Isolering guiden

Jeg skyder lige lidt fra hoften.
Jeg er ret sikker på at det IKKE er økonomisk forsvarligt.
Besparelsen kan kun opnås såfremt varmeafgivelsen sker til områder hvor der ikke er opvarmet. Altså udendørs, i trappeopgang og evt. kælder.
Hvorfor skal I ind i den enkelte lejlighed?
Den v arme der afgives fra de varme vandrør medvirker jo til rumopvarmningen - i fyringssæsonnen.
Der kan være andre grunde til at isolerer rør, f.eks kondens fra koldttvandsrørene.

Hvis der (måske) skal være økonomi i foretagenet tror jeg at I skal konsentrere jer om rørføring i ovennævnte områder.
Prøv at kontakte et VVS-firma med speciale i rørisolering.

@Lasse Høst: Tak for input!

Varmtvandsstigrørene går op gennem de enkelte lejligheder i hhv. køkkener og badeværelser. Isoleringen af disse rør ville således skulle udføres et stykke ad gangen inde i hver enkelt lejlighed.

Det er netop varmeafgivelsen om sommeren, der har født ideen; et 60gr varmt rør, der står og varmer, når der er 30gr udenfor....

Jeg er lodret uening med Lasse.
Tilbagebetalingstiden på rørisolering vil med stor sandsynlighed være mindre end 5 år.
Måske endda endnu mindre.
Prøv f.eks. at checke en hjemmeside som www.byggeriogenergi.dk
Her vil du se at at ved statistikken over energimærkerapporter er den største andel af realiserbare besparelser angivet ved varmeanlægget og rørisolering

Jeg kan ikke finde noget om vandrørsisolering eller energimærkerapporter på omtalte site.
Og såfremt stigrørene i ovennævnte spørgsmål alligevel er fremført i opvarmede områder er der kun en beskeden besparrelse. Nemlig i sommerperioden.
Der kan som sagt være komfortfordele, heriblant begrænsning af kondens.

Lasse - det er måske heller ikke verden mest tilgængelige hjemmeside.
Men så prøv at se her :
http://www.energitjenesten.dk
Der er ingen tvivl om at isolering af rør betaler sig. Og tilbagebetalingstiden er endda meget kort.

Tak for det.
Men forudsætningerne er jo som skrevet står:
"... efterisolering af et 21 mm varmerør med rørskål. I tabellerne er temperaturen i røret 50°C, omgivelsernes temperatur er 10°C (uisoleret rum), olieprisen er 8,00 kr/l og kedlens virkningsgrad er sat til 85%."

Det er der jo lige præcis ikke tale om her. Det er derfor jeg mit første indlæg skriver at det, (formodentligt) ikke er økonomisk rentabelt at isolerer varmtvandsrør i opvarmede rum.

Der er jo ikke noget varmetab fra varmtvandsrør i fyringssæsonnen. Om varmen i boligen kommer fra radiatorene eller fra vandrørene kan være hip som hap. Det er fjernvarme enheden i kælderen der leverer kalorierne.

Derimod er det kollosalt forsvarligt at spare på det varme vand. :o)

Lasse
Den går altså ikke !
Der er et utilsigtet og ikke styrbart varmetab.
Det kan godt være, at du mener varmetabet ikke er betydeligt, og det kan også godt vare at tilbagebetalingstiden bliver længere - men det er uden tvivl rentabelt.
Densuden så er der jo også lige reglerne i DS452 Norm for termisk isolering af tekniske installationer.
Hvis normen skal overholdes, så er der jo slet ingen tvivl om at rørene skal isoleres.
Men prøv evt. også Rockwools hjemmeside. Der er et lille program hvor beregninsforudsætninger kan indsættes.

Hej
Der skal altid 2 lag vådrumsgips i et badeværelse, men det kan du jo så bare montere udenpå din varmvæg.
Du må ikke lave skjulte samlinger og det er for øvrigt også en rigtig dårlig ide.
Der findes masser af muligheder med færdige lemme til indbygning i gipsvægge o.l.
Principielt er der et problem, med at man laver en tæt (vådrumssikring o.l.)forsatsvæg op mod en kældervæg, men det kan jo nok ikke undgåes.

Hvorfor ikke bare et hul i jorden fyldt op med store sten og sand?

Det kan aldrig nogensinde svare sig.
For det første er det alt for besværligt. Og for dyrt. Og arbejdet er osse ret kedeligt.
Men dit væsentligste problem er at du, som ikke-fagmand, GDS-er eller amatør, :o), ikke kan støbe en betontank som vil være tæt.

Derimod skal du finde en passende tank som du kan putte ned i jorden.

Fordi der jo ikke er plads i brønden til noget regnvand.
Med al det sten og sand. Mand

Hej igen.

Så er problemet løst ved hjælp af en 1 kubikmeter plastbeholder som bliver placeret over på jorden. Et lidt nemmere løsning.
Mvh

Kommer jo an på hvad de består af, og hvor meget plads du har ?

www.koludabyg.dk

Hej igen,

Jeg har ret meget plads ca. 40 cm, men vil gerne hænge en radiator udenpå. Så jeg tænker at lave en 20 cm bred "isoleringskasse". Har læst lidt om papiruld/pads som ikke skulle kræve en dampspærre. Har I erfaringer med det?
Brystningerne er hele bare, altså pudset mur med maling på.

Vh Finn

Nej, har ikke selv brugt papirulden hverken i granulat eller som bats.

Jeg ville opsætte en let væg med en 200mm isolering, dampspærre, 12-15 krydsfiner og herefter 1 lag gips.

www.koludabyg.dk

Isoleringstykkelsen har ikke noget med frostsikring at gøre.
Det handler mere om hvor meget varmeudgiften må være. Men mindst 100mm skal der nok til.
Du kan skrue nogle trærekler fast på containeren, isolering imellem og slut af med vindpap og beklædning.
Indvendigt kan du beklæde direkte på stålpladerne. Som jo princiåpielt er dampspærrende og derfor er det ikke nødvendigt med plast-dampspærre.
(Hvis du er smart limer du beklædningen på stålpladerne.Der er masser af materiale på Google om emnet.

prøv istedet www.servial.dk
der kan de levere lige den container du har brug for...
enkelt, dobbelt isoleret, lydtæt eller....

Hvorfor vil du i det hele taget isolerer den?
Der er godtnok en vis risiko for kondens, men primært hvis du rejser til kolde områder hvor du vil opvarme bilen.
Hvid du tager til troperne tror jeg ikke der vil blive problemer. Der vil måske opstå kondens, men på ydersiden af karrosseripladerne. Fordi de er dampspærrende.

Du bør finde et familiemedlem eller andre som kan rådgive dig lidt. Eller tag ud i kolonihaveforeningen her i weekenden og snak lidt med formanden eller folk i almindelighed. Altid godt.
Det betyder måske ikke så meget at der er vand i krybekælderen, bare det forsvinder igen og der er god ventilation.
Det omtalte dræn har jeg ikke meget fidus til. Der er jo osse regnvand i jorden i ca. samme niveau som det synlige vand under huset. Det svarer lidt til at lægge dræn rundt om en sø, vandet forsvinder jo ikke af den grund.
Under alle omstændigheder vil pengene ikke være spildt. Der kan vel stadigvæk dyrkes kartofler og jordbær på grunden.
Du bør naturligvis heller ikke tage beslutninger udelukkende på grundlag af mit svar.
Hvilken kolonihaveforening er det iøvrigt?

Mange tak for dit hurtige,og overraskende svar.Der er også noget andet,som bekymre mig lidt,huset ligger nærmest nede i en dal,dvs at alt regnvand løber lige mod huset,kan dette ikke være et problem,mht råd og svamp.

-Hvis der er råd/svamp vil jeg så altid kunne lugte dette?For der lugter slet ikke i krybekælderen?
-Selv om,det er et træhus,bygget i 1967,kan det så passe,at det stadig godt,kan være iorden,af den grund,selvom det må have ligget i vand rigtig mange gange,pga af hældningen af grunden?
-Du mener altså ikke,at huset kan nå at trække fugt,i den tid,vandet ligger i krybekælderen,så længe det blot forsvinder igen?Kan der ikke godt,trække fugt op igennem et fundament,og videre op i vægge og gulve?

Mange tak for din hjælp:)

Jamen det er da ikke den bedste beliggenhed.
Men du kan jo osse bygge et træhus på pæle i en sø. Det sker der ikke noget ved bare det blæser ind under huset.
Men det er selvfølgelig klart at hvis der er konstant fugtpåvirkning af træværket vil der gå råd og svamp i det.
Man kan nogen gange lugte om der er svamp i en lukket kælder, men næppe i en godt ventileret krybekælder.
Ja, hvis huset er bygget i 1967 og det stadig væk ligger der må det vel passe.
Hvis der er indlagt fugtspærre, (tagpap), oven på fundamenterne og under nederste træbjælker så trækker der ikke fugt op i huset. Den vej.
Men det er jo nok ikke det eneste hus hvorunder der ligger vandpytter.
Du skal helt klart ud og snakke med folk og høre om deres erfaringer med at have have på mosebund.

Tak;)

Dampspærren kan godt være påvirket af varmen.
Du bør ihvertfald krave af forsikringsselskabet at det undersøges, evt. ved trykprøvning.