Stil spørgsmål ? »  Tilbage til Debatforum forside »

Her vises 2065-2089 indlæg ud af 2651.   « Forrige 25       Næste 25 »

Hvilken tegl skal jeg vælge ? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg har set et tag i sortglaceret vingetegl, hvor farverne changerer mellem sort og nuancer i grå / blå. Det giver et flot "spil" i taget. Jeg har dog haft svært ved at finde producent / leverandør og dermed pris. Gode råd modtages med tak.
Arne, Holte (26-01-2004) 
Svar:
Prøv at kigge hos Lafarge / Dansk tag, de har mange belgiske tegl at vælge imellem og der findes vist også det du søger
Henrik, Kbh (31-01-2004) 



betontegl Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen der ved hvilken fabrikat betontegl der anvendes til Lind og Risør-typehuse
Ib Jensen, slagelse (25-01-2004) 
Svar:
Jeg er ikke helt sikker, men jeg mener at det er DanFlok.
Peter JK, Hørve (25-01-2004) 
Svar:
Det er individuelt hvad kunden vælger og det er alm. B&C eller deres DanFlock
Selv foretrækker jeg alm. B&C grundet undertag, hvilket DanFlock er produceret til ikke at behøve.
Thomas, Greve (31-01-2004) 

ventilation og undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvilken løsning af ventilation og undertag ville I anbefale at benytte i forbindelse med udnyttelse af tagetage/og efterfølgende nyt tag af vingetegl.
Skråvæggene(til kip) bliver opbygget med gips, dampspærre og isolering som føres til tagfoden(varm skunk.)
Mellem spærene langs tagfoden har man i sin tid muret op, så der ikke kan komme ventilation fra udhænget!!.

På forhånd tak

toni, birkerød (22-01-2004) 
Svar:
Brug masonite undertag det blafrer ikke stormvejr og er samtidig med til at afstive tagkonstruktionen.
Øverst laver Du en ventilationsspalte og forneden montere Du nogle ventilationsstudse.
På trælasten kan Du få en brochure over noget som hedder Huntonit-undertag, hvor det hele er beskrevet.
Jyden, (25-01-2004) 
Svar:
Du skal bruge en difissionsåben undertag for man skal have 70 mm luft til isolering, tagfoden laves med en 19 mm tagkrydsfiner, tagfodsblik til tagrenden. "husk snestop" den monteres under krydsfiner så der er ventilation ved tagfod og i kip så er det lavet korrekt.
Tømrer, Nørrebro (26-01-2004) 
Svar:
Det er korrekt hvad tømrer skriver
Vælg f.eks. Divoroll.
Det fremgår ikke klart, at tømrer mener, at man ikke behøver de 70 mm luft, hvis man vælger et difussionsåbent undertag
Tømeren, Greve (31-01-2004) 

indvendige tagrender Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Jeg har et hus med indvendige tagrender, som desværre er revnet nogle steder
Da taget ikke står til udskiftning er jeg ikke vild med at skulle skifte til udvendige tagrender, men vil gerne have dem jeg har skiftet / fornyet
Findes der nogen ca pris på den slags arbejde??

per, Thisted (19-01-2004) 
Svar:
Hej

Indvendige/skjulte tagrender er en udmærket konstruktion hvis det elleres er lavet rigtigt med en "kasserende" i zink, og ikke en konstruktion hvor der er lagt en pvc rende op på spærene.
Ulempen fremkommer først når man ikke får vedligeholdt sin konstruktion og utæthederne opfugter trækonstruktionen.
Prisen er ikke nem men jeg har tidligere haft projekter hvor renoveringsprisen har lagt omkring 300 kr. pr m.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (20-01-2004) 
Svar:
Jeg vil til hver en tid fraråde, indvendige tagrender, fordi de aldrig bliver vedligeholdt folk vil gerne men når det ikke lige og så har vi balladen, nej udvendige så man kan se når det løber over pg om der er kommet revner i renden osv. :-)
servicemanden, nordsjælland (22-01-2004) 

Løbende vand Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har en arkitektvilla fra 1979. Gavlmurene består af røde sten, afsluttet med en zinkmurkrone hvorpå der er lagt betonelementer (40x40 cm.) Hældningen er 30 grader.
Mit problem er, at på nordgavlen samles vandet fra betonelementerne sig og løber ud over gavlen det samme sted, hvilket betyder der konstant er en våd skjold. Hvad kan jeg gøre?

Murkronen kan ikke holde gavlen fri for vand. Jeg overvejer om jeg kan lægge nogle skinner diagonalt på betonelementerne ind mod taget med en meter mellemrum?
Carsten, Terndrup (14-01-2004) 
Svar:
Hej Carsten

Løsningen med nævnte skinner vil jeg betegne som en klaring - et tiltag der her og nu vil vil kunne bedre dit fysiske fugtproblem, men visuelt vil være skæmmende og uacceptabelt.

Problemer i fobindelse med murkroner er en udbredt "bygningssygdom". Fugtophobninger i de ovenliggende murfacader vil på sigt kunne medføre fare for frostskader, idet disse områder aldrig vil nyde gavn af den (udtørrende) indefra kommende varmeafgivelse tilsvarende de underliggende facadepartier.

Udladningen (afstanden fra mur til zink-drypkant) er ofte for lille og beskytter herved ikke murværket i tilstrækkelig grad. Mine erfaringer går på, at nævnte udladning mindst bør være 40 mm, så regnvandet ikke tilføres de samme partielle områder hver gang det har regnet.

Jeg vil anse blikkenslageren for at være din redningsmand.
Afhængig af zinkens placering og udformning vil disse zink-bakker - som ofte er zink-løskanter afdækket med pap - kunne udskiftes og etableres med den for opgaven krævede udladning.
Afklipning af eksisterende udkragede ombukningskanter på zinken for efterfølgende at nitte nye zink-løskanter på, har i enkelte situationer været en anvendelig løsningsmodel.

En mere radikal ændring / forbedring kunne - alt afhængig af opgaven - eventuelt være at etablere en total indklædning af betonafdækningen med zink.
Forpatineret zink-klædning - en iltningsproces af materialet fra fabrikken - vil måske være en brugbar og gedin løsning. Zinken med synlige samlinger (false) med en mat dybgrå overflade vil ofte kunne bidrage til en harmonsk opfattelse af bygningen som helhed.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens (15-01-2004) 



Kondens/Fugt på undertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har lige fået bygget hus i 2 plan med et lille loft. På loftet har vi efter byggeriets færdiggørelse konstateret fugt/kondens, som har gjort lægter/spær fugtige.

Undertaget skulle tilsyneladende (jf. "salgsgas") være selvudluftende, men vi har bedt bygherre om at sætte udlufningskanaler i, som også er anbefalet.

Problemet er, at der stadig er fugt/kondens på, som drykker ned på isoleringen og dermed giver os bekymringer om det er skadeligt for byggeriet, såvel spær/lægter/loft? Kan der gøres noget for at undgå problemet? (vi vil gerne have ting op på loftet uden at de bliver våde)
Torben, Kolding (10-01-2004) 
Svar:
Hej der er flere ting der kan gøre sig gældende i jeres tilfælde:

I skriver at det er nybygget, så er der altid en del byggefugt der skal ud, og et diffusionsåbent undertag kan kun transportere en meget begrænset fugtmængde væk.
Samtidig er der en luftfugtighed på næsten 100% lige for tiden og det vil sige der er ingen tør luft til at optage fugten og den ventilationsluft der slipper ind under undertaget indeholder en stor fugtmængde og bliver ikke opvarmet p.g.a. jeres gode isolering.
Hvis konstruktionen iøvrigt er udført efter forskrifterne burde problemet forsvinde til foråret og ikke komme igen.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (10-01-2004) 
Svar:
Hej igen

Jeg har tidligere med held etableret en elblæser der ventilerede til det fri og også en enkelt gang etableret varme i tagrummet for at få tørret ud i lange fugtige vinterperioder uden sol.
I disse tilfælde har jeg aldrig senere hørt om problemer.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (10-01-2004) 
Svar:
Mange tak for svaret.
Er der noget jeg så skal gøre ved spær/lægter for at beskytte dem mod fugten. Der hænger fugt på dem i et par milimeters lag forskellige steder. Skader det eller vil det hele til foråret?
Torben, Kolding (11-01-2004) 
Svar:
Hej

Der er altid en risiko men lidt sol og blæst kunne gøre underværker på sådant et problem.
Jeg ville nok tage chancen og se tiden lidt an, men jeg har dog i et enkelt tilfælde set at der kunne ske fugtindtrængen i selve huset, og der kan ske udvikling af skimmelsvampe, så hold godt øje med tingenes udvikling.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg (11-01-2004) 
Svar:
Hej Torben
Det lyder som om det er en slags typehus, hvor du ikke selv har haft den helt store indflydelse på materialevalg eller konstruktionsmetoder, og måske heller ikke har haft nogen form for tilsyn med arbejdet udover firmaets egen repræsentant - og det er jo ikke nogen sikring af at arbejdet er udført rigtigt.
Jeg har i min egenskab af arkitekt selv en gang været engageret af en beboerforening i et andelsboligbyggeri til at foretage en grundig mangelgennemgang samt medvirke ved afleveringsforretningen til beboerne, til entreprenørens store vrede. Hvert eneste hus blev grundigt gennemgået og det var rystende at se hvad der var udført af fejlkonstruktioner samt decideret byggesjusk, især omkring dampspærre, isolering og udluftning/ventilation af tagkonstruktion. Behøver jeg at sige at husene blev opført af et af landets største entreprenører på dette område!!!
Jeg vil råde dig til at tage fat i en byggesagkyndig, arkitekt eller ingeniør, og få ham til at gennemgå din tagkonstruktion (samt måske andre ting) for fejl og mangler. Du har sikkert været igennem mangelgennemgangen, men det hindrer dig ikke i stadig at kunne påvise fejl og mangler. Du må have mulighed for såvel en 1 års og en 5 års gennemgang idet din entreprenør har et 5 årigt ansvar for byggeriet.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (11-01-2004) 
Svar:
Jeg vil sige mange tak for jeres svar.

Jeg tror, at vi vil se tiden an og tage problematikken op, når de sidste flytter ind og vores beboerforening til marts, så vi kan være fælles om det og dermed få en fælles syn & skøn foretaget.
Torben, Kolding (12-01-2004) 
Svar:
Det er også en mulighed at få installeret en affugter, den varmer og tørrer... du kan evt. leje en for at se om det virker.
vi producerer selv UNI-DRY affugtere, men der er også en del andre produkter på markedet.
HSM A/S, Hadsten (20-02-2004) 

Garagetag som terrasse Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg vil bygge en garage, hvor taget skal have så lille hældning som muligt.
Garagen bygges ud fra en betonvæg.
Taget skal udføres, så det også kan bruges som terrasse, helst med sand og fliser ovenpå. Jeg har spær/tømmer, som jeg regner med at kunne bruge.

Jens Bohnsen, Horsens (13-12-2003) 
Svar:
- Og hvad er så spørgsmålet?
Michael, Aalborg (17-12-2003) 
Svar:
Ja jeg går ud fra at ? er hvilket underlag der skal under fliserne.
Du skal på brædderne lægge et lag base 511 derefter lægger du et til 2 lag membrane og så et beskyttelseslag
lad en prof. gøre det!!!!!!
servicemanden, nordsjælland (05-01-2004) 

Placering af tagrender? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg skal til at montere tagrender på et nybyggeri, nu er jeg så kommet i tvivl om i hvilken afstand fra kanten af tagstenen skal jeg placere tagrenden? hvorstor bør afstanden være fra vægen og ud til tagrenden?
Der er tale om zinktagrender i størrelse 11 og dobbelt falsede tagsten.
J.S.Ørum, (10-12-2003) 
Svar:
En gylden regel er at "Nederste tagsten = midt af rende"
Afstand fra væggen og ud i tagrende kommer an på udhænggets bredde.
CEJ, HOLBÆK (17-12-2003) 

"fugning! af tegsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg er ved at lave en carport med tilhørende isoleret værksted. Jeg har fået et par paller med Benders betonsten, og har brug for at få af vide, hvordan jeg sikre at det ikke kan fyge ind mellem tagstenene. Findes der en form for fugebånd eller lign. ?
Kim, København (09-12-2003) 
Svar:
Hej Kim
Der skal ikke lægges fugebånd imellem stenene, når der er tale om de svenske Benders betontagsten. Hvis du vil sikre dit tag imod evt. fygesne, må du udføre et undertag der kan optage evt. utætheder og kondensdryp fra dit tag. Der ligger en meget udførlig anvisning på lægning af Benders tagsten på www.bmc-danmark.com
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (10-12-2003) 

tagpap - et eller to-lags? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvad forstås ved 2-lags tagpap. Skal det lægges 2 gange eller det produktet i sig selv 2-lags? Top 400 P - er det så 1-lags eller 2-lags?
Christian Svane, Haslev (06-12-2003) 
Svar:
Hej Christian
Ved et tag med en 2-lags tagpapdækning skal der forstås, at der ligger 2 lag tagpap på taget. Det er altid 2 forskellige typer tagpap: en underpap eller basepap der klæbes til trædækningen (brædder eller specielle krydsfinérplader) og fuldsvejses på overlæggene. Dernæst lægges der en overpap eller toppap som har en overside der er bestrøet med fine sten. Denne overpap fuldsvejses på det underste lag.
Icopal Top 400 P er udelukkende beregnet som overpap. Den kan bruges alene, hvis der er tale om et tag med kun 1 lag tagpap eller den bruges som overpap/toppap sammen en en underpap/basepap.
Prøv at se på www.icopal.dk

Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (08-12-2003) 
Svar:
1 lagsløsning bruges i princippet kun ved renovering, dvs. 1 lag tagpap ovenpå gl. tagpaptag. I de tilfælde bruges en Mono 550 P fra Icopal eller en PF/A 5000 SBS M fra Phønix. En Top 400 anbefales ikke til en 1 lags løsning, da det vil give dampbuler med skade til følge, desuden skal man holde nøje øje med brandregler for det er ikke lige meget hvilket underlag man bruger de forskellige typer tagpap på. Derudover er der retningslinjer for underlag f.eks kan en Top 400 kun lægges på bræddeunderlag hvis der ligger et lag 411 under på nye tage ved renovering skal der lægges en Base 450 P først på gl. tagpaptag
servicemanden, nordsjælland (05-01-2004) 

Glaspyramide tag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Kan det lade sig gøre at lave et pyramidetag i glas på ca. 4x5 m, dvs. i hele huset bredde. Vi har fladt tag (built up). Hvad vil det ca. koste?
Jimmi, Værløse (15-11-2003) 
Svar:
Ja - det kan godt lade sig gøre
MEN DET ER MEGET DYRT !!
jeg har engang lavet et sådan tag. og mener at det kom til at koste 55.000 Kr
CEJ, HOLBÆK (17-12-2003) 

Inddragelse af tagrum Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi bor i et ældre murermesterhus opført i 1929, som for en række år siden fik lagt nyt tag - betontagsten lagt i en sort fugemasse og uden undertag - taghældningen er ca 50 grader. Vi har aldrig fået vand eller sne ind på loftet. Tagfladen er på ca. 100 m2 med i alt 14 udluftningshætter samt udluftning under tagrygningsstenene. Taget har valmede gavle.

Vi ønsker nu at inddrage loftet over 1. salen til hems og pulterrum.

Vi vil gerne have kommentarer til en påtænkt løsning:

På undersiden af taglægterne skruer vi lægter lodret på, således at der skabes en lodret luftspalte på 25 mm. På disse nye lægter sømmes vindtæt tagpap. Alt sammen imellem nuværende spær. Herefter opsættes 200 mm Rockwoll, 25 mm forskalningsbrædder, dampspærre samt 13 mm gipsplade. Alt sammen kan gulv til kip.

Et tillægsspørgsmål, hvordan "forlænges" spærene, således at der bliver plads til de 200 mm isolering ?
Ole, Aalborg (11-11-2003) 
Svar:
Ingen råd !

Jeg har da heldigvis fundet ud af at vi blot skal skrue forskalningsbrædder på siderne af spærene, således at der bliver plads til isoleringen.

Jeg håber da stadig er der er nogle som har kommentarer til mit løsningsforslag.
Ole, Aalborg (15-11-2003) 
Svar:
Hej Ole
Her er lidt inspiration: http://www.danogips.dk
Lars Andersen, Odense (17-11-2003) 

Fra fladt tag til Tag med rejsning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er der nogen der har erfaring med at lave rejsning på et hus med fladt tag (buildt-up)
Priser, produkter osv.. alt ...
Thomas Hansen, odense C. (10-11-2003) 
Svar:
Du kan opbygge et fald i rockwool "hardrock" og udlægge tagpap, det vil sige du laver dit tag om til et varmt tag. Dette vil du kunne opnå 15 års garanti på.
jens, rødovre (11-11-2003) 

Mosrensning af tegltag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Har hørt at mosproblemer kan løses ved montering af en kobbertråd på tagrygningen. Når det regner, skulle der blive frigjort kobber, som løber ned over tagfladen og dræber mosbegroning.

Er der mon nogen der har erfaringer med dette ?

På forhånd tak for svar!




Erik Værbak, København (09-11-2003) 
Svar:
Kobbertråd duer ikke. Det vil kun forhindre mosbegroningen dér hvor vandet løber ned af tagfladen - i stiber. Brug en stiv børste en gang i mellem - du bør anvende en tagstige af dem der knækker over rygningen og gør det i fugtigt vejr når mossen er løs.
Henning B., Faaborg (09-11-2003) 
Svar:
Hej Erik
Se også svarene længere nede i rækken - nr. 7 og ca. nr. 24.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (09-11-2003) 
Svar:
Man kan bruge Rodalon udendørs til at rense taget, bland efter foreskriften på dunken og sprøjt det ud på taget med en havesprøjte og vejr og vind ordner resten
Kjeld Christensen, Aalborg (16-11-2003) 

Hej Thorsten Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
jeg kan ikke se det svar du henviser til nogle steder.
Robert andersen, Tølløse (27-10-2003) 
Svar:
Hej Robert Andersen
Det er nok fordi du kikker under "GUIDER" hvor der kun vises nogle få spørgsmål og svar. Hvis du går ind under "GØR-DET-SELV" rubrikken DEBATFORUM, kan du få samtlige spørgsmål og svar vist (+ flere rubrikker som ikke ses under GUIDER). Her finder du det svar jeg henviste til.
Det kan godt være er lidt misvisende at man kan gå ind 2 forskellige steder!.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (27-10-2003) 

fra fladt tag til høj rejsning Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi er ved at købe hus fra 1967 med fladt tag. Der skal lægges helt nyt tagpap på, men vi vil undersøge muligheden og prisen for at ændre taget til et tag med loftrrum, altså høj rejsning
Robert Andersen, Tølløse (25-10-2003) 
Svar:
Hej Robert Andersen
Jeg er egentlig lidt i tvivl om hvad du spørger om, men det er formentlig hvad det koster at sætte en tagetage på det nye hus.
Jeg vil bede dig om at gå ind i rubrikken "Ny-, til- & ombygning" og se mit svar til Steve Klein (ca. svar nr. 8). Jeg håber at det kan hjælpe dig ellers må du spørge igen.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (26-10-2003) 

Isokern eller Isodor Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Vi har en gammel skorsten med løbesod, som vi vil isolere med enten isokern eller isodor. Huset er fra 1913 og skorstenen er 11m med to knæk.

Er der nogen som kan sige for / imod de to løsninger vi har set på ?
Jens, Holte (21-10-2003) 
Svar:
Hej Jens
Jeg mener at begge metoder er gode og gennemprøvede og opbygget i nogenlunde det samme materiale. Det må næsten være et spørgsmål om hvorvidt de 2 knæk på skorstenen kan udføres bedst muligt. Den ene metode er jo en udstøbning på stedet, og kan man her støbe ordenligt ud i knækkene så hullet stadig er i midten af skorstenen? Prisen for de 2 metoder må vel egentlig også sættes op imod hinanden.
En isolering af en skosten skal ifølge lovgivningen udføres med et MK-godkendt materiale (hvilket jeg mener at begge de nævnte fabrikater overholder).
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (21-10-2003) 

Tagryg m.v. Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej Thorsten Rasmussen! Tak for hurtige svar!
G.Møller, Århus (21-10-2003) 

Kobberbånd på tegltag? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Det nye produkt/ide med at sætte kobberbånd på et tegltag for at forhindre mosvækst o.lign.
Er dette foreneligt med at tagrenden er af zink?
G.Møller, Århus (20-10-2003) 
Svar:
Hej Møller
Nej kobber er ikke foreneligt med tagrender af zink, der dannes en galvanisk korrosion og tagrenderne tæres væk. Kast et blik på det lille skema på www.vvsu.dk
Se endvidere de svar der er givet længere nede på denne side (ca. nr. 18)
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (20-10-2003) 

Tagrykken Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Tagrykken på et moderne tegltag bliver åbenbart "skruet fast" idag.
Er det lige så holdbart som en muret tagryk?
G.Møller, Århus (20-10-2003) 
Svar:
Hej Møller
Det kommer an på mange ting om man vil vælge det ene fremfor det andet. Der er fordele og ulemper ved begge løsninger. Ved begge løsninger gælder det om at følge "TEGL nr. 36 - Oplægning af tegltage" for at garanti på teglstenene kan være gældende, ligesom undertaget skal være udført rigtigt.
Ifølge Tegl 36 er det kun vingetagsten der valgfrit kan lægges i mørtel eller mørtelfri. Alle andre typer tagsten lægges mørtelfri.
Når man vælger den mørtelfri rygning, er det ofte fordi man her er i stand til mere eller mindre usynligt at skabe det luftvolumen der kræves for at give ventilation imellem tagbelægning og undertag, imellem undertag og en evt. isolering samt selve det åbne tagrum. Ved en rygning lagt i mørtel, kan det være nødvendigt at placere specielle udluftningssten i den næstøverste række tagsten. Personlig vil jeg i forbindelse med renovering af et gammelt hus altid foretrække en rygning lagt i mørtel, hvorimod et nyt hus bedre vil kunne tåle den nye byggeskik. Og lad så være med at bruge mellemløsningen med at lægge rygningen i diverse kitprodukter der udtørrer og skrumper med tiden - jeg ved godt at mange sværger til disse kunstprodukter pga. nemhed og jeg ved ikke hvad!!!! men....studer TEGL 36 som fås hos mange tagstensleverandører og teglværker samt hos Murerfagets Oplysningsråd.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (20-10-2003) 
Svar:
Står du med et gammelt tag og mangler ventilationssten / tudsten, kan disse sikkert nemt skaffes. Prøv evt. Katrinedal ved Svinninge. Isættes i 4. række så risiko for knæk af tagryk undgåes.
Martin Christiansen, Glostrup (01-11-2003) 

Hvor meget larmer ståltag? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hej
Vi overvejer at købe et gammelt hus fra 1879. Der er lige blevet lagt et nyt tag af mærket "Profil Metal", det er et ståltag. Det gamle tag ligger ikke nedenunder og mit spørgsmål er nu, hvor meget det larmer på 1. sal når det regner, når det gamle tag ikke er under det nye ståltag?
Kamilla K. Rasmussen, Roskilde (17-10-2003) 
Svar:
Hej Kamilla
Ja, du kan godt regne med at larmer når regnen slår på tagfladen, ligesom når du sidder i en bil når det regner på taget. Iøvrigt er jeg ikke velbekendt med det nævnte produkt og synes at du skal undersøge nærmere hvad det er for nogle plader. Er der undertag og hvad med kondensafgivelse fra pladernes underside som ofte er et problem fra metalplader? Jeg synes at det (udover larmen fra regnen) er vigtigt at få analyseret anvendeligheden af den nævnte plade til det tagdækning på en bolig. Hvad siger tilstandsrapporten om det? - og selvom tilstandsrapporten ikke siger noget, behøver det jo ikke at være rigtigt! I Danmark er der iht. til Bygningsreglementet for Småhuse 98, krav til at tagbelægninger skal overholde klasse T (brandmæssigt egnet) - gør de det?
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (19-10-2003) 
Svar:
Hej Thorsten.
Mange tak for dit svar. Det sætter jo tingene lidt i perspektiv - især for et par 1. gangs købere som os.
Hilsen Kamilla
Kamilla, Roskilde (20-10-2003) 
Svar:
Hej Kamilla
Et enkelt godt råd mere til jer som 1. gangs-huskøbere: Når I mener at have fundet "HUSET", så alliér jer med en arkitekt, som kan gennemgå huset teknisk og funktionelt sammen med jer, bl.a. på baggrund af den foreliggende tilstandsrapport. De penge vil være givet godt ud.
Som det måske skinner lidt igennem i mit første svar, så giver jeg ikke så meget for de lovpligtige tilstandsrapporter og slet ikke for enkelte ejendomsmægleres såkaldte "udvidede tilstandsrapport". Sikkerheden ligger nok mere det forsikringsmæssige, som man jo også skal betale for.
Jeg har selv tidligere været beskikket bygningssagkyndig, men stoppede med det, da det dels er et stort arbejde at gøre tingene grundigt og rigtigt for en minimumsbetaling fra en ejendomsmægler/forsikringsselskab der også vil have "en bid af kagen" pga. anvisning af arbejdet, og jeg dels ikke havde lyst til at være "bonkammerat" med de lokale ejendomsmæglere på den bekostning. Med den holdning bliver der (måske naturligt nok)ikke tildelt nogen rapporter.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (20-10-2003) 
Svar:
Hej Kamilla, jeg kan kun juble endelig en der er ærlig omkring tilstandspapir! jeg ser dem næsten hver dag og er lige chokkeret hver gang, de holder ikke i byretten, har været ude for der stod tjæret tagpap, men det var folie som der var smurt med tjære uha uha det opløser folien, Det burde være opdaget. SÅ TAG ALTID JERES EGEN RÅDGIVER MED VED HUSKØB
servicemanden, nordsjælland (11-11-2003) 
Svar:
hej Kamilla. Jeg vil gerne indskyde en bemærkning i debatten. Når I har fundet huset, har I altså også muligheden for at få jeres egen ejendomsmægler med ud sammen med en håndværker og mægleren er gratis. På den måde får du både byggeteknisk, men også en mæglerfaglig gennemgang. Mægleren herefter forhandle pris m.v. på dine vegne. Prøv det - det kan anbefales!
Charlotte, Ringsted (13-11-2003) 
Svar:
Hej
Jeg vil godt advare lidt imod at den "byggetekniske gennemgang" foretages af en håndværker - ikke fordi håndværkeren ikke ved noget om byggeteknik, tværtimod ved de meget om deres eget fagområde, men måske ikke nok om andre fagområder og nok ikke så meget om hvilke evt. muligheder der ligger i at få huset til at fungere ved evt. ombygninger o.lign.. Min erfaring er også at håndværkere desværre i mange tilfælde ikke er omhyggelige nok med udførelse af de mange problematikker omkring varme, fugt, isolering, dampspærre, div. fuger mv., måske også pga. stor uvidenhed på disse områder.
Mht. ejendomsmægleren er det fint at kunne forhandle en salgspris ned, men jeg vil egentlig hellere bruge advokaten til det. Og så vil jeg gerne slå fast at en ejendomsmægler absolut ikke ved noget som helst om byggeteknik - se blot de mange Hammerslags-udsendelser i TV. Det er i mange tilfælde nogle rystende almindelige dagligdags kommentarer de medvirkende kommer med - såsom hvor er det dog romantisk med det blomstrede tapet.
Det er en vanskelig sag at begå sig i byggeriets verden!
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (14-11-2003) 

Sømning af lægter? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hvor lange søm skal jeg bruge, når jeg skal sømme lægterne fast på afstandslisterne, til mit nye tag? en siger 90mm en anden 100mm en treide siger 125mm, hvem har ret?
Skal det være blanke eller galvaniserede søm som skal bruges?
Buller, (13-10-2003) 
Svar:
Hej

For at være sikker vil jeg anbefale dig at anskaffe dig: "BB26 Lægter på tage" udgivet af "Træbranchens Oplysningsråd"

http://www.top.dk

Eksempelvis kan du anvende 4,5 x 110 mm galv. søm ved klemlister op til 35 mm forudsat at klemlisterne er sømmet korrekt.

Husk at lægtesamlinger skal forskydes mindst 2 spærfag ved hver 3. lægterække.
www.orla-nautrup.dk, jebjerg (14-10-2003) 

skiftertag Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Er det muligt at behandle et skiftertag, der har den del mos. Jeg forestiller mig et firma der afrenser og maler taget på samme må som eternittag. Anbefaling af firma ?
Morten, Viby J (08-10-2003) 
Svar:
Køb noget mos & algefjerner, bland det med vand i rette forhold, sprøjt det så ud med havesprøjten , eller sprøjt det på med en højttryksrenser.
Men hvis Du stadig er uvenner med dine penge, så benyt da bare en såkaldt professionel.
Jyden, (11-10-2003) 

Utæthed Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Hejsa ! Vi har købt hus i april og har nu opdaget at det er utæt 5-6 steder (ikke meget men der kommer vand ind). Vi påtænker nok at skifte det næste sommer, men vil gerne tætne det indtil da. Det er et skifereternit tag fra 1965.
Jesper, Taastrup (01-10-2003) 
Svar:
Hej Jesper
Du skal få fat i din blikkenslager, som bl.a. er den faggruppe der laver eternitskifertage, og få ham til at tætne dine huller. Det er vigtigt at dit tag er tæt samt at tagrender og afløb fungerer inden efteråret og vinteren rigtigt sætter ind.
Når du skal til at lave dit nye tag til næste år, er det måske værd at overveje at lade skifertaget ligge så det kan fungere som undertag for det nye tag - altså hvis din tagkonstruktion kan bære et nyt tag ovenpå.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk (03-10-2003) 

Kan jeg male mit beton-tegl tag? Svar på dette spørgsmål »
Spørgsmål:
Jeg har et ret slidt tag af beton-tegl. Det yderste sorte lag er slidt væk, så man på flere sten kan se betonen.

Jeg har renset det med Rodalon, børste og vand, men vil gerne male det - gerne blankt, hvis det kan lade sig gøre.

Hvad skal jeg bruge til at grunde og til at male med?

Og hvor rent skal taget være før maling - det er næsten ikke til at få alt grønt af.
Jakob Harder, Vanløse (28-09-2003) 
Svar:
Hej Jakob

Du skal også nok få et svar, men dit spørgsmål er langt mere problematisk end så mange andre.

Jeg tror der med dit tag er tale om malebehandlede "cementtagsten", og allerede når jeg hører det ord i forbindelse med maling, kan det give mig gåsehud.

Dette fordi overfladen på cementtagstenene er fyldt med små porer/huller, hvor der bag ved porerne gemmer sig en større stenrede/luftlomme - det man i fagsprog kalder for negative porehuller.

Man kan ved en let sandsvirpning af overfladen åbne disse negative porehuller, og hermed få en malebehandling til at holde, men bliver det - eller rettere er det gjort??

Alternativt vil der være en masse porehuller og luftlommer i betonen. Her vil luft blive komprimeret sammen, når du maler over porerne, give små bobler i malinglaget og porer/huller de samme steder i laget, når boblen brister.

Resultatet - en perforeret overflade hvor regnvand via porerne kan trænge ind betonunderlaget, og opfugte dette så meget, at en afskalning forekommer. Derfor er cementtagsten sædvanligvis ikke et godt maleunderlag!

Nu er dit tag imidlertid behandlet, og som jeg kan læse ud af dit spørgsmål, virker det som om det bare er blevet slidt med årene - ikke med afskalning af malinglagene, som kunne have været resultatet. Er dette korrekt ser det ud til, at der har været udført en nødvendig forbehandling af overfladen, og du vil naturligvis kunne vedligeholde taget med en gang maling igen.

Der må ikke være "grønt" tilbage. Midlerne du bruger skal være i en koncentration så de kan fjerne misfarvningerne ellers holder en malebehandling ikke!

Er der kun stedvise gennemslidninger, plettes/grundes disse med fortyndet plastgrunder, mikrodispers (Scanox Microdispersion etc.) og er der tale om et større areal, må du grunde hele tagfladen/siden af taget med samme type grunder.

Mellem- og færdigmal herefter taget med en mat- til halvmat akrylplastmaling som Demidekk Maling eller Aqua Træ og Facade - ikke en for blank type, som har egenskaber der kan give dig helt andre problemer.

Håber det kan være dig en hjælp her og nu, og give dig og brevkassens øvrige læsere et indblik i, hvorfor cementtagsten ikke er et så-lige-til underlag at male.
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum (29-09-2003) 
Svar:
Kære Søren Bach
Tak for dit svar. Malingen er ikke skallet af, så jeg tror, at jeg vil gøre forsøget med at rense det og male det.
Men hvorfor fraråder du en blank maling? Jeg havde rent faktisk tænkt på at at male med noget grunder og så ovenpå med Iso Højblank tagmaling (se www.paint4all.dk), der er en meget blank maling (glans 80).
Venlig hilsen Jakob
Jakob Harder, Vanløse (30-09-2003) 
Svar:
Hej igen Jakob

Man skal heller aldrig sige aldrig, de vise sten kan være fundet. Så forhør du dig om referancer, så du har mulighed for ved selvsyn at se bare et par steder, hvor det er gået godt på cementtagsten.

Jeg kan selvfølgelig kun tale ud fra mine erfaringer, og de går i retningen af, at jo blankere malingen er, jo tættere er den som regel også over for såvel vanddampdiffusion (indefra kommende fugt) som slagregn.

Øges vandstrømmen imidlertid ned over taget, af samme årsag, så kan du godt forestille dig hvad der kan ske, hvis det er aktuelt med de mange porer i malinglaget.
Søren Bach, www.farvebasen.dk, Farum (30-09-2003) 

Her vises 2065-2089 indlæg ud af 2651.   « Forrige 25       Næste 25 »

» Stil spørgsmål ?? Tilbage til Debatforum forside »