Københavns Murerlaug går trygt fremtiden
i møde
Bygherrer har opdaget, at kvalitet i det murede
byggeri i det lange løb er den billigste løsning.
Af redaktør Hans Mogensen.
Stiftelsen af Københavns Murerlaug den 7. marts
1623 falder sammen med den store byggeaktivitet, som prægede Christian
IV's regeringstid. Det er sandsynligt, at kongen så med velvilje
på den nye laugsdannelse og nærmest har tilskyndet den.
Christian IV havde behov for, at så mange murere som muligt slog
sig ned i København, og via et laug kunne han rekruttere de folk,
han skulle bruge.
Interessen blandt de ca. 200 murermestre, svende og murkarle, som
boede i hovedstaden, var til gengæld ret minimal, og kun 16 tilsluttede
sig i første omgang lauget.
Den oprindelige skrå blev udstedt af byens magistrat på kongemagtens
betingelser, og formentlig fik murerne ikke selv indflydelse på
ordlyden.
Det var også magistraten, som valgte oldermand og hossiddere, og
man tog let på formaliteterne. Således fortæller laugets egne protokoller,
at hverken den første oldermand, Willum Poulsen, eller hossidderen,
Erik Hansen, var blandt de 16, som udgjorde medlemskredsen.
Murerne var ikke typiske byhåndværkere, men fribårne folk, der rejste
fra sted til sted, hvor der var behov for deres kunnen. Den betydeligste
kundekreds var adelen og kirken, og murerne følte sig på mange måder
hævet over andre håndværksfag, fordi de havde forstand på konstruktioner
og byggeteknik. Fagets udøvelse og laugets virke hvilede på et kristent
grundlag, som det fremgår af indskriften på Københavns Murerlaugs
gamle segl: Wer Gott vertraut, hat wohl gebaut.
Allerede fra starten skulle medlemmerne, der omfattede både mestre
og svende, udover kontingentet betale til det sociale arbejde, der
omfattede begravelseshjælp og støtte til trængende enker. Der blev
samtidig sat strenge normer for uddannelsen af lærlinge.
Murerne var velstående folk. I 1689 var 27 mestre og 13 svende opført
som grundejere i København, og det var en høj status blandt borgerskabet.
I 1652 oprettede svendene deres eget laug med egne artikler, og
i de efterfølgende 300 år oplevede man med jævne mellemrum stridighed
og tvister mellem svendene og murerlauget. Som regel i spørgsmål
om timelønninger, akkorder og arbejdstid, hvorimod man altid trak
på samme hammel, når det gjaldt den håndværksmæssige kvalitet og
uddannelsen af lærlinge.
Murerfagets Voldgiftsret
For at tage toppen af de mange konflikter blev der i 1885 nedsat
et fællesudvalg af mestre og svende, som førte til stiftelse af
Murerfagets Voldgiftsret.
En række konflikter på arbejdsmarkedet i 1890'erne førte til oprettelsen
af hovedorganisationerne, Dansk Arbejdsgiverforening i 1896 og to
år senere De Samvirkende Fagforbund, nu LO.
I Københavns Murerlaug kunne man fortsat notere en stille vækst,
og ved årsskiftet 1899-1900 kunne man mønstre 183 medlemmer og en
solid økonomi.
Efterhånden som moderne hjælpemidler vandt indpas i byggeriet, blev
der behov for investeringer i murerfaget. Det var ofte en betydelig
økonomisk belastning for den enkelte virksomhed, og på den baggrund
stiftede Københavns Murerlaug i 1919 Murerlaugets Hejseværker.
Her kunne laugets medlemmer og andre leje stilladser, hejseværker,
gravemaskiner, betonblandere og mindre materiel som vibratorer,
varmekanoner, etagekraner m.m.
I 1976 blev udlejningsvirksomheden øget via en afdeling i Vejle,
som betjente byggefirmaer i Jylland og på Fyn.
Højkonjunkturen i byggeriet i 1980'erne betød imidlertid, at mange
store firmaer anskaffede eget materiel, og da hejseværkernes omsætning
faldt, besluttede murerlauget i 1988 at sælge til det nystiftede
MH materiel. Dog således at Københavns Murerlaug fortsat ejer bygningerne
i Glostrup, der indgår i et særligt ejendomsselskab. Tillige ejer
lauget ejendommen Sct. Annæ Plads 7 og Københavns tekniske Skoles
bygninger i Rødovre.
I 1980'erne tog Københavns Murerlaug initiativ til et tættere samarbejde
mellem byggebranchens organisationer. I første omgang resulterede
det i oprettelse af et fælles sekretariat med Centralforeningen
af Murermestre i Nordsjælland, og i 1986 gik man, sammen med Centralforeningen
af Murermestre i Danmark, ind i Murerfagets Arbejdsgivere. Efterfølgende
indledtes forhandlinger mellem byggeriets arbejdsgiverorganisationer
om en fælles arbejdsgiverforening, som kunne repræsentere byggehåndværket
i politiske og erhvervspolitiske forhold ved overenskomstforhandlinger
mv.
Samarbejde i BYG
Det førte pr. 1. januar 1991 til dannelse af BYG, Byggeriets Arbejdsgivere,
hvor Københavns Murerlaugs oldermand Jørn Buch Andersen har sæde
i hovedbestyrelsen og i region 7, der er den største geografiske
afdeling i BYG.
Efter at have afgivet de arbejdsgivermæssige funktioner til BYG
har Københavns Murerlaug kunnet reducere den daglige administration,
men har til gengæld haft mulighed for i højere grad at varetage
medlemmernes faglige interesser, blandt andet gennem tilbud om en
række efteruddannelser og oprettelse af erfa-grupper.
Da elementbyggeriet i 1950'erne vandt indpas i Danmark, måtte murermestrene
følge udviklingen og opføre ejendomme i betonkonstruktioner, men
samtidig forsøgte man via en række tiltag at fremme efterspørgslen
på det murede byggeri.
Murerfagets Oplysningsråd
og Murerprisen
Allerede i 1973 indgik Københavns Murerlaug i et samarbejde mellem
både mesterorganisationerne, Murerforbundet og Specialarbejderforbundet
om oprettelse af Murerfagets Oplysningsråd og Forskningscenter,
der bl.a. via tidsskriftet Tegl og forskelligt oplysningsarbejde
fremmer kendskabet til det murede byggeri.
I 1990 indstiftede Københavns Murerlaug Murerprisen på 100.000 kr.,
som hvert år tildeles en arkitekt eller bygherre, der i særlig grad
har formået at udnytte de kreative kvaliteter, det murede byggeri
byder på.
Københavns Murerlaug tæller i dag ca. 180 medlemmer, og man er rustet
til de opgaver, der skal løses i det nye århundrede. Næsten 1000
års erfaringer viser klart, at det murede byggeri er suverænt, når
det gælder holdbarhed, vedligeholdelse, indeklima og fleksibilitet.
Efterhånden som bygherrerne, såvel de offentlige som de private,
har fået øjnene op for, at den høje kvalitet i det murede byggeri
også i det lange løb er den billigste løsning, går Københavns Murerlaug
trygt fremtiden i møde.
|
