Trælasthandlerunionen TUN er nøglen til
en branche.
Af adm. direktør Palle Thomsen
TUN
Glæden
ved at drive virksomhed skal være større end besværet. Medlemmerne
skal have de bedste betingelser for at drive en virksomhed i vækst.
Trælasthandlerunionen - TUN skaber rammerne og giver inspiration
til udviklingsmuligheder. Vi sikrer, at værdifuld viden og rådgivning
kan bevæge sig frit mellem virksomheder, eksperter og politikere.
Gode forbindelser der dagligt kommer virksomhederne til gode.
TUN har siden 1898 været brancheorganisation for landets trælastforretninger,
byggematerialeforretninger og byggemarkeder og repræsenterer som
organisation samtlige betydende brancheforretninger i Danmark.
Vores formål er, som brancheorganisation, at varetage branchens
interesser internt i forhold til medlemmerne og eksternt i forhold
til samtlige branchens berøringsflader i indland og udland.
TUN repræsenterer branchen i forhold til offentlige myndigheder,
ministerier og Folketing samt varetager kontakten til andre organisationer,
institutioner m.m., ligesom TUN er engageret i uddannelse og videreuddannelse
af branchens medarbejdere.
Medlemmerne driver
værket
Bestyrelsen for TUN består af fem medlemmer, som er valgt af trælasthandlere
og byggemarkeder.
Den valgte ledelse afspejler medlemssammensætningens bredde. Det
spænder lige fra den lille virksomhed med ganske lille omsætning
til koncerner med milliarder i omsætning. Skønt de på mange områder
er forskellige, deler de alle ønsket om at udvikle deres virksomhed.
Den øverste myndighed er medlemmerne, som på den årlige generalforsamling
præger udviklingen.
Det er TUN's vision, at arbejdet skal foregå tæt sammen med medlemmerne
i det daglige. Derfor er det ofte fra den daglige dialog, at impulserne
til de næste tiltag kommer.
TUN's medlemsservice
Trælasthandlerunionen er branchens samlende serviceorgan med en
meget bred aktivitetsramme, dækkende medlemsforretningernes organisatoriske
behov, der kan strække sig over individuel rådgivning, sparring
eller inspiration inden for alle væsentlige funktioner i virksomheden
både overordnet og i konkrete sager:
- TUNs MEDLEMSSERVICE:
I) Kommunikation
II) Information
III) Fælles tiltag
IV) Administration
- MYNDIGHEDSKONTAKT:
I) Boligministerielle spørgsmål
II) Standardiseringsopgaver
III) Generel lovgivning brancherelateret
- EXTERNT KONTAKTORGAN:
I) Politik (Regering og Folketing)
II) Presseinformation (dagblade og fagorganer)
III) Tekniske institutter
IV) Andre brancheorganisationer (branchehandel)
- INTERNT KONTAKTORGAN:
I)Trælastbranchens Prislistesystem - TUN-DATA-BASEN - BYGGEBASEN
II) Markedsføring
III) Fællesarrangementer
- JURIDISKE SPØRGSMÅL:
I) Kontrakter - tvist - voldgift
II) Juridisk information. Produktansvar og assurancespørgsmål
generelt. Myndighedskrav brancherelateret.
III) Responsumsager fra korresponderende organisation/myndighed.
Herudover varetager Trælasthandlerunionen internationale
relationer, bl.a. gennem medlemskab i UFEMAT og European Softwood
Conference, ligesom TUN er engageret i lærlinge- og videreuddannelse.
Trælasthandlerunionen står også som faglig arrangør af udstillingen
BYGGERI.
På den baggrund sikrer TUN information - repræsentation - indflydelse
- branchefællesskab.
ByggeBasen
TUN har udviklet ByggeBasen, som vi nu driver i tæt samarbejde med
den øvrige del af branchen.
ByggeBasen er en samlet, internetbaseret produktdatabase til brug
for byggevareforhandlere og andre byggeinteresserede. Den er en
slags 'gule sider', hvor man gennem sin byggevareforhandler kan
være sikker på at finde de produkter, man søger.
Den vil lette produkt/informationssøgningen for alle. Samtidig er
det et unikt system til fremtids- og kvalitetssikring af produktinformationer.
ByggeBasen vil blive et uundværligt salgsværktøj for medarbejderne
i den enkelte tømmerhandel/byggemarked, til glæde for både medarbejderen,
kunden og leverandøren. Derfor er alle TUN's medlemmer tilsluttet
ByggeBasen.
Produkttekst ledsages af foto eller skitse. Og produkt- og informationssøgning
foregår på en nem og overskuelig måde. Det samme gælder for indrapportering
af produktinformation, som foregår via internet, direkte fra egen
pc.
ByggeBasens data vedligeholdes løbende af leverandører og byggevarehandlere,
så der er sikkerhed for, at produktinformationer altid er opdaterede.
Desuden har det internetbaserede system den fordel, at byggevarehandelens
medarbejdere umiddelbart kan linke sig videre til den enkelte leverandørs
hjemmeside.
Men det er naturligvis kun de leverandører, der er tilsluttet ByggeBasen,
som vil dukke frem på skærmen i tømmerhandlen/byggemarkedet.
Interaktiv hjemmeside
Den ny teknologi giver mulighed for hurtigere, billigere og mere
direkte kommunikation. Derfor har TUN udvidet servicen med en hjemmeside.
www.tun.dk er et tilløb til at forbedre medlemsservicen for så vidt
angår kommunikation til og fra medlemmer. Visionen er, at den nye
hjemmeside skal være det sted på internettet, hvor medlemmerne går
hen, hvis de mangler oplysninger om branchen.
På www.tun.dk vil der løbende blive offentliggjort nyheder og artikler
af interesse for branchen.
Hjemmesiden skal samtidig være medlemmernes kommunikationskanal,
hvor alle kan komme til orde med en nyhed, der bør kommunikeres
til den øvrige branche. Der er naturligvis mulighed for automatisk
at få besked, hver gang der kommer nyt på siden.
Derudover leverer hjemmesiden forskellige gratis services for medlemmerne.
Således kan medlemmer gratis annoncere efter nye medarbejdere på
siden. Ligeledes er der mulighed for køb og salg af forskellige
varer.
Endelig har www.tun.dk branchens største og mest komplette samling
af links til relevante informationsleverandører, således at man
let kan finde den helt rigtige hjælp i en given situation.
Gå selv ind på www.tun.dk og bliv overbevist om, at branchen har
fået et site med mening, som naturligvis vil blive udbygget løbende
med nye, vedkommende initiativer.
TUN-Direct
TUN-Direct er TUN's hurtige kommunikation til medlemmer og leverandører
med aktuelle, vigtige, medlemsorienterede meddelelser, som udkommer,
når der er behov.
Samtidig ønsker vi at gøre TUN-Direct til læserens medie, hvor medlemmer
kvit og frit kan fortælle nyheder, meddelelser og andet nyttigt,
som kan være af interesse for den øvrige branche.
TUN-Direct sendes automatisk til alle medlemmer af Trælasthandlerunionen
- TUN samt til leverandører tilknyttet ByggeBasen/TUN-DATA-BASEN.
Medlemmer/leverandører, der er registreret med e-mail adresse, får
TUN-Direct tilsendt pr. e-mail. Alle andre får TUN-Direct tilsendt
på fax.
En anden fordel er, at der kan oprettes så mange modtagere, som
medlemmerne ønsker. Det kunne f.eks. være alle afdelingsledere,
der får tilsendt TUN-Direct direkte på deres personlige mail-adresse.
BYGGERI 2002
Trælasthandlerunionen er faglig arrangør af udstillingen BYGGERI
- fagmessen for Byggevarer og Byggekomponenter. BYGGERI 2002 afholdes
næste gang den 12. til 16. marts 2002 i Fredericia.
Da messen lukkede den 25. marts i år, havde 34.000 fagfolk besøgt
ca. 300 udstillere på BYGGERI 2000.
Messen markerede sig dermed endnu en gang som Skandinaviens absolut
vigtigste fagmesse for byggevarer.
For at være så tæt på brugerne som muligt gennemfører Gallup efter
hver messe en undersøgelse blandt udstillere og TUN's medlemmer,
som bliver flittigt anvendt til at gøre BYGGERI endnu bedre fra
gang til gang.
Juridisk bistand
TUN rådgiver fagligt og juridisk medlemmerne omkring principielle
branchespørgsmål, herunder kontrakter, voldgifts- og vurderingssager,
udmelding af syns- og skønstemaer m.m.
Desuden udarbejder og ajourfører TUN branchens salgs- og leveringsbetingelser,
ligesom vi er forhandlingspart på de skandinaviske leveringskontrakter.
Branchens stemme
Trælasthandlerunionen arbejder målrettet for at påvirke politiske
beslutninger, uanset om de træffes lokalt, nationalt eller i det
internationale samfund. Vi tager kontakt med ministre, medlemmer
af Folketinget, borgmestre, embedsmænd og andre beslutningstagere
og opinionsdannere i det politiske system. Det sker både ved uformelle
kontakter på det personlige plan og gennem møder, høringer og konferencer.
Som talerør for byggevarehandelen er TUN en væsentlig forhandlings-
og samtalepartner for politikere, myndigheder og andre organisationer.
Vi er aktive i netværk, så længe det fremmer medlemmernes konkurrencevilkår.
Virksomhederne kan bruge TUN's politiske netværk til en forpligtende
politisk dialog, som sikrer, at virksomheden bliver hørt og forstået,
før beslutningerne bliver taget - uanset om det er i kommunerne,
på Christiansborg eller i Europa.
Byggevarehandelens
styrke
Trælasthandlerunionen - TUN er en sammenslutning af virksomheder,
der er etableret på et konkurrencepræget marked.
I dag er over 400 trælasthandlere og byggemarkeder samlet i netværket.
De er en del af fundamentet for, at Danmark i dag regnes blandt
verdens rigeste lande. Netop derfor bruger de deres samlede indflydelse
til at få de bedste betingelser for at kunne udvikle sig.
TUN's politiske målsætninger udspringer fra medlemsvirksomhederne,
derfor er vi værd at lytte til.
|