Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Fundament med gulvvarme

Spørgsmål

Kender nogen en ca. pris på støbning af fundament til vinkelhus på 140 m2 ilagt pex-rør til gulvvarme? Varmen skal komme fra naturgas. Der er endnu ikke foretaget jordbundsundersøgelse, så foreløbigt regner vi ud fra normal støbning ned i 90 cm. dybde. Hvis du kender en god fagmand i Vestsjællands-området er det også fint.Lars Gram, Roskilde13/03-2001
Svar

Man regner med at et fundament koster ca. 1000 kr. pr kvm.

Hvorfor ikke gøre det selv? - Det er faktisk ikke særligt svært.

Mvh
ThomasBThomasB, Hørsholm14/03-2001

Svar

Til Thomas, Hørsholm
Er der da så meget at spare ved selv at gøre det? Vi har faktisk talt om det, men er i tvivl om besparelsen er det værd, når der også skal lægges rør til gulvvarme i osv.Lars Gram, Roskilde15/03-2001

Svar

Hej Lars Gram.
Jeg har selv lavet fundament, og det kostede mig ca. 250 kvm. Inkl. pexrør til gulvvarme. (De koster ca. 8-12 kr. meteren.)

Egentlig er det bare at grave en rende med en lille gravemaskine, og deri støbe med beton. (husk at grave hvor de bærende indervægge skal være)

Ovenpå den støbte rende skal der lægges nogle lecablokke.

På selve "gulvet" skal der først
lægges grus
så nogle småsten
dernæst coatede lecanødder
derefter flaminco plader
armeringsjern
pex-slangerne
10 cm beton så det flugter med overkanten af lecablokkene.

Husk at det hele skal være i vatter.
Et lille trick:

Fyld en gennemsigtig vandslange med vand og læg den ene ende af slangen i den ene ende af fundamentet. Læg den anden ende af slangen ved den anden ende af fundamentet.
Den højde vandet har i den ene ende af slangen skal den også have i den anden ende.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt mig endeligt thomasba@ofir.dk
Mvh
ThomasBThomasB, Hørsholm19/03-2001

Svar

Ja, vi skal til at bygge på Sj. Odde, det tilbud vi fik var 159.000 + moms for et fundament på 124 m2 incl isolering pexrør til gulvarme, samt vvs og kloak instalationer, jeg tror at han prøvede at tage røven på mig fordi han kunne høre at jeg var københavner.

Vi har besluttet at lave det selv, det kommer til at koste max. 35.000 kr incl leje af minigraver og ved køb af færdigbeton(hvis man selv gider at blande er der også nogle tusende at spare der)

Klaus Lykke, Greve01/04-2001

Gulvvarme - kobberrør

Spørgsmål

Jeg skal have skåret ud i betongulv og lagt gulvvarme. Må man tilkoble kobberrør til eksisterende fjernvarmerør fra demonteret radiator. Vil kobberrørne tærer de efterfølgende fjernvarmerør op. Der skulle ikke være ilt i fjernvarmevandet.
J. Balje, Varde06/03-2001
Svar

Du skal ihvertfald ikke bruge kobberrør til gulvvarme.

Og nej, lad være med at blande to slags metaller, da det virker som et batteri og vil tære samlingerne i rørene op i løbet af kort tid.

Køb nogle PEX slanger det er det allerbedste - de er også meget nemmere at arbejde med.ThomasB, Hørsholm07/03-2001

Svar

Tak for svaret...Thomas B.!
Jeg vælger PEX-slanger...men det må da være mere bøvlet når PEX-slangen skal vinkles op af udfræsningen i betongulvet eller må man varme på PEX når det skal bøjes..?John B., Varde07/03-2001

Svar

De er rimelige fleksible, men jeg tror ikke at de kan bøje 90 grader inden for 20 cm.
Ellers kan du købe et knæk at sætte på.

Nej, du må ikke varme rørene op, da de er ioniseret (eller sådan noget ligende), og derfor vil miste sin evne til ikke at optage ilt..ThomasB, Hørsholm09/03-2001

Svar

Mange tak for svarerne...Thomas!John B., Varde10/03-2001

Gulvvarme, forskallingsbrædder - sløjfe

Spørgsmål

KB Sørensen, tak for dit svar på mit foregående spørgsmål.
Mht. sløjfen - returen fra den eksisterende radiator løber direkte tilbage til fyret, og jeg har i køkkenet umiddelbart ikke andre returstrenge. Dvs. ikke noget "koldt vand" at blande med. Kan sløjfen alligevel monteres og gøre gavn ?
Pft,Max Dinnesen, Søborg27/02-2001
Svar

Det "kolde vand" der skal bruges i blandsløjfen er returvandet fra selve gulvvarmeslangerne. D.V.S. returvandet blandes med lidt af fremløbsvandet fra kedlen, således at temperaturen hæves de 3-7°C, som vandet er kølet ned med i gulvet. Hvis du bruger returvandet fra radiator i køkkenet, kræver det, at radiatoren altid er tænd, for at gulvvarmen virker, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Hvis jeres hus ikke er alt for utæt, dårlig isoleret eller med meget dårlige vinduer, vil i slet ikke bruge radiatoren, når i først opdager hvor behagligt det er med gulvvarmen. Hvis i har mulighed for det kan i etablere blandesløjfen ude ved kedlen, eller i kælderen under køkkenet. Sådan en blandesløjfe er ikke særlig køn, og vil afgjort skæmme i køkkenet.K.B. Sørensen, Nørresundby27/02-2001

Gulvvarme - forskalningsbrædder ?

Spørgsmål

Jeg skal lave nyt køkkengulv, og vil etablere gulvvarme.
Der er ikke støbt gulv i køkkenet, men gennemgående lægter, som det nuværende gulv lægger på.
Hvordan placeres varmerørerne ? Jeg overvejer at lægge forskalningsbrædder med mellemrum stort nok til
varmeslangerne - er det en mulig løsning ? Skal jeg gøre noget for at skåne varmerørerne (plastslanger), [link fjernet].
montere en skinne el.l. ?Max Dinnesen, Søborg19/02-2001
Svar

Lidt mere info: Der er tale om et nyt plankegulv. Der er kælder i etagen under køkkenetMD, Søborg19/02-2001

Svar

Det med forskalningsbrædderne er en rigtig god ide. Se på [link fjernet]
Slå op under gulvvarme og trægulv, der er en rigtig god ilustration af hvordan det skal gøres, hvad angår udlægning af slangerne. Vedrørende valg af gulv, er det vigtigt at vælge massive gulvbrædder, da det varme og tørre klima under gulvet, kan forårsage at limen i et lamelgulv krakkeler, med skader på gulvet til følge. Vedrørende selve varmeanlægget, er det vigtigt at du etabler en blandesløjfe speciel for gulvarmeanlægget, idet trægulve ikke tåler en større overfladetemperatur end 27°C, hvilket i praktisk betyder en fremløbstemperatur på max. 35°C. I al almendlighed skal der altid etableres blandesløjfe når der etableres gulvvarme. K. B. Sørensen, Nørresundby20/02-2001

Fugt & svampe angreb på gulv & fodlister

Spørgsmål

Jeg har et hus fra 1966 hvor der er garage under værelse og soveværelse.loftet i garagen er et støbt betondæk der hviler på sokkel.
på dækket står indermuren. på hustegningerne er der ikke vist hverken kantisolering eller murpap.
over betondækket er der isoleret med ca 2cm løs leca og der på støbt ca 5cm gulv.
problemet er mug eller svamp på væg,fodlister og ca 20-25cm ind på gulv og loft samt i især i indbyggede skabe. dette problem er kun ved ydervæge i de rum hvor der er betondæk under.
på sydsiden er terræn i neaveau med betondæk men på nordsiden skråner terrænet så der ikke er jord op i højde med betondækket, det er nordsiden der er angrebet værst.
der er ikke fugt problemer andre stæder i huset, heller ikke i garagen som er tør og kølig. taget blev skiftet for et år siden da vi troede det kunne være derfra vandet kom, men det løste ikke problemet.
er der en som kan fortælle mig hvad jeg skal gøre.John Friis, Grenaa15/02-2001
Svar

Det er givevist et problem som virker meget irriterende. Det er dog også alvorligt idet du skriver om mug eller svampe. På baggrund af de givne oplysninger er det dog vanskeligt at give den rigtige årsag til problemet, men mit umiddelbare gæt er at betondækket danner en kuldebro som lokalt sænker temperaturen, og dermed giver mulighed for en større relativ fugtighed.
Indbyggede skabe er tit udemærkede, men ikke op af en ydervæg uden der er extra isoleret i skabets afgrænsning til udeklimaet.
Jeg fraråder dig dog at igangsætte dyre foranstaltninger på baggrund af dette sparsomme svar som jo gives på baggrund af sparsomme oplysninger.
www.LarsPedersen.dk, København16/02-2001

Svar

Tak for svar LarsPedersen.
jeg tror også selv på at det er betondækket der laver en kuldebro.
men er der en der har en ide til hvordan dette problem kan løses ?
John Friis, Grenaa20/02-2001

Svar

Et godt råd mod fugt er god varme i rummet og effektiv udluftning max. 5-10 minutter flere gange om dagen.
Problemet skal tages yderst alvorligt da skimmelsvamt er alvorlig sunhedsskadeligPS, Viborg28/04-2001

Næste side »« Forrige side