Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur arbejder for de gode, danske byggetraditioner.

Af Henrik B. Hoffmeyer,
formand

Landsforeningen er en paraplyorganisation, der har virket i 30 år. Navnet er langt, men det fortæller til gengæld en del om, hvad denne folkelige organisation arbejder med: Danmarks bygningskultur og alle de andre spor efter menneskers liv og færden gennem hundreder af år. Dette er i de senere år sammenfattet i ordet 'kulturmiljø'.
'Paraplyen' spænder over omkring 125 selvstændige, lokale foreninger. De er grundstammen i foreningsarbejdet, for det er vores erfaring, at interessen for bygningskultur i høj grad er interesse for nærmiljøet: ens egen bolig og dens omgivelser, vejen til arbejde, ens egen by og egn. Men blandt medlemmerne tælles også arkitektskolerne, tekniske skoler, virksomheder, kommuner, amter og enkeltpersoner.

Kulturmiljø - bygningskultur
Kulturmiljøet er altid produceret af mennesker. Bygningskulturen er f.eks. et produkt af samarbejdet mellem bygherre, bygmester og håndværkere. Den kan derfor ikke genskabe sig selv. Er et gammelt hus først revet ned, er det tabt for altid. I naturen kan man beskytte en bestand og lade den formere sig, som det er sket f.eks. med skarven. Man får ikke flere gamle bygninger gennem bevaring, men man beholder højst dem, man har.
Landsforeningens medlemmer finder det væsentligt at beholde det bedste af den kulturarv, som vores bygninger jo er en del af.
Vi er vokset op med dem, og de markerer vores tilhørsforhold. Det er ikke mindst bygningernes skyld, at vi føler os i udlandet, blot vi har krydset Øresund eller grænsen til Tyskland.
Det er dog ikke bevaring det hele. Mindst lige så væsentligt er, at fornyel-ser sker med respekt for det bestående, både når det gælder det enkelte hus, og når der er tale om helheder.
Det er baggrunden for, at Landsforeningen ikke har ordet 'bevaring' i sit navn, men har valgt det bredere begreb 'bygningskultur'.

Bevaringsarbejdet
En af måderne at bevare på er gennem fredning.
Bygninger fredes kun, hvis de har ganske særlige kvaliteter, og det er da også mindre end _ promille af Danmarks bygninger, der er fredet. Landsforeningen kan efter en lovændring i 1997 rejse fredningssager.
Desuden giver Landsforeningen råd og støtte til lokalforeningernes arbejde.
Rammerne for vore omgivelser udstikkes i lokalplaner, og lokalforeningerne deltager aktivt i kommunernes lokalplanarbejde.
Når bygninger gennem f.eks. lokalplaner er erklæret bevaringsværdige, kan de modtage støtte til udvendig vedligeholdelse af byfornyelsesmidlerne.
Det kræver, at kommunerne nedsætter et såkaldt 'bygningsforbedringsudvalg'.
Lokalforeningen indstiller et af medlemmerne til bygningsforbedringsudvalget. Vedligeholdelsen og istandsættelsen af det enkelte hus er meget væsentlig. Mange af lokalforeningerne præmierer særligt gode eksempler på istandsættelse.
Denne ros-det-gode er karakteristisk for de positive holdninger, der præger arbejdet.
Vedligeholdelse og istandsættelse kan kun nå det gode resultat gennem dygtige håndværkere.
Derfor arbejder Landsforeningen for, at det traditionelle håndværk til stadighed har en plads i uddannelserne.
Sansen for det gode håndværk og de gode løsninger skal som alle andre sanser stimuleres for at leve. Det kan ske gennem oplysning, og derfor udgiver Landsforeningen medlemsbladet 'Bygning - By og Land'.
Det rummer artikler om alle sider af bygningskulturen: tekniske løsninger og økonomi til enkelte bygninger, grupper af bygninger, deres omgivelser osv. Bladet udsendes også til lokalforeningernes medlemmer og udkommer i et oplag på 15.000.
Egentlig kan alt dette siges ganske kort: Landsforeningen arbejder for en bygningskultur, vi alle kan være stolte af at efterlade til kommende generationer!