Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Pris for gulvvarme ca. 12 kvm

Spørgsmål

Hej, Vi skal til at renovere badeværelset og vil gerne have etableret gulvarme med vand. Kan/må man selv gøre dette. Hvad koster det ca. incl. udstyr at få en vvs´er til at lave det. Vi har en radiator på badeværelset så vandet er der.Anders, Vejby09/06-2005
Svar

Hvis du har fjernvarme, så må du i hvert fald ikke gøre det selv. Hvis det er dit eget varmeanlæg ([link fjernet]. oliefyr), så kan reglerne være lempeligere.

Har du fjernvarme må du i princippet ikke engang lægge varmeslangerne selv - surt nok. Men du kan jo ringe til en VVS mand og høre, hvad hans mening om det er.

Pris: Det kommer an på, om der skal etableres pumpe eller ej. Jeg ville regne med 8.000 - 16.000 kroner baseret på én tidligere opgave. Men så skal du også selv fjerne det gamle gulv, sørge for ordentlig isolering (minimum 160 mm) samt lægning af armeringsnet.

Hertil kommer så de øvrige VVS opgaver såsom etablering af gulvafløb o.l. Det er ikke ret billigt...Jais Knudsen, også fra Vejby10/06-2005

Svar

Nej, Det må man sige. Det lyder som en lidt stor/dyr opgave. Jeg tror vi får elgulv varme installeret under de kommende nye fliser. Tak for svaret. Jeg ved at man godt må lægge(dog ikke tilslutte) elgulvvarme selv, men hvornår skal en elektriker tilslutte det - før lægning af fliser ovenpå elvarmen eller efter ?Anders, Vejby10/06-2005

Svar

Mener da godt man må lave varmeinstallationer, hvis man har fjernvarme - dog kun hvis der er en varmeveksler - hvis det er direkte fjernvarme, må du ikke.Kristian, Vanløse10/06-2005

Svar

Vi har en varmeveksler, men projektet er lige stort nok. Anders, Vejby10/06-2005

Svar

Jeg tror at du vil fortryde dit elgulvvarme projekt. Tænk lidt over din udgift til el. Det er dyrt i dag.
Mht. etableringen, så må du ikke lægge det selv. Det skal gøre af en autoriseret elektrikker.
Du kan gå ind på [link fjernet] her kan du se de få ting du selv må udfører.

I øvrigt er ordentlig isolering ved gulvvarme 220 mm. husk at lave randisolering.
ksj, Brenderup10/06-2005

Svar

Jeg mener: hvis du alligevel skal have en VVS'er ud for at ordne gulvafløb og lignende, så vil han sandsynligvis ikke kræve så meget 'fedt' for at lægge gulvslangerne.

Men 8000 er staidg mit forventede minimum.

El baseret gulvvarme ville jeg ikke ønske mig i stueplan på et betongulv. Måske på 1. sal i et let gulv.

Til ksj: ja, el er dyrt, så hvis man får behov for en pumpe til sit gulvvarme anlæg, bliver det faktisk også ret dyrt i drift.

Også til ksj: ja, 220 mm er tilrådeligt - især hvis du bruger el-baseret varme, men ved renovering er det kun de 160 mm, der er pligt. Kun ved ny- og tilbygning er 220 mm en pligt. Jeg har selv valgt 300 mm. Som du skriver, er randisoleringen **vigtig**.Jais Knudsen, Vejby10/06-2005

Svar

Hej

Det er tilrådeligt at anvende min 200 mm flamingo under gulvvarme, og man kan komme galt af sted hvis man sælger sit hus, og køber finder ud af af man ikke har overholdt gældende krav på etableringstidspunktet.

Forøvrigt er det ikke for at genere nogen at man øger isoleringskravene, men fordi energien bliver dyrere.www. tømrermesteren.com, Jebjerg13/06-2005

Korkgulv i køkken....

Spørgsmål

Hej!

Jeg skal have lagt nyt gulv i mit køkken. Jeg vil gerne have kork. Jeg har snakket med en gulvmand som viste mig noget ubehandlet kork som han så gav lidt naturolie. Det er den finish der kommer tættest på det jeg gerne vil ha...

Nu er mit spørgsmål så om det er for motagelig en kombination for køkken med kork/olie??

Og også meget vigtigt, kan man få noget olie der gør korken endnu mørkere?? Med naturolien får korken er dyb glød, men jeg vil gerne have den decideret mørkere..

Mvh,
NiklasNiklas, kbh v09/06-2005
Svar

tillæg: det jeg godt kan lide ved kork/olie kombinationen er netop at varme/matte overflade, og derfor ville jeg gerne undlade at bruge lak, men jeg ved ikke om et kork/olie gulv ville slides for hurtigt???Niklas, kbh v09/06-2005

Svar

Til et køkken vil jeg IKKE anbefale ubehandlet kork. Det er alt for åbent i strukturen, og vil meget hurtigt få et nusset og plettet look.

Wicander sælger coatede korkgulve i mange forskellige farver. Det er langt mere holdbart, end ubehandlet kork. Tommy, Terndrup09/06-2005

Svar

Uden at jeg skal gøre reklame for Wicanders korkgulve, så vil jeg dog ikke undlade at fortælle, at vi fik nyt køkken i begyndelsen af 2005 og vi lagde et Wicanders korkgulv - det har vi ikke fortrudt! Det var supernemt at lægge, og det er supernemt at holde pænt, og så har det korkens klassiske egenskaber som blødhed og varme - klar anbefaling herfra!Martin, Støvring09/06-2005

Svar

ok, tak for jeres råd!!

Jeg valgte at undlade kork/olie løsningen -det virkede som om at det nok ikke var den bedste løsning i længden. Endte med at købe noget vinyl fra Tarkett "milan-paris" hvilket jeg er meget tilfreds med, selvom det er en helt anden følelse end hvad jeg oprindeligt var ude efter... men takniklas, kbh v13/06-2005

Svar

Jeg kan på ingen måde anbefale Wicanders korkgulve. Vi fik et på for knap 1½ år siden og der er mærker overalt, også der hvor bordet står.Vi er en familie på 3 voksne så det er ikke hårdt slid der præger vores hjem.
Gitte.Gitte, Gredstedbro09/05-2010

Svar

Vi fik i 2010 monteret et nyt Wicanders kork gulv ( Vinylcomfort )det var super nemt at montere, ingen vedligeholdelse og ser stadig nyt ud,,,og nu kan børnene også lege på gulvet igen pga. den bløde korken.Rikke, København27/01-2011

Gulvvarme på eksisterende betongulv uden at støbe?

Spørgsmål

.. Har ledt, men kan ikke rigtig finde et godt svar ang. en nem OG billig løsning på hvordan man gør dette. Ideen er at lægge pex-rør i kælderen og tilslutte til fjernvarmen - eller evt via solvarme.
Men altså - hvordan kan man gøre det - uden at skulle støbe et nyt betongulv? Har set [link fjernet] men det ser temmelig dyrt ud (dog ingen prislister!), men ideen er da smart : at lægge rør og trægulv på én gang. Der er en god lofthøjde så der er fin plads til en løsning på [link fjernet] 50mm i alt, og det må også gerne være [link fjernet] flisegulv øverst..
Huset er fra 1948, så der skal nok noget isolering til også.
Altså - hvordan kan man gøre? (gerne trin-for-trin - jeg er ikke super gør-det-selv hehe) P.S Tak på forhånd - det er flot at håndværkere osv giver råd herinde..Chris, Struer07/06-2005

Rå trægulve

Spørgsmål

Hej alle.
Jeg har en lejlighed hvor gulvet er blevet slebet ned til de rå brædder. Så er spørgsmålet bare hvilken behandling jeg skal gi dem. De må gerne være lette at holde og så må de helst ikke være for splintrende. hva skal jeg så gi dem? hvor lang tid skal det "tørre", og hvor går jeg hen for at få den bedste pris/vare??Hannibal Andersen, kbh06/06-2005
Svar

Du kan bruge en gulvolie fra firmaet Skovgaard & Frydensberg, det er en af de stærkeste/bedste på markeder og der kan gås på den, med forsigtighed efter 3-4 timer,den er hærdet op efter ca. et døgn.
Gulvolien findes i farverne hvid,maghogny og naturPhenixx.dk, Kbh. N07/06-2005

Klinkegulv på strør

Spørgsmål

Hej
Jeg vil udskifte gulvet (ege-parket) i vores køkken med et klinkegulv, men vil samtidig gerne have vandbaseret gulvvarme. Jeg tror ikke, at den eksisterende etageadskillelse ville kunne bære et støbt gulv, så jeg overvejer at lægge gulvspån med riller til gulvvarmerør og så lægge klinkerne på gulvspånpladerne. Kan man det?

Michael Holdgaard, Bagsværd05/06-2005
Svar

hvad med et pergogulv med klinkelook?, et klinkegulv på spånplader kan ikke holde, så skal det være sammenlimede gulvgibsplader, hvorpå du lægger klinker, men kan det så holde i fugerne uden at revne?Jørgen Jensen, Vejle05/06-2005

Svar

Nej - et pergogulv er ikke lige mig. Det skal enten være klinker eller et godt parketgulv.
Man kan godt få klinkefuge, der er beregnet til et "elastisk" underlag, som [link fjernet]. gulvspån. Mit spørgsmål er, hvad der skal imellem gulvspånpladerne med de monterede gulvvarmerør og klinkerne? En tynd krydsfinerplade? Findes der evt. et materiale, der er mere varmeledende?Michael Holdgaard, Bagsværd05/06-2005

Svar

tjek [link fjernet] og se hvordan man opbygger e gulvvarme med bla. varmefordelingsplader, man kan få en mere fleksibel klæber og flisefuge til klinker, og husk at klinkerne ikke må være alt for store, tjek også [link fjernet] og se plader til gulve.Jørgen Jensen, Vejle05/06-2005

Svar

Hej

Det er ikke tilrådeligt at lave gulvvarme under klinkegulve på træ.

Du skal påregne at skulle ned på en strøafstand på 30 - 35 cm under et klinkegulv på 21 mm krydsfiner, men ingen gulvvarme, det vil simpelthen arbejde for meget.www. tømrermesteren.com, Jebjerg06/06-2005

Næste side »« Forrige side