|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Er det tilladt at anvende pvc-kloakrør gennem etageadskillelserne i etagebyggeri?
giraffen, kbh (29-07-2010)
|
Svar:
Jae.
Men som udgangspunkt må de bygningsdele som omslutter brandsektioner og -cellers brandmodstandsevner ikke svækkes.
Derfor må plastrør godt anvendes i bygning såfremt de brandsikres forskriftmæssigt.
Hvis du specifikt mener PVC-rør så må de godt anvendes, jfr Nordisk Wavin.
http://dk.wavin.com
http://content.wavin.com
Benny Brydholdt, Skåde (30-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Vi skal til at lave gulvvarme i et værksted på 60m2. Varmekilden er et stokerfyr og der skal graves 15m. isolerede rør ned dertil. Mit spørgsmål er - hvilken størrelse rør/slange skal vi grave ned - 25mm. eller 32mm ?
T. Andersen, Nørager (28-07-2010)
|
Svar:
Rør med 16 eller 20 mm lysning (hul) er rigeligt til et rum på 60 m2.
Ja faktisk normalt nok til et helt hus, men præisolerede rør til nedlægning i jord fås normalt ikke mindre
Henrik, nn, nn (28-07-2010)
|
Svar:
du bør fint kunne nøjes med 25 mm
byggemand, bob (29-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej,
Vi er en andelsboligforening der blev opført i 2.
008 som nybyggeri i form af rækkehuse.
Der er minimal vedligeholdelse på disse boliger, altså ingen udhæng. Mit spørgsmål lyder på om det er håndværks/bygge mæssigt korrekt at tagstenene kun går til kanten andre trukket tilbage fra fodblikket. De når slet ikke ned til tagrenden, hvilket giver store fugtpletter mm, på murværk.
Per Due, 8960 Randers SØ (28-07-2010)
|
Svar:
Nej, det er ikke håndværksmæssigt korrekt.
Men skulle ikke være årsagen til fugtpletter på murværket, da undertaget gerne skulle være limet fast til fodblikken, og evt. vand ikke skulle trænge baglæns ind den vej fra.
Lyder som om der er flere ting der ikke er lavet korrekt, ville få en til at kigge på taget, så i kan få klarlagt hvor vandet trænger ind henne.
www.tmrk.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (28-07-2010)
|
Svar:
Det undrer mig at man omtaler den byggemåde som "minimal vedligeholdelse"
Udhæng er ikke til pynt, det forhindrer at murværket bliver gennemvådt med deraf følgende fugtskader inde og frostsprængninger.
Aksel, Hørning (28-07-2010)
|
Svar:
Eftersom der ikke er noget udhæng, skal det jo ikke vedligeholdes. Nemlig. :o)
Og hvis man osse udelader tagrender skal de ikke renses.
Det er da "minimal vedligeholdelse"
Birger Bønnestage, Bogense (29-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg har en engletrompet i en stor krukke, den bliver passet og plejet med vand og gødning og trives rigtig godt, men men men, der kommer ingen blomster.
Hvad er der galt???
Stine Kjøller, 3770 Allinge (28-07-2010)
|
Svar:
Man kan faktisk overgøde planter så de ikke sætter blomster men kun blade. Måske er det det du har gjort?
Lone, Brøndby (29-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg har en engletrompet i en stor krukke, den bliver passet og plejet med vand og gødning og trives rigtig godt, men men men, der kommer ingen blomster.
Hvad er der galt???
Stine Kjøller, 3770 Allinge (28-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hvorfor blomstrer min engletrompet ikke. Den er stor og kraftig i vækst. Passet godt med vand og gødning, men ikke en eneste knop.
Stine Kjøller, 3770 Allinge (28-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej
Jeg skal have bygget et haveskur på ca. 7 m2.
Jeg vil spørge om, hvad der er det bedste fundament for skuret.
Jeg vil gerne undgå, at skurets trægulv bliver ødelagt at fugt nedefra og har derfor overvejet at lægge fliser og blot stille skuret på disse.
Er det en god ide eller har I andre forslag.
Behøver jeg desuden at fastgøre skuret på en eller anden måde. Det er jo i forvejen meget tungt og flytter sig vel ikke uden videre selv i stærkt blæsevejr.
Margit Hansen, Odense (28-07-2010)
|
Svar:
Det er en udmærket ide at stille skuret direkte på fliserne.
men hvordan kan du være sikker på at skuret ikke vælter?
Der findes f.eks typer jordankre.
Men du kan vælge at udlægge fliser først. Og de skal lægges godt.
Derefter laver du bundreamen, mærker op på fliserne, fjerner f.eks. 4 fliser, en under hver side af bundremmen/skuret, graver 30-50 cm ned, hælder beton i, stikker en gevindstang i betonnen, bore 4 huller i bundremmen. Og lægger bundrammen på plads igen. Skiver om møtrikke.
Bundremmen bør løftes et par cm fra fliserne så der er plads til en fuge af en slags.
Karl Sørensen, Esbjerg (28-07-2010)
|
Svar:
Hej Karl
Tak fordi du brugte tid på at rådgive mig ift. at bygge haveskur.
Jeg vil følge det til "Punkt og Prikke" (som Helle Thorning ville have sagt). Dog forstår jeg nok ikke rigtig, at rammen skal løfte hele 2 cm for at fuge. Man kan vel fuge selvom den ligger direkte på fliserne ?
Margit Hansen, Odense (29-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hvilke krav er der til en rørgennemføring af naturgasgasledning gennem sokkel?
Jeg har fået lagt naturgas ind for ca. 18 måneder siden. Gasledning og termostatledning er ført gennem sokkel lige under terræn i et blomsterbed 15 cm fra sokkel overkant, for at nå gasfyret der står i kælderen. To gange har vi haft skybrud, og vandet er bogstaveligt talt løbet ind i kælderen ved rørgennemføringen. Jeg vil gerne klage til VVS-installatøren over gennemføringen, men vil gerne være forberedt, hvis han siger, at det er lavet godt nok og at jeg selv må sørge for at holde bedet drænet el. lign. Jeg kan se en plastkappe og meget ujævn mørtel omkring rørgennemføringen på begge sider, men ved ikke, hvordan det er lavet eller skal laves. Hvad er kravene?
Jan S., Hillerød (28-07-2010)
|
Svar:
Der er mig bekendt ikke nogen norm eller lovkrav på området, men mon ikke naturgasselskabet har en tegning med anvisning på hvordan sådan noget bør gøres ?
Ellers har jeg ihvertfald set det ved flere fjernvarmeselskaber.
Du kan ikke regne med at en tilstøbning omkring røret er vandtæt. Der skal indstøbes en form for tætningsring og fuges med en elastisk fuge omkring rørgennemføringen.
Henrik, nn, nn (28-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Forhistorie:
Pejs revet ned. Murer reparerede væg, men det er tydeligt, hvor pejsen har stået. Tapet og maling på. Brændeovn sat op. OK. Men...
Problem:
Jeg kan nu godt tænke mig at fjerne tapetet igen, pudse væggen så der kommer strultur i overfladen (og de gamle "pejsemærker" usynliggjort). Kan det evt. gøres med et tyndt lag puds? Kan det hænge fast?
Hvad gør jeg det?
Erling Trærup, Sorø (28-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
På vores nye garagetag skal vi ha brændt tagpap på, men hvad skal vi bruge for noget tagpap og skal der underpap på.
Sonny, Fredericia (27-07-2010)
|
Svar:
Er der ikke allerede pap på, så skal der et lag underpap og 1 lag overpap.
Icopal eller Phønix ville være et fornuftigt valg.
www.tømrermester-rk.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (28-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
På vores nye garagetag skal vi ha brændt tagpap på, men hvad skal vi bruge for noget tagpap og skal der underpap på.
Sonny, Fredericia (27-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
jeg har haft sprungne gulvvarmerør i mit badeværelse, hvad skal man gøre med isoleringen, det er støbebats.
FinnBay, Hadsund (27-07-2010)
|
Svar:
Ingenting støbebats tager ikke skade af vandet.
www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (27-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
jeg har haft sprungne gulvvarmerør i mit badeværelse, hvad skal man gøre med isoleringen, det er støbebats.
FinnBay, Hadsund (27-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg fik sidste vinter 15 frugttræer ødelagt af rådyr og eller harer. Barken er simpelthen bidt af.
Jeg har ladet træerne stå og det viser sig nu, at der kommer en masse nye skud fra den nederste del af stammen (der er stadig bark på). Kan disse nye skud evt. bruges til "at bygge bro" over den beskadigede del af stammen til de grene/den del af stammen, som dyrene ikke har kunnet nå, og på den måde evt. redde træerne?
Hans Jørgensen, 6200 Aabenraa (27-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej vi bor i Københavns området. Vi skal have ca. 15 m3 beton til 90 cm dybe render leveret, enten med pumpe eller transportbånd til 2 nye tilbygninger. Er der nogle der kan anbefale et godt og billigt firma?
Eller der ved hvad man ca. skal regne med pr. m3?
På forhånd tak
Allan , København (27-07-2010)
|
Svar:
Er det noget i selv støber, så hent et par tilbud hos beton leverandørerne.
Unicon, gammelrand, DK-beton.dk osv...
Er det en entreprenør der skal støbe det, så køb det evt. gennem ham, han har gode prisaftaler på beton hos hans leverandør.
www.koluda-byg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (27-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej vi skal have lavet 2 nye tilbygninger og har lige fået gravet ud til fundament 90 cm nede i jorden. Vi skal bruge ca. 15 m3 og har fra vejen hvor beton bilen kan holde ca. 20-25 meter til huset.
Så vi skal enten bruge pumpe eller transportbånd. vi bor i kbh.
Er der nogle der ved hvad priserne ca. ligger på? Samt er der nogle der kan anbefale et billigt beton firma?
På forhånd tak.
Allan , københavn (27-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Vi har et Myresjø parcel hus fra 1969, og vinduerne er efterhånden udskiftningsmodne.
Er der nogen der har prøvet dette? Konstruktion er jo lidt speciel.
Flemming Bruun, Slangerup (26-07-2010)
|
Svar:
nu har myresjø, mig bekendt bygget huse på flere forskellige måder og af forskellige materialer - afhængi af om det er bygget som fritidshus eller helårshus.
tænker du på den type hus hvor vinduerne er en del af den bærende konstruktio ?? ja så er det lidt specielt, men ikke nødvendigvis svært.
har du tænkt dig selv at skifte vinduerne ??
få eventuelt en snak med Lars Mønster (tlf 26271982) i Roskilde, han har stor erfaring og deler gerne ud af sin viden, han vil sikkert forsøge at sælge dig nogle vinduer der passer... men det må du selv tage med ham, vi lever jo i et frit land :-)
Bruno, davir.dk (26-07-2010)
|
Svar:
Hold dig nu væk med dine reklamer, kære Bruno, det er ingen reklamesøjle dette
site.
Hvem er så lige denne Lars Mønster, ja sikkert en kollega i dit firma.
Du er efterhånden temmelig latterlig
kurt, - (27-07-2010)
|
Svar:
hej Kurt
jeg håber spørgeren tager det pænere end dig... der er jo ingen anden der har kunnet svare seriøst på hans spørgsmål.. :-)
og ja - du har fuldstændig ret, Lars Mønster er en af min gode kolleger, og faktisk en rigtig seriøs fyr.
Det er da helt frit om man ønsker at spørge Lars - og ligeså frit om man evt. vil følge hans råd (og helt vildt frit... om man ønsker at købe vinduer af ham)
men ofte kommer de bedste råd, når man kan se tingene "live"... og gode råd "koster gratis" sådan er vi hos Dansk Vinduesrådgivning..
reklame ?? nej den betaler vi os fra :-)
Bruno, Davir.dk (27-07-2010)
|
Svar:
De vinduer er næppe mere specielle end enhver seriøs leverandør kan lave noget tilsvarende.
Her er det dog min erfaring, at en mindre leverandør/producent ofte kan lave et mere attraktivt tilbud end de store fabrikker, som ofte dårligt gider beskæftige sig med "specialprodukter" i mindre styk antal.
Forøvrigt eksisterer Myresjø da stadig, så du kan da også altid spørge dem.
Start på www.myresjohus.se
p.s. Bruno´s svar plejer nu at være rimelig seriøse, ligemeget om man synes det er reklame eller ej
p.p.s Og nej - jeg har ingen familie- eller firmamæssig relation til Bruno
Henrik, nn. nn (27-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg er i færd med at grave ud til terrændæk. Jeg har nogle træstubbe som skal graves væk i den forbindelse, men jeg er lidt i tvivl om hvor meget af rødderne som skal graves op også. Hvornår er rødderne tynde nok til at de kan anses for uproblematiske - Når jeg har gravet så langt ned at de har en diameter på et par centimeter ? Mindre ? større ? (Jeg tænker her på at de jo på et tidspunkt bliver til muldjord som jo ikke er bæredygtig jord)
Henning, Lolland (25-07-2010)
|
Svar:
Nu du spør'' så skal de naturligvis helt væk.
Fjernes med gravemaskine(sådan en man bruger på en byggeplads du ved), og tilfyldning med komprimeret sand til der hvor kapilarbrydende lag skal placeres.
Hvis du ikke fjerner dem, vil de jo underminere bæreevnen for terrændækket når de rådner. Resultatet er ukendt - måske sker der ikke noget måske gør der...
T.Rex, Fortiden (26-07-2010)
|
Svar:
Hvis rødderne kun er et par cm tykke og de ligger i råjorden er det ikke noget problem. Men der må ikke ikke være et tykt lag jo.
Peter holmgaard, Slagelse (26-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg har en Plus carport fra 1996 med nedgravede stolper på 11,5 x 9,5 cm. Der er 5 stolper i hver side med med en indbyrdes afstand på 180 cm.
Jeg har netop konstateret, at der er råd i 4 af stolperne. Lidt under jordniveauet er det som at stikke en skruetrækker i kartoffelmos. Jeg overvejer, at udskifte samtlige stolper én ad gangen, og denne gang fastgøre dem til stolpesko nedstøbt i beton i et cementrør. Hvis stolperne er sunde fra 10 cm over jord og opefter, vil jeg genbruge dem.
Ku' det være en fornuftig måde, at redde carporten på ? Hvis ja, hvordan understøtter jeg så bedst carporten, mens jeg skifter stolperne én ad gangen ? Og hvordan afstiver jeg den bedst (vindbånd o.lign), så den bliver stående oprejst, når alle stolper er ændret til at hvile i stolpesko. Jeg er med på, at afstivningen skal være på plads, inden jeg tager fat på udskiftningen. På forhånd tak for gode svar.
Per Christensen, Kbh. (24-07-2010)
|
Svar:
Det er jo nemt nok at stille et par midlidlertidige stolper op på hver side af den stlpe du vil udskifte. F.eks. 50 cm fra den oprindelige stolpe. Et bræt på jorden, stolpen ovenpå og måske en kile mellem rem og stolpe. Det hele sikres med et par søm så det ikke umidelbart kan sparkes væk.
Du kan vælge at sikre den blivende konstruktion med vindkryds eller simpelt hen lave en væg hvori der er er indbygget trækbånd.
Det er ikke nødvendig at lave den permanente afstivning som det første. Et par krydslægter de rigtige steder kan rigeligt stive din carport af - her i sommertiden.
Der er iøvrigt den mulighed at du anvender trykimprægnerede stolper, beregnet for jordkontakt, se her; http://www.tryktrae.dk
Eller brug hårdttræ, mange af de typer kan simpelthen ikke rådne.
Hans Danneborg, Søften (24-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Min svigerfar kunne godt tænke sig en stikkontakt i carporten. Der er strøm til lys i carporten i forvejen.
Vil han kunne få en elektriker til at tilslutte en stikkontakt til lyset sådan at når han tænder lyset, tænder han også for stikkontakten Vil det være lovligt, eller vil en elektriker med loven i hånden insistere på at trække nye ledninger inde fra.
Installationen i huset er fra 60érne, så der er sandsynligvis ikke jordforbindelse i el-installationen.
Per, Slagelse (24-07-2010)
|
Svar:
Helt i orden. Jeg ville nok også få lavet en stikk. der ikke slukker med lyset.
giraffen, kbh (24-07-2010)
|
Svar:
- Er der ikke noget om at udendørs stikkontakter SKAL jordes. Det gælder vist også stikkontakter i carporte!
Mac, Stouby (24-07-2010)
|
Svar:
Alle nye stikkontakter skal jordes.
Jan, Kastrup (24-07-2010)
|
Svar:
Hvis kontakten placeres i det fri skal den som udgangspunkt tilsluttes jordforbindelse.
Dog er det tilladt udvide med et par tilslutningssteder uden at fremføre beskyttelsesleder når der er HPFI (hvilket der jo skal være i dag).
Dog er der netop trådt en ny regel i kraft som betyder at hvis der installeres en stikk. med jord skal jordforbindelsen også være aktiv.
giraffen, kbh (25-07-2010)
|
Svar:
Mht. tilslutningssteder. Så gælder det vist ikke for stikkontakter, men kun for lampesteder og lamper. (men ret mig hvis jeg tager fejl)
Hilsen
/Bo
Bo Theilmann, Juelsminde (28-07-2010)
|
Svar:
Mht. tilslutningssteder. Så gælder det vist ikke for stikkontakter, men kun for lampesteder og lamper. (men ret mig hvis jeg tager fejl)
Hilsen
/Bo
Bo Theilmann, Juelsminde (28-07-2010)
|
Svar:
Uanset hvad du gør er det en ny installation(der er jo ingen stikkontakt i forvejen), og den skal derfor ifølge regulativerne have jord. Din svigerfar vil sagtens kunne få elektrikeren til at lave det. Men om der er behov for nye ledninger vil elektrikeren kunne svare på. Det kan sagtens være der er trukket ledninger frem. Men hvis der alligevel skal en elektriker på er det jo ikke værd at bekymre sig om, det er jo bl.a. det han(eller hun) også gør.
Var lige i , Stødet (28-07-2010)
|
Svar:
En stikk. er også et tilslutningssted.
Om der skal etableres jordforbindelse til en ny stikk. afhænger af boligens alder samt om stikk. er med jordbøsning.
giraffen, kbh (28-07-2010)
|
Svar:
Der SKAL, gentager SKAL, være jord i installation foretaget uden for boligen. Du kan slippe hvis du kun udvider med et par enkelte nye tilslutningssteder, men det gælder kun inde i boligen, ikke i garage, carport og lignende.
R, J (28-07-2010)
|
Svar:
Der SKAL, gentager SKAL, være jord i installation foretaget uden for boligen. Du kan slippe hvis du kun udvider med et par enkelte nye tilslutningssteder, men det gælder kun inde i boligen, ikke i garage, carport og lignende.
R, J (28-07-2010)
|
Svar:
Der SKAL, gentager SKAL, være jord i installation foretaget uden for boligen. Du kan slippe hvis du kun udvider med et par enkelte nye tilslutningssteder, men det gælder kun inde i boligen, ikke i garage, carport og lignende.
R, J (28-07-2010)
|
Svar:
I følge meddelelse 21/09 er det tilladt at udvide med et par tilslutningssteder uden at fremføre jordforbindelsen. Endda uden at tage hensyn til boligens alder, som jeg fik skrevet tidligere.
http://www.sik.dk
giraffen, kbh (28-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej
Jeg skal renovere mit bryggers og vil lægge nye klinker på gulvet. Min ide var at få dem lagt ovenpå de gamle klinker, men en ven har nu fortalt at det ikke er lovligt. Nogle der ved, om det er korrekt? I så fald - hvorfor er det ikke lovligt?
De gamle klinker ligger godt og jævnt, og så vidt jeg kan se, giver det ikke problemer at gulvet så bliver lidt højere ved at lægge nye klinker ovenpå.
Jeg skal også have sat nyt listeloft op. Kan man sætte det op direkte på det gamle loft, eller skal det først brækkes ned. Jeg tænker på om der måske kan blive problemer med lampeudtagene, hvis loftet sættes direkte på det gamle?
Karina, Lunderskov (23-07-2010)
|
Svar:
Der er selvfølgelig ikke nogen lov der forhindre at du lægger et lag klinker oven på de gamle.
Og når du bliver træt af dem så et nyt lag osv.
Det samme med lampeudtagene. Din aut. installatør forlænger blot ledningerne. Så er der plads til et nyt loftlag.
Men hvad med væggene. Har du glemt dem? Bør der ikke osse klistres et nyt lag fliser direkte oven på det gamle tapet?
Kurt Elskov, Grenå (23-07-2010)
|
Svar:
De skal bare vaskes godt af med en gang grundrens og så et nyt lag klinker oven på ingen problemer i det
mureren, odder (23-07-2010)
|
Svar:
Kurt Elskov - din sarkasme synes jeg du skal finde et andet sted at fyre af! Det klæder ikke et forum som dette, hvor folk rent faktisk søger kvalificeret hjælp og gode råd!
Til mureren fra Odder: jeg finder en spand grundrens og lægger klinkerne ovenpå de gamle. Tak for hjælpen!
Karina, Lunderskov (26-07-2010)
|
Svar:
Hvorfor gå andre steder hen?
Den ramte da lige i plet her - sarkasmen.
Kurt Amour, Grenå (26-07-2010)
|
Svar:
Karina, du bør prime de gamle fliser inden du lægger nye på, hvis ikke kan du risikere at de nye fliser går løs om ikke så lang tid.
Og så er det da helt ok med underholdende indslag, om det er sarkasme eller ej, betyder ikke så meget, bare man ikke er nærtagende.
kurt, - (28-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej
Jeg skal renovere mit bryggers og vil lægge nye klinker på gulvet. Min ide var at få dem lagt ovenpå de gamle klinker, men en ven har nu fortalt at det ikke er lovligt. Nogle der ved, om det er korrekt? I så fald - hvorfor er det ikke lovligt?
De gamle klinker ligger godt og jævnt, og så vidt jeg kan se, giver det ikke problemer at gulvet så bliver lidt højere ved at lægge nye klinker ovenpå.
Jeg skal også have sat nyt listeloft op. Kan man sætte det op direkte på det gamle loft, eller skal det først brækkes ned. Jeg tænker på om der måske kan blive problemer med lampeudtagene, hvis loftet sættes direkte på det gamle?
Karina, Lunderskov (23-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej,
Jeg kunne godt tænke mig at isolere mine vinduesbrystninger. Er der nogen som kender til en konstruktions- og materialevejledning til dette?
Vh Finn
Finn, 3730 Nexø (23-07-2010)
|
Svar:
Kommer jo an på hvad de består af, og hvor meget plads du har ?
www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (23-07-2010)
|
Svar:
Hej igen,
Jeg har ret meget plads ca. 40 cm, men vil gerne hænge en radiator udenpå. Så jeg tænker at lave en 20 cm bred "isoleringskasse". Har læst lidt om papiruld/pads som ikke skulle kræve en dampspærre. Har I erfaringer med det?
Brystningerne er hele bare, altså pudset mur med maling på.
Vh Finn
Finn, Nexø (23-07-2010)
|
Svar:
Nej, har ikke selv brugt papirulden hverken i granulat eller som bats.
Jeg ville opsætte en let væg med en 200mm isolering, dampspærre, 12-15 krydsfiner og herefter 1 lag gips.
www.koludabyg.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (23-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej,
Kunne godt tænke mig at isolere mine vinduesbrystninger. Er der nogen som kender til en konstruktions- og materialevejledning til sådan et projekt?
Vh Finn
Finn, 3730 Nexø (23-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Der er igen problemer med lyskontakten på vores emhætte. For 5 år siden fik vi den lavet for 700kr. Uhyrligt! Så det gider vi bare ikke igen.
Hvem kan vi få til at sætte en ny op? Skal det være en autoriseret elinstallatør?
Vi skal have en ny "hætte med motor", selve udtrækskanalen mv er der i forvejen, så den nye hætte skal passe til den gamle.
Har nogle personer her nogle gode råd?
Schmidt, Brøndby (22-07-2010)
|
Svar:
Hvis du ikke selv kan lave den slags smårep. er der ingen vej udenom. Smid den gamle emhætte ud og køb en ny.
Rasmus Olesen, Lystrup (22-07-2010)
|
Svar:
Udskiftning af en emhætte er en alm. opgave for en elektriker. Men det skal ikke være en elektriker.
giraffen, kbh (24-07-2010)
|
Svar:
Giraffen: Der må være en fejl i det du skriver? Det giver ingen mening.
Men jeg kan oplyse at dem der sælger hård hvidevare IKKE sætter emhætter op. Og de elektrikere vi har kontaktet ikke er vilde for opgaven. Selvom jeg forklare at den i princippet blot skal tilkobles det eksisterende aftræk. Måske må vi prøve om vi ikke selv kan ordne det. Det syntes dog besynderligt at man sælger hårde hvidevare man ikke opsætter dem.
Schmidt, Brøndby (24-07-2010)
|
Svar:
jeg kan godt forstå at dem der sælger emhætter ikke vil sætte dem op..
montagen vil ofte koste betydeligt mere end emhætten - og det er umuligt at give en fast pris på forhånd...
Byggemand, Bob (24-07-2010)
|
Svar:
Hvis det elektriske tilslutningssted for emhætten er en stikkontakt er det ikke krævet at der er en elektriker ind over.
Udskiftning og opsætning af emhætter er dog alligevel en almindelig elektrikeropgave - somme tider i samarbejde med tømrer eller ventilationsmand.
I en privat bolig vil en erfaren elektriker dog som regel kunne klare opgaven alene. Jeg er sikker på at fx "køle-møller", frederiksberg gerne vil både sælge og montere en emhætte.
giraffen, kbh (25-07-2010)
|
Svar:
Giraffen: nej det vil de faktisk ikke. Jeg fik et tilbud på en ny emhætte med selve emhætten gad de ikke sætte op. Han mente dog at det ville være meget nemt da den nye passede på det gamle udtræk. Men de ville ikke sætte den op.
Vi ved ikke helt hvor elektrisiteten er tilsluttet, men mener ikke det er en stikkontakt. Men jeg tror at vi prøver at afmontere den gamle og så må vi se hvad der gemmer sig der og hvor.
Men tak for svaret, det virker som om det primært er køkkenfirmaer der sætter emhætter op i forbindelse med montering af køkken. Det har i hvertilfældet vist sig mere end svært at få en til at sætte vores op.
Schmidt, Brøndby (26-07-2010)
|
Svar:
Du har ret - de vil sælge, men ikke montere - det er dog absurd.
Så må du nøjes med elektrikeren som så også har mulighed for at tilpasse elinstallationen om nødvendigt.
giraffen, kbh (26-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Vi vil gerne lave tilbygning, der hvor alle vores stik ledninger i dag ligger i jorden: splidevands-/kloakafløb, naturgas, vand, El, Telefon.
Er der nogen bygge regler eller love vedrørende dette, som man skal overholde ?
Må man overhovedet bygge ovenpå sit kloakafløb ?
N.Jakobsen, Gentofte (21-07-2010)
|
Svar:
Der er ingen lovgivning der forhindre at du bygger oven på stikledningerne.
Men det skal afgøres i det enkelte tilfælde om det er smart.
Mht. spildevandsledninger skal fundamenter ved rørene føres ned til rørunderside. Der skal være komprimeret ordentlig over rør de lægger i gulvene. Der bør ikke være for mange skjulte samlinger under samme gulve. Der skal stadig være renseadgang.
Generelt gælder at afløbsrør i videst muligt omfang føres uden for bygning.
Naturgas ved jeg ikke.
De øvrige er uden betydning.
I tilfælde af brud kan de skiftes eller fremføres ad andre veje.
Det skal overvejes hvad risikoen og omkostningerne ved skader kan være.
Feks. er det jo halvdyrt at grave op til en vandledning under spisestuegulvet.
Lasse Høst, Fakse (22-07-2010)
|
Svar:
Der bør iagttages særlige hensyn når der bygges over trykbærende ledningsnet, som f.eks. naturgas, fjernvarme og vand.
Ledningsejerne skal kontaktes og kræver, hvis der gives tilladelse oftest at ledningsanlæggene bliver lagt i foringsrør.
og DS415 skal naturligvis følges.
Henrik, nn, nn (22-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Vi vil gerne lave tilbygning, der hvor alle vores stik ledninger i dag ligger i jorden: splidevands-/kloakafløb, naturgas, vand, El, Telefon.
Er der nogen bygge regler eller love vedrørende dette, som man skal overholde ?
Må man overhovedet bygge ovenpå sit kloakafløb ?
N.Jakobsen, Gentofte (21-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hvordan isolerer jeg bedst en 40' skibscontainer så den er frostfri ? Den skal anvendes til MC værksted.
Mvh. Peter
Peter Mikkelsen, Odense (21-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej
Jeg påtænker at købe 2 stk. 40' skibscontainere og "bygge" dem sammen ved at skære den ene langside ud i hver af dem og derefter stille helt op ad hinanden. Jeg vil isolere dem udvendigt og derefter lave en forskalning samt tag. Hvordan gør jeg alt dette bedst rent isolerings mæssigt ? Hvor tyk isolering skal jeg anvende for at de er frostsikret ? For syns skyld vil jeg beklæde de indvendige sider med træ plader, kan jeg med fordel anvende et tyndt lag isolering under disse eller er det ok at montere dem på den rå metal når væggen er isoleret udvendigt fra ?
De omtalte containere skal anvendes til MC værksted.
Mvh. Peter Mikkelsen
Peter Mikkelsen, Odense (21-07-2010)
|
Svar:
Isoleringstykkelsen har ikke noget med frostsikring at gøre.
Det handler mere om hvor meget varmeudgiften må være. Men mindst 100mm skal der nok til.
Du kan skrue nogle trærekler fast på containeren, isolering imellem og slut af med vindpap og beklædning.
Indvendigt kan du beklæde direkte på stålpladerne. Som jo princiåpielt er dampspærrende og derfor er det ikke nødvendigt med plast-dampspærre.
(Hvis du er smart limer du beklædningen på stålpladerne.Der er masser af materiale på Google om emnet.
Benjamin Møller, Jyderup (21-07-2010)
|
Svar:
prøv istedet www.servial.dk
der kan de levere lige den container du har brug for...
enkelt, dobbelt isoleret, lydtæt eller....
Byggemand, Bob (21-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg bygger på et sekskantet lysthus, 10 kvm. Indvendigt er det 360 cm diagonalt (spids-til-spids), og 312 cm fra side til side.
Tagbelægningen skal nok være tagpap på brædder. Jeg vil gerne have lidt udhæng.
Taget skal været så fladt som muligt og samtidig fylde så lidt i højde som muligt.
Er der nogen, der har forslag til den bærende konstruktion?
En mulighed er en tipi-konstruktion, hvor seks spær mødes i spidsen. Men hvor mange grader skal taghældningen være for at det giver mening? (Lav hældning må give et stort udadrettet pres, som dog måske kunne styres af nogle diagonale metalbånd?)
En anden mulighed kunne være nogle vandrette bjælkespær, som bærer en lettere tipi-løsning. Men realitet er, at et enkelt bjælkespær (enten et spids-til-spids, eller et midtside-til-midtside) vil komme til at bære hele taget. Er det teknisk muligt? Kan det blive pænt?
Duer nogen af dem? Er der mon andre muligheder?
Peter, Fuglebjerg (21-07-2010)
|
Svar:
Der er sikkert mange muligheder, men den helt oplagte er seks spær, (eller grater faktisk) fra hver af de seks hjørner af dit hus.
Hjørnerne skal være samlet på en sådan måde at de kan optage de vandrette uaadgående kræfter. Der skal være anvendt passende beslag eller bolte eller samlemetode. En sekslantet polygon vil være stabil når den udsættes for lige store kræfter i hvert hjørne.
Du skal huske på at dit hus ikke er ret stort så næsten enhver løsning vil kunne holde til snebelastningen.
Jeg kan ikke riktig forstå at du skriver om meget lav taghældning og tipii-løsning.
Så vidt jeg husker fra min tid som indianer henne i Canada havde tipiierne telthældning på op mod 60 gr. Så skulle squawen nemlig kun skovle sneen væk fra indgangen. Og ikke fra taget jo.
Klavs Johansen, Herning (21-07-2010)
|
Svar:
Pokkers, jeg havde ikke tænkt på, at konen skulle op og skovle sne, hvis taget er fladt. Men da huset er på hendes bestilling, må hun jo leve med det!
Spøg til side, jeg er meget glad for opbakningen til den simple løsning med de seks grater. Det er både simpelt og pænt.
God pointe med solide hjørnesamlinger. En kraftig fodrem med bladsamlinger må kunne klare det?
Men da jeg nu meget gerne vil have så lille rejsning på taget som muligt, melder spørgsmålet sig om, HVOR lille rejsning man kan nøjes med. Lige som et gitterspær vel skal have en minimumsrejsning, skal der være et vist fald på taget, for at man er HELT sikker på, at taget ikke kollapser. 5, 10, 15 grader???
Og så er der dimensionerne af graterne. Er 50x100 passende, eller skal de være højere.
Peter, Fuglebjerg (21-07-2010)
|
Svar:
Toprem mener du!
Du kan lave taghældning helt ned til ca. 1:40 (ca. 2gr.), men tagpapbeklædningen skal svare til den lave hældning. Du skal finde den tagpap-specifikation/type du vil bruge og se hvad der er min. fald for den.
Hvis du vælger så lavt fald kan du næsten ligeså godt lægge 1 stk. bærende bjælke fra hjætne til hjørne og lade de fire småspær lægge af på de fire resterende hjørner og på midten/siden af bjælken, fastgjort med sømbeslag eller lign. På oversiden af spærene fastgøres kiler således at det nødvendige fald opnås.
Taget vil iøvrigt neæsten ikke kunne ses fra normal øjenhøjde - med en så lav hældning.
Graternes dimension: Hvis hældningen er mellem 5 og 15gr bør de være 50x150, mellem 15 og 30gr. 50x125 og op til 45gr 50x100mm. Det er lidt kvalificeret gætning og der er ingen garanti. Dimensione afhænger osse af om du bruger rigtigt spærtræ eller det allerbilligste skillerumstræ.
Klavs Johansen, Herning (21-07-2010)
|
|
|
|
|
|
