Dansk Byplanlaboratorium, en moderne organisation, der arbejder for - gennem planlægning - at skabe smukke, sunde og funktionelle byer.

Af informationsmedarbejder Mette Løth Christensen.

Dansk Byplanlaboratorium er en uafhængig institution, der har som formål at fremme og udvikle dansk by- og regionalplanlægning.
Det gør Byplanlaboratoriet primært ved at efteruddanne danske planlæggere, gennemføre udviklings- og udredningsprojekter og ved at være faglig sparringspartner, når vigtige politiske beslutninger om by- og landsplanlægning skal forberedes.

Ideen opstod i Grindsted
Paradoksalt nok blev ideen til en organisation for systematisk dansk byplanlægning undfanget gennem sin modsætning: En sen aften i 1916 cyklede kunsthistorikeren Vilhelm Lorentzen gennem den lille jyske stationsby Grindsted. Han var medlem af foreningen Bedre Byggeskik og på agitationsturne i det jyske. Det slog ham, at mens husene i Grindsted hver for sig var pæne nok, var indtrykket af byen som helhed rodet og uskønt. Fordi husene lå hulter til bulter.
Det gjorde så stærkt et indtryk på ham, at han senere brugte en stor del af sin tid på at arbejde og agitere for at skabe æstetisk smukke byer gennem planlægning. Et af hans første mål var at skabe en studiesamling, hvor fagfolk kunne søge oplysning og inspiration. Og i 1921 etablerede han sammen med andre Dansk Byplanlaboratorium.

Byplanlaboratoriet 1999
I dag er efteruddannelse af danske planlæggere kernen i Dansk Byplanlaboratoriums virksomhed. Laboratoriet arrangerer grundkurser i kommune- og lokalplanlægning og seminarer, der belyser aktuelle temaer, og hvor planlæggere og kommunale politikere får lejlighed til at diskutere og udveksle gode og dårlige erfaringer samt forslag til løsninger.
Byplanlaboratoriet arrangerer også konferencer, der er frugtbare mødesteder for forskere, politikere og embedsmænd og planlæggere.
Især er det årlige Byplanmøde blevet et vartegn. Det er et vigtigt samlingspunkt og debatforum for planlæggere, kommunalpolitikere og repræsentanter for især Miljø- og Energiministeriet og By- og Boligministeriet.
I alt holder Dansk Byplanlaboratorium 15 kurser, konferencer og seminarer i 1999. Sideløbende gennemfører laboratoriet udredningsprojekter om konsekvenser af arkitektur, sociale forhold, trafik etc. for både byer og landskaber.
- I Dansk Byplanlaboratorium lægger vi stor vægt på at arbejde med aktuelle temaer i samfundsdebatten. Derfor vil vi i 1999 fokusere på bypolitik og kvarterplanlægning samt planlægning for en bæredygtig udvikling. På tværs af disse temaer vil vi lægge vægt på værdier som arkitektonisk kvalitet og borgerinddragelse, fortæller sekretariatschef Ole Damsgård.
Sekretariatet med ni medarbejdere varetager institutionens daglige arbejde. Overordnet ledes Dansk Byplanlaboratorium af en bestyrelse på 11 medlemmer, der har arkitekt Peder Baltzer Nielsen som formand.
Dansk Byplanlaboratoriums bibliotek er åbent for alle. Her finder man region-, kommune- og sektorplaner, samt 18.000 bøger om bl.a. fysisk planlægning, byfornyelse, boligforhold og byøkologi mm. Biblioteket abonnerer også på et par hundrede danske og udenlandske faglige tidsskrifter.
På Byplanlaboratoriets hjemmeside findes bl.a. information om aktuelle arrangementer, projekter, publikationer etc.

Sparringspartner
Gennem arrangementer som det årlige Byplanmøde og Byplanlaboratoriets Storbyseminar har laboratoriet en tæt kontakt til landets kommunalpolitikere. Dets faglige kompetence og dets praktiske kendskab til de planlægningsmæssige hovedproblemer i danske byer og landskaber gør desuden Byplanlaboratoriet til en meget anvendt sparringspartner også for det landspolitiske system.
Vekslende regeringer bruger laboratoriet i det fagligt opklarende arbejde forud for politiske beslutninger på området. To aktuelle eksempler er By- og Boligministeriets bypolitiske perspektiv- og handlingsplan, der blev fremlagt sidst i februar, og Miljø- og Energiministeriets landsplanredegørelse for 1999, som ventes senere på foråret.

Derfor 'laboratorium'
Når man ser, hvor praktisk rettet Dansk Byplanlaboratorium arbejder, kan glosen 'laboratorium' måske forekomme fejlplaceret. Til det er at sige, at laboratorium såmænd er det gode gamle ord for værksted: Et sted hvor der arbejdes med tingene, hvor ny viden opsamles og bearbejdes til brug i det praktiske liv…