» Stil spørgsmål
Debatforum
Trægulve
Spørgsmål
Hej.
Vi skal have lagt nyt gulv på 2. sal, hvor der mellem spærene er ca. 87 cm, dvs. cirka 1 meter fra midt til midt af spær. Det nye gulv skal være et plankegulv af fyrtræ - og helst med en brede på ca. 11 cm. som det nuværende gulv i resten af huset.
Hvor tykke skal plankerne være ? Jeg regner selv med en tykkelse på ca. 28-30 mm. Hvem producere sådanne planker eller hvor kan vi købe dem i den ønskede brede ?
Vi skal i et andet rum blot have lagt et spånpladegulv (afstanden mellem spær er den samme). Kan en spånplade med en tykkelse på 22 mm bære ?
Er der nogle som kan hjælpe os ! På forhånd tak for oplysninger.
Ole, Aalborg09/05-2004Svar
Jeg har lige læst, at den anbefalede center afstand på bjælker er 86 cm for 28 mm planker, så du skal nok øge tykkelsen nogle mm.
22 mm spånplader kan ikke bære på den nævnte afstand, deres maks. centerafstand er 60 cm.
Problemet kan løses ved at lægge en ekstra bjælke i.C. W. Jensen, Holstebro10/05-2004
Svar
Tak for svaret C.W. Jensen. Jeg har faktisk også selv fundet ud af muligheden med at ligge en ekstra bjælke ind i størrelse 2x4". Jeg har forstået, at man med bjælkesko skruer en 2x4 for hver 2 meter mellem de nuværende bjælker, og mellem disse "tværbjælker" skruer man ligeledes med bjælkesko en ekstra bjælke ind.
MEN spørgsmålet er blot fortsat hvor jeg kan finde fyrtræsplanker i tykkelsen 28 mm og en brede på 11-12 cm.Ole, Aalborg10/05-2004
Svar
Her er to hurtige bud:
1. Dinesen i Jels
2. Gunner Skovsby i Glamsbjerg
Begge ordreproducerende, kunne ikke umiddelbart finde noget der matcher dine ønsker bedre.C. W. Jensen, Holstebro11/05-2004
Støbning af gulv til stald
Spørgsmål
Støbning af gulv til stald, hvor der er jord i dag. Der er tale om ca. 100m2 gulv.
Det skal være en hestestald med 4 bokse. (hertil bruges beton blokke.)
Hvad skal man bruge og hvor meget. Må gerne af UG standart. Erfaringer både positive og negative kan bruges.
Tak for hjælpen.
Henning Kjærgaard, Randers08/05-2004Svar
Hej,
Jeg tror der skal anvendes en betonstyrke der bliver kaldt aggresiv, når det er til en stald. Oplysninger samt mængdeberegningsprogram findes på www [link fjernet]HW, Svendborg11/05-2004
Isolering under trægulv i sommerhus
Spørgsmål
Jeg har netop købt et ældre træsommerhus bygget på sokkelsten. Huset er ikke opvarmet, men der er 50 mm Rockwool i væggene. Plankegulvet er ikke isoleret (udover gulvtæppe og underliggende filttæppe), men da jeg rimeligt nemt kan komme ind under huset overvejer jeg at isolere gulvet nedefra med Rockwool-batts. Er det en god ide, eller risikerer jeg blot, at gulvkonstruktionen ikke bliver ventileret tilstrækkeligt, og at der så går fugt/råd i denne?
Even, Kelstrup Strand03/05-2004Gulv i køkken
Spørgsmål
I forbindelse med renovering af køkken skal vi have nyt gulv. I resten af huset (excl. bad og bryggers) har vi askeparket - hvidpigmenteret og oliebehandlet - kan det også anvendes i køkken (altså holdes rent)?
KT, Fredericia03/05-2004Skifte fra sæbe- til olie eller voksbehandlede gulve
Spørgsmål
Vi har desværre fået revner i vores sæbebehandlede gulve (fyr) pga varmepåvirkning fra brændeovn. Vi er nu opmærksomme på at give gulvene ekstra sæbebehandling - men er sæbebehandlingen god nok? Vil revnerne forsvinde? Vi er blevet opfordret til at få gulvene oliebehandlet. Eller ville det være en bedre idé med voksbehandling? Oliebehandling kan nemlig resultere i indeklimaproblemer (forbrugerstyrelsen er på stikkerne og advarer mod oliebehandling på store flader). Men hvordan forholder det sig så med voksbehandling? Vi er noget i "syv sind" - mangler ganske enkelt tilstrækkelig information om de forskellige behandlingsformer. Glæder os til at få gode råd!
Lene & Steen, Roskilde03/05-2004Næste side »« Forrige side