Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Gulvvarme

Spørgsmål

Vi skal igang med renovering af køkken i et hus fra 1927. Der findes i køkken/alrum et alm plankegulv.
Vi øsnker at fjerne dette gulv og istedet lægge to lag x-finer og til sidst en kllinke. ? er - kan det lade sig gøre at lave alm gulvvarme med fjenvarme vand og pexrør under x-fineren eller er vi nød til at anvende el-måtter (ja så bliver det i givet fald ikke til noget).

Håber på et godt råd.
M Juhl, Odense17/09-2004
Svar

Hej

Det må frarådes at lægge klinker på trægulv med gulvvarme.www. tømrermesteren.com, Jebjerg18/09-2004

plankegulv

Spørgsmål

Har et gammelt plankegulv i køkken, der desværre ikke kan tåle flere afhølvninger. Jeg derfor ludbehandlet de tilbageværende rester og spørger nu til hvad jeg kan spartle fuger mellem brædder samt øvrige skader med. Polifyla? Peter Pedersen, Hellerup16/09-2004

Gulvvarme installation på eksisterende betondæk

Spørgsmål

Jeg ønsker at etablere gulvvarme i badeværelset på første sal i vores ældre villa fra 1917. Vi har fjernet de eksisterende marmorfliser fra tidligere renovering og et underliggende lag af terrazzo (med en del revner). Under terrazzoen fandt vi, at etageadskillelsen er støbt med masser af murstensbrokker som fyld i cementen. I dette cementlag kan vi se oversiden af to jerndragere, der ligger med ca. 1 meters mellemrum. Mit spørgsmål er om der kan opstå problemer ved etablering af gulvvarme oven på denne gamle konstruktion? Planen er at udlægge 20 mm pex-varmeslange (med c-c afstand på 30 cm) på 15 x 15 armeringsnet (4 mm trådtykkelse) og støbe et nyt betonlag på 6-8 cm ovenpå. Er der risiko for at varmeudvidelsen af de to jerndragere kan ødelægge den påtænkte gulvkonstruktion?

På forhånd tak

Claus Claus Christiansen, 2820 Gentofte16/09-2004
Svar

Jeg tror ikke det vil blive et problem.
Det kommer selvfølgelig an på længden af jernene, men jeg har set det lavet mange gange.
Benyt lejligheden til at få slebet og rustbeskyttet dine bærejern, hvis de er rustne.Kasper, Frederiksberg16/09-2004

Svar

Jeg ville nok lave et mellemlag af isolerende materiale. Man må gå ud fra at det gamle betondæk ikke er særlig godt isoleret mod [link fjernet] en stiv isolering som [link fjernet]. Litex.

Husk udligningsforbindelser til rivanettet.
(EL-inst. arbejde)HCJ, Odense16/09-2004

Svar

Det du har fundet er det der hedder et baumadæk i murstenslaget er der også stålarmering så længe disse ikke brydes er der ingen problemer i at lægge en ny gulvkonstruktion ovenpå.
Varmeudvidelsen har ingen indvirkning på dækket. Du bør derimod lave det nye gulv så tykt at der bliver 5-6 centimeter beton ovenpå gulvvarme rørene ellers risikere du at der opstår revner. Hvis der er plads så isoler, hvis ikke sker der ikke noget ved det, men husk kantisolering og udligningsforbindelser som HCJ skriver Steen, Galten16/09-2004

Svar

Tak for svarene. Til Steen og HCJ har jeg endnu et spørgsmål: Hvad er udligningsforbindelser? Det har jeg aldrig hørt om.
Med venlig hilsen
ClausClaus Christiansen, Gentofte22/09-2004

Svar

En udligningsforbindelse er en elektrisk kortslutning mellem alle ledende dele inden for [link fjernet] et badeværelse. Det bevirker at en elektrisk overgang til [link fjernet]. et vandrør ikke kan påføre personer elektrisk chok da der ingen spændingsforskelle kan opstå.
Som bekendt kan fugle sidde på højspændingsledninger uden at tage skade.
Det er lidt det samme der sker her.
Man 'sidder' populært sagt på een tråd.
Håber det forklarer lidt.HCJ, Odense22/09-2004

Svar

OK, så er jeg med igen. Mange tak for svaret. Nu bliver det jo sådan, at armeringsnettet vil være det eneste ledende i rummet (og det er fuldt indkapslet i beton). Alle rør (varme og brugsvand) udføres i PEX (rør-i-rør).
Med venlig hilsen
ClausClaus Christiansen, Gentofte24/09-2004

Svar

Skal der ikke være EL-installationer derinde?
Er der ikke Installationer i rummet nede under?
Hvis der [link fjernet]. er indstøbt et lampested i betonlaget SKAL gulvet være jordforbundet, ellers kan det være livsfarligt.
Kun vand helt renset for urenheder kan ikke lede.
Der findes eksempler på folk der er dræbt på grund af overgang i installationen.
Beton er ikke på nogen måde isolerende.
Jeg kender ikke kravet til en gulvkonstruktion hvis det skal regnes for isolerende, men betegnelsen findes.HCJ, Odense24/09-2004

Vedligeholdelse af stuegulv

Spørgsmål

Jeg har et lyst trægulv af brædder med knaster. Nyhøvlet - jeg har vakset det en gang med vand og sæbepulver. Hvordan kan jeg vedligeholde gulvet for at bevare det lyse træ?
Det er lejebolig (ældrebolig) jeg bor i.
Jeg kan ikke få oplyst, om gulvene er behandlet med noget fra starten - ca. 5 mdr. - siden jeg flyttede ind, da lugtede det af meget friskhøvlet træ.
Hvilket produkt (pordukter) kan jeg anvende?Kaj Dalsgaard, Taastrup13/09-2004
Svar

Prøv [link fjernet] de har nogle fantastiske produkter, såsom gulvolier og træplejemidler.Klaus Andersen, Fredericia15/09-2004

Parketgulv på gulvvarme

Spørgsmål

Vi har lagt Tarkett hvidolieret askeparket 14 mm. på i hele huset. I køkken/alrum og stue (20 + 40 kvm) har vi lavet gulvvarme, og det undrer mig, at der i disse rum bliver mange revner samt samlingerne bliver lidt gullige nogle steder. Vi fik at vide af forhandleren, at gulvet var egnet til gulvvarme, men det opfører sig anderledes på gulvvarmen end i de andre rum. Er der nogle, som har erfaring med parket på gulvvarme ?Lene, Skanderborg12/09-2004
Svar

Hej

Når du lægger trægulv på gulvvarme skal du sikre dig at overfladetemperaturen på gulvet ingen steder overstiger det leverandøren foreskriver hvilket typisk er 27 gr celsius.
Dette kan efter min mening kun lade sig gøre ved at der er etableret en blandesløjfe med egen pumpe på de gulvvarmespiraler der vedrører trægulve.
Der vil altid være lidt risiko for mindre revnedannelser ved gulvvarme men umiddelbart lyder det som om at der har været for meget varme på, og det kan ikke reddes/ændrer sig ikke.
Din vvs-mand burde vide det med fremløbstemperaturen da det efterhånden er et gammelkendt problem.www. tømrermesteren.com, Jebjerg13/09-2004

Næste side »« Forrige side