Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Afstand mellem gulv og væg.

Spørgsmål

Hej.
Jeg har købt en ny andelsbolig.
Der er lagt parket trægulve og der er gulvvarme.
Der er monteret høje gulvlister; men ingen lave fejelister.
Gulvet er et såkaldt svømmende gulv (hvad det så end egentlig dækker over?).
Lige siden indflytning for 1½ år siden har gulvet "gabt".
Det jeg mener er, at jeg kan se mellemrum/hul ved listerne. Dvs. gulvet går ikke ind under gulvlisterne. Jeg er klar
over, at gulvet ikke skal ligges helt ind til væggen; men omvendt mener jeg
også, at listen skal dække dette mellemrum. Mellemrummet findes i begge
retninger af stavene.

Kan det virkelig passe, at gulvet skal "gabe" så meget?

Jeg har hørt, at afstanden ind til væggen skal være 10-12 mm - er det korrekt?

Desuden synes jeg, at gulvet giver sig meget i højden.
De steder, hvor jeg har noget tungt stående, er der tydelig afstand mellem
listen og gulvet.
Er der også en standard for hvor meget det må give sig på den led?
Henrik B. Hager, Lystrup07/04-2005
Svar

Du skriver at du har købt ny andelsbolig. Betyder det, at den er SPLINTERNY, eller at du blot lige har købt den??

Hvis den ikke er nyopført, er der nok ikke mange andre muligheder end syn og skøn. Der findes ikke en standard der gælder for alt byggeri du kan "slå" sælger i hovedet med.

Er den derimod nyopført har du flere andre muligheder da der bl.a stadig skal gennemføres 5-årseftersyn.Kasper, Frederiksberg08/04-2005

Svar

Den er splinterny.
Har haft 1 års gennemgang.
Her blev klagen afvist - "sådan skal det være".
Henrik B. Hager, Lystrup08/04-2005

Svar

Jeg syntes ikke du skal finde dig i at blive spist af med sådan en kommentar.
Jeg har jo ikke set tingene, men hvis der er huller ned langs gulvbrædderne lyder det ikke som om det er færdigt.

Det er mærkeligt, at det blev accepteret ved 1.årsgennemgangen, da jeg skulle mene at bygherren ville have interesse i, at det blev udført så godt som overhovedet muligt.

Hvis arkitekten i Jeres tilfælde også fungerer som bygherrerådgiver kan det være en del af forklaringen.
Ellers må du gå direkte til bygherren, eller forlange en uvildig, der kigger på det.
Måske skal du selv have penge op af lommerne i dette tilfælde.

Det er svært når alle involverede parter ved gennemsynet ikke syntes der var problemer.

Hvis den er nybyyget er der uden tvivl en form for arbejdsbeskrivelse, der beskriver hvordan gulvet ønskes udført. Ligesom der også er krav til det endelige resultat.
Det er sikkert tvivlsomt om du har adgang til skrivelsen, men det betyder, at der foreligger et dokument som alle havde kendskab til.
Hvis den siger noget andet end det udførte kan det være til din fordel hvis tingene (gud forbyde det) skulle havne i retten [link fjernet].

Jeg har desværre en grydeklar metode til dig, men måske det har bragt dig lidt nærmere.
Byggejura er temmelig kompliceret da ALT går ud på at lægge ansvaret fra sig, og over på en anden.

Men du skal ikke lade dig kyse af et hold byggesagkyndige på gennemgang. Det er dig der skal bo i lejligheden.Kasper, Frederiksberg10/04-2005

Køkkengulv

Spørgsmål

Vi skal rive en væg ned, så vi får køkkenalrum. I stuen har vi trægulv og vil godt bibeholde det i køkkenet, men er det en dårlig idé??Anja, Gentofte07/04-2005
Svar

vi har selv trægulv i køkkenet og når dette skal laves om skal der ligges klinger istedet,pga. det er sart og forholdsvis vanskeligt at holdekim, svendborg09/04-2005

Svar

helt enig med Kim, trægulve er alt for sarte, når vi skal have nyt gulv, bliver der lagt klinker.Gitte, KBH10/04-2005

Svar

Lakeret parket er glimrende til køkken, men sæbe - eller oliebehandlet træ er alt for sart, det er det i øvrigt også i andre rum.Aksel, Hørning10/04-2005

Svar

Halløj!

Nu er der nok andre hensyn der kan gøre sig gældende her. Lad mig starte med at sige, at vi har et massivt, oliebehandlet trægulv i hele stueetagen i vores hus - og vi kunne ikke drømme om at få noget som helst andet. Og hvorfor det ? Fordi det er det gulv der passer til vores snart 100 år gamle hus. Intet andet vil kunne løfte opgaven ! Det er et hensyn jeg syntes er ekstremt væsentligt ! Men når vi snakker om hvad der er mest praktisk er det sikkert ikke denne gulvtype. Men en sortlakeret bil er heller ikke praktisk - og oliebehandlede terrassemøbler i træ er heller ikke praktiske - men begge dele sælges i stor stil - hvem vil have en hvid BMW ? Eller hvide plasticmøbler på terrassen ???
Min pointe er den, at man bør vælge det gulv man synes bedst om, og så acceptere den vedligeholdelse der er af det pågældende produkt. Måske et flisegulv er det eneste rigtige - men tag alle hensyn med i betragtning. Hvis alt skulle være praktisk skulle vi jo alle have plastickøkkener og teflon over skjorten... Thomas, Aalborg10/04-2005

Svar

Hej,

Jeg er enig med Thomas og har endnu et hensyn som man bør tage med i betragtning....Hvis man bruger sit køkken til at lave mad i så står man der meget og "tripper". Jeg har prøvet både at have klinke- og trægulv i mit køkken. Jeg foretrækker trægulv, da det er mere skånsomt for ben og ryg....og hvis det er lakeret er det lige så nemt at vedligeholde som fliser/klinker og tilmed går porselæn ikke istykker hvis det skulle blive tabt :)Caroline, Rungsted Kyst13/04-2005

Svar

Jeg har et konkret tillægsspm, da vi er midt i samme vurdering: er der nogle med erfaring med et oliebehandlet ask plankegulv i køkkenet ? Ask er jo en relativ hård træsort, men er oliebehandlet ask for sart, dvs tager det imod for meget?jannie, midtjylland14/04-2005

Svar

Hej Jannie !
Vores gulv er et egetræsgulv (22 mm. massiv junckers plank) og som sagt olieret. Det har praktisk talt samme hårdhed som et asketræsgulv (forskellen er marginal). Og som sagt er vi utroligt glade for gulvet. Når man taler om at gulvet "tager imod" kan det skyldes flere ting. Det er vigtigt at oliere gulvet ordentligt (vi betaler os fra det een gang om året og ellers efterbehandler vi det selv på de mest udsatte områder) - husk at man rent faktisk skal vaske gulvet så lidt som muligt, da vasken trækker lidt olie op af gulvet igen. Men gulvet er smukt, behandles lidt hårdt i dagligdagen (stor labrador der gerne accelererer rundt om hjørner i jagten på madskålen) og kan modstå næsten alt. Vi har haft fedtpletter fra stegning, blod fra en hundepote der havde tabt en negl, rødvin, cola m.m. ud over gulvet, og ingen skade har det taget. Min holdning er, at man ikke må vælge trægulvet fra pga vedligeholdelse eller sarthed. Jeg har set flotte flisegulve med grimme fuger (husk at en flisefuge er mindst lige så synlig som en plet på et trægulv, men måske langt sværere at rengøre) der har fået pletter som folk ikke kan rense op igen. Jeg vil altså hellere slibe og polere en smule i et velplejet trægulv, fremfor at skulle kradse en fuge op, lægge en ny (der så ikke har helt samme farve) fordi det måske er det mest praktiske.
Køb blot dit trægulv - det er det suverænt bedste at gå på og det giver langt det bedste indeklima - og så er det forrygende flot !Thomas, Aalborg14/04-2005

Reparation af laminat kirsebær trægulv

Spørgsmål

Jeg har for 2 år siden fået lagt et laminat krisebær trægulv i køkkenet. Det er limet sammen, men er blevet lagt af profesionelle håndværkere. Nu er det ærgelige sket at en tung låge fra et skab faldt ned på gulvet og lavede et hul i gulvet (hvorved man ser den grønne underside af gulvet) . Hullet er ikke så dybt-måske en halv cm, men 2gange 2 cm bredt. Hvad gør jeg for at reparere gulvet? Kan man fylde noget i så det ser pænt ud? eller kan man udskifte et brædde..hullet er forholdvis tæt ved kanten. Hvor meget koster den slags?
På forhånd tak

Tina NogaTina Noga, København N05/04-2005
Svar

Hej,

Det er muligt at fylde hullet ud med en speciel varmvoks beregnet til sådanne reperationer.

[link fjernet]-, -05/04-2005

gulv i badeværelse

Spørgsmål

Vi skal i gang med at renovere et badeværelse på 1. sal (hus fra 1930) men ak - gulvet er ikke støbt men har vinyl på træplader. Er der virkelig kun mulighed for vinyl igen? Har hørt at reglerne nu er så stramme for nye gulve i vådrum så vi vil være nødt til at pille fliserne af mod gulvet. (vi vil gerne beholde fliserne)
Har nogen erfaringer med trægulv på vinyl - ved godt at det ikke er lovligt?
(er ikke gør-det-selv-folk). Merete, Århus05/04-2005
Svar

Hej,

Jeg er ikke sikker på jeg forstår dit spørgsmål rigtigt. Men som du skriver er du nødt til at pille fliser af en vinyl belægning ! Hvorfor.
Prøv at kontakte os da vil renoverer mange baderum opbygget i trækonstruktion, og de bliver alle lavet med fliser.

[link fjernet]-, -05/04-2005

Laminatgulve

Spørgsmål

Hvor kan man købe anderledes flotte laminatgulve? vi havde tænkt på noget som skulle ligne et rigtig stengulv. Det skal bruges til vores stue, så det skal jo være lidt specielt:-)Anna, KBH02/04-2005
Svar

prøv Bauhaus. Der har jeg set lignende.bettina, aalborg05/04-2005

Næste side »« Forrige side