Bad Guiden - Byggeri.dk - Alt om bad

Byggeri.dkBad Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

skydedør ved brusebad

Spørgsmål

vi er flyttet i en lejebolig med et nyere badeværelse. problemet er at der ingen kant er mellem gulv i brus og resten af badeværelset, så alt bliver vådt når man bader. der er ca 123cm fra væg til væg. hvad gør vi uden det kommer til at koste 4000 plus?jan, viby j07/03-2011
Svar

Bruseforhæng. Hvad ellers? Pris 25 kr i Jysk.Lars Larsen, Milliardær & Dyneløfter07/03-2011

Svar

En gummikant til 25 kroner.nn, nn08/03-2011

indløbsventil HJÆLP :-)

Spørgsmål

Hej
Jeg har et 6 år gammel Gustavsberg toilet, som i en længere periode har "løbet". Jeg har nu fundet ud af, at den kun løber når cisternen er fuld, og er næsten sikker på at det er indløbsventieln den er gal med. Er det noget man selv kan skifte?? Jeg har forsøgt at lede efter en på nettet, men er usikker på hvordan man er sikker på at få den rigtige model :-)..tænker der måske finde en universal???
Jeg håber meget, at kunne hente hjælp her, da det jo er en dyr ting med vand der løber.... (har prøvet at binde det fast til væggen, men NOPE løber stadig)krestina skovhus, Vordingborg05/03-2011
Svar

Få fat i en VVS''er hurtigst muligt.
Du gør dig ingen forestilling om HVOR meget vand sådan et toilet kan suge til sig, og det er dyrt.
Du er selv 100% ansvarlig for dit forbrug. Jeg kender eksempel på en vandregning på 30000 pgr.af utæt toilet. Dette kan ikke tøres af på vandforsyning eller kommune.
Bare en advarsel.HC, Odense05/03-2011

Svar

Det er desværre et stort problem med gustavberg toilettet som jeg troede var rettet nu, skiftede selv mine kun 4 år gamle toiletter af samme årsag til nye fra IFØ.

Det er garanteret fordi der sidder kalk på svømmeren i cisternen, du kan skrue løget løst, og tage svømmerdelen helt op, afrens / skrab alt kalken af standen hvor svømmerede sidder på, og rens kanten af bundventilen, så holder det sikkert op med at rende igen.

Ved de har lavet en forbedret udgave af svømmeren fra Gustavberg, måske værd at overveje hvis problemet vender tilbage hele tiden.

www.koludabyg.dkTømrermester René Koluda, Gørlev Vestsjælland05/03-2011

Svar

Er desværre ikke kun et problem med Gustavberg.
Som Kolude skriver så danner der sig kalk på pakningen af svømmeren.
Men det kan være meget forskelligt hvordan problemet udvikler sig alt efter hvor stort kalkindhold der er i vandværksvandet (hårdheden).
Jeg har i en 1½ gammel kontorbygning haft lige samme problem med Ifö.
Toiletterne løb på skift rundt omkring i bygningen.
"Heldigvis" var installationen forsynet med et Dantæt anlæg, så der blev hver gang lukket for vandet.
Men firmaet der havde huset blev ret sure, fordi der hver gang kom en alarm fra Dantæt anlægget via CTS anlægget, og deres vagt rykkede ud for at sikre sig at der ikke var sprunget et vandrør.
Det endte med at importøren af Ifö (Max Sibbern) måtte skifte indsatser med pakninger i samtlige toiletter i bygningen.
Indtil videre har det fungeret i 3-4 måneder uden fejl.Henrik, nn, nn06/03-2011

Svar

Hej :-)

Hvor er det dejligt, at I har brugt tid på at svare.
Jeg har nu taget indløbsventilen ud, og det er simpelthen for vildt, så emget kalk der sidder i og omkring den. Jeg har lagt den i en klakopløsning, så den kan stå der og hygge sig i nat :-) I morgen vil jeg prøve at samle det igen, og vil så komme med en melding her om det virker.

Endnu mange mange takkrestina skovhus, Vordingborg06/03-2011

Svar

:-)
Det virker..det er helt vildt og en fed fornemmelse at man selv har lavet det... Det var faktisk ikke svært at skille fra hinanden, og ok nemt at montere igen.
Mange tak for alle rådenekrestina skovhus, Vordingborg07/03-2011

fjernvarme

Spørgsmål

hvordan optimerer man sit anlæg så afkølingen bliver bedre og man sparer pengelars, greve01/03-2011
Svar

Det var et kort spørgsmål, og svaret vil hurtigt blive meget langt.
Men se f.eks. her
fjernvarmefyn.dk
eller
fjernvarmefyn.dk
Det vil dog uden tvivl også være en god ide at få lavet et eftersyn iht. Fjernvarmens serviceordning.
se her
fjernvarmefyn.dk
hvor din lokale vvs-installatør gennemgår varmeanlægget.
Henrik, nn, nn02/03-2011

Manglende fald på køkkenafløb

Spørgsmål

Jeg har fået flyttet køkkenvasken 3 meter hvor afløbet er ført under gulvet i en lige streng til det eksisterende afløb. Men der er stort set ikke noget fald på strengen da det er vanskeligt at udføre men foreskriften er jo normalt minimum 20 promille's fald. Kan jeg forvente problemer med tiden? Jeg tænker på skidt som aflejres i røret eller skal det nok blive skyllet ud over så kort (og lige) en strækning?Henrik, Frederikshavn01/03-2011
Svar

Ja, risikoen er absolut til stede.
Men det lyder lidt mærkeligt at der ikke kan etableres fald.
Om nødvendigt må du sænke det eksisterende afløb eller rørmuffe.Anders Thomsen, Brønderslev01/03-2011

Toilet med spareskyl

Spørgsmål

Vi skal ha' et nyt toilet. De forskellige modeller bruger efterhånden ganske lidt vand på et skyl. Helt ned til 4 l. Det er fint at spare på vandet, men er det ubetinget en god idé ? Jeg mener - tingene skal jo ha' en vis fart på for at komme rigtigt gennem rørsystemet og havne det rigtige sted. Risikerer man ikke, at rørene stopper til med så lidt skyllevand ? Per Christensen, Kbh26/02-2011
Svar

hvis toilettet har en skyllevandsmængde mindre end 6 liter, så skal det sikres at faldet på spildevandsledningen som minimum overholder de minimumsfald, som er angivet i VA godkendelsen for det aktuelle WC.

Typisk vil man i boliger lave et fald på 12 promille når et toilet er tilsluttet, men om det er nok må du undersøge på www.etadanmark.dkIngeniøren, Kbh26/02-2011

Næste side »« Forrige side