Videncenter for dig og din arbejdsplads
Telefoniske henvendelser, der kan løses inden
for en halv time, er gratis.
Af Vagn Isaksen,
Videncenterchef
Siden 1993 har Danmark haft et videncenter for
affaldsminimering og genanvendelse, der er placeret i Rendan A/S.
Videncentret giver svar på spørgsmål om affald og genanvendelse.
Du kan ringe ind til Videncentret og få svar på dine spørgsmål,
komme på besøg og bruge biblioteket, eller du kan vælge at abonnere
på Videncentrets tidsskrifter og herigennem følge udviklingen på
området.
Telefoniske henvendelser, der kan løses inden for _ time, er gratis
for dig, herunder tilsendelse af faktaark, oversigtsnotater, statistikrapporter
m.m. Ønsker du løbende at følge udviklingen på affaldsområdet, kan
din arbejdsplads få tilsendt Ren Viden, der følger udviklingen i
Danmark, eller tidsskriftet 'Litteraturovervågning om affald og
genanvendelse', der følger udviklingen i udlandet.
Kald først op til
hjemmesiden
Videncentret udarbejder bl.a. den danske statistik for bygge- og
anlægsaffald og har gennem årene indsamlet mange oplysninger om
bygge- og anlægsaffald i Danmark og udlandet, såvel tekniske informationer
som informationer om indsamlingssystemer, økonomi m.m.
En stor del af Videncentrets oversigtsnotater, faktaark samt de
nyeste numre af tidsskrifterne kan du finde på Videncentrets hjemmeside
www.rendan.dk.
Her kan du desuden få gode råd til udarbejdelse af grønne regnskaber,
læse om udførte projekter m.m. Det er derfor en god ide at starte
med at kalde op til hjemmesiden, hver gang du savner information
om affald og genanvendelse. Får du ikke svar ved at læse på hjemmesiden,
ring da til Videncentret med dit spørgsmål og tal med en fagmedarbejder.
Ønsker du mere systematisk at kunne finde informationer frem på
området, kan du vælge enten at abonnere på Videncentrets diskettedatabasesystem
Affalds- og Miljøinfo, eller du kan købe håndbogen Affald & Miljø
98/99.
Det diskettebaserede databasesystem Affalds- & Miljøinfo indeholder
ca. 50 databaser om affald og miljø i Danmark og udlandet. Du kan
bl.a. søge i litteraturdatabaser med resumeer og hovedkonklusioner
af projekter og rapporter, tidsskriftsartikler m.m. Du kan finde
oplysninger om leverandører, rådgivere og videncentre, finde adresser
og telefonnumre på miljøanlæg samt få detaljerede oplysninger om
kommunernes aktiviteter på affalds- og agenda 21-området. Endelig
får du adgang til en fagordbog med 1.500 fagtermer oversat til engelsk
og tysk.
Håndbogen Affald & Miljø 98/99 er Danmarks standardværk, når det
gælder opslag på affalds- og miljøområdet. Du finder introduktioner
til systemer, metoder, statistik og lovgivning inden for affald,
vand, luft, jord, grønne regnskaber m.m. i Danmark. Gennem opslagsdelen
kan du finde oplysninger om leverandører, rådgivere, videncentre,
miljøanlæg m.m i Danmark. Som noget nyt er der indført overskuelige,
detaljerede matrixoversigter, der gør det nemt og hurtigt for dig
at finde frem til de firmaer, der leverer de ønskede ydelser. Videncentret
er støttet økonomisk af Miljøstyrelsen (Rådet for genanvendelse
og mindre forurenende teknologier). Benyt Videncentret, når du har
behov for viden om affald og genanvendelse såvel i Danmark som udlandet.
|