Plejen kan nu klares i en håndevending - Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

« TilbageAdvertorial

Plejen kan nu klares i en håndevending

Plejen kan nu klares i en håndevending

Trip Trap WoodCare - nyt plejemiddel der gør det nemmere og hurtigere

Et oliebehandlet trægulv skal med jævne mellemrum have olien opfrisket for at bevare træets smukke naturlige udseende og lange levetid. Denne nødvendige pleje er nu blevet forenklet så meget, at den er lige så let og hurtig at udføre som en normal rengøring af gulvet med gulvsæbe.

Trip Trap WoodCare har nemlig udviklet et nyt plejemiddel, som gør det langt lettere og hurtigere at pleje og vedligeholde oliebehandlede trægulve i ganske almindelige private hjem. Lidt håndkraft og en ganske almindelig bomuldsklud eller uldpad er nu fuldt tilstrækkeligt. Det er slut med at skulle bruge polermaskine. Slut med at flytte alle møblerne ud af huset. Og slut med de meget lange tørre- og hærdetider.

Nyheden hedder Trip Trap Oliepleje og er en vandbaseret, miljøvenlig oliepleje, der er så ukompliceret at arbejde med, at der nu ikke længere er undskyldninger for at udskyde arbejdet. Olieplejen skal blot påføres det rengjorte gulv, og efter et par timer er det atter klar til at gå på. Alle de tunge møbler og tæpperne kan blive i rummet. Arbejdet kræver blot, at de lette møbler flyttes lidt rundt, mens det hele skrider frem. Det er også muligt at anvende olieplejen på mindre, afgrænsede områder af gulvet, hvor slitagen er størst. Og da det er et vandbaseret produkt, stilles der ingen krav til udluftning under arbejdet.

Den nye Trip Trap Oliepleje opfrisker og forlænger levetiden på den allerede grundolierede overflade, og den giver en pleje og vedligeholdelse af træet, som oftest vil være fuldt tilstrækkelig i rum, hvor trafikken og slitagen ikke er ekstrem. Den er derfor især velegnet til brug i alle ganske almindelige private hjem. På mere udsatte gulve som eksempelvis i butikker og på arbejdspladser bør man ifølge Trip Trap WoodCare dog stadig anvende en traditionel plejeolie og påføre den med en polermaskine.

Til den daglige rengøring af gulvet anbefales det at benytte Trip Trap Oliesæbe eller Trip Trap Natursæbe.

Trip Trap Oliepleje leveres 1-liter og 2,5-liter dunke, og de vejledende udsalgspriser er henholdsvis 179,95 og 379,98 kroner. Trip Trap WoodCares store program af produkter til pleje og vedligeholdelse af gulve forhandles gennem en række udvalgte byggemarkeder, tømmerhandler og farvehandler

Triptrap.dk