Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Behandling af nyt douglasgran gulv?

Spørgsmål

Jeg vil sæbebehandle mit nye douglas gran [link fjernet] er i tvivl om hvordan, jeg bedst mætter gulvet. Gry paltorp, Allerød14/01-2004
Svar

Hej Gry
Du skal lave en godt fedtet sæbeblanding (grød) som du smøre på gulvet med en klud eller moppe. Du skal ikke være bange for at bruge for meget. Lad gulvet suge til sig hvad det kan i ca. 1/2 times tid. Tilslut skal du fjerne det overskydende sæbe med lunken vand (mere koldt end varmt). Til at gøre dette bruger du også bare en klud eller en moppe. Det kræver nok en 2-3 gange vask med det lunkne vand, inden du har fjernet alt sæben. Gulvet må ikke være fedtet efter vask. Er gulvet i en almindelig opholdsstue eller lignede, burde det være nok at gennemføre denne proces fire gange om året.Lasse, Aalborg15/01-2004

Svar

Hej Gry,

jeg vil anbefale dig at følge en af vejledningerne fra en af de anerkendte leverandører af plejeprodukter til gulve. Du må ikke benytte dig af sæbespåner og ligende. Du starter en ond cirkel på den måde. Det svarer til at smøre margarine på gulvet. Efterfølgende bliver det næsten en umulig opgave at holde gulvet pænt.

Prøve eventuelt dette link.

[link fjernet]Thomas Christensen, Ringsted16/01-2004

Svar

Hej igen.
En lille respons til Thomas Christensen. Problemer med at holde gulvet rent efter behandling med sæbespåner, vil kun opstå hvis man ikke sørge for at få fjernet det overskydende sæbe. Sørger man for at vaske det godt, som jeg også skriver i mit svar til Gry, vil du få et gulv der er godt beskyttet og nemt at holde. Til Gry vil jeg sige. Hvis du har mulighed for at kontakte producenten, eller sælgeren af produktet, vil du kunne få oplyst hvilke behandling der er den helt rigtige til dit gulv.Lasse, Aalborg17/01-2004

Trægulv der giver sig.

Spørgsmål

Jeg har et hus fra 1960 med 22mm parketguvl, hvor lægterne er klodset op på mursten som ligger mod terrændæk af beton.
Gulvet fjedrer mange steder og samlingerne giver sig, muligvis fordi der er for stor afstand mellem opklodsningerne.
Findes der en metode til at foretage en ekstra opklodsning uden at gulvet skal brækkes op i form af en slags isolering (hård skum)der kan sprøjtes gennem lille hul i gulvet og derved bruges som supplerende opklodsning?JP, Stenløse 14.01.200414/01-2004
Svar

Hej JP

Den nemme måde - desværre - den er endnu ikke kommet på markedet. Du må indse, at dit gulv som har ligget i mere end 40 år har fortjent en renovering, som du vil kunne have tiltro til og glædes over i fremtiden.

Foruden, at du vil kunne genetablere dit parketgulv med yderligere indbygning af gulvstrøer, vil der også være andre tiltag, der muligvis var værd at overveje som fx:

Eftersyn af betondæk og udbedring af eventuelle skadeområder.
Etablere yderligere isolering i gulvkonstruktionen
Indbygning af rør for fremføring af el mv., såfremt synlige eksisterende fremføringer opfattes som skæmmende og uhensigsmæsigt placeret.
Endvidere kunne du - om ønsket - etablere dit velbeholdne parketgulv som skibsgulv, hvor tømreren forud for nedlægning af gulvet har udfræset spor i alle stave, så dine længdesamlinger vil kunne fremstå med 5-6 mm synlige gummifuger.
Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens15/01-2004

trægulv i gammelt hus

Spørgsmål

Jeg har et hus fra 1924 med fyrretræsplankegulv der ligger på bjælker der er klodset op på mursten der ligger direkte på sandlaget under huset. Der er ca. 300 mm fra gulvet til sandlaget og umiddelbart under gulvet (mellem bjælkerne) er der isoleret med 100 mm isolering. MEN gulvet fjedrer meget og det trækker ind fra revner og sprækker rundt omkring og der er derfor temmeligt fodkoldt om vinteren, så jeg har lyst til at lave gulvet om og kunne godt tænke mig et trægulv med gulvvarme. Det kunne være et nyt plankegulv eller det kunne et parketgulv af en slags. Hvordan bør det nye gulv bygges op - skal der isoleres og støbes m.v. eller kan der bygges en ny trækonstruktion op som bærelag for det nye gulv?....gode råd modtages meget gerne LL, Kolding13/01-2004
Svar

Hej LL
Prøv og se under:

[link fjernet]

Her har du den rigtige opbygning af et trægulv med varme omfattende såvel besskrivelse som detailtegninger.

Mange andre gode forslag finder du via hovedsiden:

[link fjernet]

Ivan Bloch Harpsøe (arkitekt), Assens17/01-2004

nyt gulv eller hvad

Spørgsmål

vi har købt et hus med et badeværelse hvor gulvet har nogle revner skal hele gulvet hakkes op før vi kan lægge nye fliser og hvad med af løbet det er den klassiske fejl med der er beton mellem gulvet og selve afløbet er det nok bare at hakke rundt om afløbet og så sætte nye plastic firekanter på eller hvad.lars kildebo, vemmelev09/01-2004
Svar

Hvis revnerne i fliserne er fremkommet pga. små sætninger i badeværelset og huset har en alder så man kan forvente, at huset ikke vil sætte sig yderligere, er det muligt kun at fjerne fliserne, spartle gulvet op og ligge nye fliser. Mht. afløbet skal det beton som er tilført fugt fjernes, efterfølgende kan du støbe nyt og montere det korrekte afløb.Lasse, Aalborg10/01-2004

Isolering og varme i kældergulv

Spørgsmål

I forbindelse med ønsket om at opnå større nytte af vores kælder(alm. fuld kælder) vil vi gerne grave ude for derefter at isolere og lægge varmerør i beton efterfulgt af fliser.
Er der nogen der har erfaring med hvor meget der skal graves ud, hvilke materiale der anvendes inden betonen støbes. p.f.t.J. Mogensen, Kbh.09/01-2004
Svar

Fra RÅD&DÅD hjemmeside
20 x 2.0 varmeslanger. Regn med et slangeforbrug på 3-4 meter pr. m2 gulvareal. Armeringsnet til fastgørelse af varmeslanger. 15 x 15 cm masker, 4-5 mm tykkelse. Plastklips til fastgørelse af varmeslange til armeringsnet, regn med 3-4 klips pr. meter slange. Fordeler-rør med en eller flere forgreninger for tilslutning til centralvarmeanlægget. Kantisolering, forhindrer kuldebroer fra facade til betongulv. Isolering (trykfast) minimum 220 mm. Beton, regn med et forbrug på mellem 0,6 og 1.0 m3 pr. 10 m2 gulvareal.

BETONGULVE
Slangerne lægges for det meste med 30 cm afstand (det passer til hver anden maske i et standard-armeringsnet). Langs kolde ydermure kan det være en fordel at lægge varmeslangerne tættere - [link fjernet]. med 15 cm afstand. De kan også lægges endnu tættere, blot du overholder reglen om mindste bukkeradius.

Varmeslangerne må kun bukkes i en radius, der svarer til den udvendige radius x 5 - dvs. et 20 mm rør må ikke bukkes i en mindre radius end 10 cm.

For at få en jævn fordeling af varmen skal der være minimum 30 mm beton oven over varmeslangerne.

Det er en god idé at tilslutte varmeslanger til fordelingsrør og cirkulationspumpe, inden rørene støbes ind. Start således gulvvarmen op på maksimalt tryk (6 bar) og lad den køre i en halv times tid for at se, om der er utætheder.

Rørene skal være vandfyldte under støbningen, men kolde.

Først efter tre uger kan varmen startes forsigtigt. Vandets maks. temperatur bør ikke overstige 15° den første dag, og herefter kan temperaturen hæves med 5° pr. dag, indtil den normale temperatur er nået.


Lasse, Aalborg10/01-2004

Svar

Du skal have et dænlag (sten) på 150mm og 225mm isolering og betonen skal være omkring 120 mm alt efter betonkvalitet og 30 mm til [link fjernet] kan også Benytte Lega 150 mm istedet for sten og nøjes med 150 mm isolering og hvis du bruger vibraton (beton) kan gulvet rettes af i en arbejdsgang og du sparer 30 mm til pudselaget, men du skal så opbygge noget til at stå på når du skal afrette betonlaget da det er umuligt at rette det men man står i det. Så efter hånden er du oppe på en 500 mm der skal graves af men nu kommer vi til det værste dit fundament er jo ikke så lagt ned så du skal grave under fundamentet og støbe under det 1 meter af gangen og lade det hærde en uge inden du går videre.
P.s.
Jeg er selv blevet færdig med at støbe under fundamentet, indervæge og støbt gulv for 1 år siden jeg skulle ved samme leglighed have større lofthøjde og gravede 1 meter af denne opgave er virklig stor så hvis du ikke kan afse at grave og knokle i 2 år så glem det.Ib Poulsen, Slagelse29/01-2004

Næste side »« Forrige side