Udover naturen er også menneskene af en særlig støbning, og på østkysten, lidt nord for Ballen, ligger en bygning, der symboliserer den visionære iværksætterånd, der præger øen i disse år. På en strandeng ligger to sammenhængende læn-gehuse med en karakteristisk profil, der indpasser sig fint i det blødt kuperede landskab.

Bygningsanlægget virker nærmest svævende, og den præcise formgivning er en flot kontrast til engens græsflade, der støder helt op til bygningen. Samsø Energiakademi er en bygning, der beriger stedet, og som, i kraft af sin arkitektoniske konsekvens, er blevet et meget helstøbt center for vedvarende energi. En klassiker i al enkelhed.

Energiø
I 1997 udnævnte Energi – og Miljøministeriet Samsø som ’Danmarks vedvarende Energiø’. Målsætningen var, at Samsø skulle blive selvforsynende inden for et årti ved at bruge vedvarende energi. Det ambitiøse mål er nu nået, og Samsø er blevet et forbillede, som inspirerer forskere fra hele verden. Tv-stationerne BBC og amerikanske CBS har lavet indslag fra øen, og kinesisk fjernsyn har sendt til 18 mio. seere.

Samsø er i dag selvforsynende med el, der kommer fra 11 store landplacerede vindmøller og 10 havmøller samt tre var-meværker med halm som energi og endeligt et varmeværk med solvarme og flis. Projektet har stor folkelig opbakning, og det betyder f.eks., at private har solfangere på taget, og at landmænd bruger rapsolie i stedet for diesel i traktorerne.

Energiakademiet er et samlingspunkt for hele visionen og rummer ud over administration også undervisningsfaciliteter og udstillingsrum. Bygherre på projektet er Samsø Energiakademi med Søren Hermansen som daglig leder, og projektet er bl.a. støttet af Realdania. Arkitema har været totalrådgiver, og Tækker Rådgivende Ingeniører A/S har foretaget beregningerne.

Naivitetens nødvendighed
Bygningsanlægget er opført i fagentrepriser primært af lokale håndværkere ,og to samsingske firmaer har samarbejdet om-kring tømrerentreprisen, som har været den største entreprise. Huset blev officielt indviet i maj 2007 og modtager forskere, fagturister, skoleelever og politikere fra hele verden.

Selvom Energiakademiet har været en forholdsvis beskeden opgave for Arkitema, er det tydeligt, at arkitekterne har været dybt personligt engageret i projektet. Arkitekt maa og indehaver Thomas Carstens har haft det overordnede ansvar:

’Det har været en meget positiv oplevelse at samarbejde med bygherren og samsingerne i det hele taget. Samsø virker som et visionært øsamfund, der nærmest kun består af ildsjæle - og det er en imponerende bedrift, at Danmarks mindste kommu-ne kan gå forrest indenfor alternativ energi. Da de - for bare 10 år siden - besluttede at blive selvforsynende, kunne det virke som en naiv tanke, men en vis naivitet er nødvendig for at kunne generere banebrydende ideer og efterfølgende skabe store resultater. En tro på at man kan gennemføre det umulige. Det mål, de i fællesskab har nået, har givet øens befolkning en stærk selvforståelse. Vi har tegnet en enkel og nutidig bygning, der er et fysisk udtryk for denne nye selvtillid. Et akademi, der rækker hånden frem til ligesindede verden over og inviterer indenfor.’

Lars Kvist, miljøleder hos Arkitema, har været med i hele processen, og han fortæller: ’Da vi i 2002 havde fået tildelt opga-ven, var vi på Samsø for at besigtige tre forskellige grunde. Den ene lå i en bymæssig kontekst ved Tranebjerg, men den mest attraktive lokalitet var ubetinget et naturskønt område lidt nord for Ballen. Begejstringen var mærkbar, da vi gik rundt og besigtigede den lave strandeng flankeret af det flotte langstrakte rønnebærhegn og med det bløde bakkedrag mod vest. Her var der basis for en bygning i harmoni med det omgivende landskab og med en flot beliggenhed i forhold til kystlinjen. Byg-herren var mere skeptisk, og byggeudvalget udtrykte bl.a. bekymring for grundvandets høje niveau på stedet og eventuelle oversvømmelser på det lavtliggende engområde. Fuldt forståeligt, men heldigvis noget, som kunne løses i projekteringen.’

To forskudte længer
’ Nu var grunden valgt, og vores opgave var herefter at lave et design, som dels opfyldte bygherrens krav, og som kunne tiltrække sponsorer til projektet. Derudover var det vigtigt for os at designe en bygning, som i sit udtryk harmonerede med landskabet og den folkelige opbakning, som ligger til grund for hele Energiø-projektet. Ikke et futuristisk fremmedlegeme, men en arkitektur som i bund og grund var inspireret af de enkle længehuse, som er markante og karakteristiske elementer i landdistrikterne. På stedet ligger der også to små sommerhuse med en forholdsvis stejl taghældning, og de bidrog også med inspiration til vores udformning af bygningsanlægget.’

’Selve husets plan består af to længer, der ligger forskudt i forhold til hinanden. Dermed opstår der et stort fællesrum på tværs i bygningens centrale del, og samtidig defineres der nogle klare uderum, som giver læ for vinden. Længerne ligger øst/vest, som traditionen byder og understreger landskabets glidende bevægelse fra bakke til kyst.’

’Vi havde ikke fået noget præcist program at arbejde ud fra og var i princippet frit stillet med hensyn til husets indre ud-formning. Vores erfaring sagde os, at interiøret skulle være fleksibelt, åbent og med en god akustik. Huset er derfor indrettet med fokus på at gøre de 650 m2 etageareal så multianvendelige som muligt. Bygherren var mest stemt for cellekontorer, men et besøg på vores tegnestue i Århus overbeviste dem om, at storrum sagtens kan fungere uden problemer. Udstrakt brug af træbeton er med til at gøre efterklangstiden behagelig kort - og dermed bygningen akustisk velfungerende. Den åbne struktur i interiøret er blevet opdelt med tre murede kerner, der indeholder sekundære funktioner, og som rummer møde-rum/undervisning i første sals niveau.’

Let konstruktion
Huset er hævet 70 cm over terræn, og der er ikke noget randfundament. Som bærende og stabiliserende skelet er rejst stabi-liserende limtræsrammer monteret på betondragere, der hviler på 18 m lange funderingspæle. Imellem limtræsrammerne er monteret energilette, præfabrikerede højisolerede bygningsdele. I længernes midte er placeret tre murede kerner med toilet-ter og andre sekundære funktioner. En norsk undersøgelse har vist, at man ved bevidst at udnytte de tunge bygningsmateria-lers termiske masse til at akkumulere, magasinere og afgive varme over et døgnforløb, vil det kunne reducere energibehovet til ventilation/klimatisering med op til 20 %. Forudsat selvfølgelig at kuldebroer minimeres.

Zinkbeklædningen af tage, gavle og dele af facaden er en meget væsentlig del af husets arkitektoniske udtryk. De for-holdsvis stejle tagflader har en hældning på 52 grader og afsluttes i kippen af langsgående ovenlys, der også fungerer som aftræk for naturlig ventilation. Huset var fra begyndelsen tænkt med et metaltag, og arkitekterne valgte et forholdsvis nyt produkt fra Rheinzink, som har en karakteristisk trappeformet struktur. Det er baseret på et nyt montagesystem, hvor præcist præfabrikerede profiler monteres med skjult fastgørelse. Virkningen er forbløffende flot, og taget får en meget dynamisk overflade, der ændrer sig alt efter synsvinkel og tidspunkt på dagen.

Hovedgård Blikkenslagerforretning ApS har udført det præcise og ganske omfattende arbejde, og indehaver Peter Drejer siger: ’ Vores opgave har primært bestået af zinkbeklædning af tagflader og gavle samt delvis beklædning af facader. Alt zinkarbejdet på sagen er udført i lysegrå forpatineret Rheinzink. Det har været en spændende opgave med mange udfordrin-ger, og vi har haft tre blikkenslagere på sagen. Rheinzink Quick Step er et forholdsvis nyt produkt på det danske marked ,og det har krævet skærpet opmærksomhed at bygge det sammen med de danske traditioner og arkitektens ideer med projektet. Vi har monteret 490 styk tagelementer, hvoraf de 140 var med integrerede termi og solar solfangere.’

Gode erfaringer
Byggeleder Birgitte Fallesen, Tækker Rådgivende Ingeniører, er glad for de erfaringer, som byggeriet har givet: ’Energimæs-sigt er huset opført efter de tidligere energibestemmelser, og kravet var, at byggeriet kun måtte bruge 75 % af gældende krav. Det var samtidig et mål, at byggeriet skulle opføres, således at det kunne overholde energiklasse 2 i det nuværende reglement. Det medførte en stor del pionerarbejde, og vi brugte en del tid på at tilegne os viden om det nye reglement.’

’Kassettesystemet med de mere eller mindre færdige elementer var en stor fordel under byggeriet. Tømrerne kunne stå på eget værksted og forberede elementer, og på pladsen kunne hovedstrukturen hurtigt stilles op og huset lukkes. De primære materialer i elementerne er træ, papirisolering og OSB-plader. De indvendige overflader består af douglasgulve samt pudset mur, gips og træbeton på vægge og lofter. Føringsveje for diverse kabler var tænkt ind i kassetterne fra starten, og selvom huset er proppet med teknik, er det ikke noget, som springer i øjnene. Det var også interessant at lave så velisolerede kon-struktioner. De svarer egentlig til, hvad vi ser i passivhuse i dag,’ slutter Birgitte Fallesen.