Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Skævt gulv i nyt gulv

Spørgsmål

Min mand og jeg har købt os ind i et byggeprojekt. Da vi underskrev købskontrakten var huset ca. 80 % færdigt.
Gulvet der ligger i stuen er et flydende parketgulv, som er meget skævt. Fra den ene væg til midt på gulvet hælder gulvet ca. 2 cm. Kan det være rigtigt, at man skal acceptere, at gulvet er så skævt ? Hvis ikke - hvad skal vi gøre ?
På forhånd tak for hjælpen
Mvh. LoneLone Overgaard, Holbæk17/01-2004
Svar

Hej

I skal ikke accptere så store skævheder.
Jeg kan sige at max udsving på en 2 m retholt er +/- 2 mm, så jeg ville ikke overtage gulvet, men kontakte en advokat hvis ikke entreprenøren retter fejlen, som højst sandsynligt indebærer en ophugning/opretning af underliggende gulv.www. tømrermesteren.com, Jebjerg17/01-2004

Svar

Tak for svaret - måske du også vil svare på mit næste spørgsmål, som drejer sig om skæve huller til vinduerne. Vi formoder at der er tale om sjusk, da der fra top til bund er forskel på 1 - 2 cm på bredden. Vi fandt ud af disse afvigelsr i forbindelse med opmåling til rullegardiner.
Lone Overgaard, Holbæk18/01-2004

Svar

Hej igen

Det ser ud som om i bør have en med forstand på tingene til at se på sagen, men det vil jeres advokat rådgive jer om.
1 cm skævhed kunne være acceptabelt, men 2 cm ville jeg mene er uacceptabelt.
www. tømrermesteren.com, Jebjerg18/01-2004

Svar

Hej igen igen
Mange tak for dit svar. Vi har kontakt med en advokat der skal være med til at besigtige huset. Lone Overgaard, Holbæk18/01-2004

Behandling af nyt douglasgran gulv?

Spørgsmål

Jeg vil sæbebehandle mit nye douglas gran [link fjernet] er i tvivl om hvordan, jeg bedst mætter gulvet. Gry paltorp, Allerød14/01-2004
Svar

Hej Gry
Du skal lave en godt fedtet sæbeblanding (grød) som du smøre på gulvet med en klud eller moppe. Du skal ikke være bange for at bruge for meget. Lad gulvet suge til sig hvad det kan i ca. 1/2 times tid. Tilslut skal du fjerne det overskydende sæbe med lunken vand (mere koldt end varmt). Til at gøre dette bruger du også bare en klud eller en moppe. Det kræver nok en 2-3 gange vask med det lunkne vand, inden du har fjernet alt sæben. Gulvet må ikke være fedtet efter vask. Er gulvet i en almindelig opholdsstue eller lignede, burde det være nok at gennemføre denne proces fire gange om året.Lasse, Aalborg15/01-2004

Svar

Hej Gry,

jeg vil anbefale dig at følge en af vejledningerne fra en af de anerkendte leverandører af plejeprodukter til gulve. Du må ikke benytte dig af sæbespåner og ligende. Du starter en ond cirkel på den måde. Det svarer til at smøre margarine på gulvet. Efterfølgende bliver det næsten en umulig opgave at holde gulvet pænt.

Prøve eventuelt dette link.

[link fjernet]Thomas Christensen, Ringsted16/01-2004

Svar

Hej igen.
En lille respons til Thomas Christensen. Problemer med at holde gulvet rent efter behandling med sæbespåner, vil kun opstå hvis man ikke sørge for at få fjernet det overskydende sæbe. Sørger man for at vaske det godt, som jeg også skriver i mit svar til Gry, vil du få et gulv der er godt beskyttet og nemt at holde. Til Gry vil jeg sige. Hvis du har mulighed for at kontakte producenten, eller sælgeren af produktet, vil du kunne få oplyst hvilke behandling der er den helt rigtige til dit gulv.Lasse, Aalborg17/01-2004

Trægulv der giver sig.

Spørgsmål

Jeg har et hus fra 1960 med 22mm parketguvl, hvor lægterne er klodset op på mursten som ligger mod terrændæk af beton.
Gulvet fjedrer mange steder og samlingerne giver sig, muligvis fordi der er for stor afstand mellem opklodsningerne.
Findes der en metode til at foretage en ekstra opklodsning uden at gulvet skal brækkes op i form af en slags isolering (hård skum)der kan sprøjtes gennem lille hul i gulvet og derved bruges som supplerende opklodsning?JP, Stenløse 14.01.200414/01-2004
Svar

Hej JP

Den nemme måde - desværre - den er endnu ikke kommet på markedet. Du må indse, at dit gulv som har ligget i mere end 40 år har fortjent en renovering, som du vil kunne have tiltro til og glædes over i fremtiden.

Foruden, at du vil kunne genetablere dit parketgulv med yderligere indbygning af gulvstrøer, vil der også være andre tiltag, der muligvis var værd at overveje som fx:

Eftersyn af betondæk og udbedring af eventuelle skadeområder.
Etablere yderligere isolering i gulvkonstruktionen
Indbygning af rør for fremføring af el mv., såfremt synlige eksisterende fremføringer opfattes som skæmmende og uhensigsmæsigt placeret.
Endvidere kunne du - om ønsket - etablere dit velbeholdne parketgulv som skibsgulv, hvor tømreren forud for nedlægning af gulvet har udfræset spor i alle stave, så dine længdesamlinger vil kunne fremstå med 5-6 mm synlige gummifuger.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens15/01-2004

trægulv i gammelt hus

Spørgsmål

Jeg har et hus fra 1924 med fyrretræsplankegulv der ligger på bjælker der er klodset op på mursten der ligger direkte på sandlaget under huset. Der er ca. 300 mm fra gulvet til sandlaget og umiddelbart under gulvet (mellem bjælkerne) er der isoleret med 100 mm isolering. MEN gulvet fjedrer meget og det trækker ind fra revner og sprækker rundt omkring og der er derfor temmeligt fodkoldt om vinteren, så jeg har lyst til at lave gulvet om og kunne godt tænke mig et trægulv med gulvvarme. Det kunne være et nyt plankegulv eller det kunne et parketgulv af en slags. Hvordan bør det nye gulv bygges op - skal der isoleres og støbes m.v. eller kan der bygges en ny trækonstruktion op som bærelag for det nye gulv?....gode råd modtages meget gerne LL, Kolding13/01-2004
Svar

Hej LL
Prøv og se under:

[link fjernet]

Her har du den rigtige opbygning af et trægulv med varme omfattende såvel besskrivelse som detailtegninger.

Mange andre gode forslag finder du via hovedsiden:

[link fjernet]

Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens17/01-2004

nyt gulv eller hvad

Spørgsmål

vi har købt et hus med et badeværelse hvor gulvet har nogle revner skal hele gulvet hakkes op før vi kan lægge nye fliser og hvad med af løbet det er den klassiske fejl med der er beton mellem gulvet og selve afløbet er det nok bare at hakke rundt om afløbet og så sætte nye plastic firekanter på eller hvad.lars kildebo, vemmelev09/01-2004
Svar

Hvis revnerne i fliserne er fremkommet pga. små sætninger i badeværelset og huset har en alder så man kan forvente, at huset ikke vil sætte sig yderligere, er det muligt kun at fjerne fliserne, spartle gulvet op og ligge nye fliser. Mht. afløbet skal det beton som er tilført fugt fjernes, efterfølgende kan du støbe nyt og montere det korrekte afløb.Lasse, Aalborg10/01-2004

Næste side »« Forrige side