Stil spørgsmål ? »  Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 337-361 indlæg ud af 2439.   « Forrige 25       Næste 25 »

Tilbygning til Trelleborghus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi overveje at købe et hus (trelleborg fra 1979). Huset er for småt hvorfor vi skal have bygget to værelser på. Er der nogen der har et bud på hvor meget man skal regne med det koster pr. kvm. Jeg har hørt tal mellem 10-20.000 kr.
Arne Mathiasen, Allerød (05-04-2009) 
Svar:
ja, pr kvm
gunna quistbo, karlslunde (05-04-2009) 
Svar:
Hej
Springet fra 10000-20000 kr/pr m² er lidt et stort spring men ja du kan bygge for det beløb. Det vil altid være dyrere at bygge småt ind stort pr/m². Du kan altid få et bud fra en entreprenør, hvor du finder prislejet. Men du er altid velkommen til at få en snak om dit projekt.

MVH
TH-byg & design APS
v. bygningskonstruktør
Tommy Poulsen
k.a.t.a@mail1.stofanet.dk
Tommy P, 4700 Næstved (08-04-2009) 



garage Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. Jeg skal i den nærmere fremtid, bygge en ny garage og ville høre om der er nogle der ved om man kan opføre en garage i en form for byggeblokke...? og hvor man ikke behøver at murer den op med muresten, da jeg ønsker en pudset garage..? Mvh Rasmus
Rasmus, Herning (31-03-2009) 
Svar:
Ja da, du kan bruge Leca blokke.

http://www.leca.dk
Ole Svendsen, padborg (31-03-2009) 
Svar:
Hvis du vil have garagen isoleret kan du bruge leca blokke med indbygget skumisolering.
Jeg kan ikke huske hvad de hedder, men de fås med forskellige skumtykkelser.
De er lidt dyrere end 2x leca + skum, men de er meget lettere at bygge op, 50mm. leca er meget svare at balancere.
Aksel, Hørning (01-04-2009) 

byggesagkyndig til tilsyn i skanderborg Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvem kan anbefale en god byggesagkyndig og billig (gerne uden moms) til at føre tilsyn med opførsel af parcelhus. Han skal selv bo i Skanderborg.
Henrik, 8660 (30-03-2009) 
Svar:
Hvis du med "god" mener at vedkommende er i stand til at "glemme" de værste bygningsskader, så kan det ikke være særlig svært.

Men uden moms. Hvordan har du egentlig tænkt det skulle kunne lade sig gøre.
S. Kate Basse, Over Alt. (30-03-2009) 
Svar:
hej.

Det er simpelthen ikke billigere i længden at benytte en rådgiver uden moms........ Hvad tænker du på ?. Det er simpelt hen det dummeste sted at spare. Rådgiveren skal kun give et forkert anvisning og det bliver bare dobbelt så dyrt.

Er der ikke en eller anden der kan fortælle mig hvorfor mange vil spare nogle få tusinde kroner til professionel rådgivning når man køber en vare (hus) til måske 1 eller 2 milioner kroner ?.

Hilsen Murermesteren (som blev helt rødglødende)
Murermester Nielsen, Vejle (og omegn) (01-04-2009) 
Svar:
Pas på med det gløderi Nielsen. Du er jo farlig for dine omgivelser.
BRANDFARLIG jo.
Brandmajor, Bastian (01-04-2009) 
Svar:
Nielsen, jeg har et bud på hvorfor nogle vil spare nogle få tusinde: det er simpelthen i en form for trods over at det overhovedet er nødvendigt at føre tilsyn med opførelsen af en type byggeri som der er lavet i 100.000-vis af.
Det er sgu da flovt for bygge-branchen at den ikke selv kan finde ud at lave tingene rigtigt, med den erfaringsbase.
Jeg kan ikke komme tanke om andre brancher som har skabt så ringe en kultur omkring eget arbejde.
Christian, Også Vejle (02-04-2009) 
Svar:
Hej.

Når der er store penge at tjene og vi taler om mange kategorier af "kvalitet",- se bare det utroligt store udbud af materialer i et hvilket som helst byggemarked til vidt forskellige priser,- så er det altså dumt ikke at have en rådgiver ved sin side. Prøv at se en moderne beskrivelse og tegningsliste til selv det mest simple typehus,- man kan brænde fingerne hvis ikke man er enige om hvad der skal laves og til hvilken pris.

Så kan man sige at ".... det er flovt for bygge-branchen at den ikke selv kan finde ud af at lave tingene rigtigt... ",- og tale om det kedelige i at der skal føres tilsyn,- men det lyder lidt langhåret og lidt blomsterbørns-agtigt i mine ører. Selv om det selvfølgelig ville være dejligt om alle lavede deres arbejde samvittighedsfuldt, så tror jeg at det er en kende for naivt.
Murermester Nielsen, Vejle igen (03-04-2009) 
Svar:
Jamen Nielsen dog!. Jeg har desværre ikke tid til at give dig et detaljeret svar nu, men jeg vender tilbage mandag. God weekend til alle.
Christian, Vejle (03-04-2009) 
Svar:
hej Henrik
Ville høre om du havde fundet nogle til at føre tilsyn med dit byggeri?
Hvis ikke, er du velkommen til at kontakte mig.
rc_consult@hotmail.com
Rasmus, Østjylland (27-05-2009) 

Tilbygning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum

Vi har et lille hus på amager, og vi vil gerne have bygget ca. 50 m2 på i længden. Dog ved vi ikke helt hvor vi skal starte. Er der et par gode råd vi kan få med, så vil det være super.
Jakob & Karina, Amager (27-03-2009) 
Svar:
I skal jo sikkert have en til at tegne og rådgive jer.

Kan anbefale Lars til det hvis i ønsker denne hjælp.

www.hansens-tegnestue.dk
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (27-03-2009) 
Svar:
at grave en rende til fundamentet ville være en god start,,
benny, ros (28-03-2009) 
Svar:
I skal helt klart have rådgivning helt fra starten af.
Få enten en rådgiver henover, eller kontakt en håndværker i har tillid til, så vil han sikkert hjælpe jer gennem det.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (29-03-2009) 
Svar:
ok. Mange tak for svarene.....de seriøse af dem.

JK, Amager (29-03-2009) 
Svar:
Først arkitekt så håndværker, da det omvendte tit ender med bristede forventninger til en høj pris og erstatning efter et dyrt så syn & skøn. Ikke at forklejne håndværkere, men de fleste er komplet uegnede til at plalægge et byggeri og sørge for at dette overholder kravene.
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N (29-03-2009) 
Svar:
Hej Jakob og Karina.

I skal være velkomne til at kontakte mig for et uforpligtende møde, såfremt at I har brug for at tale projektet igennem med en arkitekt.

mvh. Arkitekten

arkitekthjaelp@ofir.dk




Arkitekt Nielsen, Kbh./Danmark (01-04-2009) 

Historiske byggemetoder. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi vil gerne bygge en havestue på vores gamle hus fra 1850. For at den skal passe bedst muligt til huset, vil vi gerne opføre den som bindingsværk sat på sylsten (som stuehuset) og med gamle sprossevinduer og døre. Jeg forestiller mig at der skal være murede tavler under vinduerne. Er det muligt at få byggetilladelse til at bygge på sylsten og bruge gamle sprossevinduer til nyt byggeri? Havestuen skal være uopvarmet.
Tina, Fårup (27-03-2009) 
Svar:
Ja til det hele.
Bortset fra sylstenene. Sylstensfundering er en dårlig og primitiv måde at fundere noget som helst på.
Men I kan starte med et betonfundament i 90 cm dybde og fra lige under jordoverfladen opmure et sylstensfundament.
(Bindingsværket bør iøvrigt opbygges af enten egetræ eller særlig hårdet fyrretræ. Almindelig blødt fyr rådner alt for hurtigt.)
Søren Olsen, Odder (27-03-2009) 
Svar:
Tak for svar. Jeg har nogle supplerende spørgsmål:

Er det et krav at det SKAL være beton. Må man teoretisk set bruge kampesten hele vejen, hvis bare det er i 90 cm dybde? (Vi har mange kampesten) :-)

Kan man evt. bruge punktfundament med passende mellemrum eks. i hjørnerne og under midten, og så sylsten for resten. Bindingsværket er jo en stabil konstruktion som ikke behøver kontinuerlig understøtning. Havestuen skal være ganske lille for ikke at virke for voldsom på huset, så der bliver ikke de store spænd og tavlerne under vinduerne bliver ganske små.
Tina, Fårup (27-03-2009) 
Svar:
Det ved jeg ikke helt præcist.
Grunden til at normalt bruger betonfundamenter i 90 cm dybde er at der skal funderes til frostfri dybde. Fordi jord der fryser er ustabil. Den hæver sig.
Jeg tror ikke at kampesten der stables er stabile. Om fundamentet kan opmures med/af kampesten. Tja. (Kunne I ikke knuse stenene og bruge dem som betontilslagsmateriale. Med håndkraft. Li''som Jens Vejmand. ;o))
Det er muligt at det går bedre med punktfundamenter. Det vil formodentlig ikke give problemer med byggetilladelsen.
Jeg ved nu ikke hvor stabil et bindingsværk er, sådan i i de normale dimmensioner, men måsker dur det med punktfundamenter.
Endeligt skal I overveje om bygningen kan forsikres på normal vis.
Søren Olsen, Odder (27-03-2009) 
Svar:
Ok, tak for svar.

Hvis grunden til at man skal til frostfrit dybde er at jorden hæver sig når den fryser, vil det så ikke være en rigtig dårlig ide at fundere til frostfrit på en sådan tilbygning, når hovedhuset står på sylsten. Hvis hovedhuset hæver sig når jorden fryser, skal tilbygningen da helst kunne følge med, eller hvad?
Tina, Fårup (27-03-2009) 
Svar:
Det var sådanset en god pointe.
Problemet er jo hvis nu bygningerne ikke hæver og sænker sig lige meget.
Men OK, I kan jo lave konstruktionen med en bevægelsfuge eller andet, de 2 bygninger imellem.

Man kan sige at sylstensfundering er meget usikkert og for en dels vedkommende afhænger af jordbundsforholdene og om hvordan "fundamentet" er lavet.
Ret beset udførte man et sylstensfundament ved at bortgrave mulden i en rende, udlægge tilstrækkeligt med stenmaterialer til at hæve bygningen lidt over jorden så bla. regnvand ikke umiddelbart oversvømmede huset.

Som det jo også ofte ses ved bindingsværkhuse betød det kraftige sætninger, men det havde jo ikke den store betydning for "bo-kvaliteten"
Altså, sylstens"fundament" er usikkert, 90 cm dybt betonfundament er sikkert, bygningen bliver stående hvor den blev sat og der opstår ingen sætningsskader.

Hvis du vil vide mere om bindingsværk og fundering så findes der bunker af information på Google. Søg på f.eks. BINDINGSVÆRKSHUSE
Søren Olsen, Odder (27-03-2009) 
Svar:
Stuehuset som er fra 1850, er grundmuret på sylsten, og muren står stadig helt pæn og lige, uden synlige sætninger. Det ser ud som om syl-stenene bare er lagt ovenpå jorden, som på det sted er groft sand. Så jeg vil tro at jordbunden her er fint egnet til det. Vi har heller ikke spor problemer med vand, selv om huset ikke ligger højt og at trægulvet (indtil videre) ligger direkte på jorden. Nu er faren for sætninger vel heller ikke så stor i en lille bitte havestue.

Jeg kommer til at tænke på.. Haveskure, små drivhus og lign. lettere huse kræver vel ikke fundament til frostfrit. HVor går grænsen egenligt?
Tina, Fårup (27-03-2009) 
Svar:
Hvis vi lige holder os til bygningsreglementet, (BR08) som omfatter de fleste krav til alt (hus)byggeri i DK.
De fleste krav er såkaldte funktionskrav, f.eks skal et fundament kunne opfylde en rækker krav m.h.t stabilitet, holdbarhed, bæreevne, osv. altsammen bla. uddybet i "Norm for fundering".
Bygningsreglementet angiver blot at: "Fundering skal ske til frostsikker dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden.
De 90 cm som tidligere omtalt står formodentlig ingen steder, men har siden tidernes morgen af myndighederne været accepteret som frostfri dybde i DK og derved opfyldes bygningsreglementets krav.
Såfremt du fastholder sylstenene skal du, når du fremsender en ansøgning om byggetilladelse, samtidig søge dispensation fra bygningsreglementets krav mht. fundering. Fordi sagsbehandleren for det første formodentlig aldrig har set en sylstensfundament før og for det næste ikke kan bevilge byggetilladelse når projektet ikke er i overensstenmmelse med BR08''s krav.
Du skal simpelthen argumenterer for, på samme vis som ovenstående, hvorfor du vil bygge på sylsten.

Endelig kendes begrebet "uopvarmet havestue" ikke i BR08. Det er en uopvarmet tilbygning til enfamiliehus såfremt der er adgang direkte fra huset til tilbygningen. Arealet skal medregnes i bebyggelsprocenten.
Kravene til ansøgning om byggetilladelse, skure, drivhuse osv. fremgår af BR08, se her; http://www.ebst.dk

Søren Olsen, Odder (28-03-2009) 
Svar:
Manger tak for svaret! Det var meget informativt. - Især det med at kravene er funktioneskrav.

Jeg søgte via google på sylstensfundament den anden aften, og fandt en privat side hvor der stod at sylsten er udmærket at bruge på sand, da det er stabilt og frostsikker. Desværre var det selvfølgelig helt uden kildehenvisninger, og jeg har ikke kunnet finde mere om det. Vores hus står netop på sand, og de godt 150 år gamle helt lige vægge, har vel også "bevist" at det har fungeret udemærket.




Tina, Fårup (29-03-2009) 
Svar:
Hej Tina.

Interessant læsning mht. brug af ældre byggeteknikker og nutidig krav !.

Jeg kender ikke så meget til sylstensfundamenter, men benytter altid selv Bygningsbevaring-Raadvad til hjælp ved sådanne spørgsmål. De har en telefonrådgivning om fredagen mellem kl. 10 og 14 hvor man kan stille sprøgsmål om bevaring og retablering af ældre bygninger med traditionelle materialer og metoder,- uden honorar. se på deres hjemmeside: www.bygningsbevaring.dk eller ring til dem på 45 96 99 90.

Mvh. Arkitekten.

arkitekthjaelp@ofir.dk


Arkitekt Nielsen, Kbh./Danmark (01-04-2009) 
Svar:
Tak for tippet!. Jeg har før brugt Raadvads vejledninger men havde ikke opdaget de også har en telefonrådgivning.
Tina, Fårup (01-04-2009) 



Støbning og stabilgrus Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa.
Jeg er ved at lave et skur i haven og laver det med en regulær sokkel. Dels vil jeg gerne have noget jeg ved bliver der og dels er det lidt en slags generalprøve på et evt. senere værkstedsbyggeri.
Kan jeg bruge stabilgrus til støbningen? Jeg har noget til at ligge og vil gerne undgå udgiften til et læs støbemix, men også den ekstra bunke i forhaven. Jeg er først og fremmest nervøs for om det bliver stærkt nok, andre ulemper kan jeg nok håndtere.
Det drejer sig altså om udstøbning af fundablokke (og indstøbning af vindbånd) og et 15 cm gulv på leca.

Jeg ved godt at støbemixet er det rigtige, men vil lige høre om den her mulighed - det kunne jo være.

På forhånd tak,
Mvh Jesper
jesper, Nordjylland (25-03-2009) 
Svar:
Du kan fint bruge stabilgrus til dine fundamenter. Beton er jo bare stabilgrus med cement i - pricipielt ihvertfald.
Når det kun er et skur er det jo næsten ikke nødvendigt med fundamenter og betonnen behøver ikke at være særlig stærk.
Jeg foreslår at du blander efter rumfang 1 del cement til 4 dele stabilgrus.
Altså 1 spandful cement til 4 spandfulde stabilgrus.
Lidt mere eller mindre cement afhænig af om du blander for hånd eller i maskine.
Der står meget om beton her:
http://www.aalborg-portland.dk


kasperPoulsen, Haderslev (25-03-2009) 
Svar:
Stabilgrus indeholder ikke vasket grus som støbemix.

Stabilgrus indeholder grus med lerrester i, hvilket gør at cementen ikke vil binde på samme måde, og ikke få samme styrke.

Skal det være i orden, så brug enten støbe mix, eller beton blandet i
1-3-5 cement,grus,sten.

www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (25-03-2009) 
Svar:
Det er rigtig nok Kaluda.

Men det er jo ikke Storebæltsbeton der er tale om.
Det er rigtig at lerindholdet er større end i støbemix, men det er fuldstændig uden betydning til formålet.
Sammenholdt med støbemix vil betonen måske være 10-15% lavere.
Men iøvrigt er vandindhold og blandemetode af langt større betydning for slutresultatet.

Men ellers kan Jesper jo lave en prøvestøbning og efterfølgende vurdere kvaliteten



Kasper Poulsen, Haderslev (25-03-2009) 
Svar:
Hej i to.
Tak for svarene. Jeg har brugt beton af stabilgrus til at forankre en gynge og en enkelt række kantsten indtil videre og har ikke haft noget at udsætte. Har dog haft på fornemmelsen (man læser jo alle steder om blandingen af grus og sten) at det ikke var helt optimalt og det var grunden til spørgsmålet.

Jeg tror jeg bruger det denne gang, men vil så sørge for rigtig betonblanding når det bliver helt alvor.

Har en almindelig blandingsmaskine, mon ikke det bliver fint nok.

Igen tak for svarene.

Mvh Jesper
jesper, Nordjylland (25-03-2009) 
Svar:
Du kan ikke bruge stabilgrus til støbning, da det kan indehold ler.
Brug i stedet for en støbemix, som er en blanding af små og større sten, samt samt og det blander du med cement i blandingsforhold 1 (cement) til 8 (støbemix) Det du hælder ned i de gravede render kan godt være rimeligt blødt, mens du bør afslutte med lidt tørrere hvis du vil sætte en lecablok øverst.
Kig ind påwww.portland.dk for at finde materialeforbruget
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N (26-03-2009) 

Fundament Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Ang. tilbygning og fundament

Murene i den tilbygning jeg skal lave bliver opført med et træskelet som bærende mur 300 mm isolering og så en ydermur blandet af mursten og eternitbrædder.
Dvs. mur tykkelse bliver henholdsvis ca. 45 cm og 36 cm.
Har læst om fundamenter i småhuserelementet at 30 cm fundament er nok til at bære dette.
Men samtidig står der at fundamentet skal have samme bredde som muren over.

Er det virkeligt nødvendigt at lave fundamentet så tykt når det er en let mur der står ovenpå ?
Klaus, Greve (24-03-2009) 
Svar:
Det er kun den bærende del der nødvendigvis skal stå på soklen.

Evt. påforing, beklædning, forskalling , gipsplader osv. kan jo godt rage ud over fundamentet.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (24-03-2009) 
Svar:
Det er kun den bærende del der nødvendigvis skal stå på soklen.

Evt. påforing, beklædning, forskalling , gipsplader osv. kan jo godt rage ud over fundamentet.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (24-03-2009) 
Svar:
Der har ikke været skrevet noget om bredder af fundamenter i nogle bygningsreglementer - de sidste 20 år.
Kun at fundamenterne skal beregnes efter relevandte normer.


H. C. Andreasen, Odense (24-03-2009) 
Svar:
Hej Kaluda

Tak for dit svar.


Klaus, Greve (25-03-2009) 
Svar:
Selv tak Klaus
H.C. Andreasen, Odense (25-03-2009) 

Udestue, nyt thermotag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:

Jeg har en udestue, som skal nyt Thermotag.
Jeg er i tvil om hvilket thermotag der skal anvendes ???
Kender ikke mærket på det gamle thermotag?
Der er en afstand mellem spærene på ca 60 cm.
Kan jeg få et tilbud fra en tømrer på fjernelse af det gamle og opbygning af et nyt thermotag. Vil gerne se et foto/prøve på taget inden accept af tilbud.
Tagrender er OK
Udestuen er ca 9 m2
Susana Flensborg, Helsingør (22-03-2009) 
Svar:
Det ganske oplagte er jo at du hidkalder en tømrermester og forelægger ham opgaven.
Han kan nok finde både billeder og prøve. Og du skal nok have et meget tykkere tag end det gamle, for at opnå bedre isolering.
Der findes massevis af leverandører, f.eks. Rias og Plastmo.
Prøv thermotag på Google og der kommer 5000 hits på 0,27 sekunder.
Anders Kaspersen, Vojens (22-03-2009) 

Frostfrit skur Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.
Jeg overvejer at bygge et nyt frostfrit skur til huset.

Skuret skal være 20-25m2, en dør, et vindue og skråt tag med ekstra udhæng til brænde.
Da jeg aldrig har bygget sådan noget selv før ville jeg høre om der er nogle der kender en ABC for bygning af skur. Jeg har nemlig en del spørgsmål. bl.a. hvorduby skal der graves til sokkel, skal der sandpude på, hvor mange mm isolering skal der i, osv.

Hvis jeg bygger selv hvad tror i så prisen bliver? 20.000?
Håber der er en der kan hjælpe.

Venlig hilsen
Kenneth Vittrup Pedersen

Kenneth, Støvring (20-03-2009) 
Svar:
Hvis du søger på Google på BYG ET SKUR og mere i den retning så kommer der megen skurbyggerisnak frem.

Men du skal huske på at der skal en varmekilde inde i skuret for at det bliver frostfrit. Endvidere at den del der ligger tættere på skel end 2,5 meter ikke må være højere end 2,5 m. Endvidere skal der ske anmeldelse af byggeriet, idet det er over 10m2.
Der er ikke krav om varmeisolering, men du kan jo selv vælge et passende niveau, se Rockwools site.
Hvis du anvender 150mm flamingo udgør det osse kapilarbrydende lag. For at slippe for at støbe gulv kan udlægges betonfliser på sand.
Tror ikke at ca. 1000 kr/m2 kan gøre det. Komplet med maling, ind- og udvendig beklædning, lidt strøm osv. måske henad det dobbelte, kun i materialer.
Viggo Mortensen, Roskilde (20-03-2009) 
Svar:
Det vigtigste er at der er isolering i væggene og loftet. Hvis du ikke vil tilføre varme selv, skal der IKKE isolering i gulvet. Dermed kan den varme der kommer fra jorden trænge op i dit skur, og hvis du har det godt isoleret holder det faktisk nok på "varmen" fra jorden til at undgå minus grader. Mit eget værksted er isoleret på loftet og væggene, men ikke i gulvet. Der har jeg holdt min. 2 grader hele vinteren igennem uden nogen form for opvarmning.
Michael, Silkeborg (20-03-2009) 
Svar:
Som skrevet, så kræves der en varmekilde for at få et frostsikkert skur. Men tænk over om det nu også er nødvendigt. Maling mm kræver det, men haveredskaber, værktøj mm lever ikke længere af den grund.

Mht økonomi: jeg planlagde et skur (som ikke blev bygget) på ca 10m2 med træbeklædning, fladt tagpaptag og en dør. Den dyre model med støbt sokkel, støbt gulv, fuldisoleret, generelt gode materialer, ville koste ca 15.000 som 100% selvbyg (dvs materialer). Et uisoleret skur med flisegulv støbt på punktfundament kan du spare 2-4000 kr på.
nn, nn (20-03-2009) 
Svar:
Det er muligt at man kan holde et skur frosrfrit kun med isolering i tag og vægge.
Men såvidt jeg husker er temperaturen i 1 meters dybde ca. 6 - 8 gr. året rundt.
Så meget varmebidrag bliver det ikke til. (Det gør derimod fugtoptrængen)
Hvis man tar udgangspunkt i en dansk middelvinter med frost i længere perioder tror jeg i bør der absolut installeres varmekilde og isolering i gulv.
Viggo Mortensen, Roskilde (21-03-2009) 
Svar:
Tusind tak for alle jeres svar.
Hvis jeg finder pengene og får byggetilladlse, regner jeg med at gå igang om en måneds tid.
Det er jo vildt lækkert med et stort skur.
Endnu engang, tak for at i svarede.
Kenneth V Pedersen, Støvring (21-03-2009) 

Sokkel til Garage Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Jeg har fået bygget et hus jeg nu vil bygge en garage til i samme stil som huset(mursten, tagsten etc.).
Grunden huset ligger på skråner. Det betyder at huset er lagt på en sandpude.

Der hvor garagen skal ligge skråner grunden også, dog ikke så meget som hvor huset ligger. Garagen bliver 9*7 meter og grunden skråner således at midt på siden der er 9m begynder grunden at skråne således at der for enden af de 9m er en højdeforskel på ca. 1,5m.

Er den eneste mulighed for at få lavet soklen at få lagt en sandpude ligesom ved huset eller har jeg muligheden for, hvis i kan følge mig, at følge terræn når jeg graver ud til soklen og så bare bygge soklen ekstra høj i den ende der er højdeforskel?

Det er selvfølgelig nemt bare at ringe til en vognmand/entreprenør til at lave en pæn jævn sandpude men det lyder umiddelbart ikke så sjovt som det andet og måske også dyrere.


Lars, Odense (19-03-2009) 
Svar:
Grunden til at man idag bygger på sandpuder er bla. at det sikrer mod sætningsskader og revnedannelser i bygningen.
Så man kan sige at risikoen ved den ene eller anden metode er afgørende. Og også hvordan fundamenterne udføres.
Inden det blev almindeligt at bygge på sandpude byggede man "bare" fundamenterne så høje at "de kunne nå" om man så kan sige.
I dit tilfælde kan man sige at det "bare" er en garage og skulle der opstå en lille revne ja så der det vel til at leve med. Altså fundablokke i passende dimension og med rigeligt armeringsjern ville være nok.
Men det handler osse om penge. Hvad koster en sandpude, måske 10-20 tusinde og din garage måske 300.000!!!
Du kunne også vælge at bygge din garage i træ eller stål. Den vil isåfald ikke være så følsom for sætninger.

Per Sørnsen, Knebel (19-03-2009) 
Svar:
Lad nu være med at ødelægge udseendet i dit flotte nye hus ved at lave en garage med en 1,5 meter høj sokkel....:-)

Læg garagen i det niveau hvor det ser pænest ud og tag så den ekstraomkostning der evt måtte komme...
nn, nn (19-03-2009) 
Svar:
Det var nu ikke fordi jeg ville have en 1,5m høj sokkel i den ene ende.
Når garagen er færdig skal den med påfyldning af jord naturligvis integreres naturligt på grunden.
Det var udelukkende et spørgsmål om hvordan sådan en højdeforskel klares.
Ideen er at jeg som projekt gerne ville lave mest muligt selv og en sandpude virker ikke som en ting jeg bare lige laver med skovl, bør og pladevibrator :-).

Et yderligere minus ved sandpuden er også de regler der er til sandpuden med hvor stor den skal være ud over selve garagen for at forhindre udskridning. Umiddelbart passer det ikke ind i mine tanker om det færdige resultat med sådan en "Gangsti" rundt om garagen i den høje ende.
Lars, Odense (20-03-2009) 
Svar:
Så er sagen sådanset klar. Du graver ud til "bæredygtig bund" også kaldet uberørt jordlag.
Du behøves naturligvis ikke at lave fundamentet 90 cm dybt der hvor du efterfølgende fylder jord på. Til bæredygtig bund er fint. Det skal stadigvæk armeres lodret og vandret.
Hvis du bruger fundablokke har de fleste leverandører arbejdsanvisninger af forskellig slags, ellers se her; http://www.bib-blokke.dk
Når du laver fundamentet i varierende højde/dybde skal der ske en aftrapning af fundamentet.
Per Sørensen, Knebel (20-03-2009) 
Svar:
Tak for svaret.
Det var sådan noget jeg havde tænkt mig.
Så har jeg nemlig muligheden for enten at fylde jord op af den fritliggende sokkel som der så kan plantes på eller evt. bygge et lille skur op af den til græsslåmaskine da haven ligger i niveau med den lave ende. Jeg har en ide om at et lille skur eller sådan vil gøre at højdeforskellen ikke bliver så synlig.
Lars, Odense (20-03-2009) 
Svar:
Nu er der vel ikke noget galt med højdeforskelle. Tænk bare på Alperne. Fantastisk smukt siger dem der har været der.
Kalle Kuller, Hanstholm (20-03-2009) 

Udendørs lim Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

Findes der en stærk udendørs lim til træ og/eller flise, der kan tåle direkte vandpåvirkning ?

Det holder sikkert ikkt evigt, men jeg er tilfreds med at efterlime af og til. Det drejer sig om en lille "flig" på et endebræt på træterrassen og en anden lille flig, der er knækket af en klinke.

Kim, Herlev (17-03-2009) 

Levering af beton ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er ved at planlægge det kommende arbejde med en tilbygning.
Til støbning af fundamentet er det jo nemmest at få en betonkanon ud og hælde det hele i.
Men, der er 17 meter fra vej og ind til nærmeste hjørne af fundamentet.
Og alle de steder jeg har set står der at levering med bånd er max. 14 meter.

Jeg er ikke meget for at have den til at køre ind i indkørslen da det sikkert vil give spor i fliserne.

Og 9 m3 beton med trillebør lyder ikke rart.

Klaus, Greve (11-03-2009) 
Svar:
Hej

Det er da kun 117 trillebørefulde :-) , men så er der jo ventetiden mens folkene kører det ind.

Der er mulighed for at pumpe det ind, men det koster selvfølgeligt også.

Skal du selv udføre arbejdet, eller skal der professionelle på?
www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (11-03-2009) 
Svar:
Jeg skal som udgangspunkt selv udføre arbejdet.

Dog skal jeg have lavet et hul i gavlen og det vil jeg gerne have prof. til.

Hvis der kommer en god tilskudsordning fra staten vil jeg da overveje at få hjælp til murearbejdet.


Klaus, Greve (11-03-2009) 
Svar:
Ja 117 børfulde er jo ingenting.
Men prøv at få en pris fra betonværket incl. pumpning.
Ring til din lokal Unicon og få en omtrentlig telefonpris - jeg tror at pumpeprisen alene er ca. 500 kr/m3 beton.
Der findes iøvrigt såkaldte pumpebiler med 20 m vandret udlæg

Kurt kom Forbi, Grenå (11-03-2009) 
Svar:
Jo tak

Men en pumpebil koster nemt 5000 før den er betalt.
Og så kan den stadig ikke dække hele arealet !
Og jeg har jo samme problem når jeg skal have støbt gulv.

Så er det nok billigere at få lagt nogle køreplader ud i haven.


Klaus, Greve (11-03-2009) 
Svar:
Ja, det er ikke gratis at bygge hus.
Og beton er hårdt arbejde. For overarmene eller for tegnebogen.
Men få nu en pris før du går til yderligheder.
Men der er alternativer. Måske fælde en hæk og bakke direkte ind i haven. Blande selv. Få et tilbud på arbejdet fra en muremester/entreprenør som betaler væsentligt mindre for både beton og pumpeudstyr en du kommer til.
Snak med betonfirmaet, de bøvler med den slags hver dag.

Kurt kom forbi, Grenå (11-03-2009) 
Svar:
Som Kurt siger, få en pris. Husk at man også kan spare de forkerte steder.

PS. Jeg tror sgu ikke du skal regne med at statens tilskudsordning vil betale for en tilbygning :-)
nn, nn (12-03-2009) 
Svar:
Spare de forkerte steder ? Hurra, men jeg ved ikke med dig, men 5000 kr. for måske 40 - 50 % af løsningen synes jeg er penge ud af vinduet.

Og det er 2 gange, så derfor søger jeg andre muligheder.

Men jeg vil da kontakte et par entreprenører for at høre deres bud.

I Sydamerika har jeg set nogle store tromleblandere monteret med et lad foran så de selv løfter grus og cement ind.
Det ser ret effektivt ud.

Tilskudsordning - jeg regner ikke med noget som helst, men omvendt skal murerne vel ikke holdes udenfor.



Klaus, Greve (12-03-2009) 
Svar:
Unicon har pumper der kan nå 41 meter vandret udlæg, så de kan sagtens nå hele din støbning og derved tager den del af arbejdet ikke meget mere end en halv time.

Alternativt kan du få udlagt jernplader i indkørslen så betonbilen ikke trykker så meget.

Det er ihvertfald billigere end at importere nogle betonblandere fra Sydamerika
AB, Århus (08-04-2009) 

Vand i forb. med understøbning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vores hos er en murermestervilla fra 1937 med høj kælder og udnyttet tagetage. Bebygget areal er 93 kvm og boligareal på 163 kvm. Kælderen skal udgraves og der skal laves nye gulve med gulvvarme. En ekstra indervæg af lecablokke skal sikre et godt indeklima uden en for stor varmeregning. Men jeg har så lavet et hul i gulvet for at konstatere at der kun var 10cm sokkel som forventet (understøbning puha, men OK). Efter 1-2 dage var hullet fyldt med vand op til underkanten af soklen = højt grundvand. Jeg har en lavtliggende brønd med nogle sorte drænlignende rør stikkende ud, men hvor drænet præcist ligger ved jeg ikke, men det virker hvertfald ikke optimalt. Spørgsmålet er så om det er tvingende nødvendigt at få lagt et dræn som virker inden jeg starter på understøbningen??
Thomas, Det midtjydske (10-03-2009) 
Svar:
Det er simpelt hen ikke alle kældre der egner sig til gulvvarme og efterisolering.
Nogle pga. høj grundvandstand, andre pga. af indtrængende fugt andre pga. for lav rumhøjde.
Der er mange løsninger på problemet, f.eks. gulvvarmen, isoler væggene og indbyg radiatorer. Idet varmetabet ikke er særligt stort gennem et kældergulv, men det er det derimod gennem øverste del af kældervæggen
Men alt kan jo købes for penge.
Du kan ikke understøbe i et hul fyldt med vand. Du kan starte med at få renset kloakrørene. Hvis det hjælper er det jo fint. Hvis ikke skal du have fat i en aut. Kloakmester for en vurdering om det er nødvendig med et nyt omfangsdræn. Husk udv. Isolering i såfald. Under alle omstændigheder bør et dræn ligge under kældergulvets niveau. Det vil være svært at lave en vandtæt understøbning.
Vandet kan sænkes lokalt – med sugespidsanlæg el. lign.
Du bør IKKE selv udføre understøbning. Der er mange tons og penge i spil.

Hans, Viborg (11-03-2009) 
Svar:
Tak for svaret, Hans. Dine kommentarer er taget til overvejelse, men med hensyn varmetab gennem kældergulvet er jeg ikke enig. Jeg ved godt at varmen stiger opad osv., men ifølge bygningsreglementet skal gulve isoleres med 250mm (ved gulvvarme er kravet 300mm) og det er jo nok ikke helt uden grund.
Thomas, Det midtjydske (11-03-2009) 
Svar:
Du har ret mht. isoleringen i gulvet.
Men.
Ophugning af gulve, understøbning af vægge og fundamenter, udgravning, udlægning af isolering og betondæk med gulvarme giver meget høj komfort og koster et eller andet beløb.
Eventuel tætning af eksisterende gulv samt montering af radiatorer giver ikke så høj komfort samt noget højere varmetab gennem gulvet. Men det koster heller ikke en brøkdel af gulvarmeløsningen.
I begge tilfælde bør der udføres tætning og efterisolering af ydervæggene.

Uanset hvad så vil kælderen ikke kunne godkendes som boligareal. Hvias du derimod bruger de samme mange penge på f.eks. en tilbygning ja så smitter det direkte af på prisen - i en salgssituation.
Men det alervigtigste er selvfølgelig at man lige præcis gør hvad du finder bedst i din egen kælder.
God fornøjelse med projektet.
Hans, Viborg (11-03-2009) 
Svar:
Hej Thomas, vi er lige nu igang med at få understøbt vore kældervægge på en 1934 murermestervilla. Der understøbes 90 cm ned, da sokkel kun gik til nuværende gulv og vi ønsker færdig gulvhøjde 40 cm længere nede. Dvs at entreprenøren kommer ned til lige omkring overkant grundvand. Det løser han ved udvendigt at sænke dræn til ny sokkelbund, samt han har etableret en pumpebrønd som er koblet på afløbs-nettet. Sidst etablerer han også dræn internt og kobler på det udenfor. (I nye huse borer man huller i soklen for at sikre imod opstigende vand indenfor, men det er åbenbart ikke en god ting at gøre ved gamle huse da du kan ende med at dræne for meget med dertilfølgende risiko for udtørring af leren under soklen. Har du fået foretaget en jordbundsundersøgelse? Vi gav 6250 incl moms hvor vi fik beskrevet opbygningen af lertyperne + placering af grundvandsspejl. Fordi du oplever vand i det 10 cm hul er ikke nødvendigt ensbetydende med at du har ramt grundvandsniveau - det kan jeg konstatere her hvor de understøber indenfor (det er jo ca 1 m ad gangen...) og der samler sig vand omkring opklodsning.
Per, Risskov (11-03-2009) 
Svar:
Hej Per. Yderst interessant. Jeg har ikke fået foretaget jordbundundersøgelse, måske skulle man gøre det inden man gik igang. Nu har jeg ikke den store forstand på jordbunde mv, men når vandniveauet i hullet holder sig konstant kan det så være andet end grundvand/grundvandsspejlet. Det lyder som om du har en valgt den nemme løsning (håndværkere), men hvad løber sådan et projekt op i??
Thomas, Det midtjydske (12-03-2009) 
Svar:
Hej igen, jeg havde leget med tanken i +2 år inden vi kom igang og informationssøgt hvad jeg kunne - bl.a. også på denne fantastisk informationsrige site. Jeg fandt bl.a. en tommelfingerregel som sagde at man skal regne med ca. 6000 kr incl moms per løbende m der skal understøbes - hvis alt går som det skal, vel at mærke. Vort hus er 65 m2 i grundplan. 40 af disse + 4 m2 kælderindgang udgraves og understøbes = 40 m bærende yder+mellemvæg samt 8 m ikke-bærende væg. Nu får vi lavet en del andet, såsom 3 nye trapper, udskåret til større vinduer, nedlagt eksisterende indkørsel + etableret ny samt fjernet 100 cbm jord for planering af have, med selve kælder-delen, incl retablering af have efter maskinkørsel kan jeg se vil beløbe sig til alt incl 210-220.000 incl moms - men excl ex nye vinduer,døre,gulvbelægning,skillevægge,gulvvarme-materialer, elmaterialer, vvsmand, tømrer, elektriker, eksterne trapper og rullegræs + plus det løse... . (Jeg indhentede 3 tilbud, hvor de 2 andre skulle have 450.000, men jeg fandt jo også ud af at en del entreprenører finder kælderudgravning "træls" og priser derefter...) Jeg er yderst tilfreds med min entreprenør og jeg vil kun anbefale at have fagfolk på sådan en opgave, for der er virkelig tale om enorme kræfter fra både din jordbund samt dit hus som skal styres igennem hele processen. Du kan f.eks. aldrig undgå sætningsrevner (vort hus er pudset/oprindeligt kalket)men du kan begrænse dem ved at benytte de forskriftsmæssige arbejdsmetoder og i vores tilfælde er vi endt med yderst få revner - på de sektioner som havde sat sig i forvejen gennem de sidste 75 år - og i en så lille bredde at de forsvinder ved næste malerunde. Du skal regne med at entreprenør projektet i denne størrelse alene løber op i ca 6-8 uger.
Per, Risskov (12-03-2009) 
Svar:
Kan kun anbefale dig at få en proffesionel til at kigge på det. Der er mange ting som kan gå galt i den proces.

Du skal huske alt det du laver med kloak, med mindre det er afvanding fra tag til faskine, er alt sammen arbejde der kræver aut. kloakmester.

Desuden må du ikke uden videre lave grundvandssænkning, der kan følge en masse skidt med i kølvandet på det.

Jeg er selv entreprenør og kloakmester, og end ikke jeg kan rådgive dig ordentlig ud fra information du giver her. Det skal lave nogle ordentlige undersøgelse, så som tidligere nævnt ville en geologisk undersøgelse være en meget god ide.


Martin H Petersen, 4400 (15-03-2009) 

Tilpasning af gerekter ! Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa

Ha et mindre problem med tilpasning af gerekter omkring vinduer og døre. Sagen er at beklædningen går ca. 13 - 15 mm længere ud end karmen, så jeg kan ikke umiddelbart få lavet en pæn afslutning.
Nogen som har en god ide til løsning af opgaven ?

M.v.h.

J.Jepsen, 9310 (10-03-2009) 
Svar:
No Problem.
Du sømmer en liste på karmen, ca. 14 mm tyk.
Hvis du gør listen glat med indersiden af karmen bør du lave en skyggefals eller en fasning på listen.
Du kan også skuppe listen lidt til siden, således at der fremkommer en fals. På samme måde som når man sømmer girekter på en karm på normal vis. (Hvis du forstår)
Tømrer Franz, Varde (10-03-2009) 

udvidelse af loftrum Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej jeg bor øverst i en ejendom og ønsker at ud nytte de loftrum der er oven på mig og jeg tror ikke problemet er at få lov til at købe de andres rum, men ved ikke hvad jeg skal starte med og hvordan???
rasmus thorsen, dyssegård (09-03-2009) 
Svar:
Du skal starte med at kontakte kommunens tekniske forvaltning.
Pedersen, København (09-03-2009) 
Svar:
Nej, start med at undersøge lokalt hos ejerforeningen/naboerne/loftsadminstratorerne. Hvis de siger nej, hjælper det jo intet at henvende sig til kommunens folk.
M.Thomsen, Horsens (09-03-2009) 
Svar:
Hej Rasmus.

Man kan sige at begge de 2 svar som du har fået er rigtige. Hvis ikke du får lov en af de 2 steder så har du jo ikke noget at gå videre med ....... Spørg om tegninger hos kommunen og tal med deres arkitekt om dine ideer og projektet genrelt.

Derefter, når du har fået 2 gange positivt svar, så skal du have lavet et egentligt projektforslag som skal godkendes hos kommunen og du skal have indhentet nogle folk som kan give dig en pris på hvad ombygningen koster. Kontakt venner og familie og hør om de er nogen i deres omgangskreds som har gode oplevelser med diverse håndværkere og rådgivere (arkitekt og ingeniør).


mvh. Arkitekt Nielsen

arkitekthjaelp@ofir.dk


Arkitekt Nielsen, ,- (09-03-2009) 

Bygningsreglement vedr. ombygning af kælder Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vores hos er en murermestervilla fra 1937 med høj kælder og udnyttet tagetage. Bebygget areal er 93 kvm og boligareal på 163 kvm. Vi har ikke planer om at kælderen skal have beboelsesstatus, men vi vil gerne have et bedre klima samt et ekstra badeværelse. Vi vil bryde kældergulvet op og nedlægge gulvvarme med 200 mm isolering under. Derudover murer vi en indervæg af lecablokke hvor vi isolerer med enten luft eller flamingo ud til ydervæggen. Jeg regner med at der skal adfærdiges byggetilladelse for det nye badeværelse, men hvordan forholder man sig med hensyn til bygningsreglementet.???

Thomas, Midtjylland (08-03-2009) 
Svar:
I dit tilfælde kan ikke opnås tilladelse til at indrette bolig i kælderen idet kældergulvet formodentlig ligger under terrænniveau.
Og når der ikke er tale om arealudvidelse eller anvendelsændring der hverken ansøges eller meddeles eller noget som helst.

Men du skal under alle omstændigheder overholde bygningsreglementets krav til f.eks. afløb, vandinstallation, vådrumsmembran, isoleringstykkelse ved guldvarme og hvad ved jeg.
Søren Petersen, Knebel (09-03-2009) 

Dampspærre og skruehuller Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Vi skiftede tag på vores hus 50’er hus i sommer.
Huset er et traditionelt 50’er hus med 45 graders taghældning. Der er lagt rød tegl på med icopal monarperm 1000 undertag. Isoleringen ligger uventileret – dvs direkte mod undertaget.

Overetagen var før det nye tag blev lagt fuldstændig ryddet med rene spær og der var trådet på indersiden af spærrene med ståltråd med ca 30 cm mellemrum for at holde isoleringen, som blev rullet på udefra, på plads.

Der er sat præfabrikerede kviste på taget og der er en del tilpasning af forskallingen i overgangen mellem kviste og skråvægge.

Jeg har haft mange overvejelser vedrørende opsætning af dampspærre.
Oprindeligt har jeg overvejet at slå min dampspærre direkte på indersiden af mine spær, derefter sætte forskallingsbrædder (22x95 mm) op og derpå et lags gips. For at undgå at gennembryde dampspærren mere end nødvendigt, overvejede jeg at anvende 25 mm gipsskruer, som kun går ind i min forskalling og derned ikke gennembryder dampspærren. På denne måde gennembryder kun skruerne, som holder forskallingsbrædderne forskallingen.

Mit problem ved denne løsning er imidlertid, at min isolering hænger en smule. Slår jeg dampsærren direkte på mine spær tror jeg dampspærren bliver løsnet fra hæfteklammerne og efterlader et hul, hvilket jeg absolut vil undgå. Samtidig med at der er en del forskallingstilpasning mellem kviste og skråvægge, overvejer jeg nu at sætte forskallingen direkte op på mine sær, derpå slå min dampspærre og derpå skrue et lag gips.

Jeg er selvfølgelig interesseret i at opnå så tæt en dampspærre som muligt. Jeg skal ikke have el i mine skråvægge og heller ikke have lægter og isolering på indersiden af mine spær.

Tætningsmæssigt – hvor meget betyder der at alle mine gipsskruer perforerer min dampspærre? – umiddelbart må en skrue, som perforerer en 0,20 mm PE folie mod et fast underlag (forskalllingen) sidde ret meget i spænd i folien, som den perforerer?

VH Claus B
Claus Behrendsen, Vejle (26-02-2009) 
Svar:
Gipsen laver en klemt samling, så du vil ikke få noget videre utætheder ved at ligge damspærren uden på forskallingen, problemer kommer først hvis du skal have trukket ledninger og monteret lampesteder i de vægge, der ville det være optimalt at få damspærren lagt inde under forskallingen.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (26-02-2009) 
Svar:
Hej Koluda,

Lampestederne laves i det vandrette loft, så der skal ikke laves el i skråvæggene. Vil det det sige at ved en såkaldt klemt samling regner man med en helt tæt samling mellem skruer og dampspærre?

VH

Claus, Vejle (26-02-2009) 
Svar:
Ja, der vil normalt ikke kunne "sive" luft ud ved den skrue huller,
så det betragtes som en tæt samling.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (26-02-2009) 
Svar:
Hej

Jeg giver lige mit besyv med:

Der er ikke noget der hedder en tæt samling, hvis den er udført som en "klemt" samling, men med de forholdsvist lempelige krav vi har til bygningers tæthed i dag, har de huller som der uværgeligt vil fremkomme ved montage af loft forskalling etc... ikke den store betydning på det samlede billede.

Dette ændres dog når kravene strammes op om kort tid.

Det anbefales dog at mindske disse gennembrydninger mest muligt, og at tape hen over dampspærrens fastgørelser/klammer.

Under normale omstændigheder er det ikke et problem at montere en dampspærre selv om isoleringen hænger lidt, blot skal man anvende en dampspærre med en stor rivestyrke.

Nu skriver du ikke noget om hvilken isoleringstykkelse du har, men du har vel husket, at der er krav i bygningsreglementet der skal opfyldes eller dokumenteres for dyre at opfylde.

De fleste anvender en 45 x 45 mm forskalling indvendigt med en 45 mm isolering imellem.

Ved at anvende en gipsskrue der går igennem forskallingen, vil du som du selv er opmærksom på, perforere dampspærren hvis den ligger bag forskallingen og det er ikke godt, men en 25 mm skrue vil jo klare problemet.

www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev (27-02-2009) 
Svar:
Den bedste måde at lave sådan noget på, er at sætte dampspærren direkte på spærrene. så udenpå dampspærren sættes der 45*45 reglar (vandret). sættes pr. 30 cm.. derved kan du trække alt dit evt el i mellemrummet og stadigvæk bruge normale 35-41 mm gipsskruer . tap samlingerne og ved væggene kan du evt. lægge en fuge ..
Daniel, Vamdrup (07-03-2009) 

helle huse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg vil bare gerne høre omkring jeres erfaringer hvis i har bygget nyt hus med helle huse eller som det også hedder DANSK nybyg.a/s
venlig hilsen bo

bo olesen, spøttrup (23-02-2009) 
Svar:
Nej ikke selv, men de her har.

http://boligtorvet.dk
www.gdsforum.dk, GDS (23-02-2009) 
Svar:
http://www.bolius.dk

Og lidt mere her...
www.gdsforum.dk, GDS (23-02-2009) 

Scanwo Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Ved I om byggefirmaet Scanwo, Nørre Bygade 25, 7100 Vejle har været med i tv2 Basta?
Jesper Rokkjær., Vammen (22-02-2009) 
Svar:
Jeg har ikke hørt om det før.
Og har www.anmeldhændværker.dk heller ikke.

Så tror jeg ikke de har.
www.gdsforum.dk, GDS (22-02-2009) 
Svar:
Det kan jeg bekræfte at vi ikke har


Gert Hedegaard

Scanwo A/S
Gert Hedegaard, Vejle (01-07-2009) 

kan udhus laves om til beboelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej. Kan udhus laves om til beboelse? - Hvordan finder vi ud af om det opfylder beboelseskravene? og må vi selv installere en radiator (ikke el)?
Mvh
Birgitte Abild
Birgitte Abild, Egå (22-02-2009) 
Svar:
Ja, det kan udhuset måske godt, men når der er tale om udvidelse af boligarealet skal der søges om byggetilladelse.
Og der stilles en hulens masse krav, læs om det i bygningsreglenmentet.

http://www.ebst.dk
Hans Outze, Kolind (22-02-2009) 

Grund Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej

Jeg har lige et spørgsmål ang. grund. Vi påtænker os, at købe en grund. Men har lige et spørgsmål. Er der nogle regler der beskytter os som købere af en grund.

Hilsen

Maria
Maria, aalborg (20-02-2009) 
Svar:
Ja & Nej.
Hvad vil I beskytte jer imod?
Der er ingen automatisk fortrydelsret hvis det er det I mener.
Hvis noget ved grunden viser sig at være "forkert" er der jo mulighed for en retssag.

Men I skal jo naturligvis sætte jer ind i konsekvenserne af et grundkøb.

Martin K, Kruså (20-02-2009) 
Svar:
Hej!

Sørg for at købet er betinget af at en jordbundsprøve ikke viser overraskelser.
Michael, Silkeborg (20-02-2009) 
Svar:
Som allerede beskrevet så skal der tages forbehold for at handlen først er gældene hvis jorden er bæredygtig.

Købte selv forrige år en grund, der blev indskrevet af jeg kunne fravælge handlen hvis der skulle væsentligt ekstra udgifter til i forbindelse med fundering, med mindre sælger ville afholde disse ekstra udgifter.

Grunden var dog i orden, og handlen gik igennem, men sælger havde oplyst han var interesseret i at afholde de ekstra udgifter for at gennemføre handlen, hvis altså der var nogen fornuft i det.
www.koludabyg.dk, Gørlev Vestsjælland (21-02-2009) 

Hus bygget over stålspær. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej.
Er der nogen af jer, der har erfaring med huse der er bygget med stålspær, således at der ikke bliver nogen bærende vægge inde i huset.
Fx som dette: http://hus.md-grafisk.dk

Er der firmaer der har specialiseret sig i denne metode.
Er der nogle fordele/ulemper man skal være opmærksomme på?
Tommy, Århus (16-02-2009) 
Svar:
Nej, har ingen erfaring med det selv, man har i forbindelse med fremtidigt byggeri af eget hus overvejet det, blev dog til løsning med limtræsdragere og bjælkespær i stedet for.

Ulemper

Konstuktionen meget sårbar ved brand.
Kuldebroer med mindre stålet står langt ude i facaden.
Meget ekstra arbejde i taget hvis den skal bære tegl.( bjælkespær oven på åsene )
Pris mæssigt er jernpriser faldet lidt nu, men da jeg undersøgte priserne, kunne jeg faktisk bygge det væsentligt billigere i træ, i forhold til stål, netop fordi jeg ønskede tungt tag, og derfor fik meget tømrer i tagkonstruktionen, og stålspærene skulle selvfølgelig dimensionere det kraftigere.

Fordele

Ingen bærende vægge indvendigt, så kan indrettes som man vil.
Kan rimeligt hurtigt rejses og lukkes af.
Koluda Byg, Gørlev Vestsjælland (16-02-2009) 
Svar:
Umiddelbart er det jo en løsning med muligheder i.

Hvis man forstår at udnytte dem. Og det er måske der det kniber. Der skal jo formodentlig være nogle skillevægge her og der. Så kan man ligeså godt lade dem være bærende.
Ombygning og forandring siden hen. Tja, så længe det gælder enfamiliehuse er det relativt simpelt og billigt under alle omstændigheder.
Det kan lyde besnærende at et hus er nem at ombygge og dermed fremtidssikret. Men fremtiden ser ofte anderledes ud når man når frem til den.

Palle Thort, Ganløse (16-02-2009) 
Svar:
du kan også se på dette hus www.husmardal.dk

Du er inde på noget helt rigtig efter min mening - sidder selv og designer på et hus med det bærende stål indmuret i indervæggene. Jeg skal alligevel lave det med tunge indervægge for klimareguleringens skyld.

Ud over det link jeg har givet dig findes der et lignende hus hvor det bårende stål er placeret udvending og synligt. hvis du skal lave en villa i funkis stil er det jo ikkke stilbrydende nødvendigvis.

Se på Ankers brug af PIR skumspanelerne (sandwichpaneler som ikke kan brænde) - du kan evt. lave en konstruktion med dem inderst (de er også dampspærre) og stålet gemt i ydermuren.

Hvis du vil videre med disse skæve tanker så se bla. dc-systems, ruukki (ved ikke lige om det stavves sådan), hardeman og mange flere.
Siv, Sydsjælland (17-02-2009) 
Svar:
Hej.

Stål har den helt klar kæmpe ulempe at den leder kulde. Dette gør arbejdet utroligt besværligt. Samtidig giver en trækonstruktion en glart bedre bradklasse end stål som jo skal beskyttes mod brand (pga. nedbøjningsfare).

Limtræ er nr. 1 til det du efterspørger !


mvh. allan jørgensen
AJ, Horsens (17-02-2009) 
Svar:
http://hus.mardal.dk

Er det rigtige link...;)
www.gdsforum.dk, GDS (17-02-2009) 

Forskellen på SL97 og AB92 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vores firma bruger SL97, men vi har fået oplyst, at det er end fordel at bruge bestemmelserne i AB92. Hvori består forskellen?

Ved ikke hvad vi skal gøre.

På forhånd tak.

Hilsen

Mette
Mette, Århus (12-02-2009) 
Svar:
SL97 er Nyhusforeningens Salgs- og leveringsbetingelser.
AB92 „Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed“ er
udfærdiget efter indstilling af et udvalg, nedsat af Boligministeriet, med repræsentation
for:
BOLIGSELSKABERNES LANDSFORENING
BYGGEFAGENES KOOPERATIVE LANDSSAMMENSLUTNING
BYGGESOCIETETET
DANSK INDUSTRI (TIDLIGERE INDUSTRIRÅDET) OG DET DANSKE HANDELSKAMMER
ENTREPRENØRFORENINGEN
HÅNDVÆRKSRÅDET
PRAKTISERENDE ARKITEKTERS RÅD OG FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER
AMTSRÅDSFORENINGEN OG KOMMUNERNES LANDSFORENING,
KØBENHAVNS KOMMUNE OG FREDERIKSBERG KOMMUNE
BOLIGMINISTERIET
SAMORDNINGSUDVALGET VEDR. DEN STATSLIGE EJENDOMSFORVALTNING (SEF)
(TIDLIGERE KOORDINATIONSUDVALGET VEDR. STATSBYGGERI (KVS))
TRAFIKMINISTERIET
VOLDGIFTSNÆVNET FOR BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

AB92 har baggrund i lovgivningen og SKAL anvendes ved alle bygge- og anlægsarbejder der udbydes i DK, ligesom den anvendes af de allerfleste bygherre. (Altså dem hvis byggerier er lidt større end parcelhuse)

Så det handler altså om hvilken branche I er i, (brancheorganisation) og hvem jeres kunder er.

Og det er jo selvsagt meget vigtigt at et firma selv ved hvilke betingelser de stiller til kunderne.
Søren Sørensen, Viby (12-02-2009) 
Svar:
Om igen!!!

AB92 har baggrund i lovgivningen og SKAL anvendes ved alle OFFENTLIGE bygge- og anlægsarbejder der udbydes i DK, ligesom den anvendes af de allerfleste PRIVATE bygherrer. (Altså dem hvis byggerier er lidt større end parcelhuse)

Søren Sørensen, Viby (12-02-2009) 
Svar:
SL97 benyttes af typehusfirmaer (det er sikkert en sådan du har fat i). Normalt er der ikke noget at gøre, da de ikke vil fravige SL97.

Uden at kende SL97 indgående, hælder jeg personligt til AB92 (måske fordi det er den jeg bruger i min hver dag). AB92 er i hvert fald gennemarbejdet og rimelig for alle parter, hvilket SL97 vist ikke altid!!

Personligt ville jeg anvende AB92 samt et aftalebrev inkl. ydelsesbekrivelse og tegninger. Det er typehusfirmaerne dog sjældent glade for!

Nu ved jeg ikke om det er et typehusfirma I har i sigte, men undersøg dog markedet først med "almindelige" håndværkere, f.eks. en total-/hovedentreprenør som koordinerer det for jer hvis I ikke selv kan eller vil.

Typehusfirmaerne ikke specielt billige når I først er færdige med at vælge til og fra! Det er i hvert fald min oplevelse af dem. HAr selv været hele turen igenem for et lille års tid siden. Prisen hos en hovedentreprenør var stort set den samme som typehusfirmaet, til gengæld fik jeg det hele som jeg ville have det, det kunne jeg slet ikke ved typehusfirmaerne!!


NB:
Uanset AB92/SL07/ABT93 så aftal at der aldrig betales mere end faktisk udført og aldrig mere end rateplanen - altså at de f.eks. ikke får penge før fundamentet er støbt, og at de på det tidspunkt kun får udbetalt f.eks. 15% af den samlede entreprise sum.
På den måde undgår du de trælse situationer hvor firmaet går konkurs og du mister dine penge, eller at firmaet løber fra sine aftaler og forpligtigelser.
Men typehusfirmaer vel sjældent gå med til anden rateplan end den (urimelig rateplan) de allerede selv har fundet på!! Det kan dog lade sig gøre at overtale dem, ikke mindst i disse tider!

Skal I bygge i Århus? Jeg kan måske sætte jer i forbindelse med et firma som er meget medgørlige og til rimelig pris! Hvilket firma kikker I på lige nu?

fisherprice, kon (14-02-2009) 
Svar:
Fandt tilfældig vis dette link:

http://www.bolius.dk

Det kan måske give dig lidt mere konkret på forskel mv.
fisherprice, konstruktions_ingenioer@hotmail.com (14-02-2009) 
Svar:
Hej med jer alle sammen

Tusind tak for jeres hjælp.

Hilsen

Mette
Mette, Århus (14-02-2009) 

Byggetilladelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa.

På vores grund, ligger der et gammelt fundament, fra en tidligere bygning.

Er det korrekt at der så kan bygges hger uden byggetilladelse? vi vil gerne lave en garage/værksted.

Ejendommen har på et tidpunkt været 3 længdet, der vil ikke nogen problemmer med byggeprocenten.


Hilsen


Finn Hansen
Fhansne, Tibirke (11-02-2009) 
Svar:
Nej.
Det er jo klart at hvis det gamle fundament har været for et bageri så kan du ikke bare bygge et skibsvært oven på fundamentet.

Men du kan jo spørge din kommune, der kan måske være andre muligheder i fundamenterne, f.eks. med hensyn til størrelsen af byggeriet.
F. Karstensen, Hørning (11-02-2009) 
Svar:
Det er jo natop min opfattelse af sagen.

Fhansen, Tibirke (11-02-2009) 
Svar:
Hej Finn

Enig,- du skal kontakte din kommune.

Undersøg dog først hvad der har været på fundamentet og om det hus som har stået på fundamentet er "officelt" nedrevet eller blot fjernet uden at få en godkendelse til dette.

Der kan, såfremt at huset er nedrevet lovligt, jo godt senere være bygget yderligere andre steder på grunden, der så betyder at der ikke må bygges mere.

Mvh. Arkitekten

arkitekthjaelp@ofir.dk


Arkitekten Nielsen, ,. (13-02-2009) 
Svar:
Hej
Lige et inspark - Læste for nyligt om nogle som havde ladet et hus forfalde, dog med henblik på senere nedrivning og genopførelse (noget med en arvesag eller lignende) Dette kunne imidlertid ikke lade sig gøre uden at skulle igennem hele rumlen igen med byggeansøgninger, betale for tilslutninger etc. - Begrundelsen var at ruinen ikke havde være beboet i 3 år - og så var der ikke mere hævd til den sokkel !
Kennet, Silkeborg (16-02-2009) 

Bygningreglementet Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej forum.
I forbindelse med renovering af vore overetage, skal vi have lavet en gang hen til 2 værelser. Pladsen til gangen tages fra soveværelset. I gangen er 2 stk døre i gangens langsider og begge disse døre åbner IKKE ind i gangen.
Jeg ville meget gerne holde gangbredden nede på 120 cm.
Når man kigger i bygningreglementet står der at en gangbredde BØR øges fra 100 cm til 130 cm såfremt der er døre i gangens langside.
Når jeg læser ordet BØR, læser jeg det mere som en vejledning end en regel.
Er det lovligt at lave denne gang på 120 cm ????

Uddrag fra Br08.
(3.3.4, stk. 1) Kravet kan opfyldes med en fri bredde på mindst 1,0 m i adgangsrummene. Hvis der er døre eller skabsdøre i siderne af gangarealet, bør bredden forøges med mindst 0,3 m. En større fri bredde øger komfort og brugervenlighed.

Ser frem til svar.


Hjemmebyggeren, Ejby (09-02-2009) 
Svar:
Det er rigtigt, det er kun en anbefaling.

Men det gælder slet ikke i dit tilfælde.
§-en gælder for adgangrum til boligen, og altså kun i adgangsetagen.

Bemærk teksten: Vindfang, forstuer, gange og lignende adgangsrum skal indrettes på en sådan måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret.

Søren Jensen, Risskov (09-02-2009) 

Her vises 337-361 indlæg ud af 2439.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »