Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Gulvgips eller konstrultionskrydsfiner?

Spørgsmål

Jeg skal til at opbygge helt ny gulvkonstruktion og gulvvarme i badeværelse(stueplan), helst med fliser og en del af gulvet skulle gerne blive til bund for brusekabine. Huset er fra 1846, der er fuld kælder med spansk-loft i kælder. De bestående strøer(bjælker)er på 210 x 210 mm., afstand mellem bjælkerne er ca. 1000 mm. Jeg vil forstærke med ekstra strøer på tværs og i længderetning.
Nu er mit spørgsmål, hvordan kan jeg konstruere et gulv, uden at bruge beton - da jeg formoder at den mervægt ikke er optimal i den konstruktionsform? Jeg vil gerne have gulvvarme [link fjernet]. Wirsbo varmefodelingsplader. Kan dette lade sig gøre og hvis ja hvordan?
Jeg har fået flere forklaringer, [link fjernet]. strøer bliver forstærket, isolering op til strøkant, herefter Wirsbo fordelingsplader (til 20 mm Pex-rør)på, gulvspånplader eller krydsfiner og så gulvgips (til vådrum).
Vådrumssystem ovenpå og så fliser.

Er det metoden?
Nogle siger, at hvis forstærkning er OK, er gulvgips nok, som skal limes sammen?

Hvilken type gulvgips skal der bruges?
Hvis konstrultionskrydsfiner eller gulvspånplader nedenunder, hvad er bedst?
Christiansen, Aabenraa01/07-2003
Svar

Svarene på alle dine spm. findes i SBI 200 som du SKAL have læst inden du går igang.

Har du plads (5-10 cm.) vil jeg anbefale at du støber ovenpå svalehaleplader, ellers skal du anvende konstruktionskrydsfiner med en bjælkeafstand på max. 30 cm.

Gulvgipsplader ovenpå krydsfinerpladerne er en god ide, idet det gør gulvet mere "dødt" inden fliserne kommer på. Har du dog plads til dette, har du vel også plads tl svalehalepladerne.

Laver du et gulv af krydsfinerplader, må du ikke lave gulvvarme under pladerne. Eneste mulighed er elektrisk gulvvarme, der kan lægges over pladerne. Endelig skal du huske at anvende den rette (meget fleksible) fliseklæber (se [link fjernet] for mange gode vejledninger)

Se iøvrigt mit svar til anden side længere nede på siden (og få læst SBI 200)

God arbejdslystPedersen, Silkeborg02/07-2003

Gulvvarme i køkken

Spørgsmål

Hej

Vi skal have nyt køkken - og overvejer, at få
varme i gulvet. På nuværende tidspunkt er der
betongulv med ca. 100 mm isolering. Hvis jeg vælger, at få gulvvarmen tilknyttet mit oliefyr skal betonen brydes op.

Spørgsmål 1: Hvad isolering kræves der med
den nye ændring - og hvor meget beton.

Spørgsmål 2: Kan det bedre betales sig med en el-måtte under en ny flise.

Det drejer sig om t område på ca. 15-20 m2Holm, Næstved26/06-2003
Svar

der kræves ikke andet end 200 mm. flamingo, så du skal nok grave lidt ud hvis muligt, og det bliver hurtigt en bekostlig affære hvis du lægger en elmåtte unde en flise.. har prøvet....Martin Petersen, Høje Tåstrup27/06-2003

Svar

Da det er renovering, er der ikke noget krav til isolerings tykkelsen, men god byggeskik siger at et terrængdæk opbygges med minimum 150 mm kapilarbrydende lag samt isolering. På market findes 150 mm S60 Sundolitt en isolering som både er kapilarbrydende og isolerende. Såfremt det havde været nybyggeri skulle der anvendes 220 mm Sundolitt M.A, Frederiksværk21/07-2003

Svar

Hej.
Det skal lige nævnes, at hvis du gerne vil have gulvvarme SKAL der ,iflg. de nye tillæg til bygningsreglementet, anvendes en 220mm flamingoplade, uanset om der er tale om en renovering eller nybygning. Hvis ikke du vil have gulvvarme er det minimum 150mm isolering (flamingo). Henning Holm, Fyn03/08-2003

Istandsættelse - gulv, loft og væg i kælder

Spørgsmål

Vi skal sætte to kælderværelser i stand. Pt. er der det bare gulv (beton/cement?), gamle gipsvægge, vi vil skifte ud, og gipslofter, vi vil dække med nye gipsplader.
Men hvordan griber man det an ?
Vi regner med at rive de gamle vægge ned først, få lavet el derefter og derefter sætte vægge, loft og gulv op. Vi har dog ikke prøvet nogle af delene før, så vi er i tvivl om:
- Hvordan sætter man gipsplader op på væg og loft ?
- Hvordan lægger man et plankegulv og er det til at finde ud af selv ?
- Hvad med isolering - det er jo lidt køligt, fordi det er i en kælder, men der ser ikke ud til at være nogen fugt ?
- Kan man evt. finde vejledning om ovenstående i bøger eller tidsskrifter ?

Tak for hjælpen!G. Jørgensen, København15/06-2003
Svar

Hej Jørgensen
Det var en ordentlig mundfuld du spørger om, og du får ikke noget entydigt svar. Det kræver en noget mere grundig undersøgelse af din kælder.
Du spørger bl.a. om hvordan man sætter gipsvægge og gipspladelofter op. Her vil jeg henvise dig til [link fjernet] hvor du kan gå ind i et "gør det selv" afsnit.
Du skriver at der ikke ser ud til at være nogen fugt. Det vil jeg generelt nok ikke tro på. En kælder er som udgangspunkt mere fugtig end andre rum der er beliggende over jordniveau. Du skriver godt nok ikke noget om hvor gammelt huset er og i hvilken højde gulvet befinder sig under jordniveauet, men pas på med at ændre fugtens vandring igennem gulv- og ydervægkonstruktioner ved brug af plasticmaling og diverse (forkerte) placeringer af membraner mv. Det kan være årsag til at der opstår skimmelangreb samt at gulvet kommer til at ligge som Kong Volmers ..., og det var jo ikke just meningen.
Fugtisolering af kældre bør som hovedreget ske fra den udvendige side så fugten ikke kommer ind i bygningskonstruktionerne.
Med hensyn til lægning af trægulve vil jeg generelt henvise dig til TOP-41 og 47 fra træbranchens Oplysningsråd samt fabrikanternes lægningsanvisninger.
Ellers er der SBI-anvisning nr. 178 "Bygningers fugtisolering" samt SBI-anvisning nr. 189 "Småhuse" (med tillæg/rettelser) der kan være nyttig læsning inden du går i gang med projektet.
Når der skal males vil jeg anbefale at der benyttes en meget diffusionåben maling - [link fjernet]. en silikatmaling.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk16/06-2003

Plankegulv

Spørgsmål

Vi skal til at udskifte vores fyrtræ plankegulv i vores sommerhus, problemet er at vi er lidt i tvivl omkring opbygningen.

Det er en støbt sokkel/fundament uden isolering.

Er den rigtige metode oppefra : trægulv, dampspærre,rockwool, fundament ????......der er udluftningsriste i soklen !Preben, Skælskør15/06-2003
Svar

Hej

Isoleringsmæssigt er gulvkonstruktioner på strøer lidt drilske og ved konstruktionsfejl (forkert placeret dampspærre/isolering)har jeg set det gå helt galt i mange tilfælde.

Prøv at få fat i: "Den Lille Lune" fra Rockwool eller se på deres hjemmeside.

Jeg ville nog selv overveje et svømmende lamineret gulv når der skal ændres på konstruktionen alligevel.
Dette kan i princippet gøres uden beton (se mit indlæg under skærver og flamingo)www.tømrermesteren.com, Jebjerg15/06-2003

Svar

Tak for svaret, men vi skal ikke have laminatgulv i vores sommerhus.

Der må da være en forholdsvis "sikker" opbygning.

oven på den uisolerede beton/fundament klodser jeg vel bare op med strøer, derefter isolering, dampspære og til sidst fyrtræs gulvet....?...eller hva´?????..........eller skal jeg ligge 0,20 plastic oven på betonen ??????Preben, Skælskør16/06-2003

Svar

Hej

Jeg skriver ikke laminatgulv men lamineret gulv hvilket er noget helt andet.

Jeg vil foreslå denne løsning:

Vibreret sand.
150 - 160 mm gulvflamingo.
10 cm grovbeton.
0,20 mm dampspærre ført op bag fodlister.
Strøer på opklodsninger.
Plankegulv.

Ved denne løsning skal der sikres en god randisolering og sokkelristene skal sløjfes.

For lægning af trægulv og strøer anskaf dig "TRÆ 41" fra træbranchens oplysningsråd.www.tømrermesteren.com, Jebjerg16/06-2003

Svar

Hej Preben
Dit spørgsmål lyder for mig som om du "bare" skal skifte trægulvet i dit sommerhus. Du skriver ikke noget om hvordan det er udført i dag. Hvor gammelt er huset? Ligger trægulvet på strøer? Uden isolering imellem strøerne? Hvordan er fugt- og rådtilstanden i dag?
I dit tilfælde kan huset vel betegnes som en uopvarmet bygning og du har ingen intention om at hugge dit terrændæk af beton op? I dit tilfælde er jorden under bygningen om vinteren varmere end rumluften i huset. Varmestrømmen gennem dit uisolerede terrændæk er opadrettet, og vandampen som varmestrømmen driver opad vil kondensere på ethvert koldt lag, som standser den. Derfor bør/skal der ikke anvendes diffusionstætte gulvbelægninger i ikke permanent opvarmede bygninger. Et trægulv er ikke diffusionstæt men der kan alligevel forekomme råd på bræddernes underside hvis fugt og temperaturforhold har den rette sammensætning - og især hvis man lægger tæpper med gummibagsider ovenpå trægulvet.
I dit tilfælde vil jeg lægge fugtspærren ovenpå betonen og føre den op ad væggen så den fastklemmes bag fodpanelet. Er der en fugtspærre imellem ydervæg og fundament? Denne fugtspærre bør på en eller anden måde sammenkobles med gulvkonstruktionens fugtspærre så der lukkes af nedefter.
Du skal forestille dig en tegning igennem et fundament og en gulvkonstruktion hvor man afsondrer de enkelte bygningsdele der indeholder organiske byggematerialer fra det onde: terrændækket og fundamentet hvor fugten opholder sig.
Du kan lægge en mineraluldsisolering imellem strøerne, men der skal være et ventileret hulrum imellem isolering og gulvbrædder. Det vil være klogt at udføre udskæringer i fodplanelerne for at ventilere hulrummet.
Ventileringen er med til at sikre at der ikke opstår kondens i konstruktionen.
Løsningerne kan ses "TRÆ 41" som Tømrermesteren også anbefaler.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk17/06-2003

Svar

Mange tak for svaret Thorsten Rasmussen, det var det som jeg ledte efter, må have forklaret mig ganske dårligt , eftersom det tidligere svar jeg fik var temmeligt omfattende, bl.a. ny beton ?????

Men endnu engang tak for hjæjpen !*S*Preben, Skælskør17/06-2003

Svar

Hej

Ja, jeg er nok gået lidt for vidt i konstruktionen.

Husk der må ikke lægges mere end 50 mm isolering over betonen.
www.tømrermesteren.com, Jebjerg17/06-2003

Svar

Hvorfor må der ikke isoleres med mere end 50mm, under gulvet/over betonen ????????Preben, Skælskør18/06-2003

Svar

Hej

Det er et kompliceret fugtteknisk problem som jeg ikke umiddelbart kan redgøre for, men hvis du får fat i "den lille lune" fra Rockwool vil du se det beskrevet der også.

Hvis der skal isoleres mere skal isoleringen placeres under betonen, og det var nok derfor jeg gik skridtet videre i din konstruktion.www.tømrermesteren.com, Jebjerg18/06-2003

Svar

Hejsa

I det der slet ikke er isolering under arkitektens dampspærreløsning kan der i det heletaget opstå problemer ved at isolere oven på denne, i det kondens da vil fortætte i de organiske materialer over dampbremsen.

Uden at kende dit hus var det måske bedre hvis der kunne udlægges isolering på det eksisterende betongulv der kan tåle en mindre opfugtning f. eks sondolite afsluttet med dampspærrer og gulvbrædder.
Michael Jensen, Tjæreborg23/06-2003

Svar

Mange tak for svarene,
Jeg er nu ikke blevet særligt klogere, jo nok klogere hvad angår forskellige løsninger, men oven i det er jeg blevet mindst lige så forvirret.

Lige nu er jeg faktiskt endnu mere i tvivl end da jeg startede med at skrive herinde.

Prøver igen : sommerhuset er ikke opvarmet om vinteren, der skal lægges trægulv(alm. fyrplanker), en form for isolering, evt. dampspærre, oven på et fundament/betongulv hvor der ikke er isolering under. Hvilken rækkefølge, hvilke matrialer ??????Preben, Skælskør01/07-2003

Svar

Hej Preben
Jeg vil fastholde det jeg skrev til dig den 17. juni.
Det er og har aldrig været meningen at man skal udlægge isolering med det formål at den skal kunne tåle at blive våd!
Hvis det er til nogen hjælp så prøv at få fat i SBI-anvisning 178 og bygningers fugtisolering - der står præcis det jeg skrev til dig!
Jeg må også gøre det klart at der ikke er tale om en dampspærre i traditionel forstand - men en fugtspærre imod opstigende fugt fra grunden samt en fugtspærre der hindrer den varmere opsadstigende grundfugt i at fortætte på de koldere konstruktionsdele på sin vej.
En dampspærre (placeret på det rigtige sted)forhindrer at fugtindholdet i luften inde i den opvarmede bygning OM VINTEREN søger udad mod udeluftens LAVERE fugtindhold og derved forårsager kondens og fugtskader i væg- og tagkonstruktionerne.
OM SOMMEREN er dette problem ikke så stort da fugtindholdet i udeluft og indeluft i den UOPVARMEDE bygning stort set er ens.
Derfor skal vi især om vinteren sørge for at udlufte vores huse for at fjerne de vanddampe der er i rummene. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk02/07-2003

Svar

Til "arkitekten"

Mig bekendt er sondolite beregnet i visse tykkelser som kabilarbrydende lag og derved også beregnet til "opfugtning".
Din løsning med at udlægge fugtbremse til at standse fugt kommende fra begge retninger kan være ekstrem svær ot placere og vil efter min mening altig kræve en beregning i det der her bygges på noget eksisterende.

Fra "ingeniøren"
Michael Jensen, Tjæreborg02/07-2003

Svar

Til Preben
Nu skal du ikke blive alt for forvirret. Den meningsudveksling der er opstået imellem arkitekt og ingeniør er helt normalt indenfor disse faggrupper.
Prøv evt. også at spørge din leverandør af gulvbrædder om problemet.

Til ingeniøren
Du har da ret i at Sundolitt i en vis tykkelse benyttes som et isolerende/kapillarbrydende lag direkte mod jord (gerne lagt forskudt i 2 lag) med en betonplade støbt ovenpå.
Jeg har blot fået den opfattelse at Preben har fjernet sit gamle gulv, som har ligget på gulvstrøer direkte ovenpå en uisoleret betonplade, og nu vil etablere et nyt trægulv på strøer.
I dette tilfælde vil jeg lægge lægge en 0,2 mm plastfolie ovenpå betondækket inden jeg klodser gulvstrøerne op og lægger mit trægulv. Jeg vil isolere med mineraluld imellem gulvstrøerne og sørge for at der er et ventileret luftmellemrum imellem mineraluld og gulvbrædder (Preben har jo også ventilationsriste i soklen). En sådan løsning bifaldes af såvel gulvfabrikanter som Sundolitt!
HVIS du lægger en vis tykkelse af Sundolitt ovenpå betondækket og vil lægge et SVØMMENDE gulv, kan du lægge plastfolien imellem Sundolitt og gulvbrædder.
Jeg mener bare ikke at det er en hensigtsmæssig løsning med et svømmende gulv i et uopvarmet sommerhus da brædderne vil arbejde alt efter årstiden.
Så jeg vil stadig fastholde det jeg skrev og mener stadig ikke at man med forsæt skal anbringe sin isolering hvor den bliver våd eller opfugtet.Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk02/07-2003

Svar

Til Arkitekten.

Med din løsning som risikere du at fugtig indeluft kondensere i hulrummet over din dampspærre specielt hvis nogen skulle finde på at bruge sommerhuset i opvarmningsperioden.
Min mening er at din løsning kun kan fungere hvis sommerhuset aldrig bruges i opvarmningsperioden.
Vi har løbende syn og skønds sager hvor selv håndværkere, arkitekter og ingeniører har udført fejlkonstruktioner hvor dampbremsen er fejlplaceret.
Men i disse tilfælde placeres ansvaret også hos disse så jeg kan kun anbefal Preben at søge bistand med at få løst problemet om ikke andet så for at få en garanti hvis det skulle gå galt.
I øvrigt behøves dette ikke koste mere end et par timer ved en arkitekt/ingeniør.

Michael Jensen, Tjæreborg03/07-2003

Svar

Jeg er enig i at Preben bør søge bistand med at få løst sit problem hos en arkitekt/ingeniør og i den forbindelse sørge for at få ansvaret placeret hvis der opstår problemer. Preben skal så huske at få tingene skriftligt dokumenteret i form af beskrivelse og/eller tegning.
Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk03/07-2003

Gulv med skibsplanker

Spørgsmål

Er der nogen som ved hvor jeg finder opskriften/fremgangsmåden til fremstilling af skibsplankegulve? Jeg tænker især på ilægning af gummimasse i den fræsede rille.Lars Q., Farsø13/06-2003

Næste side »« Forrige side