (27-01-2009) 
Svar:
Hej

Ved trykimprægneret limtræ kan du anvende en mindre dimension, end hvis det var uhøvlet tømmer, der er tale om.
Da limtræ er høvlet efter imprægneringen, er der jo fjernet noget af det bedst imprægnerede træ, så der er et større behov for en efterbehandling/ vedligehodelse.

Min erfaring med limtræ på udsatte steder er, at der kan ske en delaminering så der kan trænge fugt ind i de åbne limfuger, med risiko for råd/svampeangreb til følge.

Alt i alt dog nok en fornuftig løsning med trykimprægneret limtræ.


www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (27-01-2009) 
Svar:
Jeg siger tak for svar. Har dog stadig fundet mange meninger omkring dette og mange for og lige så mange i mod. Men alle enige om, at der skal ske beskyttelse af limtræ. Jeg vil desværre kun kunne give det kemisk beskyttelse hvilket gør jeg er lidt skeptisk over for valg af dette materiale.
GDS'er, Sønderborg (27-01-2009) 
Svar:
Din skepsis er velbegrundet, mener jeg.

F.eks. leverer et firma so Lilleheden slet ikke trykimprægneret limtræ. De fraråder det ligefrem.

Udendørs limtræ bør helt klart beskttes konstruktivt.

Dernæst er tilsvarende alm. imprægneret konstruktionstræ væsentligt billigere.

Og endelig, uge 11 er hen i marts, et godt tidspunkt for udendørsaktivitet, med forår og fuglekvidder. Bliv nede i hulen indtil da.

Hans Holst, Randers (27-01-2009) 
Svar:
Du skriver ikke hvilke dimmensioner du skal bruge, men hvis det er standarddimmensioner, så er det vel ikke helt utænkeligt at der ligger nogle stykker hos de lokale nåletræssavværker eller imprægneringsanlæg.
Søg &, Du skal finde (27-01-2009) 
Svar:
hvis jeg var dig ville jeg også kontakte et af savværker i DK, de fleste har dimentioner på lager i den ene eller anden træart og det kan godt hvis det er til uge 11 nå at blive tørret. når det er til udendørs projekter behøver træet ikke blive tørret længere ned end til 18-20% før det kan høvles og bygges af.
find evt et savværk på www.ffds.dk

www.nkskovservice.dk, Simmelkjær (28-01-2009) 
Svar:
Hej

Hvis jeg var dig ville jeg lade være med at høvle stolperne/plankerne, da man jo fjerner imprægneringen samtidig med.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (29-01-2009) 
Svar:
Jeg siger tak for alle jeres svar. Jeg fandt en anden forhandler der først høvler det hele og derefter tryk impr. det (og nej, det blev ikke lim træ :o). Så bliver det rigtigt nok lidt vådt når det skal bruges, men det tager jeg til den tid. Ha en god aften.
GDS'er, Sønderborg (29-01-2009) 

pris på sokkel Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej jeg har en opgave der er gået i hårdknude. Jeg har bestilt et skur på 29 kvm, som ligger klar til at blive sat op. mit problem er at jeg skal have lavet forarbejde altså lavet et fundament til det. Jeg har selv forsøgt mig med at måle og grave noget, men har sgu ikke overblikket over, hvad jeg skal gøre.. hvad koster det ca. at nogle til at lave fundamentet, jeg har fundablokker og lecasten??

Steen, Fårup (26-01-2009) 
Svar:
Et simpelt fundament til et skur, burde ikke gå i hårknude.

Se her, hvordan du gør. Man skal være utrolig upraktisk anlagt, hvis
man ikke kan finde ud af det.

http://www.aalborgportland.dk
jan, fredericia (26-01-2009) 
Svar:
Anslået ca. 20.000 kr+moms hvis du har de fleste materialer.
M.Thomsen, Horsens (26-01-2009) 
Svar:
Hej.

Jeg vil gerne give dig en helt eksagt pris på dit projekt.

Ring til mig såfremt at du har lyst.

MVH. Preben Pedersen.


Aktiventreprise, Ebeltoft (27-01-2009) 
Svar:
Hej Preben

Kan ikke finde dit firma i Ebeltoft eller andetsteds.

Har du en adresse og et CVR nr.
S. Kat, Danmark (28-01-2009) 
Svar:
Mit tlf nr er følgende 25 67 50 49
MVH. Preben Pedersen
Aktiventreprise, Ebeltoft (30-01-2009) 

Indvendig vægbeklædning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg er igang med en mindre opfriskning af sommerhuset, og er nu kommet til den indvendige beklædning omkring køkkenregionen, hvor jeg havde tænkt mig en gipsbeklædning med glasvæv og malet - mest af hensyn til regøring omkring køkkenborde m.v.
Løsningen er imidlertid ikke så enkel, idet træskellet hverken passer efter hel eller halvplader og lodrette lægter følger heller ikke noget system fra guld til loft. Dette betyder at enten skal de berørte vægge bygges om, eller også skal der indsættes et ukendt antal lægter for at få skidtet til at passe med pladerne.
Enklere ville det være at anvende en anden type beklædning, f.eks. finer eller spånplader - men

1) Er det lovligt ?
2) Vil man med sandsynlighed kunne få en tilfredsstillende plan overfalde til glasvæv - her tænker jeg på om pladerne er til at f.eks. sandspartle ?

Andre forslag modtages også med tak!
Kristian, Skjern (21-01-2009) 
Svar:
Du kan montere gipspladerne vandret.
Der skal isåfald indsættes lægtestykker vandret imellem de eksisterende lodrette lægter. (Skråskrues eller -sømmes)
Alle gipspladens kanter skal være understøttede.
Bispens Gips Gebis, Haderslev (21-01-2009) 
Svar:
Hvorfor ikke bare en 12 mm krydsfiner på, også et lag gips uden på.


Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (21-01-2009) 
Svar:
Hej Koluda
Ja det kunne meget nemt være løsningen - og hvis man monterer pladerne i forbant er det vel heller ikke så afgørende om der en understøtning under alle samlinger ?
Kristian, Skjern (22-01-2009) 
Svar:
Nej, skulle ikke give de store problemer, så længe det er godt skruet sammen, med yderste lag.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (22-01-2009) 

hvordan laver jeg en sokkel til garage Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg skal igang med at lave en sokkel til min garage som bliver på 35 kvm. problemet er jeg ikke er helt skarp i hvordan jeg skal starte, er der nogen der har en udførlig beskrivelse af hvordan jeg skal starte op? garagen skal ikke isoleres
knud, Agersted (13-01-2009) 
Svar:
Allerførst søger du en byggetilladelse, måske.
Dernæst bestemmer du dig for om det skal være en opmuret garage eller en garage af træ eller stål eller hvad.
Dernæst søger du på Google på fundamenter og finder blandt meget andet dette her;
http://www.lofus.dk
http://www.aalborgportland.dk

Og så er det bare at gå igang.
Hans Jensen, Roskilde (13-01-2009) 

Ny garage på over 50m2 ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

vi vil gerne bygge en garage - den skal være med 2 porte i målene 8 x 7m, altså 56m2. Min kammerat som skal tegne den (tidligere teknisk tegner) er i tvivl om de nye regler mht. varmetabsberegning osv.

Bliver det hele besværliggjort yderligere når den er over 50m2 (mht. godkendelse osv.) eller er det lige meget når det er u-opvarmet, ikke-beboelse ?

Skal opføres i træ med høj rejsning, 2.5 meter fra skel. Vi bor i byzone. Grunden er 2100m2 og er i forvejen bebygget med ca. 160m2

Brian S Jensen, Hesselager (13-01-2009) 
Svar:
Hej Brian
Der skal ikke udføres varmetabsberegning for en garage (uden beboelse)
Arealet på 56 kvm. skulle ikke betyde noget for din bebyggelsesprocent, idet
de første 35 kvm. af det samlede areal af carporte,garager,udhuse m.v.ikke skal
medregnes i det areal der indgår i beregning af bebyggelsesprocenten.
Du skal altså her indregne 21 kvm i dit øvrige areal.
Carl Fini, Fårevejle (13-01-2009) 
Svar:
Der skal jo indhentes byggetilladelse inden opstart af byggeriet, og varmeisolering er ikke relevant hvis den er uopvarmet.
Hvis den vælges at udføres som opvarmet, skal bygningsdelene blot overholde kravene for U-værdierne hver for sig - altså uden varmetabsberegning. Det accepterer langt de fleste kommuner.
M.Thomsen, Horsens (13-01-2009) 
Svar:
Der er noget med en hjemmeside, hvor man kan beregne bebyggelses procenten, men jeg kan ikke huske hvilken??
Marianne, Skælskør (04-04-2009) 

Ændring af 1 ste sal til loft. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Forum,
Jeg har et spørgsmål af lidt pricipiel karakter.
Vi har et hus med 1 ste sal. Hele bebyggelsen ligger på maximal
byggeprocent for kommunen, og kan derfor ikke tilbygges yderligere.
Vi bruger ikke vores 1 ste sal (60m2), så vi kunne tænke os, at få ændret
status på 1 ste sal, til loft - og dermed ikke bruge til beboelse.
Det ville så? gøre plads til en tilbygning på 60M2 ?

Jeg er klar over jeg skal spørge kommunen - men ville lige
høre forummet inden, måske en derude der havde en kommentar.



Jesper Cloos, Rødovre (10-01-2009) 
Svar:
Nu kunne man jo nemt få den tanke at det vil blive en pro-forma sløjfning af den 1. sal.
Hvis jeg var kommune ville jeg kræve at samme sal blev gjort absolut ubeboelig.

Men ellers tror jeg da nok at det er muligt set i forhold til bebyggelsprocenten.
Ejendoms-hajen, Varde (10-01-2009) 

opførelse af redskabsskur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej jeg skal til at igang med at opføre mit redskabsskur på 30 kvm. træarbejdet har jeg en kammerat som er tømrer som kommer og hjælper med, så ingen problem der.
Problemet er at jeg skal have lavet en sokkel, og er lidt i vild rede om hvordan jeg gør.
Jeg har bestilet legablokke hjem til formålet, men så ophører min viden også.
Skal jeg grave en rende og støbe deri, og lægge blokkene oven på eller skal jeg grave nele arealet ud i plan således der kan laves gulv samtidig med eller skal det vente ??
jeg skal også have lavet strøm derinde, som jeg ved jeg ikke selv må gøre, men trække ledningen ind, må jeg vel godt, den skal vel gå gennem soklen eller hvad?
håber nogen kan guide mig lidt
Allan H, Aalborg (08-01-2009) 
Svar:
du skal først finde ud af om skuret skal opvarmes /holdes frotfrit eller det er et redskabsskur hvor det godt må fryse.
Hvis det ike skal opvarmes udføres det uisoleret - brug derfor fundamentsblokke 15 cm der sættes i beton udstøbt i render. Gulvet kan du lave af fliser der lægges i sandlag.
Brug lecablokke hvis gulvet isoleres og støbes ud.
ts, esb (08-01-2009) 
Svar:
Ang. strøm må du kun selv grave den rende i jorden hvor strømmen skal ligges selv. Og det lyder til, du lige skal have en elektrikker på banen for at lave en aftale om, hvor meget du selv laver og han så laver færdig for dig.
GDS'er, Sønderborg (08-01-2009) 
Svar:
hej skuret skal opvarmes/ holdes frostfri. så skriver du brug lecablokke hvis gulvet isoleres og støbes ud. kan jeg få en lidt mere uddybning på det?
pft.
Allan H, Aalborg (08-01-2009) 

Brændeskur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hjælp. Jeg skal have bygget et brændeskur på ca. 2,2 * 3,3 mtr.

Hvordan laver jeg det bedst?? Jeg tænker på:

1) Soklen.
Jeg har tænkt at lave den af sådan nogle betonklodser, som jeg ikke ved
hvad hedder, men som kan graves ned og der er et vinkeljern ovenpå, hvor
jeg kan fastgøre en regel eller 4"*4". Er det noget, som dur og er det til
at arbejde med??

2) Hvordan laver jeg selve konstruktionen bedst og billigst?
- Tag - jeg regner med noget billigt bølgetag - Det er vel okay??
- Vægge - skal man lave mellemrum mellem forskallingen, så der kan komme
vind/luft ind og træet derved bedre kan tørre?? Eller skal jeg lave
dem 1 på 2 så der bliver helt lukket af og så bare lave nogle udluftning-
er i tag og gavle??
- Er det tilstrækkeligt hvis man laver konstruktion i lægter eller skal der
større dimmension til?
- Noget billig gran/fyr forskalling er vel fint nok at bruge og så bare
male?

Jeg har tidligere fået mange gode råd og jeg glæder mig til endnu engang at modtage Jeres vejledning

Allan Mikkelsen, Sunds (07-01-2009) 
Svar:
Nu er der jo ingen grund til at opfinde de dybe tallerkner endnu engang, (selv om jeg også selv er tilbøjelig til det)
Søg på brændeskur på Google og der kommer massevis af ideer.

Men stolperne skal bare graves ned i jorden, husk bare at stolperne skal være trykimprægneret "til jord"

Der gælder vist kun en regl. Et brændeskur skal være af træ. Nemlig fordi, når man ikke har råd til at købe brænde kan man altid fyre med skurer en uges tid.
Kalle Kuller, Hanstholm (07-01-2009) 
Svar:
Kalle har som sædvanlig Kuller.

Det bedste vil altid være en støbt sokkel. Blokkene kan være lidt svære at arbejde med man kan også bruges. Følge du Kalle Kullerhoved og graver stolper ned, risikerer du, at de rådner i løbet af 5-15 år. Også selvom de er trykimp. til jord. Så gør ikke det.

Mht konstruktionen burde lægter være nok, når størelsen tages i betragtning. Bare husk at få godt med hældning på taget, så der ikke samles for meget sne. Sne kan blive tungt og ødelægge de billige tagplader og evt. også din spærkonstruktion, hvis du laver den i lægter.

Mht væggene må det ikke blive alt for tæt. En god måde at sørge for god udluftning uden mulighed for at regnen slår ind er, at sætte forskallingen lodret såldes at du starter i et hjørne og sætter en pind op på ydersiden. Dernæst sætter du en op på indersiden, som starter der hvor den første slutter. DVS at du hele tiden sætter hver anden på ydersiden og hveranden på indersiden.

Håber du forstår ellers skriv din mail adresse og jeg kan maile en tegning
Nifinger Tømmeren, Ikast (08-01-2009) 
Svar:
Jeg mangler lillefingeren på venstre hånd, men det er ikke gået ud over forstanden. Hvikket synes at være problemet I kast.

Hvis der anvendes nedgravede trykimprægnerede stolper, mærket NTR/A, (Træ i jord eller ferskvand) har de en forventelig levetid på 20 år. (Og ikke 5-15 år)

Hvor dyb skal soklen iøvrigt være?

Det er jo ikke en tilbygning til Amalienborg vor spørger skal igang med. Bare et simpelt brændeskur. Uden gulvvarme
Kalle Kuller, Hanstholm (08-01-2009) 
Svar:
Et brændskur på 7 m2 er lige lovligt lidt at lave sokkel for.

Støb dem fast i jorden i plastrør, som står 5-10 cm over jorden,
eller sæt dem i stolpesko så er problemt med rådne stolpe ender fjernet helt.

Eller endnu nemmere , byg det direkte på færdige punkt fundamenter med stolpesko som dem her.

http://koluda.secoya.dk


Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (08-01-2009) 
Svar:
Glimrende hjemmeside, Koluda.

Men med en lidt pudsig fejl.

Når ordet "Koluda Byg" indgår indgår i en sætning og i en tekst skal begge ord skrives med STORT.

Jeg håber sandelig ikke at den slags sjuskefejl forekommer når du sømmer lægter på.
Pens. overlære Striks, Den Kgl. Danske Retskrivningsordbog (09-01-2009) 
Svar:
Koluda skulle gerne stå med stort, da det er mit efternavn.

Men byg skulle gerne stå med lille, så står det med stort et eller andet sted, er det selvfølgelig en fejl... ;-)
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (09-01-2009) 
Svar:
Men det er dårlig dansk, eller forkert dansk om du vil.

Koluda byg er en kornsort.
Koluda Byg er en byggevirksomhed.
koluda byg er et logo hvor der er frit slag.

Men dig om det.
Skal jeg sende regningenfor konsulentbistand til din virksomhedsadresse?

Strix, Danmark (09-01-2009) 
Svar:
Ja, er afsenderen striks eller strix...;)

Logoét er fordi det ser forkert ud med stor K.

Men på hjemmesiden der rettede jeg lige dem jeg løb ind i, er hermed rettet.

Sådan er det når en tømrer laver egen hjemmeside, det sker ikke med den store grammatik kontrol.
Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland ) (09-01-2009) 
Svar:
Ja, logoet er rigtig nok.

Men det er fint så. Hold du bare frikvarter.
Strix-Straks, DK (09-01-2009) 

Tilbygning med og uden badeværelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at lave en trætilbygning på ca. 65 m2. Da tilbygningen oprindeligt kun skulle indeholde værelser, har jeg skudt udgiften til mellem 8000-10.000 pr. m2, dvs ialt i størrelsesordenen 600.000 kr. Mit spørgsmål går på merudgiften, hvis et 12 m2 værelse istedet skal være badeværelse. Så skal der graves ud til kloak og indlægges vand. Hvad skal jeg skønsmæssigt regne med at ekstraudgiften til det vil være? Taler vi dobbelt op eller +25 pct?
Jakob, Gentofte (05-01-2009) 
Svar:
Det er jo nærmest umuligt at sige noget fornuftigt om.
Badeværelser fås i alle prisklasser, 15.000 kr for et busehoved, 55.000 for et lokum. Der er nok at bruge penge på.
Men 20-30.000 kr/m2 for de 12 m2 er nok passende.

Gæt en pris, Tarm (05-01-2009) 

Fundering Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Hvis man skal lave fundamenter til et nyt hus med delvis kælder, hvordan laver man så den nederste del af fundamenterne korrekt? Jeg tænker på koterne og springene når fundamenterne ændrer koter.
Kan man f.eks. lave en forsænket fundamentskasse der hor der er kælder og så bygge videre med nyt fundament til resten af huset 2 meter højere oppe eller hvad mener I?
Ole Henriksen, Hjortshøj (04-01-2009) 
Svar:
Du trapper af eller op som det hedder.
F.eks. udgravning med maskine lidt som en rampe.
Dernæst graver du for hånd således at der fremkommer en trappe som passer nogenlunde med blokkene og så er det bare at mure deropad. Det er vigtigt at du bygger på "Uberørt grund".
Her i moderne tid er det nok nemmest at bruge gravemaskine og kun lave et eller 2 trin. Om nødvendigt kan du fylde op med grus som stampes omhyggeligt.

Husk iøvrigt osse at hvis du laver fejl på skorstenspipen så bliver det dyrt - men hvis du laver fejl på fundamenterne så hedder det konkurs, skilsmisse og tænders gnisel. Volsomt dyrt bliver det.
Palle Sørnsen, Ribe (04-01-2009) 
Svar:
Tak for svar.Det er ikke noget jeg selv skal udføre i praksis men noget jeg har med i projektfasen med arkitekten(harikke ingeniør på endnu)for husets indretning for kælderen og tilhørende teknikrum dernede.
Hvor store trin kan man lave på disse trapper som du kalder dem?Huset består af 1 plansdel med terængulv, og en anden del med hævet forskudt plan med kælder under bygget vinkelret på. Grundplanen ligner et H hvor den første del samt midterdelen i H''et er med terrændæk og sidste del er 2 plan forskudt.
Jeg har derfor niveauforskel på ca 2 meter fra kælderfundamentet til terængulv uden kælder.
Ole Hneriksen, Hjortshøj (05-01-2009) 
Svar:
Jeg har forsøgt at finde en skitse/tegning men hidtil uden resultat.

Men princippet er at du gravet trappen i jorden.
En ½ meter vandret, 1 meter lodret osv. alt efter hvordan det passer med den jord du graver i.
Men som sagt, når der er maskiner til rådighed gider man nok ikke det håndgraveri. Så vælger man måske at bygge en blokvæg 2m vandret og 2m høj.
Dernæst kan så fyldes op med stabilgrus for enden af fundamentet, der hvor fundament for terrændækket møder 2 meter fundamentet!!
Håber du forstår, det gør jeg nemlig ikke. :o)

Men det er alt sammen noget som afgøres i situationen, hvordan og hvorledes. Ikke nogen stor sag.
Palle Sørensen, Ribe (05-01-2009) 
Svar:
hej efter funderingsnormen kan der aftrappes med spring der er max 60 cm lodret og vandret, dvs mav 45 grader hældning
ts, esb (05-01-2009) 
Svar:
Enig i 60cm spring maksimalt og altid med vandrette bunde og toppe ;-)
Murstensfortandingen er en anden sag, den udfører du efter behag, såfremt du murer kælderen op med blokke. Det er jo fundamentsklodserne der betyder noget rent statisk.

En fortanding som dit projekt skal udføres i midten af "H"''et, selvom du har terrændæk her i normal kote. Dette er fordi din kælder jo stikker 2 m dybere og står vinkelret på midterfløjen.

Få arkitekten til at lave et udkast, og få en ingeniør til at checke og detailberegne fundamenterne. Det koster ikke meget i forhold til at sove trygt mange år frem.
M.Thomsen, Horsens (06-01-2009) 
Svar:
Hej.
Jeg vil da bare lige sige at du er velkommen til at ringe til mig om du ønsker hjælp med diverse ting.
Jeg er entreprenør og har stor erfaring med sådanne ting.
Med venlig hilsen
Prebeb Pedersen
25675049
Aktiventreprise, Ebeltoft (21-01-2009) 

kalksand sten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
er der nogle der ved hvem der forhandler kalksand sten.
jeg skal til at lave en tilbygning og mit hus er bygget i kalksand sten, men jeg kan ikke finde nogle der forhandler dem.

mvh. tom
tom werner egede, græsted (04-01-2009) 
Svar:
De har stoppet produktionen for nylig men spørg hos Stark kalk & Mørtel

De kan have noget stående
t, homas (04-01-2009) 
Svar:
Du kunne jo prøve at kontakte dem her, msåke de stadig har et restlager

Xella Danmark A/S
Sønderskovvej 11
DK-8721 Daugaard

Tlf: (+45) 75 89 50 66
Fax: (+45) 75 89 60 30

Mail: xella-danmark@xella.com

bb, horsens (04-01-2009) 

Bebyggelsesprocent for nyt sommerhus i Ringkøbing kommune Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi vil bygge et sommerhus i Søndervig i Ringkøbing Kommune.
Er bebyggelsesprocenten som den generelle 15%, eller er der særlige indskrænkende regler for dette sommerhusområde, ex. stadig den tidligere 10% ?
Jan Sylvester Iversen, Odense S (03-01-2009) 
Svar:
det mest sikre svar får du ved at ringe til kommunen
ts, esb (03-01-2009) 
Svar:
Hvis du har travlt kan du starte her;
https://www.ois.dk/
Register Joe, Kap Det Gode Håb (03-01-2009) 

Her vises 337-361 indlæg ud af 2417.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »