|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Vi skal have lagt et nyt gulv i havestuen og det er meningen, at skal hæves over jordniveau(flislægning). Hvor meget luft bør der være under gulvet og hvordan bør gulvet opbygges med hensyn til isolering og spærre m.v.
Det er er planen, at der skal være parketgulv i havestuen.
Ole Hansen, Virum (30-08-2010)
|
Svar:
Rigelig med luft er svaret
Ole Hansen, Varumm? (30-08-2010)
|
Svar:
Mon ikke vi er ude i noget terrændæk her.
Altså isolering, beton og afslutning med fliere eller trægulv.
Finn Eriksen, Grenå (30-08-2010)
|
Svar:
Hej Ole og Finn
Rigelig med luft - er ca. 10 cm nok med ventilationsriste?
Terrændæk er ikke en mulighed, da kommunen kun vil godkende en havestue på punktfundamenter.
Min plan var at lave den på strør + dampspærre og så selve gulvet som er parket. Er det en holdbar løsning?
ole
Ole Hansen, Virum (30-08-2010)
|
Svar:
Det du vil lave er nok et krybekælderdæk. Og 10 cm luft er absolut minimum. Der skal sikres uhindret ventilation under gulvet.
Det forekommer lidt besynderligt at kommunen vil direktere hvordan din havestue skal bygges.
Og selv om havestuen skal være på punktfundamenter gælder det så osse gulvet?
Opbygningen af gulvet afhænger om det skal isoleres eller ej. Og om hvilke krav der stilles til isoleringsevne og -tykkelse.
Finn Eriksen, Grenå (30-08-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej
Er der nogen der kan hjælpe mig? Jeg er ved at bygge et trædrivhus og kan ikke rigtig finde ud af hvilken træbeskyttelse jeg skal bruge. Der kan jo godt være lidt igt i sådan et hus. Jeg vil have en hvid træbeskyttelse, så den skal være dækkende. Jeg vil helst have det bedste da det jo gerne skulle holde i mange år og det vil være et kæmpe arbejde at gi det ny beskyttelse. En venlig sjæl har fortalt mig at der findes special maling til trædrivhuse, men jeg kan desværre ikke finde noget!!Er Pinotex Superdec Plus ok? Eller hvad med Gori?
Håber der er nogle der kan hjælpe...
Birthe Bonné, Nykøbing F (28-08-2010)
|
Svar:
Specialmaling til drivhuse kender jeg ikke.
Og så gør det jo en forskel om du mener indvendig eller udvendigt.
Selv om det er et drivhus skal der nok være fungicid, (Skimmel- og svampehæmmende stof) osse i den indvendige overfladebehandling.
Pinotex, Superdec-Plus eller Gori er uden videre betydning. De hører alle til i den dyre ende og er formodentligt osse de mest holdbare.
Jeg ville vælge en vandbaseret dækkende med længst mulig holdbarhed - på tilbud. (For det er noget dyrt sprøjt jo)
Regn ud hvor meget du skal bruge, husk evt. grunder - og stå vagt ved tilbudsaviserne.
Kim Toftlund, Birkerød (28-08-2010)
|
Svar:
Tak for svaret.
Ja du har ret, det er noget dyrt sprøjt :-)
Jeg havde faktisk tænkt mig at bruge det samme både udvendigt og indvendigt. Er det helt forkert?
Birthe Bonné, Nykøbing F (28-08-2010)
|
Svar:
Nej, det er det ikke.
I boliger anbefales det at man IKKE anvender normal træbeskyttelse, (med fungicider) til indendørs brug. Dels fordi det ikke er nødvendigt og dels er det ikke særligt sundt. Men det er ikke forbudt.
Til et drivhus, som jo nok har en relativ høj luftighed og dermed rigtig gode vækstbetingelser for skimmel, vil jeg tro at det vil være helt rigtig at bruge alm. træbeskyttelse.
Om ikke andet er der jo så mange sunde produkter i drivhuset at det nemt afbalancerer en smule usundt træbeskyttelse.
Kim T., Birkerød (29-08-2010)
|
Svar:
Glemte lige:
Hvis du bygger af alm. ubehandlet fyrretræ eller lign. så bør du overveje at afdække ihvertfald det træ der indgår i den udvendige side af tagfladen.
Eller bruge vakuum- eller trykimprægneret træ.
Eller andre tiltag.
Kim T, birkerød (29-08-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
hej.vi har fået i nogle ydder vægge ud til vores kloak rør.efter besøg fra koak mesteren viser sig det er naboens biketræ der har ødelagt vores rør og der med har vi fået grønne vægge da der er rødder i rørne.vi har nu fået lov at fælde træet som står klods op ad hegnet til vores grund men skaden er jo sket hos os. vi skal have gravet alt op og lavet 4 vægge i huset og nye rør et ret stort projekt. hvem skal betale for alt dette.....da vi snakked med naboen sagde hun blot mine rør er også ødelagt men kan ikke hjælpe jer...
suzan nielsen, køge (27-08-2010)
|
Svar:
Det skal du naturligvis.
Vil du have at naboen skal vedligeholde dine kloakrør?
Der er jo absolut ikke noget der har forhindret dig i at klippe de rødder over for længst.
Bliver det næste at det sne der fyger fra naboen ind til dig skal ryddes af naboen?
Morten Olesen, Skovby (27-08-2010)
|
Svar:
Hej må gi Morten ret . Det er li til at starte en nabokrig . Men hvad med dine husforsikring dækker den ikke ???
Michael, vsj. (30-08-2010)
|
Svar:
Kloark rør må også være under stiklednings forsikringen / husforsikring, evt. med selvrisiko og alders afskivning.
Og tag så en snak med naboen, om at i fælder de træer.
JJ, Vejle (30-08-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej
Jeg håber der er en her der kan svare på mit spørgsmål.
Jeg har lige lagt nye egetræsgulve (20x200 mm) i spisestuen. Pågrund af det vejr vi har haft, er det begyndt at bule på midten. Gulvet står ubehandlet, og er skruet i, og limet i ænderne.
Jeg har husket afstanden på ca 1 cm mellem gulv og væg. Men langs den ene væg, står der en del flytterkasser og møbler, jeg ved ikke odet kan være årsagen til at gulvet ikke har kunne udvide sig pågrund af en.
Men mit spørgsmål lyder på om skaden ER sket, eller der kan gøres noget uden at hele gulvet skal op?
Philip, Nivå (18-08-2010)
|
Svar:
Den er helt gal.
Meget tyder på at du ikke har overholdt monteringsanvisninmgen til punkt og prikke. Og i hvertfald ikke det såkaldte 10-brædts mål.
Et sådant gulv kan mageligt udvide sig så meget at omgivende murede vægge presses ud. Og det er alvorligt. Du må helst heller ikke stå og hoppe på bulen - fordi det jo giver ekstra pres udad mod murværket.
En eller flere fodlister på vægge parallelt med bræddernes længderetning skal afmonteres. Hvis der er kontakt mellem brædder og omgivende væg helt eller delvis skal der fjernes noget træ.
Hvilket nok kan gøres med en såkaldt multicutter, eller "grave noget træ op med et stemmejern, efter bedste evne. Eller hvis du er tilstrækkelig brutal, en vinkelsliber uden afskærmning.
Samtidig skal du have noget af en ud af stuen, selv om det er svært i disse dage. Varme på så den relative ighedsprocent falder og udluftning når udeluften er mere tør end indeluften.
Få fat i et hygrometer. Det behøves ikke at være særligt præcis, bare så i kan se om den relativ luftighed stiger eller falder i jeres stue.
Kurt Rasmussen, Horsens (18-08-2010)
|
Svar:
Hej Kurt
Tak for svar
Alt er overholdt.
Jeg kom i tanker om at årsagen til problemet, er at da jeg havde lagt gulvet i gangen, besluttede vi at vælte gipsvæggen mellem gangen og spisestuen. Da jeg havde vældtet væggen, fortsatte jeg med at lægge gulvet i spisestuen.
I gangen startede jeg modsat af hvad jeg plejer, nemmelig at skrue i noten, da jeg skulle fortsætte gulvlægningen fra soveværelset. Efter jeg havde lagt gulvet i gangen og havde væltet væggen, fortsatte jeg med at skrue i feren som jeg plejer, så i samlingen mellem gangen og spisestuen, er de første brædder i rækken skruet i noten og næste brædder i rækken i feren, og det er der det buler op.
Vil bulen gå ned med tiden, eller hvad kan man gøre??
Philip, Nivå (18-08-2010)
|
Svar:
-så det betyder at i samlingen mellem gangen og spisestuen(hvor væggen er væltet) er brædderne ikke skruet i
philip, Nivå (18-08-2010)
|
Svar:
Godt for dig.
Vent og se hvad der sker.
Men brædderne er jo ikke fastgjort og der mangler en løs fer/sløjfe i mellem to brædder.
Men du kan skrue dem fast fra oversiden og derved kan di synlige skruer måske lære dig at gøre det rigtigt næste gang. :o)
Kurt rasmussen, Horsens (18-08-2010)
|
Svar:
Hej igen
det var dog en forglemmelse eller tanketorsk eller hvad du nu vil kalde det, med de manglende skruer.
Når/ hvis gulvet lægger sig, kommer jeg skruer i. Skruerne bliver selvfølgelig dykket, og der kommer en prop i hullerne, så det ser man ikke når musikken spiller :o)
Philip, Nivå (19-08-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg har i mange år boet i en gammel bindingsværksgård, hvor der i et udvendigt hjørne i 1904 er opført en tilbygning, som til ca 1970 har fungeret som købmandsforretning.
Bagsiden af denne bygning støder op til en vognport, hvorigennem varer i sin tid er transporteret. Bagsiden er en dobbelt murstensvæg uden hulmur.
Stenene smuldrer og denne proces er nu så fremskredet, at den yderste halvmur i det ene øverste hjørne (op imod en skotrende) er væk – og halvdelen af indervæggen er på dette sted smuldret væk. Så situationen er ved at være kritisk.
Træværket i og omkring vognporten bliver hvert år i september/oktober vådt, men tørrer op igen i april/maj. Jeg antager at det kan skyldes rester af salpeter og anden gødning, som har været opbevaret med henblik på salg.
Jeg har to spørgsmål:
1) hvad kan smuldringen skyldes: salpeter? ? dårlige sten? Eller?
2) Er der nogen mulighed for at reparere, evt. lukke af for processen mekanisk eller kemisk? Eller er nedrivning og genopbygning den eneste mulighed?
Henning Hansen, Søndersø (16-08-2010)
|
Svar:
Det er svært at svare præcis på.
Jeg tror at murstenene er slidt op. Måske er det blødbrændte sten.
Det er muligt at at der kan laves noget kemisk halløj. Men det vil være noget fusk.
Hellere lade det stå et par år eller fem medens du sparer op til en renovering og ommuring.
Lars Sørensen, Odense (16-08-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej.
Vi skal til at bygge til og vi har et fundament som er tip top og skal genbruges.
Som sikring under inder og ydermur, som henholdsvis er af porebeton og mursten, skal der bruges en murfolie fra trelleborg.
Usikkerheden består i udførsel. Hvordan skal murfolien fastgøres til sokkel, eller skal den overhovedet fastgøres? Hvordan stilles porebetonnen ovenpå folien. I en klæb eller frit? (soklen er ikke 100% glat i overfladen)
Jeg har læst om glidningssikringer bestående af vinkelbeslag, men da folien ligger oven på soklen i den fulde bredde vil man jo uundgåeligt gennemhulle folien. Har dette nogen betydning?
Kenneth, Amager (15-08-2010)
|
Svar:
Her er hvad der står om en Icopal murfolie. Som nok ligner Trelleborgs meget.
"Udlægges normalt løst uden nogen form for fastgørelse. Strimlerne placeres
og klemmes i fugerne mellem fundament/murværk osv. Stødsamlinger og
hjørner klæbes med Icopal Butyl Fugemasse eller Butyltape."
Men du kan jo punktklæbe med kold asfalt som du finder for godt.
Glidesikring er normalt ikke et tema i etplansbyggeri.
Det fører for vidt at forklare alle mureværkets finesser. (Fordi jeg ikke kender dem :o)).
Men Skifterne skal jo være vandrette og de skal passe sammen inder. og udermur. Så derfor skal der formodentlig startes med en mørtelfuge.
Man kan osse rette overside sokkel af med cementmørtel.
Palle Mortensen, Odense (15-08-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej,
Vi er en andelsboligforening der blev opført i 2.
008 som nybyggeri i form af rækkehuse.
Der er minimal vedligeholdelse på disse boliger, altså ingen udhæng. Mit spørgsmål lyder på om det er håndværks/bygge mæssigt korrekt at tagstenene kun går til kanten andre trukket tilbage fra fodblikket. De når slet ikke ned til tagrenden, hvilket giver store pletter mm, på murværk.
Per Due, 8960 Randers SØ (28-07-2010)
|
Svar:
Nej, det er ikke håndværksmæssigt korrekt.
Men skulle ikke være årsagen til pletter på murværket, da undertaget gerne skulle være limet fast til fodblikken, og evt. vand ikke skulle trænge baglæns ind den vej fra.
Lyder som om der er flere ting der ikke er lavet korrekt, ville få en til at kigge på taget, så i kan få klarlagt hvor vandet trænger ind henne.
www.tmrk.dk
Tømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland (28-07-2010)
|
Svar:
Det undrer mig at man omtaler den byggemåde som "minimal vedligeholdelse"
Udhæng er ikke til pynt, det forhindrer at murværket bliver gennemvådt med deraf følgende skader inde og frostsprængninger.
Aksel, Hørning (28-07-2010)
|
Svar:
Eftersom der ikke er noget udhæng, skal det jo ikke vedligeholdes. Nemlig. :o)
Og hvis man osse udelader tagrender skal de ikke renses.
Det er da "minimal vedligeholdelse"
Birger Bønnestage, Bogense (29-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej
Jeg skal have bygget et haveskur på ca. 7 m2.
Jeg vil spørge om, hvad der er det bedste fundament for skuret.
Jeg vil gerne undgå, at skurets trægulv bliver ødelagt at nedefra og har derfor overvejet at lægge fliser og blot stille skuret på disse.
Er det en god ide eller har I andre forslag.
Behøver jeg desuden at fastgøre skuret på en eller anden måde. Det er jo i forvejen meget tungt og flytter sig vel ikke uden videre selv i stærkt blæsevejr.
Margit Hansen, Odense (28-07-2010)
|
Svar:
Det er en udmærket ide at stille skuret direkte på fliserne.
men hvordan kan du være sikker på at skuret ikke vælter?
Der findes f.eks typer jordankre.
Men du kan vælge at udlægge fliser først. Og de skal lægges godt.
Derefter laver du bundreamen, mærker op på fliserne, fjerner f.eks. 4 fliser, en under hver side af bundremmen/skuret, graver 30-50 cm ned, hælder beton i, stikker en gevindstang i betonnen, bore 4 huller i bundremmen. Og lægger bundrammen på plads igen. Skiver om møtrikke.
Bundremmen bør løftes et par cm fra fliserne så der er plads til en fuge af en slags.
Karl Sørensen, Esbjerg (28-07-2010)
|
Svar:
Hej Karl
Tak fordi du brugte tid på at rådgive mig ift. at bygge haveskur.
Jeg vil følge det til "Punkt og Prikke" (som Helle Thorning ville have sagt). Dog forstår jeg nok ikke rigtig, at rammen skal løfte hele 2 cm for at fuge. Man kan vel fuge selvom den ligger direkte på fliserne ?
Margit Hansen, Odense (29-07-2010)
|
Svar:
OK, la'' gå med det.
Men iden var at sikre at der ikke trækker op i trækonstruktionen
Men så skal remmen være trykimprægneret og der må gerne lægges en strimmel pap mellem remmen og fliserne.
Karl Sørensen, Esbjerg (01-08-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg har haft en stålgryde stående på min egetræsbordplade. Tilsyneladende var gryden en smule ig i bunden for den har efterladt ringe på bordpladen. Jeg har læst et sted, at det er garvesyren fra egetræet som går i forbindelse med jernet og derved danner disse mørke ringe. Spørgsmålet er, hvordan jeg nemmest fjerner ringene igen?
Ole Pedersen, Silkeborg (01-07-2010)
|
Svar:
Du tager din rystepudser med korn 80 sandpapir og sliber ringene væk, (og måske hele bordpladen af, nu du er igang). Dernæst korn måske 120-180 og slutter af med korn 240.
Så har du en plade så glat som en barnenumse som du påfører olie, voks eller hvad ved jeg. Pladen jo - ikke numsen.
Inden du i det hele taget begynder sliberiet skal måske afvaskes med grundrens. For at undgå at evt. overflade"snask" brænder fast i sandpapiret.
Bent Gernersen, Grenå (01-07-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej hvor længe skal et 100mm tykt betondæk tørre,før man kan lægge et opstrøet massivt trægulv med spærre under?
mvh Erik
Erik Nielsen, Helsingør (14-06-2010)
|
Svar:
Så snart det er stift, Bambi.
Hvis du udlægger en tæt spærre vil vandet i betonnen jo ikke på nogen måde påvirke træet.
Men det forudsætter jo at spærren er absolut tæt og er ført f.eks. 10cm op ad tilstødende vægge. Og med tapede samlinger.
Karl Holmberg, vejle (14-06-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej herinde..
Har købt mit hus for 5 år siden og de tidligere ejer havde lige lagt nye parketgulve på alle 3 væresler gang og stue.. Vil så ha et nyt gulv på inde i soveværelse og efter jeg har taget det op ser jeg så at der kun ligger sådan nogen grønne spånpalde "måtter" på betonet og så gulvet.. Det er virkelig igt og de måtter er hel møre og kan se der er skjolder på undersiden af parketgulvet? Skal man ikke ligge dampspær inden? Kan man måske tage sådan noget over ens ejerskifte?? For det er mange steder MINUS stuen der er under gulvene?
Rikke Jensen, Brønderslev (13-06-2010)
|
Svar:
Meget tyder på at der mangler en dampspærre.
Ihvertfald hvis du med parketgulv mener tyndplade, f.eks. 7-10 mm tykkelse clikgulv. Som ikke er fastgjort til undergulvet.
Det er måske nok en sag for ejerskifteforsikringen. men hvis I har selvrisiko er det næppe umagen værd.
Derimod var det måske en mulighed at optage "parketterne" såfremt de ikke er beskadiget og smide de nedbrudte grønne plader ud.
Dernæst lade gulvet tørre, dampspærre og så er det bare på med de gamle gulve igen.
Gunnar Møller, Solbjerg (13-06-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
jeg skal til at støbe et gulv i garagen. vil det være en fordel at ligge et spær evt. kraftig plastic..
Hugo Jensen, fredericia (09-06-2010)
|
Svar:
Ja, så kommer oliepletterne fra bilen ikke i kontakt med det nye fine betongulv..
Plast over, Als (09-06-2010)
|
Svar:
Det skader ikke.
Men du må forklare hvordan dit gulv er opbygget.
Torben Moonhauge, Ikast (09-06-2010)
|
Svar:
Garagen skal nyopføres. Der skal støbes fundament og vægene skal opføres af muresten. Jeg tænker at gulvet ikke skal isoleres, for at kunne holde den frostfri.Gulvet støbes i 10 cm beton. Mit spørgsmål går på, om det er en god ide at lægge en membran (plast) inden jeg støber, for at forhindre at trænger op gennem gulvet?
Hugo Jensen, fredericia (10-06-2010)
|
Svar:
Der bør absolut være et standsende lag af en slags, enten membran, 15cm Levanøddeer eller 15 cm Flamingo.
Hvis du anvender membran skal den være velegnet til at ligge i jord.
Gunnar Jørgensen, Solrød (10-06-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Vi har tilsyneladende et problem i vores hus fra 1970 og har netop fået trykprøvet vores rørsystemer. Det viser et tryk tab på forbrugsvandet på ca 2 bar på en god times tid.
VVS-firmaet mener ikke det skyldes et utæt rør, men en utæt armatur. Kan det virkelig passe?
Per, Odense (07-06-2010)
|
Svar:
i kunne vel se om bl.bat dryppede under trykprøvningen??
vilhelm, gerlev (07-06-2010)
|
Svar:
Nu er det vel ikke en gammel utæt kappebeholder, så trykket reelt tabes ved at brugsvandet trykkes over i fjernvarmevandet ?
Men hvorfor har VVS-firmaet ikke allerede fundet fejlen og foreslået hvordan den kan udbedres ?
Det er da vel dem der er professionelle ?
Måske kunne du ikke prøve at beskrive problemet og rørføring m.m. lidt nærmere..
Jakob Rasmussen, Tommerup (07-06-2010)
|
Svar:
Jeg håber selvfølgelig at VVS firmaet (Dyrenberg) havde oplyst mig hvis der var utætte ting og sager, men jeg har kun fået nogle "måske" svar. De foreslog at proppe alle armaturer til for så at trykprøve igen, men oplyste også at det ville koste næsten det samme som en røgsporing. Jeg satser på røgsporingen, men det er mere mavefornemmelse end sund fornuft.
Fugtproblemet er skimmelsvamp i soveværelset og dårligt indeklima i hele huset. Desværre!
Der er lugt af sommerhus og relativt igt i huset (skorper på sukkerret i sukkerskålen).
Vores soveværelse og tilstødende badeværelse er taget ud af brug, gulvet i soveværelset er brækket op og en ret bred revne er skillelinien mellem tørt og igt beton. Vi ved bare ikke hvor en kommer fra, men formoder det har stået på i årevis. Og det er naturligvis ikke nævnt i nogen tilstandsrapport.
VVS-firmaet er hyret via forsikringen, så jeg har en kedelig mistanke om at deres vurderinger ikke er helt upartiske.
Per, Odense (07-06-2010)
|
Svar:
Det er vel nok spørgsmålet om vvs-firmaet den rette til at tage sig af sagen.
Prøv at få hjælp af en ekspert i indeklima.
F.eks. http://www.obh-gruppen.dk eller www.byggeassistenten.dk
Jakob Rasmussen, Tommerup (08-06-2010)
|
Svar:
Man kan ikke regne med at stophaner mm er 100% tætte.
Hvis ikke vandtilslutninger har været afbrudt og proppet til kan der sagtens ske et tryktab mod forsyningssiden, idet jeg går ud fra at prøvetrykket er væsentligt højere end forsyningstrykket.
HCJ, Odense (09-06-2010)
|
Svar:
Armaturerne er gamle, 10-20 år, nogle er sikkert fra da huset blev bygget. Trykket faldt fra 4 til 2 bar, formoder at forsyningstrykket er 2, men synes stadig der lyder af meget.
Per, Odense (09-06-2010)
|
Svar:
nu er tryktab på 2 bar ikke meget. forstået på den masse der skal ud af anlægget for at det falder ( eller vandrørene i dette tilfælde)
Hvis de har været ude og de er i tvivl om hvorvidt det er armaturene der er smuttet i svinget, undrer det mig lidt at de ikke har proppet dem af.
fik lige læst noget af det andet skrevet...
Fatter ikke rigtigt at det skal koste det samme som en rørsporing og at de ikke i det samme de ser trykket falder, propper de mest sandsynlige syndere af.
Hvis du har lidt mod på det, er det jo altså til at lave selv. køb et manometer ½ " og det antal propper der skal til for at dine armaturer er lukket af ( hvis der da ikke er haner før der virker! ) så smider du vandvækstryk på og venter en time....
Daniel, 3550 (29-08-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Vi har et hus fra 30èrne med en høj sokkel. I løbet af natten ophober der sig i sokkel som er tiltagende efter vinteren. Soklen er ubehandlet. Det virker som om at de store våde områder er værst under vinduer og omkring udluftningsrist.
I løbet at dagen tørrer de ige områder delvist ud. Fugten er værst mellem det øverste af soklen og den del der normalt ligger under jorden. Vi har ikke adgang til krybekælder.
anne rasmussen, odense (22-05-2010)
|
Svar:
Det var et spøjst problem.
Der kunne være noget kondens af en slags.
Der er krybekælder forstår jeg. Og omtalte udluftningsriste sidder i soklen ind til krybekælderen? Hvorimod vinduerne sidder i murværket som står på soklen.?
Er der radiatore under vinduerne?
Er soklen mon af beton elleropmuret og pudset?
Er der varmeisoleret i bjælkelaget mellem krybekælder og rummene ovenover?
Jeg har et bud på hvorfor der opstår ved krybekælderudluftningerne. Nemlig at varm luft trækker ud fra krybekælderrummet, nedkøles og kondensere.
Måske lidt det samme hvis der er radiatore under vinduerne.
Søren Hansen, Skejby (22-05-2010)
|
Svar:
Udluftningsriste sidder i soklen ind til krybekælder. Soklen er af beton. Der er ikke varmeisoleret i bjælkelag mellem krybekælder og rummene ovenover. Der er radiatorer under vinduerne. Soklen er næsten fri for og har været det i næsten en uge nu. Fugerne i murværket over soklen var nogle steder faldet ud. Efter der er fuget om er en næsten væk det var allerede synligt dagen efter.
Kan en skyldes de utætte fuger eller er det en tilfældighed?
Anne Rasmussen, Odense (29-05-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg har grundmalet mit stakit og skal færdigbehandle( træbeskyttelse).
På emballagen står der - Træet skal være helt tørt inden slutmaling.
Hvad betyder helt tørt. Min ighedsmåler viser værdier mellem 7 - 11?
Venlig hilsen
Palle Nielsen
Palle Nielsen, 6851 Janderup (14-05-2010)
|
Svar:
Helt tørt betyder nok grundmalingen.
Træ under 12% ighed er nærmest knastørt, så gå du bare igang med slutbehandlingen.
Christian Poulsen, Viby (14-05-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Vores røde murstenhus fra 1901, blev i 1968 malet med hvid plastic maling. Ved overtagelse i 2000, blev hus sandblæst og vandskuret. Efterfølgende har vandskuret facade ved trappe mod nord været plaget af og afskalning - 1 til 2 meter fra trappe. Bag ved trappe ligger tør dobbeltmuret kælder.
I 2004 fik vi opført ny trappe, med tagpap spærre (ifgl. murer!) og vandskuret igen - men samme problem opstod - og afskalning.
Vi tror at sten er frostsprængte omkring trappe og skal skiftes. Men skifter vi sten og får samme problem er vi lige vidt.
4 murere har kigget på sagen, men ingen ønsker at garantere mod fortsat og afskalning.
Pft. for svar
Mads Bonde, Odense M. (07-05-2010)
|
Svar:
Hvor kommer en fra?
Hvis fire murere har kikket på fænomenet - live, så er det jo ikke nemt at gætte på grundlag af nogle få linier.
Åge Kamper, Egå (08-05-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
I vores hus fra 2005 med ensidet taghældning og loft der hælder tilsvarende har vi i vores køkkenalrum ca 20 spots. Spotsene er sat op igennem isoleringen (250mm)med spotskasser. Vi har nu igennem de sidste 2 år konstateret ned af væggene flere steder i køkkenalrummet(kun i de koldeste måneder) og har haft en specialist ude og kigge på problemet. Nu har vi lilsteloft så under besigtigelsen kunne vi fjerne loftet i den ene side for at se om dampspæren var utæt. Det var den, elektrikeren havde ført kabler igennem flere steder uden at lappe. Løsningen blev, at den side skulle lappes med ny dampspære og resten af huset skulle man fuge dampspæren fast igen, en opgave der i mine øjne er nærmest umulig ved gavlen, da man ikke vil pille hele loftet ned.
Jeg undrede mig så over at "experten" ikke tænkte på dampspæren ved alle mine spots, selvom det blev nævnt flere gange. Efter at jeg selv har undersøgt dampspæren opppe ved en af spotskasserne, fandt jeg ud af at der ikke var brugt noget til at tætne den omkring kassen.
Kan det passe at en tæt dampspære omkring spots er mindre vigtigt en ude ved loftskanterne? og hvis der er en gældende lov fra 2005 omkring dette vil jeg gerne høre om det.
Tilsvarende kan sådan en fugemasse holde, vil den ikke blive mør på længere sigt?
Er der tilstrækkeligt med isolering over spotsene?
Ved der er strenge krav iflg ny byggeregler, men hvordan er jeg stillet med et hus fra 2005?
Thomas, Aalborg (05-05-2010)
|
Svar:
Mht. udbedring af dampspærre så går jeg ud fra at man ikke har adgang til at løfte isoleringen fra oversiden.
Derfor kan det godt undre hvordan du vil undersøge og tætne i resten af huset.
Mht. spotsene så er det på en måde ikke så vigtigt med tætningen. Hvis spotsene et tændt hovedparten af tiden vil temperaturen altid være relativt høj og der opstår ikke kondens.
Men bortset fra det så skal boksene naturligvis være tætnet korrekt.
Hvis du er ejeren og bygherren af huset og det er det 5 årige eftersyn der er blevet foretaget er det dig der skal tage initiativet og påklage de mangler du måtte mene der er.
Per Øhm, Lem (05-05-2010)
|
Svar:
Ja der er ikke mulighed for at komme op i tagkonstruktionen, derfor er vi også lidt emsige med at der ikke skal ligge og ulme noget som vi ikke kan kontrollere.
Udbedring: Har før snakket med tømre og entreprenør, og det var på tale at pille hele loftet ned for at lave ny dampspærre. Vi mente så der var behov for ekspert vurdering for at få tingene på plads, da vi blev lidt uenige, efter den første mislykket lappeløsning, og også for at kontrollere for andet end utæt dampspærre som kunne være skyld i . Han kommer så op med den her løsning, hvor liste loftets første to brædder bliver pillet ned i siderne, og så skal de ved gavlerne fjerne listen og løsne dampspærren fra muren og fylde fugemasse mellem dampspærre og mur, altsammen igennem en loftssprække på ca 5mm.
Hvis en spotskasse er utæt er der stor sandsynlighed for at de resterende 19 er lavet på tilsvarende måde. så jeg ser ikke et behov for at undersøge flere, synes bare det lyder forkert i mine øre at dampspærren ikke "skal" tætnes ved spots(byggeregel). Vi kan se på væggen udfra en af spotsene at der er kommet vand ned, og det skyldes ikke kabler som er ført igennem. Derfor er vi lidt nervøse for om vi efter fugemekka ikke kan se på væggene,men har et igt "undertag" hvor vandet løber på dampspærren.
Vi blev enig med entreprenøren om at eksperten skulle komme med den rigtige vurdering/løsning, så ham har vi kontaktet. Nu er jeg så bare i tvivl om den løsning som ingeniøren/ekspert er kommet frem til + en tømre i familien der synes løsningen er fusk(ved godt alle har hver deres mening).
Vi vil godt garantere os i fremtiden, så synes den rigtige løsning er at pille loftet ned og sætte ny dampspære i, på den rigtige måde. Som jeg forstår dig, så er der ingen lovkrav om at dampspæren skal være tæt ved spots?
Thomas, Aalborg (05-05-2010)
|
Svar:
Joe, der skjal nok være nogle krav til dampspærre rundt spots. Men jeg kender dem bare ikke.
Så var der eksperten. Vat det en uvildig ekspert. Hvem betalte vedkommende, Dig eller håndværkererne.
For mig lyder det som om håndværkerne forsøger at slippe så nemt som muligt. (Som altid når det gælder udbedring af fejl hos engangskunder)
Når der nu er skabt berettiget tvivl om dampspærrens beskaffenhed så bør du måske springe for aftalen.
Lav et kompromis med håndværkerne om at alle lofter skal ned. Du betaler nedtagning og genmontering såfremt der er rum uden fejl. Håndværkerne betaler de rum hvor der er fejl.
Hvis håndværkerne ikke tør indgåsådan en aftale er der jo nok en grund til det.
Per Øhm, Lem (05-05-2010)
|
Svar:
Det skulle være en uvildig, vi betalte begge den halve hyre. Enig i din betragtning af håndværker.
Lyder fornuftigt, vi har været der hvor entreprenøren ville pille loftet ned, som bliver både stue og køkkenalrum da det hænger sammen, men han ville ikke genmontere spots eller erstatte anden belysning. Derfor fik vi en uvildig vurdering, som ender med at være en ringere løsning. Vi prøver noget i den retning som du foreslår.
Mange tak for dine kommentare.
Thomas, Aalborg (05-05-2010)
|
Svar:
Hej
Man bruger blandt andet safe-box for at lave en tæt samling i loftet.
Kablerne føres tæt ind i plastkassen og der monteres plastlåg der ligger plant med forskallingen.
Dampspærren fuges mod låget og loftet sættes op så dampspærren trykkes mod kassen.
Hvis luften kan trænge gennem spot og videre ud i isoleringen er det ikke lavet korrekt - men det er nok små mængder luft der kommer den vej.
http://www.unelco.dk
ths, esbjerg (05-05-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg er ved at få renoveret min gamle flisebelagt indkørsel samt støttemur og kældertrappe med herregårdsfliser, markro kantblokke samt færdigestøbte betontrin.
Mit, 1 spørgsmåler er hvordan sikrer jeg at fliserne ikke skrider ud langs min kørselretning mod min nabohæk ( ca. 4 m. bred indkørsel) Jeg tænker at lægge jordig beton under den yderste fliserække, men hvordybt og bredt skal understøbningen være og hvordan er fremgangsmåden lettest?
Mit, 2 spørgsmåler hvormeget fliselim skal der benyttes til at lime kantblokkene sammen, skal der lim på alle fladerne (lodret som vandret) så muren bliver hermetisk limtæt, dog uden at svine synlige samling og betonfladen til. Støttemuren og trappevanger er ca. 80 cm høj.
Hans Kristian, Region Hovedstaden (04-05-2010)
|
Svar:
http://www.ibf.dk
Du finder ovennævnte hjemmeside, IBF. Der står det meste.
Frank Donnebjerg, Esbjerg (04-05-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej Viggo Sommer
Tusind tak for hurtigt svar.
Nu er det sådan, at jeg stillede mit spørgsmål lidt neutralt. Jeg har faktisk et lamelopbygget plankegulv - ask. Det er lagt for et 1/2 år siden. Det har fået revner. Leverandøren hævder, at det er almindeligt forekommende med den kolde vinter vi har haft pga. lav luftighed. Da jeg fik fat i et hygrometer i februar viste det 45. Nu står den på 58. Da leverandøren var her i går viste hans medbragte hygrometer 35 og hævder dermed at der må have været en luftighed på under 25 i vinter og derfor revnerne. Revnerne kan udbedres ved at hælde varm voks i dem, så de bliver tætte. Hvad mener du om det? Et enkelt sted ved en revne har lamellen løsnet sig, så det skal limes igen.
Hvad ville du gøre i mit sted.
På forhånd tak for svar.
Ulla
Hvad synes du, jeg skal stille op???
Ulla Dinesen, Odense (28-04-2010)
|
Svar:
Jeg ville være lidt kritisk med hvad jeg læser på Byggeri.dk. :o)
Luftighed under nul???
Vandbaseret urealimm???
Skævvokset grantræ???
Vask i vand og eddikesyre???
Gulvtidende???
Viggo Sommer, Århus = 1/3 af de nattergale.
Viggo S., Århus (28-04-2010)
|
Svar:
Men bortset fra det.
Revner i mellem brædderne eller i brædderne.
Det lyder som imellem og det skal der jo komme.
Om sommeren er luftigheden høj og brædderne fylder mest,(er bredest) om vinteren når du fyrer i kakkelovnen falder luftigheden og brædderne bliver bliver lidt smaldere.
Alle gulvbrædder gør sådan, naturligvis. I større eller mindre grad. Nogle træsorter er mere stabile end andre. Jo blødere træ jo mindre stabilitet. Fyr, ask og andre nordiske træsorter hører til i den bløde ende. Hårdttræ som teak, maghony og azobè er særdeles stabile.
Bortset fra at den løse lamel skal repareres skal du ikke gøre andet end at acceptere at træ engang har stået og vokset ude i skoven og at det arbejder lidt i takt med temperatur og luftighed.
Og iøvrigt fornøje dig over at du kan gå på et trægulv hver eneste dag. (Og at revnerne ikke er så store at små børn falder i dem :o))
Viggo S. Rasmussen, Århus (28-04-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg har hørt, at der kan opstå revner i et trægulv (lamelopbygget) pga. for lav luftighed.
Kan I bekræfte det? Og i så fald hvad kan man gøre og findes der noget beskrevet om emnet
På forhånd tak for hjælpen
Ulla Dinesen, Odense (27-04-2010)
|
Svar:
Det er ganske rigtigt.
Det sker i nogle tilfælde hvor luftigheden kommer under nul.
Problemet er størst i de gulvtyper hvor der er anvendt vandbaseret urealim sammen med skævvokset grantræ idet lamellerne har en tilbøjelig til at separere.
Det er svært at gøre noget ved fordi fejlen jo nærmest er indbygget i produktet. Dog har det en beskeden virkning at vaske gulvet med en blanding af vand og eddikesyre.
Dit problem er heldigvis sjældent forekommende, men for år tilbage var det beskrevet i Gulvtidende, som er trægulvbranchens medlemsblad.
Viggo Sommer, Århus (27-04-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Bare for at være helt sikker. Nyt badeværelse på 1.sal. Er det korrekt at der er ig zone IKKE skal være vådrumsmembran (blot 2 lag vådrumsgips i mit tilfælde), hvorimod at våd zonen (bruseniche samt gulv+10cm opad vægge) skal have membran (i mit tilfælde vinyl).
Thomas, Midtjylland (26-04-2010)
|
Svar:
du bliver nødt til at bruge hvad du skal bruge det til, for hvis det er med bad og ikke kun toilet er dette vådzone...
jimmy, Århus (27-04-2010)
|
Svar:
samt at hvis rummet er under 6 m2 skal hele skidtet have vådrumsmembran...
mureren, midtjylland (27-04-2010)
|
Svar:
At der skal bruges vådrumsmembran i vådzonen er jeg ikke i tvivl om. At afgøre hvorhenne vådzonen går er rimeligt godt beskrevet, men jeg synes ikke det fremgår særligt godt om det kræver membran udenfor vådzonen dvs. i den ige zone?
Thomas, Midtjylland (27-04-2010)
|
Svar:
Til mureren. I den anvisning jeg har hentet fra http://www.gyproc.dk står der at hele rummet er at betragte som vådrum hvis det enten er under 1,30m bredt eller under 3,25 m2
Thomas, Midtjylland (27-04-2010)
|
Svar:
1,3 og 3,25 er korrekt.
giraffen, kbh (27-04-2010)
|
Svar:
Der er IKKE krav til vådrumsmenbran med mindre konstruktionen er
lavet af organiske materialer som f.eks træ.
Læs SBI anvisning Byg og By 200, før man begynder at kloge den
for meget tak.... :-)
At det selvfølgelig altid er en rigtig god ide, skal vi ikke
være uenig om, men det gør det altså ikke til et lovkrav!
Hilsner
Bygningskonstruktøren
Bygningskonstruktøren, København (03-05-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Vi har fået lavet en udstue med en ret høj sokkel hele vejen rundt på ca. 80 cm. Denne sokkel er muret op, men problemet er at den stadig er meget ig og der er hvide skjolder inden for på muren som virker lidt lodden. Er dette svamp eller kalkudtrækninger af muren. Og hvad kan vi gøre ved situationen. Vi vil jo gerne have malet denne mur.
Pernille Jeppesen, 5672 (23-04-2010)
|
Svar:
Mon ikke det er en hulmur - med isoleringg i?
Hvis der er hvide skjolder på indersiden er det såkaldt salpeterudslag som fremkommer bla. når muren opmures eller ikke har været afdækket i regnvejr.
Måske trænger der ned i muren fra de ovenpåstående glaspartier.
Hvis murværket virker loddent indvendigt er det fordi der er brugt mursten med pels :o)
Nej, der skal flere oplysninger til, særligt hvornår muren er bygget og hvordan den er afdækket på oversiden. (Zink eller andet der leder regnvand fra vinduerne væk fra murens overside???)
Erik Petersen, Solbjerg (23-04-2010)
|
Svar:
Ja måske havde jeg ikke nok oplysninger...
Muren er ikke hulmur. Den er bygget op af legablokke og derefter vandskuret. Den er lavet for godt et år siden og vi mener at den under normale omstændigheder burde være tør.
Der er ingen afledning af vandet fra glaspartiet.
Håber det kan hjælpe lidt.
Pernille Jeppesen, 5672 (24-04-2010)
|
Svar:
Ja Lecamuren er udtørret forlængst.
Der er flere muligheder.
1. Hvis regnvand driver fra vinduerne og ned på udvendig side af muren kan der trække ind i bygningen.
Der skal ubetinget være en afdækning oven på muren som leder vandet bort fra muren. En såkaldt sålbænk eller en zinkafdækning eller lign.
Der skal osse fuges under vinduerne, mellem sålbænk og underside karm.
2. Fugten på indv. side af væggen kan være kondens som hidrører fra for høj luftighed eller lav temperatur sammenholdt med at Lecavæggen måske ikke isolerer godt nok.
3. Hvis udestuen er uopvarmet er der næsten garanti for kondens.
Erik Petersen, Solbjerg (24-04-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Hej.
Iflg. HARDI-plank's anvisning (principskitser), skal der være min. 50 mm fra nederste vandrette HARDI-planke på en gavl (på klink)til f.eks. en udestue med fladt tag. IVAR-plank viser ikke denne detalje.
Jeg kan kun opnå 10 mm afstand. Derfor er spørgsmålet: hvor følsom er HARDI-plank overfor direkte vand og ?
Håber der er nogen der erfaringer fra "det virkelige liv".
Ib, Aabybro (17-04-2010)
|
Svar:
Det har med tilstrækkelig ventilation af hulrummet bag "Klinkbeklædningen" at gøre.
10mm er generelt for lidt. Der er en vis risiko for at der sker tilstopning el. lign.
Hvis det kun er en lille del af beklædningen der ikke bliver ordentlig ventileret er det ikke det store problem.
Ellers må der laves alternative løsninger.
F.eks ventilationsriste fra forsiden af beklædningen.
Eller ventilationssprække mellem nederste og næstnederste bræt.
Der skal nok være flere løsninger
Torben Hundslev, Vejle (17-04-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Jeg er igang med at renovere et værelse på 1. sal Det ligger ud mod endegavlen af huset og havde tapet på væggen. Da jeg fjernede tapetet var der flere steder mørke pletter oppe og langs kanterne. Jeg har forhørt mig lidt omkring og fået at vide det formentligt kunne stamme fra kondens pga. en for kold ydervæg. Nu har jeg fjernet pletterne med Rodanol.
Hvad kan jeg gøre for det ikke sker igen. Er jeg tvunget ud i en hulmurs isolering eller kan man beklæde væggen inde fra på nogen måde ???
Henrik, Aalborg (12-04-2010)
|
Svar:
Isolering skal der til. Om du hulmursisolerer eller isolerer indvendigt er en smagssag.
Jan Hoffmann, Odense (12-04-2010)
|
Svar:
Hvis dit hus ikke allerede er hulmursisoleret, kan det kun gå for langsomt...
En hulrumsisolering vil mange gange være tjent hjem på et par år eller 3. Derefter er det bare at nyde besparelsen mange år frem.
Desuden er løsningen jo "usynlig", da den ikke ændrer på facade eller rums udseende nævneværdigt.
Henrik C, København S (13-04-2010)
|
|
|
Svar på dette spørgsmål » |
Spørgsmål:
Vi er 6 lejligheder i et bevaringsværdigt hus fra 1850. huset er grundmuret og der er intet fundament. der har været oversvømmelse på vejen og nu står en højt i murerne - op til 2 meter over jordniveau. der er afskalninger af puds, silikat"blomster" og salt udtræninger flere steder og murstenene forvitre.
vi har fået lavet et effektivt omfangsdræn, men fravalgt at indskyde pap/stål i soklen da flere teknikere siger, at det vil være risikabelt da huset har sætningsrevner.
Vi har fået foreslået, at skifte yderste lag mursten med nye (3 - lags mur) disse skal så stå på noget spærrende, så man hindre at pudset falder af.
- hvad vil det have af konsekvens for en i muren
- vil de nederste lejligheder opleve øget i murerne, da de nye sten sikkert bliver tættere.
en anden ting er, at hvis vi får skiftet stenene i en del af facaden er der stadig de indvendige mure, og muren der hvor afskalning ikke forekommer, men hvor der er noget .
Skal vi her bruge kemi - vandex og sika har et produkt - og hvilket er bedst. har i erfaringer og referencer man kan stole på.
hilsen
BO
Bo Echwald, Klampenborg (12-04-2010)
|
Svar:
Når man bor i et hus af bevaringsmæssig art og er 6 bo-sammen-enheder til at betale så bør man have en husarkitekt. Som man har tillid til.
Den type konstruktioner du omtaler er så specielle at de kræver ekspertviden. Måske kan Nationalmusæet hjælpe eller yde konsulentbistand
Hans Holst, ribe (12-04-2010)
|
|
|
|
|
|
