Hej
Dine blandsløjfer skal være indstillet og låst, så fremløbstemperaturen ikke kan overstige den temperatur der giver en overfladetemperatur på trægulvet, på de max. 27 grader (Under trægulvet ved Moland gulve).
Personligt er jeg ved at have den holdning, at man lige så godt kan styre flowet manuelt, som man kan montere termostatstyring, da termostatstyringen alligevel ikke kan nå at regulere for solindfald og andre "hurtige" temperaturskift.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg19/08-2006
Hej igen
Min erfaring siger at fremløbstemperaturen typisk skal ligge omkring 32 grader men det kommer an på det konkrete tilfælde.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg19/08-2006
Det er ved lov at de skal termostatstyres. At montere manuel regulering er noget sjusk og kan give problemer ved evt. salg af ejendommen. Der findes nogle udemærket gulvvarmeshunte som ikke koster en formue, tal evt. med jeres vvs-installatør, han kan hjælpe jer med montering og valg af shunt.Peter, Frederiksværk19/08-2006
Hej Peter Frederiksværk
Ok! Det hører ikke ind under min paratviden selv om det måske burde, kan du henvise til skriftligt materiale?
Det jeg mener er, at en alm. rumtermostatstyring med motorshunt på hver kreds ikke kan gøre det ordentligt. Hvad mener du er det rigtige?
Har selv haft ovennævnte løsning siden 1991.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg19/08-2006
Jeg hat ovennævnte løsning monteret med motorshunt. Det virker perfekt på 30 kvm., det eneste jeg er irriteret over er, at man ikke kan "knibe" cirkulationen nok. Der er perioder, hvor man gerne vil have gulvvarme, men ike s å varmt,steen, haderslev20/08-2006
Det sidste nye tillæg til varmenormen.
Problemet med en håndregulering eller en returventil er at de ikke reagerer hurtigt nok, dette kan resultere i dårlig komfort.
Ikke dermed sagt at det ikke virker alle steder, men når man alligevel ofre flere tusinde kroner på en renovering, så mener jeg de sidste tusinde er rigtig godt givet ud. Og så er det jo også lovligt ikke at forglemme.Peter, Frederiksværk20/08-2006
Hej
Jeg mener heller ikke en rumtermostat med motorstyring på de enkelte kredse virker hurtig nok, da der kan gå 12 - 19 timer inden et betongulv er reguleret fuld ud.
www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg20/08-2006
Skal det udføres lovlig eller ej. Det må jo så være op til Ulla Thomsen at afgøre.Peter, Frederiksværk20/08-2006
Hej Peter Frederiksværk
Jeg synes du skylder at fortælle hvilken styring du mener er den rigtige/fornuftigste.www.danskbygningsundersøgelse.dk, Jebjerg21/08-2006
Lav en impulsstyring af varmen. Man kan selv bestemme on og off tider.
Det vil give en konstant varme.
Har det selv i mit badeværelse. 5 minutters drift pr. time og ikke særlig høj temperatur på vandet.HCJ, Odense21/08-2006
Rumtermostatstyring med telestater på hver kreds, det mener jeg vil være fornuftigt, samtidigt er denne løsning også lovlig. Jeg mener dermed ikke, at der ikke forligger andre muligheder/løsninger, disse er bare ikke lovlige.
Slut herfra:-)Peter, Frederiksværk21/08-2006
Jeg takker for de fine indlæg.
Til ham/ hende fra Jebjerg: det er netop det med de hurtige temperatur skift og de mulige uønskede effekter deraf som har fået mig til at tvivle på termostatstyring.
Til Peter: Jeg var ikke klar over, at der er lovkrav om termostatstyring. Vi er nogenlunde lovlydige, så vi installerer givetvis termostatstyring.
Dog har jeg stadig min tvivl på, om det i praksis bliver termostaten der kommer til at styre varmen. Tvivlen stammer dels fra hvad jeg hørt andre fortælle om frakoblede termostater og dels fra det faktum, at gulvet har en betragtelig termisk masse i forhold til rummets varmebehov.
Med en antagelse om at rummets maks varmeforbrug er 2Kw og et mere typisk forbrug er på 1Kw; den faktiske gulvtykkelse er 130-150mm (120 var ''bare'' den dimensionerende tykkelse), det giver gulvet en varmekapacitet på +10.000Kj/K, så får jeg det til at en times varmeforbrug svarer til en temperatur ændring på 1/10°C i betonen. Men hvis man skal ændre på varmeoverføringen mellem gulv og rum skal man ændre temperaturen af betonen i en noget højere skala, måske 2°C (?) - hvilket man så kan mærke mange, mange timer efter.
Til HCJ: Et badeværelse er typisk noget mindre end 38m2 og har typisk ikke trægulv, så jeg tror det er svært at sammenligne.
Til Steen: Det er interessant, at du ikke kan skrue nok ned for varmen. Konklusionen må være, at man skal passe på ikke at overdimensionere shuntpumpen, at man skal kunne slukke (indbygget i styringen, hvis det skal styres med termostat) eller at man skal installere en drøvleventil.
Slutteligt:
Hvis vi nu borer et hul og støber en temperatur transmitter ned i betonen kan vi sidenhen lave en avanceret styring med både feedforward (forskellen mellem ønsket og faktisk rumtemperatur) og feedbackward (betontemperatur) :-) Hvis vi kobler udetemperaturen og familiens dagsmønster på (forventet forbrug) bliver det endnu mere avanceret. :-)).
Ulla Thomsen, Hvidovre22/08-2006
Som jeg forstod det er varmeslangerne indstøbt i betongulvet.
Hvis jeg har ret i det, er det ligegyldigt med trægulvet. Størrelsen er også underordnet for styreprincippet.
Impulsstyring skal selvfølgelig foregå via blandesløjfe med cirkulationspumpe og styrede ventiler, samt blandetermostat.
I mit tilfælde har jeg, dels en fjernstyret rumføler( som jeg kun har set i funktion en gang), dels en programmerbar enhed der åbner ventilerne og starter pumpen og lukker ned igen efter 5 min. Termostatventilen sørger for at det cirkulerende vand ikke er meget over 25gr.
Temperaturen i rummet ligger konstant på 25 - 26 gr.HCJ, Odense22/08-2006
er det ikke nogen vildt brede planker??
Det er sprøjtebilligt, hvis det er massiv plankersteen, haderslev19/08-2006
Hvis du vil støbe direkte på et vinylgulv , skal der ligges meget beton på , for at være sikker på det ikke knækker.
Få pillet vinylen af, der ligger sikkert et betongulv nedenunder det.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )17/08-2006
Du kan hæfte strækmetal på gulvet og der efter lave gulvet i feks. ABM Plus (flydemørtel)([link fjernet] dog skal du beregne min. 20 - 25mm Gulvet kan der efter poleres med HTC Super floor og sæbebehandles. Resultat: et gulv der er blank som et spejl og aligevel godt at gå på. Det er meget let at holde. Men vil du helt undgå revner skal vinylen af. OG så lige, lak på et beton gulv bliver hurtigt "pis" gult og grimt. Du må gerne ringe mig på 61621333 for nærmer info.Morten G. Jensen, ABM gulve, Stjær, Galten20/08-2006
hvis det er et område hvor der bliver gået, vil en træliste eller finerkant blive slået/sldt af. En alu-liste er "provokerende" at se på, så hvorfor ikke slutte gulvet 4-5 cm fra den påtænkte kant og afslutte med et massivt egebrædt (hvidolieret) på tværs af det lagte gulv. Eg er slidtstærkt og ligner ask, når det er hvidolieret. Dit askegulv er vel 14 mm. Det er nok til en massiv kant. Lav lidt "udhæng" ud over trinnet.steen, haderslev17/08-2006
Tak for svaret. Det lyder som en god mulighed.
Hvad med ''samlingen'' mellem egebrædtet og parketgulvet? (som ganske rigtigt er 14 - 15 mm + dertil 2 mm timberlit.)
I visse områder vil egebrædtet ligge parallelt med parketgulvet!Michael, Bogense17/08-2006
Det letteste er at købe en enkelt pakke massivt plankegulv i hvidolieret ask - skære fer og not af og bruge dem til afslutning - eksempelvis Junkers. Men du kommer ikke uden om at montere en lille liste under brædtet som afslutning.Tim, Ølstykke17/08-2006
Tak igen. Nu tegner der sig en brugbar løsning på mit problem!
Michael, Bogense17/08-2006
- men samlingen mellem kantbrædt og parket bekymrer mig stadig lidt?!Michael, Bogense17/08-2006
Når pointen jo var at undgå alulister er mit bedste bud at bruge en gummifuge eller en neoprenliste der limes på fer''en af det massive brædt.
Det kunne være fint i sort, for også at markere at der er et trin. I øvrigt sælger Junckers trappeforstykker til deres massive gulve.Tim, Ølstykke.17/08-2006
Hold kæft du får meget hjælp her, hva?? Det må koste en kold øl, når du er færdig - til alle, hehesteen, haderslev17/08-2006
Ja, det er lidt imponerende. Første gang jeg prøver denne form for hjælp, men ikke sidste.
Status: Har ved jeres hjælp besluttet at investere i et gulv med gummifuge. (merudgift 15000,-) Derved kan jeg lægge en massiv Junckers hvidolieret 20.5mm planke langs yderkanten, som jeg lægger det nye Timbermann accent marinegulv 14.5mm op [link fjernet] løser jeg ved et lag masonit på de ca. 15mm øvre plateau, samt 2mm timberlit og voila! Herved får jeg den optimale løsning, hvor detaljen bliver fremhævet fremfor ''skjult''.
Jeg er glad, min kone fik sit drømmegulv, og både bank og Tæppeland forøger deres omsætning.
Hvis nogen skulle få lyst til at se resultatet, så giver jeg da gerne en øl eller to for hjælpen.(:-) Michael, Grønløkken 8, Bogense17/08-2006
Ups der skulle have stået: ... ''til de 15m2 øvre plateau''Michael, Bogense17/08-2006
Samlingen mellem kantbræt og parket kunne også bare udføres som en sløfe som du kunne have lagt i med en overfræser, hvis ikke gummifuge var valgt, hvilket jeg tror er et flot løsning.
Tror du bliver glad for det , når du ser resultatet af dit valg.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )17/08-2006
Til Koluda Byg
Hvad er en sløfe?Michael, Bogense18/08-2006
Et strimmel krydsfiner, som bruges til at samle brædder, bordplader, hylder også , kaldes for sløjfer.Koluda Byg, Gørlev ( Vestsjælland )18/08-2006
Prisen afhænger meget af hvor mange m² der er. hvis det var mig der skulle have en hestestald vil jeg minimum bruge en 35 mpa beton. og afslutte med en Epoxy imprænering så det ik støver så meget i stalden når man fejer den. Jan, København07/09-2006
InterfaceHuman nature - styrke skaber smukt design
KRONOSPANSe vores brochure her
Københavns ListefabrikListekataloget
SundolittHer finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.