Bad Guiden - Byggeri.dk - Alt om bad

Byggeri.dkBad Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Vola amaturer

Spørgsmål

Vi har forelsket os i håndvaske- og bruseramaturer af mærket Vola. De er jo helt gemt i væggen, så min bekymring er om det holder i længden - det er jo lidt svært at åbne væggen hvis der er noget galt efterfølgende....Morten, Kbh08/06-2005
Svar

Vola har godkendelse på deres indbygningsarmaturer, så jo, de skal nok holde. I kan uden bekymring vælge vola. Peter, Frederiksværk10/06-2005

Fuge i badeværelse

Spørgsmål

Hej.

Jeg vil høre om man kan fuge ovenpå en fuge som ikke er fyldt helt ud. Jeg er træt af hvide fuger, og vil forsøge at fuge med grå fugemasse. Man kan desværre ikke længere få fuge-maling (jo i en pen, som jeg ikke er interesseret i at bruge), som jeg tidligere har brugt, men som ikke holder i længden. Men kan man ovenstående, og hvad gør jeg evt. for at få fugemassen til at hænge ordentligt fast?Jette, Holte08/06-2005
Svar

der findes forskellige flisefugemasser efter hvor store fuger man skal lave, men under 3 - 4 mm kan du nok ikke få til at holde, så må du evt kradse/slibe fugerne lidt dybere. Husk at afrense med grundrens før du starter med at fuge.Jørgen Jensen, Vejle08/06-2005

spartle fliser i badeværelse

Spørgsmål

Hej,
Jeg ønsker at få en ren, glat væg i badeværelset på en relativ nem måde. Er det muligt at spartle op på en væg af fliser så fugerne ikke ses ? Kunne jeg muligvis bruge fliselim ?christoffer, København07/06-2005
Svar

Det kan du godt, men det bliver væggen jo ikke glat af. Den bliver plan.

Det kan lade sig gøre at spartle væggen op, og så sætte eksempelvis glasvæv på, som du kan male med en egnet malign. Men hold dig fra glasvæv i vådzonen (brusenichen). Der er malede overflader ikke slidstærke nok.

I mit eget badeværelse er væggene spartlet op direkte på gamle fliser for omkring 10 år siden, og det holder fint - bare ikke i brusenichen.Jais Knudsen, Vejby08/06-2005

Indbygningscisterne løber

Spørgsmål

Min indbygningscisterne til toilettet løber. Jeg har mistanke om, at det skyldes kalk i cisternen.

Kan jeg bruge et afkalkningsmiddel i cisternen, eller skal jeg have skiftet bundproppen/ventilen?Knud, Roskilde07/06-2005
Svar

En "rigtig" vvsèr ville skille det ad og rense det. Du kan da prøve med et mildt afkalkningsmiddel, måske virker det. Peter, Frederiksværk07/06-2005

Svar

Det er ofte en pakning - den koster ikke ret meget og hvis du køber den hos en bare lidt service minded vvs installatør viser han dig på een af de andre cisterner han har til at stå hvordan du gørTV, København07/06-2005

Fugtskade i brusekabine

Spørgsmål

Jeg er ved at fjerne mit gl. tapet i vores gang. Da jeg når til tapetet der grænser op til vores badeværelse, støder jeg på følgende.
Ved bagsiden af vores brusekabine, er der en stor rødlig misfarvning lige midt på væggen, ud for vores indbyggede blandingsbatteri. I bunden af væggen, er der en bramme på 10-15cm. der er sort, og der lugter af "indelukket våd kælder".
Ved nærmere eftersyn af den rødlige plet, ser jeg til min store overraskelse, at der kravler bitte små dyr rundt på væggen.

1) Er det tegn på gl. skade ? ( vi har haft huset i snart 2 år )eller skal vi tage fat med den store muggert og forsikringspen ?

2) Er de små kraavlende dyr, normalt noget der forefindes i gasbetonvægge ?

3) Hvis det er fugt, er det så muligt at tørre væg, eller står den for fald ?
Huset er fra 1976, og jeg er lige ved at tro, at det var tapet fra samme tid, så fejlen er ikke opdaget før nu.
Der står ikke noget om det i tilstandsrapporten.

Håber på at i kan hjælpe med at udrydde min tvivl.

VH Arne HjeresenArne Hjeresen, Næstved01/06-2005
Svar

Hej
Kontakt din forsikring før du foretager dig yderligere, er mit råd.

MVh Snedkermester mads Bøggild boeggild@image.dkMads Bøggild, kbh nv01/06-2005

Svar

Hej, Det er en typisk fejl i gasbetonhuse fra den tid. Der er ikke udført nogen form for vandsikringsmembran.

[link fjernet]Bent, -01/06-2005

Svar

Tak for rådet, jeg kontakter forsikringen idag.

VH ArneArne Hjeresen, Næstved01/06-2005

Svar

tjekker du ikke din vandmåler ? prøv at se om den står stille, når alt er lukket, det kunne jo tyde på at dit blandingsbatteri eller rørene er udtætte. så må du se hvad din forsikring kan gøre ved det. de små dyr er vel sølvfisk?.Jørgen Jensen, vejle01/06-2005

Svar

Nej det er ikke sølvfisk, dem har jeg set for mange af i min tid !.
Nej det er bitte små dyr under 1mm., ser lidt rødlige ud som skjolden.
Der er ingen bevægelse på vandmåler, det har jeg set efter.
Jeg snakkede med forsikringsselskab, og de har anbefalet at få blandingsbatteri der er indbygget i væg, kontrolleret af en VVS´er, han kommer i løbet af ugen.
Han mener det er muligt at fejl stammer fra nedbrudt pakning, der skal tætne mellem fliser og plade der skjuler batteriet.
Vi ser.

VH ArneArne Hjeresen, Næstved02/06-2005

Svar

Hej Arne hvordan går dit badeværelse, skriv når du ved noget, vi kan alle lære af din sag.Jørgen Jensen, Vejle08/06-2005

Svar

Vi havde besøg af vores lokale VVS´er og han var slet ikke i tvivl....
Fuger i bund af brusekabine var defekte og pakning omkring armatur er smuldret væk !
Vores udemærkede Fagmand, lagde en midlertidig ny silliconefuge omkring armatur og i bund af kabine, da vi skal have lavet badeværelset inden for overskuelig fremtid.
På den måde kan vi lave gangen færdig, væggen skal dog lige have tid til at tørre op.
Vi har nu aflyst forsikringssagen, og er i stedet for begyndt at spare op til renovering af badeværelse.
Tak for responsen alle sammen.

VH ArneArne Hjeresen, Næstved08/06-2005

Næste side »« Forrige side