Men standarderne udarbejdes af dem, der senere skal bruge dem.

Dansk Standard (DS) er en af de bredest favnende organisationer i det danske samfund. Standarder og standardisering berører virksomheder, myndigheder og forbrugere - for blot at nævne de største grupper af interessenter. Hertil kommer, at DS er Danmarks største certificeringsorgan, som certificerer kvalitetsstyringssystemer, miljøledelsessystemer, produkter og personer.
Organisatorisk er DS en selvejende og almennyttig institution, der er officielt godkendt som det danske standardiseringsorgan. Det vil sige, at det kun er DS, der kan udgive danske standarder. Samtidig er DS det danske medlem af de europæiske og internationale standardiseringsorganisationer CEN, CENELEC, ISO og IEC. Den danske indflydelse på europæiske og internationale standarder går altså altid gennem DS.
En standard er et dokument, som beskriver væsentlige dele af et produkt eller en arbejdsproces. Formålet med standarden er at opnå effektiv produktion, god funktion og sikkerhed samt nemmere samhandel.
Der er over 10.000 standarder i kraft i Danmark. Emnerne er mangfoldige. Der er standarder for gevind, for symboler på tegninger, for udførelse af kemiske analyser, for legetøjssikkerhed, for datatransmission, for kvalitetsstyringssystemer og for termoruders egenskaber.
Alt sammen områder, hvor det er hensigtsmæssigt, at erhvervsliv, myndigheder og det øvrige samfund har en fælles måde at gøre tingene på, en fælles referenceramme. I de seneste 10-15 år har europæisk standardisering fået stærkt stigende betydning, fordi det er ved at indføre de samme europæiske standarder i de enkelte lande, at Det indre Marked er blevet en realitet.

Åbenhed og enighed
Det unikke ved standarderne er, at de udarbejdes af dem, der senere skal bruge dem. DS administrerer og koordinerer arbejdet, der finder sted i en lang række standardiseringsudvalg, hvis medlemmer kommer fra virksomheder, myndigheder og videncentre. Samt fra alle andre interessenter, der ønsker at deltage - standardisering er en åben proces, som alle har mulighed for at øve indflydelse på. Og alle forslag til nye standarder bliver udsendt til offentlig høring, før de bliver endeligt godkendt.
Et grundlæggende princip ved standardisering er konsensus. Det vil sige, at man i udvalgsarbejdet tilstræber enighed - eller i det mindste et godt kompromis, som ingen afgørende har noget imod.

Stor betydning for byggeri
Byggeområdet har en lang tradition for at anvende standarder, og området er det største, enkeltstående standardiseringsområde. Standarderne anvendes både i projekteringsfasen, i byggeprocessen samt ved produktion og prøvning af byggevarer.
Samtidig indgår de såkaldte konstruktionsnormer (der også er standarder) som et naturligt referencegrundlag i den danske byggelovgivning, idet Bygningsreglementet direkte henviser til normerne, således at f.eks. kravene til last og sikkerhed skal overholdes. Konstruktionsnormerne er også af afgørende betydning for aftalegrundlaget mellem byggeriets parter ved licitationer.
Et andet hovedområde for byggestandardiseringen er standarder for byggevarer. Som led i Det indre Marked stiller Byggevaredirektivet krav om, at producenterne skal overholde kravene i europæiske standarder, således at myndighedernes krav til en given byggevare er ens i alle EU-lande til gavn for både produktudviklingen, konkurrencen og en nemmere samhandel.

Yderligere information
Der er mange muligheder for at få yderligere oplysninger om DS' aktiviteter.
DS' WTO-informationscenter besvarer spørgsmål om standarder, direktiver og relaterede emner, og i DS' Kundecenter kan man - ud over at købe danske, europæiske og internationale standarder - bestille en gratis faktabog om standardisering.
DS' katalog over alle standarder, der er i kraft i Danmark, kan blandt meget andet findes på DS' hjemmeside (www.ds.dk). Og DS' certificeringsfunktion udgiver fire gange om året et nyhedsbrev om certificering, som også kan rekvireres gratis.

DANSK STANDARD udgiver i foråret 1999 reviderede udgaver af de konstruktionsnormer, der sammen med Bygningsreglementet udgør 'grundloven' for dansk byggeri. De reviderede normer er:

• DS 409 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner
• DS 410 Norm for last på konstruktioner
• DS 411 Norm for betonkonstruktioner
• DS 412 Norm for stålkonstruktioner
• DS 413 Norm for trækonstruktioner
• DS 414 Norm for murværkskonstruktioner
• DS 415 Norm for fundering

Desuden er DS 419 (aluminiumskonstruktioner), DS 420 (letbetonkonstruktioner), DS 446 (tyndpladekonstruktioner) og DS 451 (kompositkonstruktioner) under revision.