
Den kendte modeskribent Jim Lyngvild vil have os til at elske bøgetræet, som han selv lagde 250 m2 gulv med på en weekend
Forfatteren og modeskribenten Jim Lyngvild
elsker Danmarks nationaltræ: Bøgetræet. Så meget, at han netop er gået i
samarbejde med Wiking Gulve for at fortælle danskerne, at denne skønne træsort
fortjener en gulvplads i hjemmene.
- Bøgetræ har aldrig vundet rigtig indpas i boligerne, selvom det er billigere end både eg og ask. Måske skyldes det, at farven opfattes som kedelig? Men skæres der helt ind til træets kerne, åbenbares et ganske andet syn. For her er farven nærmest blodrød og flammende, forklarer Jim Lyngvild.
Bøgegulv i vikingeborgen
Jim Lyngvild har selv fået lagt et blodrødt gulv på sin nye ejendom ved Faaborg, kaldet Ravnsborg - fordi den er opbygget som en gammel vikingeborg. Ikke kun farven, men også holdbarheden er unik. I modsætning til laminatgulv, der med dagligdags slitage bliver grimt og ikke kan repareres, vil et lamelgulv i bøgetræ beholde sit karakteristiske træk og holdbarhed år efter år. Et såkaldt klik-system fra
Wiking Gulve gør det nemt at lægge de brede bøge-plankegulve. Så let, at også
dem med ti tommelfingre kan udføre arbejdet. Og det kan Jim Lyngvild skrive
under på: - Vi var to mænd, der lagde 250 m2 plankegulve – på én weekend.
Rusker op i træbranchen
Begejstringen for bøgetræ har bredt sig til ”træmændene” hos Wiking Gulve, selv om nogle af idéerne fra Jim Lyngvild er noget af en udfordring for dem.
- Os i træbranchen har i årtider tænkt traditionelt, men mødet med et ikon som Jim Lyngvild har fået os til at sprudle af kreativitet. Han kommer med idéerne, og så må vi andre forsøge at løse dem produktionsmæssigt, fortæller John Bojesen og Kim Axelsen, der er ejere af Wiking Gulve.
Gulve med gudenavne
Og den indstilling har allerede båret frugt. For inden længe kan forbrugerne også få både guld- og sølvgulve fra Wiking Gulve - med navne opkaldt efter den nordiske mytologi, som eksempelvis Frejagulve eller Odinsgulve.
- At forvandle ganske almindelige brugsting til personlige og individuelle udtryk, er min kongstanke, uanset, hvad jeg beskæftiger mig med. Så hvorfor ikke give fremtidens gulve lige præcis den sti, der passer til ejeren, slutter Jim Lyngvild.















InterfaceHuman nature - styrke skaber smukt design
KRONOSPANSe vores brochure her
Københavns ListefabrikListekataloget
SundolittHer finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.