7/30/2010 
Tilbage til Organisationer forside »
Raadvad -Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

Raadvad - Nordisk Center til Bevarelse af håndværk
Raadvad 40
2800 Lyngby
Tlf. 45 80 79 08
www.raadvad.dk


To større forskningsprojekter i gang: Maling på udvendigt træ og bevaring af vinduer.

Af Arne Høi, arkitekt maa, Raadvad-Centeret.

Raadvad-Centeret ligger i den gamle knivfabrik i Raadvad, der er et af de fredede industrianlæg langs Mølleen nord for København. Den gamle fabrik danner i dag en god og velfungerende ramme omkring Raadvad-Centerets aktiviteter. I de gamle bygninger er der nu indrettet kursuslokaler, udstillingshal, værksteder og kontorer.
I selve Raadvad findes også en række private håndværksvirksomheder, der igennem deres arbejde er med til at styrke det faglige miljø omkring Centerets arbejde. Herudover samarbejder Raadvad-Centeret med mange andre håndværksfirmaer, håndværkere, institutioner, myndigheder og personer over hele landet.
Bag Raadvad-Centeret står By- og Boligministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Kulturministeriet, Håndværksrådet, Byfornyelsesrådet, de tekniske skoler i Danmark samt Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.
Raadvad-Centeret arbejder med bygningsbevaring, traditionelle bygningshåndværk, håndværksmetoder og byggematerialer. Dette arbejde sker gennem:

  • Forskning, videnindsamling og dokumentation.
  • Information og rådgivning.
  • Kurser, undervisning og arrangementer for håndværkere, rdgivere og private.
  • Raadvads Bygningssyn.
  • Etablering af faglige netværk i Danmark, Norden og Europa.

Ny viden til byggebranchen
En stor del af Raadvad-Centerets videnindsamling og forskning tager udgangspunkt i praktiske forsøg og erfaringer med de traditionelle håndværksmetoder og byggematerialer som f.eks. kalk, maling, sandsten og jern. Flere af Centerets større forskningsprojekter foregår i samarbejde med danske og udenlandske videncentre og andre forskningsinstitutioner.
For øjeblikket arbejder Raadvad-Centeret på to større forskningsprojekter. Det ene er en kontrolleret afprØvning af en række traditionelle og miljØvenlige malingstyper pÅ udvendigt træ, som testes efter internationale normer og standarder i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut.
Et andet større forskningsprojekt er en videreudvikling af Centerets mangeårige arbejde med bevaring af vinduer. Dette nye projekt indeholder en række beregninger af vinduers varmetab, som Centeret udfører for Energistyrelsen i samarbejde med bl.a. Danmarks Tekniske Universitet og Teknologisk Institut. Et projekt, der allerede har bidraget med ny viden om bevaring og energimssige forbedringer af gamle vinduer. Resultaterne, som i den kommende tid bliver lanceret i en stor landsdækkende kampagne, vil oplyse om de store energimssige fordele, der er forbundet med at bruge koblede rammer eller forsatsvinduer på ældre vinduer fremfor at udskifte disse til nye vinduer med termoruder.

Database - udstillinger - bøger og - publikationer
Resultaterne fra Centerets arbejde benyttes af en lang række professionelle fagfolk men også husejere og andre med interesse for bygningsbevaring gør brug af Centerets erfaringer. Størstedelen af disse erfaringer er tilgængelige på Centerets hjemmeside, der bl.a. indeholder flere hundrede sider med praktiske råd og tekniske anvisninger, der bliver løbende opdateret med de seneste erfaringer og kvalitetsnormer for restaureringsarbejder.
Adressen er www.raadvad.dk, og her kan man også finde en oversigt over de forskellige publikationer om bygningsbevaring i praksis, som Centeret løbende udgiver, oversigt over forhandlere, producenter, små håndværksfag m.m. Har man ikke adgang til internettet, kan man kontakte Centeret telefonisk og få tilsendt materialet mod dækning af udgifterne.
Er man interesseret i at se eksempler på materialer og teknikker i praksis, har Centeret etableret en permanent udstilling i Raadvad, der er åben for grupper efter aftale og hvert tredje år samler Centeret hele restaureringsbranchen til en stor Landsudstilling for håndværk og Bygningsbevaring med en lang række arbejdende værksteder. Sidste gang afholdt i Kastellet, København, med 25.000 besgende gæster.
Endelig er Centeret primus motor i den landsdækkende håndværksuge, hvor der over 100 forskellige steder i landet afholdes arrangementer, som sætter fokus på et særligt emne indenfor bygningsbevaring. I maj 2001 afholdes håndværksugen med emnet Vedligeholdelse og istandsttelse af smede- og støbejern, arrangeret i samarbejde med håndværksforeninger, tekniske forvaltninger, museer, bevaringsforeninger og tekniske skoler over hele landet.

Kurser for hele byggebranchen
Hvis man ønsker at bevare håndværket som andet og mere end museumsgenstande, er det ikke nok at lave værkstedskurser, hvor håndværkere lærer de gamle håndværksteknikker også byggebranchens rådgivere, administratorer m.fl. må have kendskab til traditionelle byggematerialer og håndværksteknikker, hvis disse skal have en fremtid i byggeriet. Derfor udarbejder Raadvad-Centeret hvert år et omfattende kursusprogram, der henvender sig til håndværkere, rådgivere og private husejere m.fl. Kurserne tager udgangspunkt i byggematerialer og fagenes praksis, men alle kurserne indeholder også en teoretisk del, der giver forståelse for materialer og kan være med til at give en holdning til begrebet restaurering.
Det særlige ved en del af Centerets kurser er den tværfaglige sammensætning af både undervisere og deltagere, der oftest består af både håndværkere og rådgivere. Andre kurser er specielt for håndværkere, og disse foregår som værkstedsundervisning under vejledning af dygtige håndværkere, som arbejder med bygningsbevaring til daglig.
Som supplement til de egentlige kurser samler Raadvad-Centeret to-tre gange om året grupper af fagfolk, specialister og producenter til tværfaglige seminarer, der omhandler aktuelle problemer indenfor byggebranchen.
I løbet af de sidste år har flere håndværkere kunnet gennemføre et etårigt efteruddannelsesforløb som restaureringshåndværkere på Raadvad-Centeret. Her får dygtige og erfarne håndværkere mulighed for at videreudvikle og specialisere sig i en del af deres fagområde i samarbejde med Centerets medarbejdere kombineret med en længerevarende praktik/ansttelse på restaureringsværksteder i Danmark og Europa.

Samarbejde og netværk
Gennem projekter, landsdækkende arrangementer og seminarer arbejder Raadvad-Centeret på at etablere kontakt og samarbejde mellem de forskellige organisationer og virksomheder, der beskæftiger sig med håndværk, byggematerialer og bygningsbevaring.
På denne måde har Raadvad-Centeret igennem årene etableret et bredt nationalt netværk, der strækker sig fra de statslige styrelser og bygningstjenester og ministerier, kommunale forvaltninger, museer, håndværkerforeninger, bevaringsforeninger, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer til private værksteder, producenter og tegnestuer.
Centeret har også en række tætte samarbejdspartnere i Norden og har i de sidste år taget initiativ til en række fællesnordiske forsknings- og netværksprojekter bl.a. Nordisk Forum for Bygningskalk og Nordisk Forskerdabase om håndværk og Byggeskik.
Endelig har Centeret et tæt samarbejde med de forskellige restaurerings- og håndværkscentre over hele Europa - et samarbejde, der bl.a. omfatter udveksling af erfaringer, fælles kurser og udveksling/uddannelse af håndværkere.
Det brede samarbejde og netværk er medvirkende til at sikre, at Centerets information og rådgivning er i overensstemmelse med erfaringer fra såvel håndværksfagenes praksis som den nyeste forskningsbaserede viden om bygningsbevaring.

Raadvads Bygningssyn
Det seneste initiativ fra Raadvad-Centeret er etableringen af en bygningssynsordning, der længe har været efterspurgt blandt både husejere og myndigheder. Raadvads Bygningssyn fungerer som en selvstndig økonomisk del af Centeret, men i det daglige arbejde er der tæt samarbejde med Centerets øvrige medarbejdere om udvikling af viden og udveksling af erfaringer.

Et styrket Raadvad-Center
Kulturministeriets rapport om Styrkelse af det gode håndværk, der udkom i december 1998, viste behovet for et styrket Nationalt Videncenter for håndværk og Bygningsbevaring i Danmark.
Efterfølgende gik henholdsvis By- og Boligministeriet, Miljø- og Energiministeriet samt Kulturministeriet sammen om at bidrage til driften af Raadvad-Centeret med et fast årligt beløb. Forbedringen af den faste økonomi giver Centeret mulighed for at videreføre igangværende initiativer, der hidtil har været afhængig af fondsmidler. Men den forbedrede økonomi giver også, sammen med Centerets indtægtsdækkede opgaver og fondsstøtte, Raadvad-Centeret mulighed for at igangsætte mere langsigtede initiativer.
Der er ingen tvivl om, at der er en lang række vigtige opgaver at tage fat på, og Raadvad-Centeret har en række nye initiativer i støbeskeen.
Hvis man vil følge med i Raadvad-Centerets arbejde, kan man kontakte Centeret og få tilsendt et halvrligt nyhedsbrev eller søge oplysninger på www.raadvad.dk.



Traditionel essesmedning i Raadvad Smedie. 11.-20. maj sætter Raadvad-Centeret i samarbejde bl.a. Danske Essesmede fokus på essesmedning i håndværksugen - med åbne værksteder, udstillinger mm. over hele landet.