hej lars.
det er ikke nødvendigt at lægge en fugt/damp spærre, da det er imellem 2 varme rum...
fugt/damp spærre bruges kun mod kolde vægge, d.v.s i ydervægge og loft og i vådrum.jacob, køge21/03-2005
Hej Steen
Jeg kan anbefale dig at læse "bedre brugerinstallationer" på fjernvarmen selskabernes hjemmeside.
Selvom det ikke er fjernvarme du har, skal gulvvarmen laves på samme måde.
[link fjernet]
Det er vigtigt at få lavet en ordentlig randisolering (isolering ud mod fundamentet/sokkel)
God arbejdslyst.KSJ, Brenderup18/03-2005
Mange tak. Det hjalp da på på spørgsmålet omkring randisoleringSteen, silkeborg18/03-2005
Hej Steen
>Det ser meget fornuftigt ud. Du skal have nogle afstandsklodser, således at armeringen ligger cirka midt i betonlaget. Dvs. med rionet 6 mm maskevidde 100 mm i begge retninger (giver et stabilt net at gå på), binder du pex-røret ovenpå og så har du i teorien cirka 25 mm beton over varmerørene, hvilket er en fin beskyttelse.
Køb evt. en lidt stærkere beton [link fjernet]. vibreton B25 (25MPa) fra Unicon. Jeg har selv benyttet den og den er ret stærk mht. opstilling af div. skabsarrangementer m.v.
Husk dampspærre er ej nødvendig, når du lægger klinker. Randisolering i tykkelsen 20 eller 30 mm ud mod fundamentet er et must. Jeg har selv brugt 30 mm randisolering fra Sundolitt.L. Petersen civ. ing. (B), Solrød18/03-2005
Hej,
En betontykkelse på 25 mm over varmeslangerne er ikke nok til at give en ordentlig varmefordeling. Samtidigt behøves rionettet ikke at hæves op i betonen, da nettet ikke fungerer som armering, men så bindenet til varmeslangerne. Afslutningsvis vil jeg sige at en normal beton styrke er 20 MPa, denne styrkeklasse bruges almindligtvis i huse.
[link fjernet]Kenneth, -19/03-2005
Det er ikke korrekt at armeringen kun bruges til at binde slanger fast på. Jernet fungerer også som svindarmering, der sørger for at betonen ikke krøller op som en gammel ostemad og bliver til en stor lunke.
For at dette kan opnås skal armeringen indkapsles i beton, da nettet ellers blot vil blive flået ud af bunden når betonen hærder.
Men det er korrekt at der skal mere end 25mm over slangerne, gerne 60-80 mm
Når du nu ikke skal have trægulv kan du med fordel lægge en dampspærre/radonspærre ovenpå isoleringen. Husk at den skal være helt tæt for at give lidt beskyttelse mod radon.
Husk også at det er en dum fejl hvis du lægger varme under dine køkkenskabe :)Mikkel Jensen, Århus N21/03-2005
Generelt er det de færreste trægulve der er glade for høje hæle. men fyrgulv er ofte for blødt til andet end værelser.
Af nåletræssorterne er Douglas det hårdeste, men skal du have noget decideret hårdtræ er Ask, Eg og Canadisk Ahorn de hårdeste af de lyse træsorter. Bøg, Ahorn, kirsebær, valnød og Birk ligger i mellem douglas og Eg og ask.
Derudover er det primært det tropiske træ der er hårdt. De fleste som mahogni, teak eller merbau har en hårdhed der er på linje eller lidt hårdere end Eg. Nogle træsorter er væsentligt hårdere end Eg og Ask - Jatoba, Kempas, Wenge, og Ipé. Endeligt er der det meget levende ravgule Oliven, som er den eneste lyse træsort som kan matche de hårdeste tropiske træsorter.
Vær dog opmærksom på, at jo hårdere træet er, jo mere vandring har det - dvs jo mere giver det sig i takt med fugtindholdet i luften. Derudover er der væsentligt mere trinstøj jo hårdere træet er. Endeligt skal I huske, at et mørkt olieret gulv meget hurtigt kan få et slidt/nusset udseende. Støv og sålmærker ses ikke så tydeligt på et lyst gulv.
Skulle jeg vælge, vil det blive ask eller merbau afhængig af om det skulle være lyst eller mørkt træ. De har efter min mening det bedste forhold mellem hårdhed, komfort, vandring og pris. Vælger I et lamelgulv og ikke massivt, undgår i meget af vandringen og prisen er billigere.
Tommy, Terndrup18/03-2005
InterfaceHuman nature - styrke skaber smukt design
KRONOSPANSe vores brochure her
Københavns ListefabrikListekataloget
SundolittHer finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.