Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Isolering hvor fjernvarmerør går gennem gulvet ned til kælder

Spørgsmål

Jeg er netop flyttet ind i en stuelejlighed (etageejendom fra ca. 1900), hvor der går fjernvarmerør gennem gulvet ned i kælderen. Problemet er at der er et ca. 1-1½ cm stort hul i gulvet udenom fjernvarmerørene. Desværre er der i et rum lugtgener fra kælderen i form af tobaksrøg, som stiger op. Hullerne er angiveligt fremkommet efter et VVS-arbejde for et par år siden, hvor der blev sat termostater på samtlige radiatorer i ejendommen. Kan jeg selv stoppe disse huller i gulvet rundt om varmerørene, og hvilket materiale skal jeg bruge (silicone/skum eller andet?, varmerørene skal vel kunne arbejde?). Der bør jo nok også sættes en muffe/kappe på, således at hullet i gulvet skjules, og det kommer til at se pænere ud. Nogen gode forslag ?Annette Pedersen, København06/10-2005

Gulv på strøer

Spørgsmål

Jeg har lagt 40x43mm kerto strøer med cc afstand 40cm, opklodset for hver 50 cm. Det hele er lagt med laservaterpas og der en maksimal afvigelse på 1mm over et 2,5m retholdt.
Nu skal jeg slå 20,5mm planker fast til strøerne (forborer og bruger hånddykkere).

Spørgsmål: Hvad er den mindste længde en planke må have (hvor mange strøer skal den mindst strække sig over?)- og skal der understøtninger under plankestød?Jesper, Virum06/10-2005

Gulv på beton

Spørgsmål

Vi har købt et hus fra 1989 og ønsker at få lagt trægulv på beton. Vi går efter et gulv, der skal holde de næste mange år og betaler derfor hvad det end måtte koste. Vi ønsker helst planker pt. Hvad kan anbefales? Massiv, lamelplanker? Vi har kigget på Boen gulve - men ved ikke om de hører til de bedste. Ser frem til gode råd.Henrik og Karina, Sorø06/10-2005

Optagning af plankegulv

Spørgsmål

Jeg har et ældre plankegulv, jeg vil tage op og kunne lægge ned igen. Plankerne er sømmet fast på egepæle. Sømmene vil blive hængende i egepælene og derfor gennembore og ødelægge plankerne hvis jeg bruger brækjern. Jeg har hørt man kan få en "sømfræser" som fræser hovedet af sømmet hvorefter jeg kan hive plankerne op med mindst mulig ødelæggelse. Er der nogen, der har erfaring med den metode og evt ved hvad værktøjet/maskinen hedder og hvor man kan skaffe den?Andreas N Thraner, Sageby05/10-2005

Nyt parketgulv "knaser"

Spørgsmål

Hej forum,

vi har fået lagt et nyt bøgeparketgulv oven på et eksisterende klinkegulv. Der er lagt Selitflex-underlag ([link fjernet] med dampspærre mellem klinker og parket.

Det eksisterende klinkegulv var pænt lige, og underlaget skulle kunne absorbere forskelle på op til 4 mm. pr. X m2 (kan ikke lige huske hvor mange m2).

Det er ligesom om gulvet "knaser" når man går på det. Det er ikke en knirken som sådan, men en lidt irriterende knasende lyd. Klinkegulvet blev selvfølgelig rengjort inden der blev lagt Selitflex.

Har i nogen ide til hvad det kan skyldes og om vi kan gøre noget, helst noget andet end at skifte gulvet :-)

mvh Brian

Brian, Roskilde05/10-2005

Næste side »« Forrige side