Bad Guiden - Byggeri.dk - Alt om bad

Byggeri.dkBad Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Må man selv fjerne og installere toilet og håndvask

Spørgsmål

Jeg står overfor at skulle istandsætte mit lille toilet. Må jeg selv fjerne toilet og håndvask, eller skal der en autoriseret VVS-mand til? Og hvad med installationen af nyt toilet og håndvask, når den tid kommer?M.K., København23/02-2002
Svar

Alt arbejde på vandinstallationer skal udføres af en Aut. Gas & Vandmester samt anmeldes til det lokale vandværk, i dit tilfælde er det Københavns energiOle Skytte, København28/02-2002

T-rør i septictank

Spørgsmål

Hvordan udføres T-rør for henholdsvis ind og udløb i en septictank?Helge Jacobsen, Ølsted23/02-2002
Svar

Hej
Det er autoriseret arbejde, så desværre.
Indløb skal sidde min. 5 cm. over udløb.

Mvh. aut. kloakmester Orla Nautrupwww.orla-nautrup.dk, Jebjerg23/02-2002

Fliser oven på fliser

Spørgsmål

Vi vil gerne have nye fliser på badeværelsesvæggene, kan vi sætte nye fliser oven på de gamle mosaikfliser??Hornbæk Andersen, Stenlille21/02-2002
Svar

Hej
I kan godt montere fliser oven på de gamle mosaikfliser, med en til formålet egnet klæber.
Allerførst ville jeg dog grundigt undersøge om mosaikflisernes vedhæftning er god nok, da de har en tendens til med tiden at løsne sig.
Bank på dem med f. eks. skaftet af en skruetrækker, for at undersøge om de er "skrukke", og prøv at banke en mejsel ind bag dem for at se, om de nemt springer af.
Hvis de er meget nemme at fjerne, vil jeg anbefale at fjerne dem alle, inden monteringen af nye.www.orla-nautrup.dk, Jebjerg22/02-2002

Afblænde vandrør

Spørgsmål

Jeg vil gerne fjerne badekarret i badeværelset. Blandingsbatteriet er monteret på væggen, med skjulte rør i væggen. Kan man fjerne blandingsbatteriet og afblænde rørene i væggen?Torben Friis, Silkeborg17/02-2002
Svar

Alle "døde" vandrør skal fjernes helt på grund af risko for legionella bakterier, så du kan ikke bare afproppe dem i væggen.Ole Skytte, København28/02-2002

Godkendelse af badeværelse

Spørgsmål

Vi overvejer at købe et hus med 2 badeværelser, men kun det ene er godkendt af kommunen.

Kan man få det andet godkendt af en aut. kloakmester efter det er lavet eller skal man til at hakke gulv op mv.Svend, hørsholm30/01-2002
Svar

Hej
En aut. kloakmester må ikke godkende noget som han ikke selv har udført i eget regi, så tag en snak med teknisk forvaltning inden du køber noget, eller få prisen forhandlet ned så der er råd til at etablere nyt.

www.orla-nautrup.dk, Jebjerg30/01-2002

Næste side »« Forrige side