Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

utæt gulvvarme

Spørgsmål

Jeg har for 12 år siden støbt betongulve med guldvarme i hele husets første sal. Wirsbo Pex-rør, rionet, isolering, og hele svineriet. Anlægget opvarmes med varmepumpe, i vinterperioden suppleret med oliefyr (kedeltemperatur 45-50 grader).

I nogen tid har jeg undret mig over, at der forsvandt vand fra anlægget.
Nu har jeg konstateret ,at der er en utæthed i den ene gulvkreds - vand siver ud på loftet i kælderen. Utætheden må være ganske lille, idet vandet kun forsvinder langsomt fra anlægget. Jo lavere tryk (under 1 bar) jo langsommere går det. Og når fyret er i brug, så temperaturen stiger, går det ligeledes hurtigere. Så sprækken eller hullet må jo udvide sig og trække sig sammen i forhold til temperatur og tryk.

Noget må gøres. Først og fremmest skal jeg have fastslået præcist, hvor utætheden er, og have et overblik over skadens art og omfang. Jeg har tænkt mig at få gulvet termofotograferet, men jeg har ledt længe på nettet for at finde nogen, der kan gøre det - hvem har forslag?

Hvsi utætheden er så lille som jeg tror, kunne jeg tænke mig i første omgang at forsøge at sende et eller andet gennem røret, der kan lappe utætheden indefra. Har nogen af jer erfaringer i den retning?
F. eks. har jeg hørt om Knauf Flydende Folie, som bruges til at tætte svømmebassiner - det må jo kunne klare trykket.
Jeg har også tænkt på lak - f. eks. Blitsa på spritbasis.
Er der andre ideer til stoffer, der er tyndtflydende nok, og kan hærde på plastrørene?
Jeg forestiller mig at fylde kredsen med det pågældende fluidum, og sætte tryk på ved hjælp af en kompressor, så stoffet sive rud i utærhende. Derefter vil jeg blæse det overskydende ud af røret med trykluft.

Eller skal jeg gå bare gå i gang med at hugge betonen op, frilægge røret omkring utætheden og splejse det sammen med en muffe.
I så fald - hvordan gør jeg det nemmest, og med hjvilke redskaber? Gulvet er lavet af industribeton, der er meget, meget hårdt. Og jeg skal jo undgå at ødelægge røret mere end det er i forvejen, så det skal gøres temmelig varsomt.

Ejvind Koch Pedersen
Skanderborg

Ejvind Koch Pedersen, Skanderborg15/01-2002
Svar

Hej
Søg på "lækagesporing" på nettet så kommer der en del emner.
Jeg bruger selv Thy Lækagesporing fra Nors.
Har du ikke en rørskadeforsikring??
Jeg tror du er nødt til at hugge gulvet op og reparere.Tømrermester Orla Nautrup, Jebjerg16/01-2002

Betongulv fra bunden

Spørgsmål

Jeg har et gammelt bindingsværkhus, hvori jeg påtænker at "brække" det gamle betongulv op og derefter lægge et nyt og isolerende gulv.
Hvordan er arbejdsgangen op opbygningen af et isoleret betongulv ??
På forhånd tak.
Casper, Næstved10/01-2002
Svar

Du skal grave ned til bæredygtig jord, men endlig ikke dybere end dit fundament og nok kun på en side af huset ad gangen.
Derefter udlægges 50 mm grusafretning, 160 mm Sundolitt G50, 100 mm beton med Y6/150 armeringsnet.
Det er muligt du må grave dybere for at komme ned til bæredygtig jord (al muld skal væk), hvilket medfører opfyldning og komprimering af tykkere gruslag.
Hvis du skal have gulvvarme skal du regne med 225 mm isolering.kristian, jægerspris10/01-2002

Svar

Da Sundolit er kapillarbrydende er det ikke nødvendigt med grus. Vær opmærksom på at hvis du skal have gulvvarme kræver det nye bygningsreglement ekstra isolering. Under alle omstændigheder bør/skal du anvende en kant/rand isolering. [link fjernet] ved at stille en række isoleringsplader på højkant langs fundamentet der vender mod det fri.www.LarsPedersen.dk, Hjørring14/01-2002

Svar

Hej

I nogle egne af landet kaldes sand for grus (åh de kjøvenhavnere), og i dette tillfælde er det nok beregnet som afretningslagTømrermester Orla Nautrup, Jebjerg14/01-2002

Gulvvarme EL eller Vand

Spørgsmål

Hej,
Vi skal lave nyt køkkengulv på 14 m2, hvor vi ønsker gulvvarme. Spørgsmålet er så hvad der bedst/billigst i længden. Skal det være EL-varme ? eller med PEX-rør hvor jeg støber nyt gulv.
Hvis jeg skal hugge hele gulvet op, hvordan skal det så laves ? og hvad kan det koste i matrialer ved eget arbejde.
Hvis Stefan R. Pedersen, Borup08/01-2002
Svar

Hvad der er bedst??? men jeg kan fortælle dig at el-gulvvarme er nemt og billig at montere, der er ingen vedligeholdelse på det iforhold til et vandbårret system.
ellers kan du se mere på [link fjernet]
heat-com, middelfart15/01-2002

Nye Kældergulve

Spørgsmål

På baggrund af alle de rigtigt gode indlæg og svar er jeg blevet mere i tvivl om en god løsning til nyt kældergulv. Jeg skal have lagt 75m2 nyt kældergulv med stabiliseringslag, isolering og varmerør.
Er det en god ide at tale med en arkitekt eller miljøkonsulent? Eller en varmeekspert? Og hvordan beregner jeg en m2 pris i forhold til isolerings-/opvarmingseffekten, levetid, tæthed?
Indtil videre har jeg fået 2 priser, kr.2000/m2 og kr.800/m2. Ikke på skrift endnu men begge beskriver nogenlunde den samme byggeplan.Christian, Kastrup08/01-2002

Maling af gulv

Spørgsmål

Jeg vil gerne male mit køkkengulv. Hvilke materialer skal jeg vælge for at det holder bedst?
Anette, Frederiksberg07/01-2002
Svar

Hvis vi taler om et trægulv, så vil
Sadolin træ og beton 40 være en løsning.Sadolin tekn. service-Øjvind Hede Jensen, 2300 København s16/01-2002

Næste side »« Forrige side