Bad Guiden - Byggeri.dk - Alt om bad

Byggeri.dkBad Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Afløb med vacumventil

Spørgsmål

Jeg havde problemer med lyde fra køkkenvask på førstesalen, når vaskemaskinen i stueetagen lukkede vand ud.
Jeg fik så at vide, at jeg bare skulle monterer en vacumventil højere en vasken på førstesalen, så ville afløbet ikke suge luft gennem vandlåsen i køkkenvasken.
Men nu er det somom vandet ikke kan løbe ud af vasken, men når jeg letter på vacumventilen løber det fint.
Nu har jeg fjernet vacumventilen og ladet røret stå åbent, men der kommer jo et lugtproblem når det bliver varmere.
Har nogen en løsning på mit problem.?Stig Wolff, Otterup09/03-2005
Svar

Det tyder på at afløbet er ved at stoppe til, jeg har lige haft en sag magen til din hos en kunde. Efter en afløbsrensning var problemet løst. Når afløbet er ved at stoppe er problemet at den skal af med luft, derfor presser den vandet op af din vandlås med klukkelyde til følge.Peter, Frederiksværk09/03-2005

Svar

Der er ingen problemer uden vacumventil, kun når den er monteret.Stig Wolff, Otterup09/03-2005

Svar

Defekt vacumventil? Hvis den virker som den skal, burde det ikke have nogen effekt at lette på ventilen.M.Thomsen, Horsens10/03-2005

Svar

Kloaksystemet er stoppet evt. i en brøndMariegaard vvs, Løkken10/03-2005

Revnet flisefuge i baderum

Spørgsmål

Nogen der har en god ide til hvordan man skifter den hårde fuge mellem fliserne når denne er revnet?
Jeg synes vinkelsliber metoden virker en anelse volsom.
Ligesom vådrumsmembranen jo helst ikke skal gennembrydes.
Michael Jensen, Tjæreborg09/03-2005
Svar

Der findes et lille stykke værktøj med et specielt hoved på. Det koster vel omkring 100,-
Det har en form for hårdmetaltænder, der kan kradse fugen ud. Det er brugbart hvis det kun er enkelte fuger. Ellers kan der lejes en der er mekanisk.
Spørg i din tømmerhandel!!Kasper, Frederiksberg10/03-2005

Svar

Der er tale om ca. 3 meter i alt.
Kender ikke til den omtalte himstragims men er det en overkommelig opgave med en sådan?
Kan man styre dybden så vådrumssikringen ikke skæres op?Michael Jensen, Tjæreborg11/03-2005

Svar

Flisefuger er faktisk vanvittig hårde. Derfor er det ikke til at svare på, om opgaven er overkommelig. Arbejdsindsatsen står nok ikke mål med udbyttet, når man kigger på hvad man har nået :)
Du skal stadig være opmærksom på vådrumsmambranen, men det er jo ikke en kniv du bruger, og du arbejder dig temmelig langsomt indad. Du kan jo også lade den sidste millimeter ind til bunden være. Så er du helt sikker på at du ikke punkterer membranen.Kasper, Frederiksberg11/03-2005

Indbygningscisterne

Spørgsmål

Er der standardmål for indbygningscisterner.

Vi overvejer at skifte vores hængetoilet, men ved ikke om man bare kan sætte et nyt toilet på indbygningscisternen.Tanja, Hvalsø09/03-2005
Svar

Som regel har boltene som skålen hænger på en centerafstand på 180mm el. 230mm. Samtidig skal det tjekkes om porcelænstudsene bag på toilettet stemmer overens med dem på den nye hængeskål. Det kan godt være en lille smule bøvlet, men ring til producenten af den nye skål, de kan hjælpe.Peter, Frederiksværk09/03-2005

Dampspærre i loftet under brusekabine

Spørgsmål

Hej alle I kompetete mennesker.

"NEJ", siger den ene. "JA", siger den anden. Hvorfro er holdningen til dampspærre på toiletter så forskellig????

NEJ-sigerne argumenterer: "Når der er et opvarmet rum oven på badeværelset, skal der ikke dampspærre op i loftet. Men lidt udluftning kan man fint have alligevel." (Siger flere tømrere, jeg har talt med)

JA-sigerne argumenterer: "Der skal altid dampspærre op i loftet på et badeværelse på grund af den store frigivelse af dampe. Også selv om der oven på badeværelset er et opvarmet rum. (Det siger blandt ander Rad og Daad)

Hvad siger I???Hans, Beder08/03-2005
Svar

Alle rum hvor der opholder sig mennesker bliver fugtige, hvis denne fugt ikke stoppes, vil den trænge ud i træværket i bygningen og skabe problemer-, -08/03-2005

Svar

Delvis sludder...
Man kan jo vælge at udføre dampbremsende men dampdiffusionsåbne konstruktioner, der tillader damp LANGSOMT at diffundere ud gennem konstruktionerne uden at skabe skader i disse. Kombineret med en øget lovpligtig udluftningen inde i boligen/baderummet, vil det i langt de fleste tilfælde ikke skabe problemer. Et badeværelse er jo mest kun kortvarigt opfugtet, fordi man jo skal have effektiv ventilation i et sådant rum.

Generelt vil jeg sige det ikke er nødvendigt at montere dampspærre i organiske konstruktioner (træskelet/træbjælkelag)hvis det er relativt ens opvarmede lokaler der støder til badeværelset.
Det gør jeg fordi der jo ikke er nogen kondensfare mellem to rum med hvert 20 graders temperatur.
Hvis man bruger fornuftige tætte beklædningsmaterialer der kun langsomt optager/afgiver luftfugtigheden ([link fjernet]æbeklædninger/gipsbeklædninger), så er der abvsolut ingen fare for at den kortvarige relativt høje luftfugtighed i et badeværelse vil skabe problemer med fugt i disse materialer eller i konstruktionerne mellem de varme rum !

Alt andet er ressourcespild, men Våd&Kåds råd til dig medfører jo også at de får solgt dig nogle ruller unødvendig dampspærre. Så har de da øget omsætningen lidt den dag !
M.Thomsen, Horsens08/03-2005

Svar

For lige at få det på det rene så har en dampspærre den funktion, at den skal forhindre den varme luft i at kondensere i konstruktionen.
Derfor hedder det, at den skal sættes så tæt på den varme side som muligt. Der skal altså ikke dampsspærre mellem 2 opvarmede rum.
Om man vil opsætte en decideret fugtbremse i et badeværelsesloft er vel op til en selv, men jeg mener ikke der er et behov.
Udluftningen burde være rigeligt. Jeg tror trods alt det er begrænset hvor meget fugt der bliver afgivet til konstruktionen.Kasper, Frederiksberg08/03-2005

Svar

Enig med thomsen og kasper! Der er ingen grund til at stoppe damp med en dampspærre inde i bygninger, uanset hvad der laves i rummene. Kun i ekstreme tilfælde med konstant højt dampindhold(over 80-90% målt over flere måneder) i et lokale, er det måske en idé at dampisolere lige netop dette rum fra de øvrige. Men så vil jeg mene at et sådant fiktivt rum har indeklimaproblemer og skal have øget ventilationen istedet for at pakke det ind i plastik! Så : INGEN DAMPSPÆRRE INDVENDIGT MELLEM OPVARMEDE LOKALER.C.P.Johansen, Århus09/03-2005

Svar

der er ingen regler for at der skal dampspærrer i loftet på et badeværelse. Det er ikke et vådrumsområde.
Der skal dampspærre op mod kolde rum eller mod vægge/lofter der vender ud.
Dette fordi fugten kondensere i de kolde vægge/lofter.
Så nej der er ingen krav til dampspærre. Om man vælger at lave en alligevel, skader ikke, men din damp vil så bare søge andre steder hen. Altså du slipper ikke af med din damp, fordi du sætter en dampspærre op.
Feks har du måske en stue eller en gang ud for dit badeværelse. Her vil dampen så søge hen hvis den ikke kan komme op eller ud gennem dine vægge.
Men under alle omstændigheder så sørg for god varme og ventilation. Det er den enste måde du slipper af med fugt. Med mindre du mekanisk fjerne fugten.

Varme - udluft - varme - udluft - varme - udluft - varme - udluft - varme - udluft - varme - udluft - varme - udluft - varme - udluft - varme - udluft - varme.

Kan ikke siges nok :)MH, Fyn09/03-2005

Opmuret bruseniche

Spørgsmål

Vi vil lave en opmuret bruseniche, der skal placeres i hjørnet af vores badeværelse. (ca. 90x90 cm.)

Er der nogen der har erfaringer/gode ideer ?

Kan muren stå på betonpladen, eller bør den funderes ?

Hvordan laves vedhæftning til vægge bedst ?

Bør murene gå helt op til loftet ?

Bør murene mures sammen over nichens indgang ?Erik, Silkeborg08/03-2005
Svar

Ja.
Ja, direkte på 100mm beton med armering kan sagtens tage den vægt der kommer fra vangerne i nichen.
Vedhæftningen kan du lave ved at montere murankre per [link fjernet]. Du kan købe murbindere med gevind i den ene ende, som du slår ind i et forboret hul med en specialplugs du køber samme sted som murbinderen/ankeret.
Om murene bør gå til loftet eller ej er vel lidt en smagssag. Men hvis du har udsugning placeret inde i brusenichen, er det vel smart at lukke af under loftet. Ellers vil jeg mene det smarteste er ikke at føre murene helt op til loftet, men stoppe dem 10-20 cm under loftet. Så er det også nemmere at lave loftet(hvis du vil lave det samtidigt). M.Thomsen, Horsens08/03-2005

Næste side »« Forrige side