Stil spørgsmål ? »  Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 2065-2089 indlæg ud af 2685.   « Forrige 25       Næste 25 »

Utæt zinktagrende Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Spørgsmål:
Jeg har en utæt (skjult) v-formet zinktagrende. Der er 3 utætheder på et begrænset område (1,5 m). Hvilket produkt/metode skal jeg bruge til at reparere med. Hvad koster det at få en blikkenslager til at lave arbejdet?
Nogen der ved hvor der forhandles v-formede zinktagrender?

Jensen, Holbæk (22-03-2004) 
Svar:
Du bør få en blikkenslager ud og lodde den da du op nå den løsning der holder længst
Den tybe tagrende du har er lavet til dit hus og skal laves i hånden igen

Med Venlig Hilsen
Blikkenslageren
Freddy Mortensen, 4100 Ringsted (25-03-2004) 
Svar:
Jeg roder med det samme - blot er vores færdig (jeg har loddet den mange steder, men der kommer typisk en ny revne lige ved siden af reparationen).
Lindab har en, type H1A, som er næsten den samme som vores "V-form" (dim 110*90mm isf min 110*70) se www.lindab.dk
Anders Nielsen, Glostrup (24-05-2004) 



"Tagsætning" Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vores nyerhvervede hus fra 1967 har en gitterspærkonstuktion, der efter sagkunskabens udsagn er selvbærende. (Bygningsinspektorat, ingenørbekendt og Trævarebranchens oplysningsskrift.

Vi har derfor fjernet langsgående skillevægge (7,5cm siporex)under 4 spærfødder. Huset er 9 meter bredt.

Huset står endnu; men desværre må jeg konstatere, at loftet hænger og når jeg bevæger mig udenfor huset og kigger op, må jeg ligeledes konstatere, at også taget bugter sig i bølgedal!!!

Kan man genoprette taget ved at trykke opad på spærfødderne indefra huset med donkrafte eller lign. for så at fastgøre spærfødderne på den limtræsbjælke, vi burde have lagt på loftet fra start af?
Lars Frandsen, Århus (21-03-2004) 
Svar:
Hej

Gitterspær fra 1967 (min læretid) er mange gange ikke selvbærende, da den viden man havde på den tid ikke var optimal.
Du kan højst sandsynligt rette konstruktionen op igen, ved at placere en bjælke nogle cm over det punkt du vil have spærfoden op til igen. Bjælken skal have et stabilt støttepunkt i begge ender.
Sidst jeg lavede denne operation, brugte jeg 4 stk 45 x 195 spærtræ som jeg sømmede sammen da de var transporteret op i tagrummet, i midten var der placeret nogle 12 mm krydsfinerklodser som holder afstand mellem de 2 midterste bjælker.
Ned i denne sprække kan der monteres en 10 mm gevindstang, som bores ned gennem spærfoden, der monteres spændeskive og møtrik under fod og over bjælken.
Møtrikkerne over bjælken spændes nu til loftet og taget er lige.
Det kan være nødvendigt med yderligere teknisk rådgivning.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (21-03-2004) 

beton eller glaseret tegl? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg skal snart have bygget nyt hus og er lidt i tvivl om hvilke tagsten jeg skal vælge! Mit"gamle" hus har et betontag som er 6 år gammelt og der har jeg allerede måtte skifte 7 sten ud, men kun på syd siden af huset, og så er der forholdsvis meget mos på stenene holder betonsten ikke så godt i længden som tegl? og hvor tit skal man rense mos af glaserte tegl i forhold til betonsten
vagn, odense (21-03-2004) 
Svar:
Hej

Hvis problemet er mos er det nok glaserede sten der skal vælges, men min generelle anbefaling til alle husejere er en behandling mod mos og alger minimum hvert andet år, uanset tagtype.

Mos har det nok ikke så nemt på glaserede sten, men alger kan gro hvorsomhelst.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (21-03-2004) 
Svar:
Hej Vagn,

Jeg er ikke i tvivl, glaserede tegl.

Ved falstagsten skal du have min 25 gr.(ifølge producenterne) taghældning, men det anbefales at du har min 30 gr. så for du også mere glæde af at kigge på taget.

Oplægningen af taget er stort set det samme om du lægger beton eller tegl(normalt lidt dyere at lægge tegl), materiale prisen er ca. 150 kr. dyere pr. m2 for glas tegl.

Men du for et meget flottere tag med glas tegl/eller alm tegl og den dag du skal sælge så for du hele din investering hjem igen.

Mht alger og mos, jeg har selv haft glaseret pottelberg på mit gamle hus i 5 år, der er intet mos, alger kan der godt sætte sig, der er noget med at du kan få en belægning som du sætter på tagrykken/de øverste sten det bevirker at der sker noget kemisk og at algerne dør, jeg kan ikke lige huske hvad produktet hedder.

Tegl kan også gå i stykker, så selvom du vælger glaseret tegl så kan du godt komme ud for at skulle skifte en sten i ny og næ.

Mvh
Klaus, Greve (21-03-2004) 
Svar:
Er det ikke et spørsmål om hvad huset kan bære arkitektonisk
Freddy Mortensen, 4100 Ringsted (25-03-2004) 

Undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at bygge nyt hus, , der bliver loft til kip, og der kommer sortglaseret Nibra på taget.

Jeg har fået af vide at det er en god tagsten, og at den snilt skulle kunne holde i 100 år, men hvad med undertaget? det er jo noget skidt hvis man skal pille taget af om 50 år for at komme nyt undertag på!!

Nu kan jeg jo være ligeglad med hvordan taget er om 50 år, for der bor jeg formentligt på plejehjem, eller også har jeg fået et nyt hjem med græstørv på taget.

Men hvad er det bedste udertag?, jeg ved godt at et tagpaptag er det bedste, men det er jo helle ikke til at betale, jeg tænker på f.eks monarfol, krydsfinerplader, osv. hvad holder længst?
Klaus, Greve (20-03-2004) 
Svar:
Hej Klaus
Undertaget er afhængigt af tagkonstruktionen, hvis din konstruktion tillader det kan jeg anbefale at du bruger en Monarfol 500, det er noget af det bedste på markedet, som vi iøvrigt anvender alle steder hvor det er muligt.
Du er velkommen til at ringe på 40 27 70 47, og fortælle mig lidt om hvordan i har projekteret din tagkonstruktion.
Hansen, Odense (21-03-2004) 
Svar:
Hej,

Min tagkonstruktion er som følgende:

Teglsten.

38*56mm T1 lægter.

Undertag.

45*250 mm bjælkespær.

300 mm mineraluld kl. 34 i 2 lag med forskudte samlinger, incl 100 påforing.

19 mm sprædt forskalning som passer med gipsplader.

0.15 mm pe-folie.

2*13 mm gips.

Jeg tænkte om jeg kunne øge isoleringen med 50mm, idet spærene er 250 og der kun er 200 isolering mellem spærene, dette giver selvfølgelig mindre luft over isoleringen til ventilation.

Har arkitekten glæmt de trykimpræneret afstandslister, eller skriver man ikke det på tegningen? der plejer man vel at bruge 1 lægte(38mm) er det ikke de mindste afstandslister der må bruges?
Klaus, Greve (23-03-2004) 
Svar:
Hej klaus håber at det er en forglemmelse at du ikke har på ført den trykkede afstandliste/lægte (alt efter om det er vinge eller falssten) mellem din t1 lægte og undertag... da det ville være en stor fejl at glemme denne.
mvh. peter, 2820 (24-09-2004) 

Følgeskader fra orkan 1999 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vores hus har en tagbelægning fra Bjerringbro teglværk. Taget blev lagt i 1975 hvor hele huset blev totalrenoveret. Vi blev desværre temmelig hårdt ramt da orkanen rasede i 1999. Taget blev ramt adskillige steder af flyvende genstande, og der blev da også ødelagt en del tagsten. Forsikringen ville selvfølgelig betale for en renovering af taget. Der var bare den hage ved det, at tagstenene ikke kunne skaffes længere. Bygmesteren der stod for renoveringen kunne dog "heldigvis" skaffe brugbare sten fra et tag der var totalskadet, og vores tag blev lukket igen med disse sten hvor der var hul. Jeg har været tilfreds med resultatet indtil nu, hvor jeg kan konstatere at tagstenene på vestsiden hvor skaderne var størst, er begyndt at revne enkelte steder, overfladerne skaller af mange steder både på hjørner og ovenpå. Jeg har enkelte reserver liggende og skifter selvfølgelig de sten der revner.Mit spørgsmål går nu på,.... har jeg overhovedet fået den rigtige løsning i forbindelse med vores ulykkelige situation efter orkanen? Har taksatoren undladt at gøre opmærksom på den eventuelle risiko ved den ovennævnte metode, eller skulle det ha været et krav fra min side om et helt nyt tag??
Hans Jørgensen, Vojens (14-03-2004) 



Algerens udført af Jydsk Tag? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej,

I weekenden dumpede der en folder ind ad brevsprækken. Et firma som kalder sig Jydsk Tag tilbyder at fjerne alger på hele taget for kun kr.1250,- inkl. moms.

Jeg fik endda bekræftet prisen på en efterfølgende telefon samtale.

Er der nogen der kender til dette firma og metoder for fjernelse af alger.

Firmaet fortæller at de sprøjter en væske på som får alger til at løsne sig i regnvejr. Herefter skal man bare rense tagrende?!
Jesper, Kokkedal (14-03-2004) 
Svar:
Hej Jesper
Jeg fik ordnet mit tag for 2 år siden og det er stadigt pænt
Søren, Odense (21-03-2004) 
Svar:
Hej Søren,

Var det også Jydsk Tag som udførte det arbejde, samt med samme fremgangsmåde?
Jesper Kjeldsen, Kokkedal (22-03-2004) 

Paptag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en terasse, der "står" ovenpå underetagen, dvs. på et paptag. Den skal renoveres med nyt gulv. Nu vil jeg gerne forsyne taget med et ekstra lag pap. Må jeg selv gøre det, og hvad er det bedste produkt for gør-det-selv-manden?
Bent, Silkeborg (11-03-2004) 

UDLUFTNING AF TAGRUM Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej jeg har et gammel hus hvor 1 etage er udnyttet. Der er skunk og loftrum , og tag hældning på 45 grader pålagt med eternit plader.På første salen er der skråvægge. Vi har problemer med fluer i vores loftrum, og der er RIGTIGT mange ,så jeg tænkte om man kan lave mere udluftning????. Der er åben ved tagfoden så luften kan komme den vej op. Kan man f.eks sætte udluftningsriste i hver gavl??? eller er der en der har en anden ide eller erfaring??
johnni, Vrå (10-03-2004) 
Svar:
Du skal både have udluftning i tagfod og i kip, så jeg vil foreslå dig at få nogle ventilationer i din rygning. Om det hjælper på dine problemer med fluer skal jeg ikke kunne sige, men det giver dig et bedre ventileret tagrum
Henrik Gaardsøe, Visse (15-03-2004) 
Svar:
Tak for svar. Så kan jeg komme igang inden det bliver for varmt
johnni, Vrå (16-03-2004) 

Er mit undertag stærkt nok? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have skiftet vores eternittag ud og har planer om at lægge betontagsten i stedet for. Vi har 1 meter mellem vores nuværende spær er det godt nok? Er der andet vi skal være opmærksom på?
Sofie, Slagelse (07-03-2004) 
Svar:
Hej

I skal under alle omstændigheder have en Bygningsingeniør til at gennemgå bygningskonstruktionerne, da i skifter fra let til tungt tag, hvilket kan have indvirkning på både træ og murkonstruktioner.
1 m afstand midt/midt spær er meget fint til 37 x 56 cm T1 lægter.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (07-03-2004) 

Utæt eternittag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi bor i et rækkehus fra 1983 med eternittag. For nyligt besluttede vi os for at lægge et trægulv på loftet, for at udnytte opbevaringspladsen. Vi begyndte med at lægge lægter, dernæst et lag dampspærre ovenpå isoleringen, og gik så lidt efter lidt igang med at lægge gulv ovenpå.

Efter at have lagt ca. halvdelen af gulvet holdt vi nogle ugers pause, og må nu konstatere at ca. 8 kvadratmeter i den sydvestlige ende af loftet, hvor der endnu ikke er lagt gulv, er meget fugtig. Dampspærren føles våd på undersiden, og har et lidt rynket udseende ovenpå, som fugtigt papir.

I vinters konstaterede vi flere gange, at der var føget sne ind på loftet, så vi mener problemet må være, at samlingerne mellem tagpladerne ikke er tætte.

Vores eget bud på en løsning ville være at fuge mellem alle tagpladesamlingerne på indersiden.

Lyder det fornuftigt? Er der andre forslag?

Tak til dem, der tager sig tid til at svare!
Mette, Århus (07-03-2004) 
Svar:
Hej

Hvilket materiale består din dampspærre af, og er der dampspærre under isoleringen også?
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (07-03-2004) 
Svar:
Hej Mette
I må straks se at få fjernet den dampspærre i har fået lagt på jeres loft. Fejlen er at I har lagt dampspærren ovenpå isoleringen - og at den derved ligger på den kolde side af isoleringen. Så vil der uvilkårligt opstå kondens på dampspærrens underside og jeres loft vil "drive med fugt". En dampspærre skal ligge på isoleringens varme side, altså ind imod de opvarmede rum.

Mht. jeres utætte eternittag, så er fugeløsningen selvfølgelig en mulighed som kan afhjælpe problemerne, men det var måske mere hensigtsmæssigt at få taget gået igennem fra den udvendige side, spændt pladerne efter, udskiftet evt. utætte asfaltskiver ved skruerne og få skiftet knækkede plader samt de fugebånd der ligger imellem pladerne. Fugebåndene er formentlig vatsnor som ved en utæthed imellem pladerne suger vand og bringer det videre ind på loftet.
Jeg vil foretrække den udvendige tagrenovering og bruge den indvendige som en nødløsning. Når først du har fået fuget indvendig, hænger pladerne så godt sammen at de ikke er til at skille fra hinanden og derved ikke kan renovere taget udefra uden at ødelægge pladerne.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (07-03-2004) 
Svar:
(Gensvar fra Mette)

Tak for de hurtige svar!

Under det dobbelte lag isolering ligger et lag dampspærre - dvs. det ligner faktisk bare klar plast. Det vi selv har købt er noget semipermeabelt halløj fra Bauhaus, som ligner tykt papir armeret med metaltråd.

Jeg tror (HÅBER!) ikke at problemet er kondens. I det mindste er der kun fugtproblemer i et ret begrænset område deroppe, og det ligger delvist over entréen, som jo ikke er det varmeste rum.

Tak for rådet med udvendigt eftersyn. Vi vil tage det med til møde i parcelforeningen i april - da det er et rækkehus vi bor i, kunne det måske have interesse for andre husejere på vejen!
Mette, Århus (07-03-2004) 
Svar:
hej Mette
jeg kan også kun anbefale at i straks fjerner dampspærren, ellers rådner tagkonstuktionen, og det vil gå hurtigt, og uden garanti /erstatning af forsikringen
TOM ANDREASEN T.A TOTAL BYG, PRÆSTØ (07-03-2004) 
Svar:
Hej igen

Jeg har en mistanke om at jeres materiale som i har lagt ovenpå isoleringen ikke er en dampspærre men en vindpap.
Forespørg hos Bauhaus om dette.
Under alle omstændigheder har i ikke behov for noget under gulvet og hvis det er en dampspærre SKAL den fjernes overalt.

Det med fygesne er et generelt problem, som ikke er nemt at udtale sig konkret om uden selvsyn, men min holdning er at så længe der er ventilation (hvilket der skal være)er der også risiko for fygesne.
Du kan f.eks risikere at der kommer fygesne ind hvert år, eller der kan gå 10 år inden der kommer sne ind igen.

www. tømrermesteren.com, Jebjerg (07-03-2004) 
Svar:
(Gensvar igen, fra Mette)

Jeg har undersøgt hvad det præcis er vi har lagt ovenpå isoleringen, og det hedder diffusionsåben vindafdækning. Det er altså ikke en dampspærre vi har lagt under det nye luftsgulv - undskyld misforståelsen.

Under isoleringen er der en membran, som ligner klar plast. Det må altså være den, som er dampspærren!

Jeg har forsøgt at sammenfatte de gode råd ovenfor til følgende:
a) Fjern vindafdækningen fra det område, hvor vi har observeret fugt, flyt isoleringen og undersøg dampspærren for evt. utætheder, huller o.l.
b) Foreslå et udvendigt tjek af tagpladerne på parcelforeningsmødet. Høre om andre husejere på vejen har problemer med utætheder.
c) Evt. fuge i kanterne mellem tagpladerne. Jeg kan dog forstå at det måske er problematisk, da rigelig udluftning kan være vigtigere end at undgå at der trænger regn og sne ind... vi må vel prøve at vurdere hvor lokalt problemet er, og om vi evt. kan fuge de værste steder uden at lukke det hele til. Tilstandsrapporten, som vi fik da vi købte huset, anbefaler "tætning af tagryg med egnet materiale", grundet "lysindfald".

Tusind tak for de gode svar. Flere kommentarer er stadig meget velkomne - vi er virkelig nybegyndere!
Mette, Århus (08-03-2004) 
Svar:
Hej Mette!
Som nybegyndere bør I nok spørge inden i begynder på noget, det er ærgeligt at ofre penge på noget forkert.
Jyden, (09-03-2004) 

kiprem Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg er i gang med at skulle udnytte en tidligere uudnytte tagetage. i den forbindelse, skal jeg ændre mine gitterspær til hanebåndsspær. og jeg skal skære spærfoden over på ca. tre spær for at få trappen ført op. jeg har en skorsten midt i rummet som jeg gerne ville montere en kiprem på - den ville ligge mellem gavl og skorsten og hjælpe med at løfte de spær der er svækket i foden. mit spørgsmål lyder, er det tilladt at montere et bærende element på en skorsten?
simon, roskilde (07-03-2004) 
Svar:
kontakt lige en ingeniør inden du ændrer noget som helst på dine gitterspær
sa, odense (08-03-2004) 

Betontagsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have 1 års eftersyn på mit hus. Derfor har jeg været rundt og kigge på taget (stående på jorden). Taget er sorte IBF betontagsten. Flere steder er der brækket hjørner og kanter af, som ligger på taget. Stumperne kan være flere cm store. Stenene ser også slidte ud på kanterne flere steder. Taget har 25 graders hældning og undertaget er en tyk plastdug.
Hvad kan være årsag til disse skader og hvad bør jeg gøre ved det?
Jesper Jensen, Århus (04-03-2004) 
Svar:
Hej

Skaderne er typiske og skyldes stød o.l. under transport og oplægning og du bør forlange dem udskiftet.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (07-03-2004) 

Græstag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Findes der et firma med "know-how" om græstage i midt/vestjylland? - Har sommerhus i Salling, hvor græstaget skal lægges om i forbindelse med tilbygning.
Thorkild Madsen, Odense (28-02-2004) 
Svar:
Prøv at gå find epdm-service a/s Bogholder allé i Værløse eller C.Jungdahl a/s Hejrevej i Allerød, som kan henvise til flere taglæggere i Jylland. Disse vil bruge epdm-dugen som underlag for et nyt tørvetag, og det kan være en rigtig god idé, da det er et underlag uden samlinger.
M.L.Kirsebom, ark.maa, København (09-03-2004) 

Lovgivning vedr. lægter Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Byggeri.dk,
Vi er netop igang med, at bygge hus og har bemærket, at taglægterne KUN er sat sammen med et søm. Er det ikke korrekt, at lovgivningen siger 2. søm?
Rasmus M. Nielsen, Kastrup (24-02-2004) 
Svar:
Hej Rasmus
Kan du forklare lidt nærmere hvad du mener. Er det de steder hvor man støder lægterne sammen over et spær? Hvis det er det du mener, er 1 søm ikke nok. 2 søm (et i hver lægteende) er desværre heller ikke godt nok, da lægterne som oftest flækker i enderne og så er man lige vidt.
Der findes et lille genialt samlebeslag som hedder NKT-T1 lægteholder der bruges for at undgå flækkede lægteender. Lægteholderen monteres med specielle NKT lægtesøm.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (25-02-2004) 
Svar:
Hej

Det er kun ved lette tage (eternit o.l.) det er nødvendigt med 2 søm i samlingerne.
NKT lægteholderen virker sikkert godt, men jeg har dog ikke afprøvet den endnu.

Træbranchens Oplysningsråd udgiver et par blade (BB42 vedrørende taglægters kvalitet og BB26 vedrørende montering af taglægter) som evt. kan fremskaffes på biblioteket.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (26-02-2004) 

undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvilken undertag ville du benytte til flg.
gerne med begrundelse:

Vingetagsten på 40g taghældning(udnyttet tagetage)

Ventilation mellem isolering og undertag

Hans Poulsen, Ballerup (23-02-2004) 
Svar:
Masonite-undertag, dette blafrer ikke i vinden.
Sørg for at udføres rigtigt ved murværket, ellers kan det give store problemer med indtrængende vand.
Jyden, (25-02-2004) 
Svar:
"Livrem og seler" konstruktionen er jo brædder eller krydsfinér med 1 lag tagpap på. Det holder, er tæt, trædefast og blafrer ikke i vinden.
Mine kriterier for undertagsvalg er erfaringsgrundlaget for den pågældende undertagstype. Jeg har kun gode erfaringer med nævnte konstruktion, men ikke altid gode erfaringer med de andre tyndere materialer.
Det er måske lidt dyrere at lave fast undertag end banevarer eller alternative undertage.
M.Thomsen, Horsens (26-02-2004) 

Ekstra isolering af hus fra 1956 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har lige købt et hus fra 1959 og dette er isoleret med 50 mm stenuld på taget. Under dette ligger der noget "papir", som ikke er dampspærre.

Jeg vil gerne efterisolere med 250 mm rockwool.

Da der ikke hidtil har været dampspærre, skal jeg så først etablere en sådan dampspærre eller kan jeg bare lægge den ekstra isolering oven på den gamle ?
N. Arndal, Frederiksværk (22-02-2004) 
Svar:
Hej: Det er højest sansynligt at det er papir med sølpapir på det blev brugt før i tiden til dampspærre, eller der er asfalt på så du kan med god samvitighed lade det ligge men kontrolerer at det ikke er revet i stykker.
Vh. WWW.billnikolajsen.dk
Bill nikolajsen, Give. (23-02-2004) 
Svar:
"Papiret" lyder som noget almindeligt vindpap. Hvis du vil være helt sikker, så fjern den gamle isolering, læg en plastdampspære ovenpå papiret og isoler igen med den gamle og den nye isolering (så har du hele 300 mm!). Hvis den nuværende isolering ligger oven på gulvbrædder (lagt på spærrene), så er der måske et luft hulrum under brædderne. Den optimale isolerings effekt vil du få hvis du lægger isoleringen under gulvbrædderne (eventuelt fjerner dem helt)
Carsten Jakobsen, Brønshøj (24-02-2004) 

Etablering af rytterlys. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej. jeg har høj rejsning på huset. og soveværelse i den ene ende af 1.salen. jeg vil gerne have rytterlys (ca.3m.) i soveværelset. hvor anskafer jeg sådan et parti til en god pris.
i samme omgang skal der nyt tag på huset.
jeg er selv tømrer og vil selv udføre arbjdet. på forhånd tak.
Reiner Venshøj, Kjellerup (22-02-2004) 
Svar:
Hvad er så Dit problem, Du burde nok kunne købe det til den rigtige pris gennem Din mester.
, (25-02-2004) 

Undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vores parcelhus er fra 1988. Lægtning for betontegl er foretaget direkte på spær - altså ingen afstandsliste mellem undertag og lægter. Var dette "efter bogen" i 1988???
Peter Sørensen, Slagelse (20-02-2004) 
Svar:
Hej Peter
Nej, det var ikke "efter bogen" i 1988. På daværende tidspunkt rettede man sig efter "Murerfagets Byggeblade nr 33 fra Marts 1987" og her står beskrevet at afstandslister skal have en tykkelse på mindst 25 mm.
Nu ved jeg godt at dit tag er udført af betontagsten og at man ofte ser sådanne sten oplagt uden undertage. Der er nemlig ikke noget krav om at man SKAL lave et undertag, men HVIS man gør det skal reglerne naturligvis overholdes og reglerne finder man bl.a. i teglbranchens oplægningsvejledninger, som er gældende i forbindelse med garantien på selve teglstenene.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (20-02-2004) 

Er spær-konstruktion lovlig Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at få opført en større tilbygning med en noget speciel tag-konstruktion.
Entreprenøren har valgt at lade tømrerne selv bygge spærene, i stedet for at få disse fremstillet på en spær-fabrik. Dette skulle der jo i princippet ikke være noget galt med, men på flere punkter er jeg blevet lidt utryg ved den valgte entreprenør og synes han på mange punkter ikke leverer den forventede kvalitet (og bestemt ikke til tiden).
Angående spærene er der nogle ting jeg finder mærkelige, f.eks. at han kan ombygge eksisterende gitterspær til en åben spær-konstruktion, så loftet kan udnyttes, uden at lave egentlige forstærkninger, men blot opsætte en lodret bjælke hvor der skal være skunk, samt en lille tværgående bjælke øverst på spærret.
Jeg stoler kort sagt ikke længere på, at arbejdet er korrekt udført og vil gerne høre, om der er nogen der kan anbefale hvordan jeg får kontrolleret konstruktionen (jeg bor mellem Roskilde og Køge).

På forhånd tak for hjælpen
Dan, Lille Skensved (17-02-2004) 
Svar:
Hej

Prøv at ringe til arkitekt Gert Munk Petersen tlf: 4448 1113 og forspørg om det var noget han kunne kigge på.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (18-02-2004) 

Glasseret tag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej !
Jeg skal inden længe beslutte mig for hvilken tagbelægning der skal på mit nye tag. Jeg har besluttet mit for sorte højglans sten men hvilken type skal jeg vælge ? Jeg skal bruge hele 520 m2 så hvor får jeg dem til den bedste pris ? Jeg håber der er nogen der kan komme med et par gode råd ! På forhånd tak
morten henriksen, otterup (17-02-2004) 
Svar:
Prøv de tyske Bogen. De er solide, præcise og nemme at lægge, - og meget flotte.
Jeg har selv brugt dem.
Tommerup Trælast eller P. Knudsen Trælast & Byggecenter i Sunds - de er til at handle med.
Jan Stripp, Odense (18-02-2004) 
Svar:
Hej

Jeg har selv brugt Bogen som jeg anser for en god sten, men Nibra er en stærkere tagsten, her tænkes på selve skærven.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (18-02-2004) 

Cementtagsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg ser i øjeblikket på andet hus og har især øje for et specielt.
Huset er fra 1980 og taget er af cementtagsten.
Er der nogle som har nogle erfaringer med den slags tag ? Og i så fald er det noget jeg skal holde mig langt væk fra ?

M.v.h.
Gert
Gert Andersen, Odense (12-02-2004) 

Undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der en der kan fortælle mig hvorfor et mærke diffusionsåbent undertag der er godt eller hvorfor nogen man ikke skal bruge.
Kent, Søften (12-02-2004) 
Svar:
Hej Kent
Jeg vil meget nødig tage stilling til hvilken undertagstype der er god og hvilken der er dårlig. Et eller andet sted synes jeg at de stort set alle har et problem - nemlig at de har en kortere levetid end den tagbelægning der kommer ovenpå. Endvidere synes jeg at mange byggerier ofte har et problem med at tagfladen (den 5. facade) er udført som den ringeste og mest utætte (men mest udsatte) flade på bygningen.
DERFOR anbefaler jeg altid at man udfører et fast undertag med plader og tagpap inden man lægger sit tegltag. Dette tag anbefales af flere og flere "eksperter" som værende den bedste løsning.
Mht. undertagsdugene, har BYG (nu Dansk Byggeri) for et par år siden udført en undersøgelse og man har som mål at lave en endegyldig klassifikation inden 2005. Undersøgelsen kan findes her på nettet. www.danskbyggeri.dk søg på undertage og gå ind i rubrikken "Holder taget vand?" Herfinder du en pdf-fil med undersøgelsen.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (13-02-2004) 

Pris på skifertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have renoveret vores naturskifertag. Samlet 200 m2. Taget ligger på en muremestervilla på Frederiksberg. Kan nogen give en idé om pris?
Peter Larsen, Frederiksberg (10-02-2004) 
Svar:
jeg kan ikke sige noget præcist om priser, men jeg har med stor succes brugt Jagtvejens VVS på Østerbro i forbindelse med arbejder på skifertage. De oplyser sikkert priser.
BSA, København (13-02-2004) 
Svar:
Hej Peter
Se også på:
www.kongebro.com
www.falk-tag.dk
Her kan du også få gode råd til at renovere dit tag.
Det kan være meget vanskeligt at svare dig på hvad en tagrenovering vil koste. Det er nødvendigt at gennemgå taget først og se om der er tale om en totaludskiftning inklusive lægter og dermed en genopbygning fra bunden af med nye materialer eller om der er tale om mindre partielle udskiftninger og reparationer. I forbindelse med en sådan renovering vil det også være klogt at gennemgå alle zinkinddækninger og evt. udskifte tagrender og nedløbsrør.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-02-2004) 

Onduline tag til beboelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har for nylig købt et parcelhus med onduline tag. En af mine venner har siden sagt at det ikke var godkendt til beboelse, kan det være rigtigt?
Og hvad skal jeg i så fald gøre?
Kenneth, København (09-02-2004) 
Svar:
Hej Kenneth
Mig bekendt er Onduline-tagplader ikke noget godkendt materiale til tagbelægning på byggeri der er andet end et udhus o.lign. Onduline-tagplader er såkaldte "bløde" plader der sømmes (eller skrues) fast til lægterne. De er fremstillet af et cellulose/bitumen materiale og mig bekendt brænder de ganske lystigt når ilden får fat i dem.
Ifølge Bygningsreglement for Småhuse BR98-S, stilles der krav om at tagbelægninger skal vare godkendt som KLASSE T materialer - brandmæssigt egnet produkt.
Da du har købt dit hus fornylig, er der vel udført en husbesigtigelsesrapport og det er via den (og en advokat) du skal gå videre med dit problem. Hvis det ulovlige tagprodukt ikke er nævnt i rapporten, er der en der har et problem!
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-02-2004) 

revner i rem Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har konstateret en del revner i vores synlige gulvbjælker mellem stue og 1ste sal, de går på langs i træet. Skyldes det bare at træet er blevet tørt og slår sig? Ligeledes forefindes der revner i kipremmen som er 200x300. Ingen sætnings spor er ellers at finde. PS, de har altid været der (5 år)
Jan, Gentofte (07-02-2004) 
Svar:
Ja det skyldes almindelig udtøring, det kaldes vindridser og er meget almindeligt specielt når træet ikke har lagret længe nok inden skæres og bruges vilket er helt normalt.Det har ingen betydning for styrken i træet såfremt de ikke er gennemgående fra ende til ende og så skal de være meget store for at forringe brudstyrken
Torbjørn, Brovst (07-02-2004) 

Her vises 2065-2089 indlæg ud af 2685.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »