Bad Guiden - Byggeri.dk - Alt om bad

Byggeri.dkBad Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Olietank som akkumuleringstank

Spørgsmål

Er der nogen der ved om man kan bruge en gammel fritstående olitank ca 1200L, som akkumuleringstank i et centralvarme anlæg? Hvordan får man den gjort ren, og vil den slå sig når vandet bliver varmt? Eller hvad skal man ellers bruge ?

Mogens Bakmand, Ebeltoft04/09-1998
Svar

Din olietank er højest sandsynligt ikke en tryktank. Derfor bør du ikke bruge den som akkumuleringstank. Du skal have fat i en egentlig tryktank. Spørg evt en VVS-installatør eller en nedriver om de har en demonteret varmtvandsbeholder. Den skal du så have trykprøvet.
Michael, Vallensbæk16/10-1998

Manglende træk i afløbet

Spørgsmål

I forbindelse med renovering af badeværelse på 1. sal, har vi fjernet et badekar og lavet en bruse niche istedet. Problemet er, at der ikke er rigtig træk i afløbet, før vandet har løbet 3-4 minutter. Det vil sige at vandstanden stiger og efter 3-4 minutter kommer det rigtige træk og der er intet problem hvis man bader længere tid. Jeg har haft besøg af en VVS'er og afløbet er ikke stoppet. VVS'eren kunne ikke komme med en troværdig forklaring !!

Michael Rasmussen, Dragør20/08-1998
Svar

Det pågældene rør er sikkert lavet af jern, og går fra brusenichen til et gulvafløb i samme rum. Problemet med jernrør er, at der med årene dannes belægning på siderne, som så bremser gennemløbet. Det, som laver et godt træk i afløbsrør, er vægten af vandet. DVS et rør, der ikke har belægning, rummer mere vand/vægt [link fjernet] rør end et rør med belægning. Vandet skal altså længere hen i røret, før trækket bliver det samme. Endvidere opbygges der ikke tryk på røret fra en bruseniche, som der gør fra et badekar. Problemet kan i nogle tilfælde løses ved at 'fræse' røret op med en 'snurretop' (spec rensebånd).
Lars Nielsen "Rørsmed", Rønde27/09-1998

Emaljeret bund til bruseniche

Spørgsmål

Hvor kan jeg få en ny emaljeret bund til min bruseniche? Er det evt. muligt at få den om-emaljeret? (Det er en bund af den type der er muret op omkring mål ca.: 77 X 77). Findes de i andre størrelser?

Peter Kvist, Hellerup12/08-1998
Svar

ET firma der hedder Graukvick A/S, har dette produkt, men du kan ikke selv købe det der. Ring til mig. [link fjernet]ælast & Byggemarked A/S 86 82 89 99 Kjeld Madsen, 24/02-1999

Maling på fliser

Spørgsmål

Vi har netop købt et hus fra 70'erne, hvor der på badeværelserne er opsat fliser i mørkebrune og grønne farver. Kan man male eller lign. overpå fliserne - vi er ikke helt ville med de dystre farver, og pengepungen siger 'nej' til helt nye fliser.Nielsen, Rødovre06/08-1998
Svar

Du kan sagtens male oven på fliserne. Start med at grov-slibe overfladen på fliserne med sandpapir. Påfør herefter en hæfter (eksempelvis Polyprimer fra Sadolin). Sidst males med en højglans, stærk maling.Morten Mansachs, Århus N11/08-1998

Svar

Overvej om I overhovedet vil have fliser op (måske pånær i brusenichen). Glasvæv er en udmærket løsning, og her kan I skifte farve, når det passer Jer. Prisen for at få malet fliserne er alligevel mindst 100kr/m2, så I kan komme langt med anden løsning.
Martin Chrøis, Støvring21/09-1998

Isolering af fjernvarmerør

Spørgsmål

Jeg er medejer af et hus med fjernvarme installation i kælderen. Jeg har ikke erfaring med fjernvarme og vil høre om nogle har god råd med hensyn til isolering af de varme rør, er det en god ide? Hvad skal man være opmærksom på og hvordan virker det egentlig. Der er to pumper?

Peter Juhl, København S05/08-1998
Svar

De to pumper må henholdsvis være cirkulationspumpe for varmt brugsvand og [link fjernet] hensyn til isolering bliver jeg nok uenig med fjernvarmeleverandøren, men:

Alle rør før måler isoleres ikke (gratis varme)
Alle rør fra måler til varmeveksler isoleres (du betaler for varmen)
Alle rør efter varmeveksler isoleres ikke ( Det gælder om at køle vandet, så du ikke sender for varmt returvand, og dermed betaler 'strafrente')
Varmeveksler isoleres (de er som reglen præ-isoleret)

Claus Carlsen, Viborg01/12-1998

Næste side »« Forrige side