Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Gulvvarme på eksisterende betongulv uden at støbe?

Spørgsmål

.. Har ledt, men kan ikke rigtig finde et godt svar ang. en nem OG billig løsning på hvordan man gør dette. Ideen er at lægge pex-rør i kælderen og tilslutte til fjernvarmen - eller evt via solvarme.
Men altså - hvordan kan man gøre det - uden at skulle støbe et nyt betongulv? Har set [link fjernet] men det ser temmelig dyrt ud (dog ingen prislister!), men ideen er da smart : at lægge rør og trægulv på én gang. Der er en god lofthøjde så der er fin plads til en løsning på [link fjernet] 50mm i alt, og det må også gerne være [link fjernet] flisegulv øverst..
Huset er fra 1948, så der skal nok noget isolering til også.
Altså - hvordan kan man gøre? (gerne trin-for-trin - jeg er ikke super gør-det-selv hehe) P.S Tak på forhånd - det er flot at håndværkere osv giver råd herinde..Chris, Struer07/06-2005

Rå trægulve

Spørgsmål

Hej alle.
Jeg har en lejlighed hvor gulvet er blevet slebet ned til de rå brædder. Så er spørgsmålet bare hvilken behandling jeg skal gi dem. De må gerne være lette at holde og så må de helst ikke være for splintrende. hva skal jeg så gi dem? hvor lang tid skal det "tørre", og hvor går jeg hen for at få den bedste pris/vare??Hannibal Andersen, kbh06/06-2005
Svar

Du kan bruge en gulvolie fra firmaet Skovgaard & Frydensberg, det er en af de stærkeste/bedste på markeder og der kan gås på den, med forsigtighed efter 3-4 timer,den er hærdet op efter ca. et døgn.
Gulvolien findes i farverne hvid,maghogny og naturPhenixx.dk, Kbh. N07/06-2005

Klinkegulv på strør

Spørgsmål

Hej
Jeg vil udskifte gulvet (ege-parket) i vores køkken med et klinkegulv, men vil samtidig gerne have vandbaseret gulvvarme. Jeg tror ikke, at den eksisterende etageadskillelse ville kunne bære et støbt gulv, så jeg overvejer at lægge gulvspån med riller til gulvvarmerør og så lægge klinkerne på gulvspånpladerne. Kan man det?

Michael Holdgaard, Bagsværd05/06-2005
Svar

hvad med et pergogulv med klinkelook?, et klinkegulv på spånplader kan ikke holde, så skal det være sammenlimede gulvgibsplader, hvorpå du lægger klinker, men kan det så holde i fugerne uden at revne?Jørgen Jensen, Vejle05/06-2005

Svar

Nej - et pergogulv er ikke lige mig. Det skal enten være klinker eller et godt parketgulv.
Man kan godt få klinkefuge, der er beregnet til et "elastisk" underlag, som [link fjernet]. gulvspån. Mit spørgsmål er, hvad der skal imellem gulvspånpladerne med de monterede gulvvarmerør og klinkerne? En tynd krydsfinerplade? Findes der evt. et materiale, der er mere varmeledende?Michael Holdgaard, Bagsværd05/06-2005

Svar

tjek [link fjernet] og se hvordan man opbygger e gulvvarme med bla. varmefordelingsplader, man kan få en mere fleksibel klæber og flisefuge til klinker, og husk at klinkerne ikke må være alt for store, tjek også [link fjernet] og se plader til gulve.Jørgen Jensen, Vejle05/06-2005

Svar

Hej

Det er ikke tilrådeligt at lave gulvvarme under klinkegulve på træ.

Du skal påregne at skulle ned på en strøafstand på 30 - 35 cm under et klinkegulv på 21 mm krydsfiner, men ingen gulvvarme, det vil simpelthen arbejde for meget.www. tømrermesteren.com, Jebjerg06/06-2005

Gulv UDEN membran

Spørgsmål

Jeg har lige overtaget et sommerhus, og skal flytte et seperat toilet ud på badeværelset. Jeg har i den forbindelse banket noget af gulvet op, og der fandtes ingen membran under fliserne. Badeværelset er fra 1995. Skal der ikke i følge reglementet være en membran på 1mm.??Tim Christiansen, Espergærde04/06-2005
Svar

Hej

Jeg vurderer det gerne sådan at selv om der var krav til tætheden bag ved flisebelægningen i 1995 er de blevet skærpet/præciseret i småhusreglemenet af 1998 i en sådan grad et der ikke er meget tvivl på nuværende tidspunkt.

Ud fra dette kan entreprenøren nok i mange tilfælde godtgøre at han har opfyldt kravene i 1995 med flisebelægning på beton (jeg går ud fra at det er betongulv der er tale om), men ret ud sagt er det lidt svævende hvad man skal svare i en sådan situation.

Altså kan du ikke påvise nogen skader med indtrængende fugt i selve konstruktionen må du nok acceptere situationen, men jeg erkender at situationen er lidt svævende vedrørende dette, og det ville være rart med andres kvalificerede meninger på situationen.www. tømrermesteren.com, Jebjerg05/06-2005

Svar

Tusind tak for svaret.
Umiddelbart er der ingen tegn på skader i konstruktionen. Og du havde ret, gulvet er støbt, men det er rottesikringen der har holdt hele støbningen under konstruktion. Professionelt ik!!

Tak hjælpenTim Christiansen, Espergærde05/06-2005

Svar

Nej der skal ikke - hverken i 1995 eller i dag - monteres vådrumsmembran på et støbt betongulv med fliserbeklædning(behøver ikke engang være MK-godkendt) i et normalt énfamiliehus eller et sommerhus.
Men KAN gøre det, men man SKAL ikke gøre det.
Og hvorfor dog gøre det, hvis det ikke anses for nødvendigt af dem som laver lovene?
En god ting - som tømrermesteren vist nok har lært mig ;-) - er at påføre membran langs alle samlinger mellem gulv/væg/gennemføringer m.v., for det er netop her at fugten kan gøre skade i omkringliggende konstruktioner.M.Thomsen, Horsens06/06-2005

Svar

Hej

Jeg mener faktisk at hvis der ikke er dokumentation for at betonen er vandtæt i gulvkonsruktionen, skal der under normale omstændigheder påføres vådrumsmembran på hele fladen og 10 cm op ad vægge efter SBI 200.www. tømrermesteren.com, Jebjerg06/06-2005

Svar

Hej begge to

Jeg har en rettelse. Badeværelset er fra 99-2000. Og jeg har snakket med en tekniker fra erhvervs og byggestyrelsen. Han siger at SBI 189 er gældende for perioden hvor badeværelset er renoveret, og skal forsøges efterlevet, og især når der ligger en 100x100 rem ved siden af. Han siger ydermere at SBI 189 er en henvisning ikke et krav. Og sagen benævnes derfor som "dårlig byggeskik". Hvad man kan få ud af det er jo så spørgsmålet, men uanset konstruktion er "God byggeskik", at lægge en membran.

Tak for jeres svarTim Christiansen, Espergærde07/06-2005

Svar

Det er rigtigt at SBI eller BY og BYG som de hedder nu, er vejledninger eller henvisninger og derfor ikke lov på nogen måde. Følger man dem, er det således "god byggeskik" og gør man ikke, så er man sjusket!
Men selv i den nyeste henvisning fra By og Byg, står der at det er OK ikke at montere vådrumsmembran ved en in-situ støbt egnet betongulvkonstruktion med alm. ikke-MK-godkendt flisekonstruktion.
Derfor mener jeg ikke det er god byggeskik at montere vådrumsmembran, men bare en unødvendig ekstraudgift for bygherren. M.Thomsen, Horsens07/06-2005

Svar

Hej

Jeg er enig med M Thomsen, men dokumentationen for for betonens tæthed skal bare være der, og så kan det i mange tilfælde være nemmere/billigere at montere vandtætningsmembranen overalt, som man i forvejen skal anvende omkring gennemføringer og ved væg/gulv.www. tømrermesteren.com, Jebjerg07/06-2005

Slidt parket gulv.

Spørgsmål

Hej jeg bor på en lejet lejlighed. Jeg er glad for lejlighed, men gulvet i stuen og entreen som er parket er grimt og slidt. Jeg har fået at vide af ejeren at jeg ikke må slibe gulvet. Er der andre måde at shine såden en gulv op, så det ser nogen lunde pænt ud.
På forhånd tak
TittiTitti Hagi, Titti Hagi03/06-2005
Svar

Tilføjelse:

Jeg må heller ikke lakere gulvet!

Titti, Malmö03/06-2005

Svar

så du rent hjem i sidste uge på dr1 da brugte de en proff gulvrense maskine, til beskidte gulvbrædder, mon ikke den kan lejes hos en tæppeforretning eller lign, husk at få råd og vejledning med.Jørgen Jensen, Vejle08/06-2005

Svar

Tak for tippet. Jeg vil prøve at få fat i sådan maskine.
Titti Hagi, Malmö10/06-2005

Næste side »« Forrige side