Af konsulent Kim Tang
De Grønne Kloakentreprenører

De Grønne Kloakentreprenører (DGK) er en forholdsvis ny selvstændig brancheorganisation for autoriserede kloakmestre, som adskiller sig fra de øvrige kloakmesterforeninger ved at have særlig interesse for lavteknologiske spildevandsløsninger og lokal håndtering af regnvand mv., hvor jord og planter indgår i løsningerne.

Denne særlige interesse er afledt af, at initiativtagerne til oprettelsen af foreningen alle var medlemmer af Danske Anlægsgartnere. Denne tætte kontakt til Danske Anlægsgartnere er efter stiftelsen bevaret via et sekretariatsfællesskab og via en samarbejdsaftale, som gør det muligt for medlemmerne af De Grønne Kloakentreprenører at få faglig rådgivning om anlægsgartneriske spørgsmål hos Danske Anlægsgartnere og juridisk rådgivning i Håndværksrådet.

Derudover har foreningen også en samarbejdsaftale med Danmarks Teknologiske Instituts Rørcenter (DTIRC), således at medlemmerne også kan få rådgivning omkring kloaktekniske løsninger, rør osv.

Foreningens målsætning er med henvisning til ovenstående at være en håndsrækning i det daglige arbejde for kloakmesteren samt at fremme hans faglige og økonomiske interesser - herunder en korrekt miljømæssig udnyttelse af faget jf. nedenstående.

Flere former for spildevandsrensning
For af få sat fokus på de lavteknologiske spildevandsløsninger har foreningen udarbejdet og udsendt en folder om spildevandsrensning til amter, kommuner m.fl. De Grønne Kloakentreprenører har med folderen ønsket at tilføre debatten mellem kommunen, som udsteder påbud om forbedret rensning, og den enkelte borger en viden om de forskellige valgmuligheder, der kan være relevante i forbindelse med spildevandsrensning i det åbne land. Folderen beskriver kortfattet: hvordan de forskellige typer renseanlæg fungerer samt fordele og ulemper ved anlæggene, begrænsninger for anvendelsen og økonomien ved både anlæg og drift.

Desuden har det været DGK's intention at afkræfte myterne om, at rodzoneanlæg ikke fungerer om vinteren og ikke kan fjerne fosfor og nitrat. Samt sprede kendskabet til pilerenseanlæg - et nyt lovende alternativ, der i forhold til nedsivningsanlæg og sandfiltre/rodzoneanlæg har den fordel, at det ikke kræver afløb og kan anlægges uden hensyntagen til jordbund og grundvandstand.

Rent grundvand og bedre vandmiljø
Også omkring lokal håndtering af regnvand har DGK via pressemeddelelser og ved udgivelse af en pjece om emnet, som er tilsendt kommuner, grønne guider og grønne fagfolk, forsøgt at skabe interessen for at bruge regnvandet alternativt. Hvilket i øvrigt også de seneste ændringer i Miljøbeskyttelsesloven lægger op til ved at give kommunerne nogle værktøjer til at gøre en aktiv indsats for at sikre mere rent grundvand og forbedre vandmiljøet samtidig med, at der kan opnås besparelser på det kommunale budget. Nøgleordet i denne forbindelse er lokal nedsivning af tag- og overfladevand f.eks. via en faskine til grundvandet.

Som det er i dag bliver størstedelen af regnvandet blandet med det øvrige spildevand i et fælles afløbssystem og ført til et renseanlæg eller via separate rørledninger udledt direkte til vandløb, søer eller havet. Sammenblandingen af rent og beskidt vand i fælles rørsystemer er uheldigt, da det ved kraftige regnskyl ofte betyder en overbelastning af renseanlæggene med dårligere rensning til følge, eller at helt urenset spildevand lukkes direkte ud. Desuden giver det en forhøjet risiko for kælderoversvømmelser, idet store mængder regn i kloakken kan presse vandet tilbage.

Ved at begrænse regnvandet i fælles afløbssystemer kan rensningsanlæggene køre mere stabilt, hvorved kommunen også kan spare på afledningsafgifterne; og hele afløbssystemet kan dimensioneres mindre og udbygninger undgås.

Refundere 40% af tilslutningsbidraget
Ændringerne i Miljøloven giver således kommunerne mulighed for at sikre, at en større del af regnvandet nedsives lokalt. Ved eksisterende byggeri kan lokal nedsivning kun gennemføres ad frivillighedens vej. Som incitament giver den nye lov mulighed for, at kommunerne kan tilbagebetale op til 40% af tilslutningsbidraget. En anden mulighed kunne være, at den enkelte kommune tilbyder grundejerne at få lavet faskiner fra tagnedløb gratis. Hvilket i praktisk kunne gøres ved at indgå et samarbejde med f.eks. en autoriseret kloakmester.

Lokal håndtering af regnvand spænder over mange geografiske niveauer fra det enkelte tag eller den enkelte befæstelse over den enkelte boligblok eller karre til hele bykvarterer - ideer og tekniske løsninger kan findes i den udgivne pjece 'Lokal håndtering af regnvand'. Undervejs i håndteringen er der et væld af muligheder for at udnytte vandet æstetisk, ligesom man også kan vælge at håndtere regnvandet underjordisk i skjulte faskiner.

Når lokal afledning af regnvand planlægges i større skala, opstår nye muligheder for integration af de tekniske infrastrukturer med byens grønne områder. Nedsivningsområder til fælles håndtering af tag- og overfladevand fra større områder kan placeres i naturlige lavninger, hvor de samtidig kan udformes til biologiske og rekreative kerneområder med gode adgangs- og opholdsmuligheder.

I forbindelse med projektering af friarealer, hvor regnvand overvejes anvendt, er det vigtigt at være bevidst om anvendelsen af regnvand. Skal det være mere end et spændende element i/del af anlægget?

Der kan være tale om at infiltrere fra overflader, nedsive fra faskiner, fordampe direkte fra vandoverflader eller via planter, udjævne spidsbelastninger i vandrender, grøfter og bassiner eller genbruge vandet fra bassiner og magasiner.

Pjece om Lokal håndtering af regnvand og folder om Spildevandsrensning i det åbne land kan rekvireres hos De Grønne Kloakentreprenører på tlf. 33 - 860 860.

Vand cirkuleres. Uanset om vandstanden er høj eller lav i bassinet, ser det pænt ud med grus i bunden og store sten. Børnene i området elsker at hoppe fra sten til sten. - Foto: Kim Tang.