Bad Guiden - Byggeri.dk - Alt om bad

Byggeri.dkBad Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Pakning til enstrenget anlæg

Spørgsmål

Er der nogen, der ved, hvor man kan købe pakninger mellem ventil og radiator til et enstrenget anlæg?
Jeg har fået malet radiatorerne, som stammer fra 1977, og er fabrikeret af MP Radiator i Helsingør, som ikke eksisterer længere.Lennarth Cederberg, Herlev12/08-2011
Svar

Pakninger ??

De plejer at være samlet med koniske forskrueninger så hvad mener du ?clarke, kbh14/08-2011

Svar

Her er tale om to plane flader, der møder hinanden: den fra ventilen og den fra radiatoren. Der en indgang, henholdsvis udgang til ventilen i samme flade, så pakningen har form som et "ø" med et hul til indgang og et hul til udgang.Lennarth Cederberg, Herlev15/08-2011

Størrelse på "vådzone"..

Spørgsmål

Hej alle, håber i kan kaste lidt lys på dette lidt teoretiske spørgsmål.

Hvis man placerer en bruser midt på en "uendelig" lang væg uden bruseforhæng eller andre former for afskærmninger - Hvor langt ud fra bruseren strækker vådzonen sig så?

Hele gulvet er vådzone, men hvad med væggen? - Jeg har set en skitse på nettet et sted hvor alt indenfor en radius på 600 mm fra bruseren er vådzone - Men om det er korrekt, ved jeg ikke.

På forhånd mange tak

Venlig hilsenJan, Randers11/08-2011
Svar

Kommer an på hvem du spørger og hvad du definerer som en "vådzone". De 60 cm er afstand fra brusehovedets placering i holderen til det såkaldte "område 2"/vådzonen i elektriker-termer.

Vådzone når vi taler om murerens vådrumsmembran på væggen, er fra brusenichens kant(90cm hvis der ikke er en kant/forhæng) og 50 cm længere ud fra denne (fiktive kant) altså typisk 95 cm målt fra bruserens placering i holderen på væggen.

En konstruktør ville (udover de gængse regler fra de byggefaglige normer og fag) typisk sige at vådzonen er så langt som dem der skal anvende bruseren kan sprøjte vand ud ;-)

Du kan så se at det ikke er helt entydigt defineret hvor en "vådzone" er, da der er forskellige regler for de forskellige bygningsfag. Derfor er det altid en god idé at anvende faguddannede folk til byggeopgaverne ;-)M.Thomsen, Horsens11/08-2011

Svar

Mange tak for svar.

Så en radius 600 er for elektrikerne og en radius 950 er for murerne..

Så burde sidstnævnte jo egentligt stå beskrevet i "By og Byg Anvisning 200".... Hvem ved, måske kommer det med i næste revision ;-)


Venlig hilsenJan, Randers11/08-2011

Svar

Det står faktisk "mellem linjerne" i SBI 200, for hvis du ser på afgrænsningen for badekar og håndvaske med bruser installeret, så går grænsen ved karkanten. Og da karkanten må anses at være 90x90 i en normal stor bruseniche og bruseren normalt er placeret i midten altså 450mm fra "kanten" er grænsen for vådrumssikring de 450 + 500mm herfra.
Men laver man en bruser uden forhæng eller afskærmning i dag??? Det ER et teoretisk spørgsmål du stiller ;-)M.Thomsen, Horsens12/08-2011

Installation af veksler

Spørgsmål

Jeg overvejer at udskifte min varmvandsbeholder og installere en veksler. (Jeg har fjernvarme ved Trefor) Det skal siges, at jeg ikke har problemer med varmen og beholderen virker efter hensigten. Er dog blevet rådet til at installere en veksler idet jeg kunne spare penge. Nu har jeg besøgt flere forums hvor spørgsmålet Veksler/Varmvandsbeholder er blevet debateret. Der er dog ingen af dem som giver et klart svar på det afgørende spørgsmål. SPARER JEG PENGE VED AT INSTALLERE EN VEKSLER ELLER IKKE.???? Der må dog være noget at spare, ellers var der jo ingen grund til at sælge dem??? Håber på et kyndigt svar på forhånd tak.mikkel, kolding11/08-2011
Svar

Der er kun en ting af spare ved at installere en gennemstrømningsvandvarmer (veksler) frem for en varmtvandsbeholder - og det er plads.
Det er stort set samme pris for en veksler kontra varmtvandsbeholder. Måske er montagen lidt billigere, fordi en mand kan montere en veksler, hvor der typisk må 2 mand til en varmtvandsbeholder.
Til gengæld er der lidt større vedligehold ved en veksler, især i områder med meget hårdt vand.
Se mere på :
www.fjernvarmefyn.dk
Og bemærk at mange varmeværker ikke garanterer for funktionen af en veksler eller direkte har forbudt dem. Det gælder dog mig bekendt ikke for TreFor.Henrik, nn, nn,11/08-2011

Fjernvarme/Enstrengsanlæg

Spørgsmål

Jeg har konverteret til fjernvarme fra oliefyr. Nu er spørgsmålet om jeg kan opnå en fornuftig nedkøling og derved ungå straffe tillæg på min varme regning.
Er her nogen, som har et råd til modificering af et enstrenget anlæg for at få en mere effektiv udnyttelse af varmen (lav retur temp.)
Der er nye termostat ventiler monteret.
MvH ClausClaus Pedersen, Gilleleje11/08-2011
Svar

Kort svar - lav et 2-strengs anlæg
Langt svar - brug en dags tid på at indregulere anlægget, og vær forberedt på at du kan komme til at gentage øvelsen et par gange.
Og selv herefter er det ikke sikkert at du kan få en lav returtemperatur alligevel, hvis varmegiverne (radiatorerne) ikke er store nok.Henrik, nn, nn, 11/08-2011

Brusekabine

Spørgsmål

På overetagen har vi en brusekabine som vi ikke har brugt i flere år, da vi ikke tror linoleummet er tæt i svejsningerne. Nu har jeg revet det af. Men hvad gør jeg så? hvordan er fremgangsmåden?Birgitte Abiuld, Egå08/08-2011
Svar

Det skal i "stort brændbart".Finn, Udadet09/08-2011

Svar

Du ringer til en gulvlægger med vådrumscerfitikat, og det er homogen vinyl der bruges på badeværelser, hvis dit undergulv er beton, kan der også lægges fliserJesper, Odense09/08-2011

Næste side »« Forrige side