Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Bonet betongulv

Spørgsmål

Vi overvejer et bonet betongulv i vores nye køkken.
1. Hvordan boner man det - er det med voks? (vi har set det i et boligmagasin, hvor der naturligvis ikke var en ordentlig forklaring...)
2. Er der nogle specielle ting man skal være opmærksom på
3. Er det kompatibelt med gulvarme?
4. Er det nemt at holde - hvordan skal det plejes?Marcus, Århus22/05-2007
Svar

Gulvet er ikke bonet, men behandlet med Epoxy. Behandling er vel alm. vask med sæbe.gunna quistbo, karlslunde27/05-2007

Revne i terrazzo gulv på badeværelset

Spørgsmål

Jeg har fundet frem til at der er en revne i terazzogulvet på mit badeværelse.
Desuden har en byggesagkyndig fundet frem til at der er kommet fugt nedenunder. Jeg bor i en lejlighed og hos underboen ses lidt fugt i et af hjørnerne på loftet.
Mit spørgsmål er om hvor meget det koster og hvad skal man have lavet i en sådan situation. Har boede i lejligheden i 2½ år. Kan man får noget via forsikring eller tidl. ejer. Er ret stresset over situationen. Ikram, København22/05-2007
Svar

Terrazzo kan ikke repareres når det først er revnet. (Dvs. det kan repares med fugemasse, men...)
Det skal hugges op og lægges om. Eller der skal lægges fliser i stedet.hpox, Århus23/05-2007

Isolering af gulv

Spørgsmål

Vi har et paracelhus fra 1962, hvori der er utroligt fodkoldt. Gulvet er af træ, med 50mm. isolering. Og ca. 275mm. ingenting ned til et såkaldt klapgulv. Vi skal til at lægge nyt trægulv, men hvordan isolere vi bedst ? Hvordan med damspær ? HBS, Vissenbjerg22/05-2007
Svar

I kan vælge at isolere som krybekælderdæk, (selv om der ikke er megen plads).
Se her;
[link fjernet]

Eller fjerne træbjælkerne og lave et terrændæk.
Som her;
[link fjernet]

Terrændæk kan laves på mange andre måder, også med betondæk og trægulv på strøer.hpox, Århus22/05-2007

Svar

Nu kan jeg ikke læse, om det er stueplan eller etageadskillelses-gulvet. Hvis det er mellem stue og 1. sal - så check at der er ikke kan suse blæst ind via etageadskillelsen ved taget. En isolering,der ikke er i vindtæt lag, hjælper ikke meget.Mette, Virum26/05-2007

Isolering af gulv

Spørgsmål

Jeg er ved at bygge et redskabsskur som skal isoleres. Loft og vægge er jeg ikke så bekymret for. Det som "driller" er gulvet. Konstruktionen er bygget på punktfundament, og jeg havde tænkt mig at gulvet skal være af herregårdsfliser. Men hvordan laver jeg denne konstruktion, når gulvet også skal isoleres? Kan jeg lægge fliserne ud direkte på nogle Terrænbats?Lars Schmidt, Horsens21/05-2007
Svar

Terrænbats eller sundolit ja, men hvorfor isolere gulvet?

Er jo ikke nødvendigt for at holde det frostfrit.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )21/05-2007

Svar

Af egen personlig erfaring ved jeg at når man isolerer loft og gulv i et sådant redskabsrum og undlader ventilation, skal man være omhyggelig med gulvet. Der er nemlig tilbøjelighed for fugtoptrængen fra jorden og man skal derfor huske det kappilarbrydende lag på min. 15cm og osse gerne en fugtmembran et sted under belægningen.
hpox, Århus21/05-2007

Lak, på lud og voksbehandlede gulve

Spørgsmål

Hej -

Jeg bor i en andelslejlighed med trægulve som er lud og voksbehandlede - de bliver vasket i en hvidpikmenteret sæbe. Nu er det sådan at jeg syntes de er rigtig svære at holde pæne, specielt når jeg har en datter på 2 år -
Så jeg vil høre om jeg kan vaske dem, og så putte lak på, så overfladen bliver nemmere at vedligeholde, eller skal jeg have gulvene slebet først ?

Hvis du skulle have et andet løsningsforslag, der gør gulvene nemmere at vedligeholde, hører jeg også gerne det -


mvh.

Martin Andersen Martin Vibholm Andersen, Frederiksberg19/05-2007
Svar

overfladen er mættet med voks og sæberester. derfor skal den slibes for at du kan give den en anden behandling. der er groft sagt tre behandlinger:sæbe,olie eller lakering. som du ved skal en sæbe/voksbehandling vedligeholdes næsten dagligt - især med børn eller husdyr.
olien skal vedligeholdes 2-4 gange årligt. det foregår ved påføring af ny olie(-pleje) over hele gulvet. det giver selvsagt også en del arbejde i tidens løb.
En lakering(3-4 lag er optimalt) kræver til gengæld ingen vedligeholdelse overhovedet udover den almindelige rengøring. det holder 5-10 år og er derfor det, jeg altid anbefaler, når man netop ønsker et pænt gulv, som er nemt at holde pænt. hvis du stadig vil have et hvidligt gulv, skal det have en hvidpigmenteret grundlak i bunden.

mvh [link fjernet]chr, kbh19/05-2007

Næste side »« Forrige side