Bad Guiden - Byggeri.dk - Alt om bad

Byggeri.dkBad Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Radiatotventilerne

Spørgsmål

Jeg har lige købt et ældre hus, hvor ventilerne i en del af radiatorerne 'hænger'. Jeg har prøvet at motionere stiften, men lige alidt hjælper det. Hvordan får jeg ventilerne løs?Rune Scholer, 27/10-1997
Svar

Af med termostaten, fat i stiften - og giv den en dråbe olie. Det plejer at hjælpe.Bendt Rasmussen, Birkerød01/11-1997

Svar

Stik den et sprøjt Caramba eller lignende.Flemming Hansen, Holbæk02/11-1997

Svar

Hvis der er tale om DANFOSS termostatventiler, kan du skrue den bolt ud, hvori stiften sidder. Dette kan gøres UDEN at tappe vand af anlægget - der kommer kun nogle få dråber vand ud. Bagved sidder endnu en stift (fjederbelastet), som også har en kedelig tendens til at sætte sig fast. Den kan lirkes løs med en lille skruetrækker.Peter Olsen, København Ø03/11-1997

Svar

Siden af den udvidelse på røret hvor termostaten sidder skal du gi' et velrettet slag med en gummihammer, eller med en almindelig hammer med et stykke træ imellem. Jeg har flere termostater, der sætter sig efter vinteren. Det hjælper. En VVS mand tager en halv times arbejdsløn for det samme! Preben Svendsen, Bagsværd06/04-1999

VVS-arbejde - syn og skøn

Spørgsmål

I forbindelse med nybyggeri samt renovering af eksisterende ejendom har vi haft en VVS-mand til at udføre al VVS-installation. Vi har fra flere sider, herunder fra en anden VVS-firma, fået bemærkninger om, at det udførte arbejde er under al kritik. Hvordan får vi det checket? Findes der syn og skøn mænd indenfor branchen der kan besigtige arbejdet? Og hvordan forholder vi os i forhold til ham der har udført arbejdet.?Henning Holm, Kolding17/10-1997
Svar

Hej Henning! Du skal have fat i et rådgivende ingeniørfirma der beskæftiger sig med VVS. Kik i telefonbogen eller kontakt Foreningen af rådgivende ingeniører (FRI) der nok kan henvise dig til nogen i lokalområdet.Michael, Vallensbæk20/10-1997

Nedtagning af fliser i badeværelse

Spørgsmål

Jeg står for at skulle renovere vores badeværelse - fliserne er grimme og sidder til dels løse. Væggene er letbeton, og jeg er i tvivl om hvordan jeg bedst får fliserne ned, uden at beskadige væggen for meget, og selvfølgelig også uden at skulle spartle for meget bagefter. Der skal senere sættes både fliser og glasvæv op.Arne Lorenzen, 14/10-1997
Svar

Brug en bred mejsel, start oppefra og ned. Du undgår ikke at spartle, da du skriver at der skal glasvæv op. Men at spartle er ikke noget problem, brug en bred spartel ca. 40 cm. derefter et pudsebrædt.Michael, Helsinge20/10-1997

Toilettet løber

Spørgsmål

Flyderen på mit toilet går ikke helt op, så vandet løber lidt. Hvordan laves det bedst og nemmest ?

Flemming Storgaard, 04/09-1997
Svar

Der sidder i mange cisterner en lille justeringsskrue. Denne fandtes ikke ved mit toilet. Derfor monterede jeg en lille klods flaminco med et par galvaniserede dykkere under flyderen. Så nu flyder den lidt højere.Jørgen W. Pedersen, Dronninglund12/09-1997

Svar

Man kan såmænd nøjes med at bøje flyderarmen lidt ned - hvis den da ikke er af plastik.Kim Wilken, Ringsted08/12-1998

Løbere, i toilettet

Spørgsmål

Toilettet har haft masser af løbere og er nu blevet meget brunt langs kanter og i bunden. Hvordan får man det væk?Michael Vejs, 02/09-1997
Svar

Prøv at væde noget toiletpapir med saltsyre og lad det sidde på de belagte steder i nogle timer. Det virker, men lugter.Jesper Kuntz, Hvidovre24/09-1997

Svar

Hvis du bruger saltsyre, skal du vide, at du ødelægger emaljen for altid, hvilket betyder flere brune rande. Selv har jeg fået mine af ved hjælp at et barberblad eller en hobbykniv.K. Andersen, Frederiksberg01/10-1997

Svar

En let løsning, der muligt skal gentages et par gange: I stedet for saltsyre benyttes eddike eller fortyndet edikesyre. Fremgangsmåden er den samme - toiletpapir og lad det sidde nogle timer.Per Larsen, Valby05/11-1997

Svar

Eddikesyre (32%) med vand (forhold 1:5) virker godt. Først tømmes WC'et for vand, hvorefter vat dyppet i opløsningen placeres på belægningerne. Efter 12 timer skrabes belægningerne med ikke-ridsende materiale (plast, træ el lign) . Ved kraftige belægninger gentages behandlingen.L. Cronwald, Kongerslev03/07-1998

Næste side »« Forrige side