Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Konstruktion af badeværelses gulv

Spørgsmål

Hvad skal jeg gøre så mit badeværelsesgulv på første sal kan blive belagt med fliser på forsvarlig/korrekt vis..
Og her tænker jeg på hvordan man sikre sig at gulvet bliver så stabilt at det ikke vil bevæge sig og flisegulvet vil revne.
N.B.Kristensen, Århus20/05-2003
Svar

Jeg har netop selv været turen igennem. Læs SBI 200 og projektbeskrivelserne på [link fjernet]

I korte træk:

- Vigtigst er, at du ikke har en spærafstand på over 30 cm.
- Anvend 19 mm. konstruktionskrydsfiner til gulvplader
- Påfør fugtspærre
- Anvend fliseklæber iblandet flexbinder (dyrt !). Meget vigtigt at fliseklæberen holder sig fleksibel så bevægelser kan absorberes.
- Ønskes gulvvarme placeres det OVER pladen hvorfor vandbåren gulvvarme er udelukket.
- Anvend kraftigt flise (7-10 mm.) på max. 20x20

God arbejdslyst !
Pedersen, Silkeborg21/05-2003

Svar

Fliser på trægulv er en dårlig løsning, jeg tror ikke på at fugerne kan holde, de vil med tiden revne. Lav istedet en løsning med svalehaleplader og ca. 50 mm beton ovenpå. Brian, Ørbæk25/05-2003

Svar

Svalehaleplader vil altid være den bedste løsning, hvis du har plads til betonen.

Mht. fliser på trægulv er det en skrøne, at det ikke kan holde, HVIS det bliver lavet korrekt. Jeg har således et flisegulv på træplade, der nu i 26 år ikke har givet så meget som en enkelt revne. Hemmeligheden ligger i spærafstanden OG ikke mindst den anvendte fliseklæberPedersen, Silkeborg27/05-2003

Radiator over gulv eller under gulv ?

Spørgsmål

Jeg står for at lave to nye vinduespartier, fra gulv til loft. I den forbindelse skal jeg have radiatorer foran vinduerne, men skal jeg lave en boks under gulvet og en rist, eller skal jeg sætte radiatoren på gulvet ? Fundamentet er ikke støbt endnu.Thomas Gorski, Frederiksværk19/05-2003
Svar

Hej Thomas.

Jeg ville nok vælge at sætte radiatoren under gulvet, en radiator ved store vinduespartier skal trods alt være af en vis størrelse, så den vil fylde meget. Der er godt nok en del mere arbejde ved at sætte den under gulvet, men resultatet bliver også derefter.
God arbejdslyst.Smedefirmaet Zangenberg, Frederiksværk19/05-2003

Rustpletter på gulvtæppe

Spørgsmål

Hej

Jeg har været uheldig at mine to gamle stole har haft rusne søm under benene, som så har afsat nogle dybe grimme rustpletter på et lyst gulvtæppe.
Hvordan kan jeg få det af ?Joan Geerthsen, Veksø Sj.18/05-2003
Svar

Hej.
Man kan i bl.a Kvickly og SuperBrugsen købe noget til at fjerne rust med. Det står ved rengøringsprodukterne. Jeg har set det virke rigtig godt på tøj, men jeg ved ikke hvordan det virker på gulvtæpper, men det kan du evt læse dig til på flasken...Jane Bagger Søgaard, Thisted02/08-2003

Skridsikre gulvplader i stål

Spørgsmål

Jeg mangler en henvisning til en leverandør som kan skaffe mig 2 stk plader (ca 1*2,5 mtr i ca 4 mm) med et skridsikkert mønster.
Hvor skal jeg henvende mig ?

bsB. Siiger, Brøndby07/05-2003
Svar

Hej

Hvor skal pladerne anvendes??www.orla-nautrup.dk, Jebjerg07/05-2003

Svar

Du kan kontakte din lokale vvs-installatør eller smed, han kan sælge dig de aluminium plader som man kender fra kørestolsramper. De er 4mm tykke. De koster 700-1000,- for en plade på 2 kvadratmeter.Peter, Frederiksværk07/05-2003

"Hult" betongulv

Spørgsmål

Jeg skal lægge klinker på et kældergulv af beton. Jeg kan se at der i overfladen er et par revner og i et område af ca 1 kvm. størrelse lyder det hult når jeg banker på det. Skal pudslaget brækkes op og repareres før klinkerne lægges, eller ?Per, Gentofte27/04-2003
Svar

Jeg ville banke et lille hul og se, hvor stærkt slidlaget er - og hvor stor skaden er.
Og så sandsynligvis banke det hele op. Du vil ærgre dig gul og blå, hvis klinkerne senere knækker og du skal til at reparere det.
Det er nemt at banke et skruk slidlag op, og let at pudse igen, når skaden ikke er større.Jan R., Holstebro28/04-2003

Næste side »« Forrige side