Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Garagegulv

Spørgsmål

Hej jeg skal støbe gulv i min garage den er 3.20x6.0. Hvor tykt skal det være?
Blandingsforhold? og hvad vil det [link fjernet].
kan det svare sig og lægge armeringsnet ud?
Søren Larsen, Ejby29/04-2002
Svar

Hej
Du kan støbe 10 cm beton på afrettet sand i forholdet 1 del cement og 4 dele støbemix.
Gulvet pudses og glittes når det har tørret lidt.
Det er nok en god ide at lægge en 4 eller 5 mm rionet med 15 cm masker i (den klodses op så den ligger ca midt i betonen).
Pris for materialer ca. 2500,- kr incl. moms.
Du kan evt. bruge ovennævnte som grovbeton uden pudsning og glitning og pålægge et 3 cm. pudslag i forholdet 1 del cement og 3 dele harpet støbesand det giver nok en lidt pænere overflade.
www.orla-nautrup.dk, jebjerg30/04-2002

Nyt gulv oven på gammelt gulv???

Spørgsmål

Vi har et ældre hus fra 1935 - en murermestervilla, god og solid. Huset er med kælder og 1. sal. Mit spørgsmål lyder: Der er trægulve i hele huset, men de ser mildest talt ikke for gode ud og de knirker. Kan man lægge et nyt trægulv ovenpå det gamle? Både det gamle og det nye er plankegulv. Er der regler for, hvor meget man må "bygge" ovenpå. Vil det blive for tungt?? Der er nemlig for langt mellem strøerne til, at det nyíndkøbte trægulv kan ligge alene.
På forhånd tak!Elma Lomholdt, Hadsten22/04-2002
Svar

Hej
Du kan godt lægge et nyt plankegulv oven på det gamle.
Jeg forstår det sådan at det er et massivt gulv der skal fastgøres.
Start med at skrue det gamle gulv godt fast med kraftige og lange montaflex skruer.
Dernæst læg de nye planker på tværs af de gamle og fastgør med 4,2 x 75 mm montaflex skråt ned over federen.www.orla-nautrup.dk, jebjerg23/04-2002

Svar

Vi har lagt et nyt laminat gulv ovenpå vores gamle stuegulv og det fungere upåklageligt. Så det kan godt anbefales herfra.
Vi lagde isolerings måtter imellem, det fjerner det værste knirken.
Held og lykke
[link fjernet]Per Andersen, Nakskov15/04-2015

Støbt betongulv i redskabsskur.

Spørgsmål

Jeg vil have støbt et betongulv i mit skur. Ca. 8 kvm. Hvordan gør jeg ?. Mit eget forslag: graver ud, ligger gruslag 5 cm., herefter ca. 5 cm flamingoisolering på gruslaget, 1 cm flamingo kantisolering og herefter ca. 10 cm. cement til gulv ?. Jeg har hørt at man bør ligge et brædt på højkant i midten af gulvet - således senere revner undgås. Er der nogle der kan fortælle mig om min fremgangsmåde er rigtig ?. På forhånd tak for svaret.
Kim, Svendborg22/04-2002
Svar

Hej Kim.
Din forklaring af konstruktionsopbygning er ok. hvis du har alt muldjorden ude, du kunne måske også ligge stålnet i betonen feks. 4 x 150 x 150 mm.
Et gulv på 8 m² er der ikke unødvendig at lave dilatationsfuge i, det er kun store flader, hvor spændinger skal brydes.
Find højden hvad dit betongulv skal have, lav herefter en betonleder rundt i rummet, som du skal bruge til at rette betonen af efter af efter.
God fornøjelse.Poul Erik Vittrup, Pandrup22/04-2002

Fyrtræsgulve

Spørgsmål

Jeg skal lægge et trægulv i fyrtræ som er 16 mm, oven på et eksisterende gulv som består af spånplader, jeg har fået at vide at jeg skal skrue gulve fast, er det en god løsning ??Peter Kristensen, Fredericia17/04-2002
Svar

Du skriver ikke om det er et lamelopbygget gulv eller et massivt gulv. Hvis det er et lamelopbygget skal du lægge det svømmende. Hvis det er massivt skal du fastgøre det mekanisk (som hovedregel). Det er vigtigt du kontakter leverandøren og hører hvad de anbefaler.Tom Slåttvik, Moland Byggevarer A/S17/04-2002

Parketgulv

Spørgsmål

Vi har købt en hus fra 1959, med parketgulv i sildeben mønster.
Vi har forsøgt at købe det samme gulv/mønster,men alle de forhandler vi har besøgt siger at det ikke findes mere.
Kan man stadig få det.? og [link fjernet].Mogens Christensen, Allerød13/04-2002
Svar

Hej
Det er ikke sikkert de har det på lager, men det findes.
Prøv Moland: [link fjernet]
Eller Tarkett: [link fjernet]www.orla-nautrup.dk, Jebjerg14/04-2002

Svar

Hej
Du kan også prøve hørning parkett: [link fjernet]holmbo, tranbjerg j18/04-2002

Næste side »« Forrige side