Bad Guiden - Byggeri.dk - Alt om bad

Byggeri.dkBad Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Håndklædetørrer virker kun i øverste halvdel

Spørgsmål

Jeg har en håndklædetørrer/radiator på mit badeværelse som er helt ny. Den opvarmes vha. gennemløbende vand. Når jeg skruer op for den, opvarmes kun den øverste halvdel. Den nederste "ribbe-sektion" er fuldstændig kold - det virker altså som om det varme vand slet ikke kommer ned i den nederste halvdel. Hvad kan være galt?? Har prøvet at løsne den øverste ventil for at se om der kunne være luft i, men der strømmede kun vand ud. Har også haft termostaten af, for at pumpe den lille jerntap.

Nogen der ved, hvad årsagen kan være???

På forhånd tak!Klaus, Kbh. NV25/02-2009
Svar

Skru højere op for termostaten. Vandet når at blive nedkølet inden sidste ribbe.jan petersen, Fredericia25/02-2009

Svar

Hej Jan, tak for svaret, men det kan ikke være det der er problemet. Jeg har mange gange haft skruet fuldt op for termostaten, for at ende op med det samme resultat som tidligere. Varmeforskellen er meget markant mellem den øverste og nederste del. Den går fra ca. 60 grader til 10 grader på en centimeter, så det virker som om vandet aldrig når derned???Klaus, Kbh. NV26/02-2009

Svar

Så er den nok fyldt med kalk.jan petersen, Fredericia28/02-2009

Svar

Hvis den er helt ny er problemet jo let, idet du blot reklamerer overfor den VVS-installatør som opsatte den. Her du selv leget smed, er det sikkert derfor den ikke virker, da du jo har sparet halvdelen, og derfor ikke kan forvente at det hele virker.ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N20/03-2009

Holde badevandet inde

Spørgsmål

Hej.

Jeg ville høre om det ikke er muligt at selv "indramme" badevandet når man er i bad.
Vores badeværelse er ikke særligt stort og dårligt indrettet med rør, afløb osv. derfor er der ikke plads til en brusekabine. Så hele gulvet er altid våd efter man har været i bad. Så jeg tænkte om der ikke var en enkelt løsning som en høj gummikant, man kunne "lime" fast til gulvfliserne i det hjørne man tager bad, som kan holde vandet inde for gummikanten?Gitte Grandal, Albertslund25/02-2009
Svar

Man tager:
1 stk. bruseforhæng som når ned til gulvet.
Derved vil vandet ikke brede sig udover det påtænkte areal, men løbe hen imod gulvafløbet, forudsat at der er fald derhen imod.

Søren Pedersen, Kalunborg25/02-2009

Svar

På vores ferie i Sverige har vi set en løs brusekabine ramme, et stykke metalskinne, ca 10 cm i højden, bukket i 90 grader og med en gummiliste, den står på og som tætner ned mod gulvet. Meget effektiv og praktisk. Men jeg har ikke set den her hjemme og ved ikke hvor man kan købe den. Set på Idre fjeld, spørg evt. der. www.idrefjall.seSøren Jensen, Roskilde27/02-2009

Svar

SUPER tusinde tak for hjælpen, det er lige sådan en løs kabine jeg har brug for :-)Gitte Grandal, Albertslund27/02-2009

Smalt badekar

Spørgsmål

Kender nogen til et rektangulært badekar som er ca 60-65 cm bredt og min. 160 cm langt?Rene H, Hjørring24/02-2009

Hvor bred skal en gang være?

Spørgsmål

Jeg er ved at tegne indretning til kontorlokaler og er i tvivl om hvor bred en gang skal være aht. brandregker samt for at være handicapvenlig og kunne godkendes den vej rundt. Rie, Jylland24/02-2009
Svar

der er jo lidt at hente i BR08. Men mht. brand kommer det helt an på forholdene. Men så vidt jeg husker kan 1,3m klare det meste.... Du bør få dig lidt mere professionelt hjælp til det du tegner! Ellers er der jo risiko for at der udføres noget ulovligt som senere skal ombygges!fisherprice, konstruktions_ingenioer@hotmail.com24/02-2009

Svar

Tusind tak for det hurtige svar.
Jeg havde egentlig regnet med 1,5m så det var ikke helt galt.
Jeg laver kun en råskitse over hvordan vi kunne tænke os rumfordelingen, derefter går det til arkitekt. Det er mere for at kunne give mig et indtryk af hvor mange m2 der vil gå fra til gangareal.Rie, Jylland24/02-2009

Silicone fuge på badeværelse

Spørgsmål

Hej Forum.
Jeg har et lille væddemål med en vvs, om en kasse øl. Han mener at når man laver et nyt badeværelse. Er det kun de indvendige hjørner der skal fuges med silicone. Jeg mener at det også er de udvendige hjørner.
Håber at i kan give klarhed over det. Jeg kunne ikke finde svaret i Bad & bolig.Anders, Lyngby24/02-2009
Svar

Ingen har ret, man behøver ikke bruge siliconefuger.
Men normalt er det de indvendige fuger.Nasser, København V24/02-2009

Svar

Der skal anvendes elastiske fuger (silicone), eller fleksible mørtelfuger hvor der er risiko for bevægelser mellem de forskellige bygningsdele.

I langt de fleste tilfælde er det nok det bedste løsning at anvende siliconefugen, især ved væg/gulv løsninger, men ved solide konstruktioner som murværk på sokkel (også indvendigge vægge), vil jeg faktisk mene, at det ikke er nødvendigt med silikone i indvendige hjørner, men det skader da i hvert fald ikke.
Ved udvendige hjørner skal det være en speciel konstruktion med risiko for bevægelse mellem bygningsdelene, for at det er nødvendigt med en siliconefuge her.

Læs By og Bygs Anvisning 200 side 63 for nærmere oplysninger.


www.danskbygningsundersøgelse.dk, 7870 Roslev24/02-2009

Svar

Tusind tak for svaret. Så må vi dele den kasse øl i stedet for. Mange tak.Anders, Lyngby25/02-2009

Svar

... og så lige en mindre advarsel: Undlad at glitte med sæbevand. Brug RENT vand!!! Visse siliconer er tilsat fungicid, mod skimmel- og svampedannelse. Denne kan nedbrydes af sæbevand. LIP forbyder sæbevand ved deres siliconer!
Blot til info...

God fugelyst
G. Gearløs, Billund26/02-2009

Svar

Det bliver ikke sjovt med en fuget bruseniche hvor man ikke må bruge sæbe !!!!;-), ;-)28/02-2009

Næste side »« Forrige side