Stil spørgsmål ? »  Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 2065-2089 indlæg ud af 2679.   « Forrige 25       Næste 25 »

Paptag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en terasse, der "står" ovenpå underetagen, dvs. på et paptag. Den skal renoveres med nyt gulv. Nu vil jeg gerne forsyne taget med et ekstra lag pap. Må jeg selv gøre det, og hvad er det bedste produkt for gør-det-selv-manden?
Bent, Silkeborg (11-03-2004) 



UDLUFTNING AF TAGRUM Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej jeg har et gammel hus hvor 1 etage er udnyttet. Der er skunk og loftrum , og tag hældning på 45 grader pålagt med eternit plader.På første salen er der skråvægge. Vi har problemer med fluer i vores loftrum, og der er RIGTIGT mange ,så jeg tænkte om man kan lave mere udluftning????. Der er åben ved tagfoden så luften kan komme den vej op. Kan man f.eks sætte udluftningsriste i hver gavl??? eller er der en der har en anden ide eller erfaring??
johnni, Vrå (10-03-2004) 
Svar:
Du skal både have udluftning i tagfod og i kip, så jeg vil foreslå dig at få nogle ventilationer i din rygning. Om det hjælper på dine problemer med fluer skal jeg ikke kunne sige, men det giver dig et bedre ventileret tagrum
Henrik Gaardsøe, Visse (15-03-2004) 
Svar:
Tak for svar. Så kan jeg komme igang inden det bliver for varmt
johnni, Vrå (16-03-2004) 

Er mit undertag stærkt nok? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have skiftet vores eternittag ud og har planer om at lægge betontagsten i stedet for. Vi har 1 meter mellem vores nuværende spær er det godt nok? Er der andet vi skal være opmærksom på?
Sofie, Slagelse (07-03-2004) 
Svar:
Hej

I skal under alle omstændigheder have en Bygningsingeniør til at gennemgå bygningskonstruktionerne, da i skifter fra let til tungt tag, hvilket kan have indvirkning på både træ og murkonstruktioner.
1 m afstand midt/midt spær er meget fint til 37 x 56 cm T1 lægter.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (07-03-2004) 

Utæt eternittag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi bor i et rækkehus fra 1983 med eternittag. For nyligt besluttede vi os for at lægge et trægulv på loftet, for at udnytte opbevaringspladsen. Vi begyndte med at lægge lægter, dernæst et lag dampspærre ovenpå isoleringen, og gik så lidt efter lidt igang med at lægge gulv ovenpå.

Efter at have lagt ca. halvdelen af gulvet holdt vi nogle ugers pause, og må nu konstatere at ca. 8 kvadratmeter i den sydvestlige ende af loftet, hvor der endnu ikke er lagt gulv, er meget fugtig. Dampspærren føles våd på undersiden, og har et lidt rynket udseende ovenpå, som fugtigt papir.

I vinters konstaterede vi flere gange, at der var føget sne ind på loftet, så vi mener problemet må være, at samlingerne mellem tagpladerne ikke er tætte.

Vores eget bud på en løsning ville være at fuge mellem alle tagpladesamlingerne på indersiden.

Lyder det fornuftigt? Er der andre forslag?

Tak til dem, der tager sig tid til at svare!
Mette, Århus (07-03-2004) 
Svar:
Hej

Hvilket materiale består din dampspærre af, og er der dampspærre under isoleringen også?
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (07-03-2004) 
Svar:
Hej Mette
I må straks se at få fjernet den dampspærre i har fået lagt på jeres loft. Fejlen er at I har lagt dampspærren ovenpå isoleringen - og at den derved ligger på den kolde side af isoleringen. Så vil der uvilkårligt opstå kondens på dampspærrens underside og jeres loft vil "drive med fugt". En dampspærre skal ligge på isoleringens varme side, altså ind imod de opvarmede rum.

Mht. jeres utætte eternittag, så er fugeløsningen selvfølgelig en mulighed som kan afhjælpe problemerne, men det var måske mere hensigtsmæssigt at få taget gået igennem fra den udvendige side, spændt pladerne efter, udskiftet evt. utætte asfaltskiver ved skruerne og få skiftet knækkede plader samt de fugebånd der ligger imellem pladerne. Fugebåndene er formentlig vatsnor som ved en utæthed imellem pladerne suger vand og bringer det videre ind på loftet.
Jeg vil foretrække den udvendige tagrenovering og bruge den indvendige som en nødløsning. Når først du har fået fuget indvendig, hænger pladerne så godt sammen at de ikke er til at skille fra hinanden og derved ikke kan renovere taget udefra uden at ødelægge pladerne.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (07-03-2004) 
Svar:
(Gensvar fra Mette)

Tak for de hurtige svar!

Under det dobbelte lag isolering ligger et lag dampspærre - dvs. det ligner faktisk bare klar plast. Det vi selv har købt er noget semipermeabelt halløj fra Bauhaus, som ligner tykt papir armeret med metaltråd.

Jeg tror (HÅBER!) ikke at problemet er kondens. I det mindste er der kun fugtproblemer i et ret begrænset område deroppe, og det ligger delvist over entréen, som jo ikke er det varmeste rum.

Tak for rådet med udvendigt eftersyn. Vi vil tage det med til møde i parcelforeningen i april - da det er et rækkehus vi bor i, kunne det måske have interesse for andre husejere på vejen!
Mette, Århus (07-03-2004) 
Svar:
hej Mette
jeg kan også kun anbefale at i straks fjerner dampspærren, ellers rådner tagkonstuktionen, og det vil gå hurtigt, og uden garanti /erstatning af forsikringen
TOM ANDREASEN T.A TOTAL BYG, PRÆSTØ (07-03-2004) 
Svar:
Hej igen

Jeg har en mistanke om at jeres materiale som i har lagt ovenpå isoleringen ikke er en dampspærre men en vindpap.
Forespørg hos Bauhaus om dette.
Under alle omstændigheder har i ikke behov for noget under gulvet og hvis det er en dampspærre SKAL den fjernes overalt.

Det med fygesne er et generelt problem, som ikke er nemt at udtale sig konkret om uden selvsyn, men min holdning er at så længe der er ventilation (hvilket der skal være)er der også risiko for fygesne.
Du kan f.eks risikere at der kommer fygesne ind hvert år, eller der kan gå 10 år inden der kommer sne ind igen.

www. tømrermesteren.com, Jebjerg (07-03-2004) 
Svar:
(Gensvar igen, fra Mette)

Jeg har undersøgt hvad det præcis er vi har lagt ovenpå isoleringen, og det hedder diffusionsåben vindafdækning. Det er altså ikke en dampspærre vi har lagt under det nye luftsgulv - undskyld misforståelsen.

Under isoleringen er der en membran, som ligner klar plast. Det må altså være den, som er dampspærren!

Jeg har forsøgt at sammenfatte de gode råd ovenfor til følgende:
a) Fjern vindafdækningen fra det område, hvor vi har observeret fugt, flyt isoleringen og undersøg dampspærren for evt. utætheder, huller o.l.
b) Foreslå et udvendigt tjek af tagpladerne på parcelforeningsmødet. Høre om andre husejere på vejen har problemer med utætheder.
c) Evt. fuge i kanterne mellem tagpladerne. Jeg kan dog forstå at det måske er problematisk, da rigelig udluftning kan være vigtigere end at undgå at der trænger regn og sne ind... vi må vel prøve at vurdere hvor lokalt problemet er, og om vi evt. kan fuge de værste steder uden at lukke det hele til. Tilstandsrapporten, som vi fik da vi købte huset, anbefaler "tætning af tagryg med egnet materiale", grundet "lysindfald".

Tusind tak for de gode svar. Flere kommentarer er stadig meget velkomne - vi er virkelig nybegyndere!
Mette, Århus (08-03-2004) 
Svar:
Hej Mette!
Som nybegyndere bør I nok spørge inden i begynder på noget, det er ærgeligt at ofre penge på noget forkert.
Jyden, (09-03-2004) 

kiprem Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg er i gang med at skulle udnytte en tidligere uudnytte tagetage. i den forbindelse, skal jeg ændre mine gitterspær til hanebåndsspær. og jeg skal skære spærfoden over på ca. tre spær for at få trappen ført op. jeg har en skorsten midt i rummet som jeg gerne ville montere en kiprem på - den ville ligge mellem gavl og skorsten og hjælpe med at løfte de spær der er svækket i foden. mit spørgsmål lyder, er det tilladt at montere et bærende element på en skorsten?
simon, roskilde (07-03-2004) 
Svar:
kontakt lige en ingeniør inden du ændrer noget som helst på dine gitterspær
sa, odense (08-03-2004) 



Betontagsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal have 1 års eftersyn på mit hus. Derfor har jeg været rundt og kigge på taget (stående på jorden). Taget er sorte IBF betontagsten. Flere steder er der brækket hjørner og kanter af, som ligger på taget. Stumperne kan være flere cm store. Stenene ser også slidte ud på kanterne flere steder. Taget har 25 graders hældning og undertaget er en tyk plastdug.
Hvad kan være årsag til disse skader og hvad bør jeg gøre ved det?
Jesper Jensen, Århus (04-03-2004) 
Svar:
Hej

Skaderne er typiske og skyldes stød o.l. under transport og oplægning og du bør forlange dem udskiftet.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (07-03-2004) 

Græstag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Findes der et firma med "know-how" om græstage i midt/vestjylland? - Har sommerhus i Salling, hvor græstaget skal lægges om i forbindelse med tilbygning.
Thorkild Madsen, Odense (28-02-2004) 
Svar:
Prøv at gå find epdm-service a/s Bogholder allé i Værløse eller C.Jungdahl a/s Hejrevej i Allerød, som kan henvise til flere taglæggere i Jylland. Disse vil bruge epdm-dugen som underlag for et nyt tørvetag, og det kan være en rigtig god idé, da det er et underlag uden samlinger.
M.L.Kirsebom, ark.maa, København (09-03-2004) 

Lovgivning vedr. lægter Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Byggeri.dk,
Vi er netop igang med, at bygge hus og har bemærket, at taglægterne KUN er sat sammen med et søm. Er det ikke korrekt, at lovgivningen siger 2. søm?
Rasmus M. Nielsen, Kastrup (24-02-2004) 
Svar:
Hej Rasmus
Kan du forklare lidt nærmere hvad du mener. Er det de steder hvor man støder lægterne sammen over et spær? Hvis det er det du mener, er 1 søm ikke nok. 2 søm (et i hver lægteende) er desværre heller ikke godt nok, da lægterne som oftest flækker i enderne og så er man lige vidt.
Der findes et lille genialt samlebeslag som hedder NKT-T1 lægteholder der bruges for at undgå flækkede lægteender. Lægteholderen monteres med specielle NKT lægtesøm.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (25-02-2004) 
Svar:
Hej

Det er kun ved lette tage (eternit o.l.) det er nødvendigt med 2 søm i samlingerne.
NKT lægteholderen virker sikkert godt, men jeg har dog ikke afprøvet den endnu.

Træbranchens Oplysningsråd udgiver et par blade (BB42 vedrørende taglægters kvalitet og BB26 vedrørende montering af taglægter) som evt. kan fremskaffes på biblioteket.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (26-02-2004) 

undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvilken undertag ville du benytte til flg.
gerne med begrundelse:

Vingetagsten på 40g taghældning(udnyttet tagetage)

Ventilation mellem isolering og undertag

Hans Poulsen, Ballerup (23-02-2004) 
Svar:
Masonite-undertag, dette blafrer ikke i vinden.
Sørg for at udføres rigtigt ved murværket, ellers kan det give store problemer med indtrængende vand.
Jyden, (25-02-2004) 
Svar:
"Livrem og seler" konstruktionen er jo brædder eller krydsfinér med 1 lag tagpap på. Det holder, er tæt, trædefast og blafrer ikke i vinden.
Mine kriterier for undertagsvalg er erfaringsgrundlaget for den pågældende undertagstype. Jeg har kun gode erfaringer med nævnte konstruktion, men ikke altid gode erfaringer med de andre tyndere materialer.
Det er måske lidt dyrere at lave fast undertag end banevarer eller alternative undertage.
M.Thomsen, Horsens (26-02-2004) 

Ekstra isolering af hus fra 1956 Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har lige købt et hus fra 1959 og dette er isoleret med 50 mm stenuld på taget. Under dette ligger der noget "papir", som ikke er dampspærre.

Jeg vil gerne efterisolere med 250 mm rockwool.

Da der ikke hidtil har været dampspærre, skal jeg så først etablere en sådan dampspærre eller kan jeg bare lægge den ekstra isolering oven på den gamle ?
N. Arndal, Frederiksværk (22-02-2004) 
Svar:
Hej: Det er højest sansynligt at det er papir med sølpapir på det blev brugt før i tiden til dampspærre, eller der er asfalt på så du kan med god samvitighed lade det ligge men kontrolerer at det ikke er revet i stykker.
Vh. WWW.billnikolajsen.dk
Bill nikolajsen, Give. (23-02-2004) 
Svar:
"Papiret" lyder som noget almindeligt vindpap. Hvis du vil være helt sikker, så fjern den gamle isolering, læg en plastdampspære ovenpå papiret og isoler igen med den gamle og den nye isolering (så har du hele 300 mm!). Hvis den nuværende isolering ligger oven på gulvbrædder (lagt på spærrene), så er der måske et luft hulrum under brædderne. Den optimale isolerings effekt vil du få hvis du lægger isoleringen under gulvbrædderne (eventuelt fjerner dem helt)
Carsten Jakobsen, Brønshøj (24-02-2004) 

Etablering af rytterlys. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
hej. jeg har høj rejsning på huset. og soveværelse i den ene ende af 1.salen. jeg vil gerne have rytterlys (ca.3m.) i soveværelset. hvor anskafer jeg sådan et parti til en god pris.
i samme omgang skal der nyt tag på huset.
jeg er selv tømrer og vil selv udføre arbjdet. på forhånd tak.
Reiner Venshøj, Kjellerup (22-02-2004) 
Svar:
Hvad er så Dit problem, Du burde nok kunne købe det til den rigtige pris gennem Din mester.
, (25-02-2004) 

Undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vores parcelhus er fra 1988. Lægtning for betontegl er foretaget direkte på spær - altså ingen afstandsliste mellem undertag og lægter. Var dette "efter bogen" i 1988???
Peter Sørensen, Slagelse (20-02-2004) 
Svar:
Hej Peter
Nej, det var ikke "efter bogen" i 1988. På daværende tidspunkt rettede man sig efter "Murerfagets Byggeblade nr 33 fra Marts 1987" og her står beskrevet at afstandslister skal have en tykkelse på mindst 25 mm.
Nu ved jeg godt at dit tag er udført af betontagsten og at man ofte ser sådanne sten oplagt uden undertage. Der er nemlig ikke noget krav om at man SKAL lave et undertag, men HVIS man gør det skal reglerne naturligvis overholdes og reglerne finder man bl.a. i teglbranchens oplægningsvejledninger, som er gældende i forbindelse med garantien på selve teglstenene.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (20-02-2004) 

Er spær-konstruktion lovlig Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at få opført en større tilbygning med en noget speciel tag-konstruktion.
Entreprenøren har valgt at lade tømrerne selv bygge spærene, i stedet for at få disse fremstillet på en spær-fabrik. Dette skulle der jo i princippet ikke være noget galt med, men på flere punkter er jeg blevet lidt utryg ved den valgte entreprenør og synes han på mange punkter ikke leverer den forventede kvalitet (og bestemt ikke til tiden).
Angående spærene er der nogle ting jeg finder mærkelige, f.eks. at han kan ombygge eksisterende gitterspær til en åben spær-konstruktion, så loftet kan udnyttes, uden at lave egentlige forstærkninger, men blot opsætte en lodret bjælke hvor der skal være skunk, samt en lille tværgående bjælke øverst på spærret.
Jeg stoler kort sagt ikke længere på, at arbejdet er korrekt udført og vil gerne høre, om der er nogen der kan anbefale hvordan jeg får kontrolleret konstruktionen (jeg bor mellem Roskilde og Køge).

På forhånd tak for hjælpen
Dan, Lille Skensved (17-02-2004) 
Svar:
Hej

Prøv at ringe til arkitekt Gert Munk Petersen tlf: 4448 1113 og forspørg om det var noget han kunne kigge på.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (18-02-2004) 

Glasseret tag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej !
Jeg skal inden længe beslutte mig for hvilken tagbelægning der skal på mit nye tag. Jeg har besluttet mit for sorte højglans sten men hvilken type skal jeg vælge ? Jeg skal bruge hele 520 m2 så hvor får jeg dem til den bedste pris ? Jeg håber der er nogen der kan komme med et par gode råd ! På forhånd tak
morten henriksen, otterup (17-02-2004) 
Svar:
Prøv de tyske Bogen. De er solide, præcise og nemme at lægge, - og meget flotte.
Jeg har selv brugt dem.
Tommerup Trælast eller P. Knudsen Trælast & Byggecenter i Sunds - de er til at handle med.
Jan Stripp, Odense (18-02-2004) 
Svar:
Hej

Jeg har selv brugt Bogen som jeg anser for en god sten, men Nibra er en stærkere tagsten, her tænkes på selve skærven.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (18-02-2004) 

Cementtagsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg ser i øjeblikket på andet hus og har især øje for et specielt.
Huset er fra 1980 og taget er af cementtagsten.
Er der nogle som har nogle erfaringer med den slags tag ? Og i så fald er det noget jeg skal holde mig langt væk fra ?

M.v.h.
Gert
Gert Andersen, Odense (12-02-2004) 

Undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der en der kan fortælle mig hvorfor et mærke diffusionsåbent undertag der er godt eller hvorfor nogen man ikke skal bruge.
Kent, Søften (12-02-2004) 
Svar:
Hej Kent
Jeg vil meget nødig tage stilling til hvilken undertagstype der er god og hvilken der er dårlig. Et eller andet sted synes jeg at de stort set alle har et problem - nemlig at de har en kortere levetid end den tagbelægning der kommer ovenpå. Endvidere synes jeg at mange byggerier ofte har et problem med at tagfladen (den 5. facade) er udført som den ringeste og mest utætte (men mest udsatte) flade på bygningen.
DERFOR anbefaler jeg altid at man udfører et fast undertag med plader og tagpap inden man lægger sit tegltag. Dette tag anbefales af flere og flere "eksperter" som værende den bedste løsning.
Mht. undertagsdugene, har BYG (nu Dansk Byggeri) for et par år siden udført en undersøgelse og man har som mål at lave en endegyldig klassifikation inden 2005. Undersøgelsen kan findes her på nettet. www.danskbyggeri.dk søg på undertage og gå ind i rubrikken "Holder taget vand?" Herfinder du en pdf-fil med undersøgelsen.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (13-02-2004) 

Pris på skifertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have renoveret vores naturskifertag. Samlet 200 m2. Taget ligger på en muremestervilla på Frederiksberg. Kan nogen give en idé om pris?
Peter Larsen, Frederiksberg (10-02-2004) 
Svar:
jeg kan ikke sige noget præcist om priser, men jeg har med stor succes brugt Jagtvejens VVS på Østerbro i forbindelse med arbejder på skifertage. De oplyser sikkert priser.
BSA, København (13-02-2004) 
Svar:
Hej Peter
Se også på:
www.kongebro.com
www.falk-tag.dk
Her kan du også få gode råd til at renovere dit tag.
Det kan være meget vanskeligt at svare dig på hvad en tagrenovering vil koste. Det er nødvendigt at gennemgå taget først og se om der er tale om en totaludskiftning inklusive lægter og dermed en genopbygning fra bunden af med nye materialer eller om der er tale om mindre partielle udskiftninger og reparationer. I forbindelse med en sådan renovering vil det også være klogt at gennemgå alle zinkinddækninger og evt. udskifte tagrender og nedløbsrør.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-02-2004) 

Onduline tag til beboelse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har for nylig købt et parcelhus med onduline tag. En af mine venner har siden sagt at det ikke var godkendt til beboelse, kan det være rigtigt?
Og hvad skal jeg i så fald gøre?
Kenneth, København (09-02-2004) 
Svar:
Hej Kenneth
Mig bekendt er Onduline-tagplader ikke noget godkendt materiale til tagbelægning på byggeri der er andet end et udhus o.lign. Onduline-tagplader er såkaldte "bløde" plader der sømmes (eller skrues) fast til lægterne. De er fremstillet af et cellulose/bitumen materiale og mig bekendt brænder de ganske lystigt når ilden får fat i dem.
Ifølge Bygningsreglement for Småhuse BR98-S, stilles der krav om at tagbelægninger skal vare godkendt som KLASSE T materialer - brandmæssigt egnet produkt.
Da du har købt dit hus fornylig, er der vel udført en husbesigtigelsesrapport og det er via den (og en advokat) du skal gå videre med dit problem. Hvis det ulovlige tagprodukt ikke er nævnt i rapporten, er der en der har et problem!
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-02-2004) 

revner i rem Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har konstateret en del revner i vores synlige gulvbjælker mellem stue og 1ste sal, de går på langs i træet. Skyldes det bare at træet er blevet tørt og slår sig? Ligeledes forefindes der revner i kipremmen som er 200x300. Ingen sætnings spor er ellers at finde. PS, de har altid været der (5 år)
Jan, Gentofte (07-02-2004) 
Svar:
Ja det skyldes almindelig udtøring, det kaldes vindridser og er meget almindeligt specielt når træet ikke har lagret længe nok inden skæres og bruges vilket er helt normalt.Det har ingen betydning for styrken i træet såfremt de ikke er gennemgående fra ende til ende og så skal de være meget store for at forringe brudstyrken
Torbjørn, Brovst (07-02-2004) 

Bordeaux-farvet stål-tag?? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal til at have nyt tag og det bliver stål men nu er vi så på jagt efter den rigtige farve. Er der nogen der ved om der er en producent der leverer i farven Bordeaux??
K. Rasmussen, Horbelev (06-02-2004) 

Tagrender i kobber? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi skal have nye tagrender opsat og overvejer de forskellige muligheder. Er der nogle der har erfaring med kvaliteten af de systemer der findes på markedet? Kobberkompagniet sælger "online" tagrender til opsætning (skal loddes) eller Zinco tagrender hvor der benyttes gummifuge til samlingerne(bitumen-masse? Hvor længe kan bitumenklæberen holde? bliver den ikke nedbrudt af solen?
..og hvad med dimensionen? Er 0,7mm tilstrækkeligt til at det kan holde i hundrede år?
Håber der er en der kan hjælpe!
Tak.
michael madsen, København (05-02-2004) 
Svar:
tjek Lindab.dk
servicemanden, nordsjælland (09-02-2004) 
Svar:
En Loddet samling holder længer en fuget eller gummisamling tænk bare på din vand haner og de pakninger der er i dem skifter man tit
En plade tykelse på 0,7mm bør være nok
Freddy Mortensen, Ringsted (25-03-2004) 

Larm fra ståltag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi overvejer nyt tag og har set det svar der bliver givet om larm fra ståltag. Hvis det gamle tag er bevaret vil man så stadig kunne høre regnen. Vores loft følger kip.
john, randers (05-02-2004) 
Svar:
Jo, du kan høre regnen slå på taget gennem begge tage. Det er ikke slemt, og man vænner sig meget hurtigt til lyden :-)
Ståltagsejeren, Storkøbenhavn (17-10-2004) 

opbygning af tag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er flg. opbygning ok efter Jeres viden /erfaring eller har I evt. kommentarer:

Nyt Tag på ny udnyttet tagetage:
Vingetagsten på lægter, afstandslægter, huntonit undertag, 5 cm ventilation (fra udhæng til kip)til isolering, dampspærre, forskalling og gips.

er undertaget Ok!

på forhånd tak!
Bo, birkerød (04-02-2004) 
Svar:
J.før. bygningsrelementet, skal der fra lægter til undertag være lister på 25mm, så undertag, luft 5 cm og fremdeles alt skal ventileres i Kip. ved sternfod en 500del af tagets areal.V.H. WWW.billnikolajsen.dk
B.Nikolajsen, Give (05-02-2004) 

Regler for græstørvetag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvilke regler er der for græstørvetag? Her mener jeg hældning, tykkelse, materialer, spær o.s.v. Materialerne skal så vidt muligt være naturlige. Hvis det er muligt vil jeg gerne have links/adresser til steder, hvor jeg kan finde grundlag for jeres besvarelse.
Conny Black, Esbjerg (04-02-2004) 
Svar:
Regler for græstørvtage.

Prøv at se nedenstående artikel. Herfra kan du linke videre til litteratur og anvisninger om emnet, samt leverandører.

http://www.dr.dk/friland/undersider/abc/ny_sektion/levende_tag/levende_tag_set.htx
Jettie Nielsen, Egernsund (08-02-2004) 

Kalmar tag/sten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg ser på et hus som har hvad sælger kalder et Kalmar tag/sten. Hvem forhandler dette tag? Det kommer lys ind ved samlingerne i de 4 hjørner. Skal der kunne det? Huset er fra 1996.
Frank W. Jensen,, Køge (02-02-2004) 

Her vises 2065-2089 indlæg ud af 2679.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »