Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Trægulv med gulvvarme

Spørgsmål

Hvordan laves et trægulv med gulvvarme og er der max grader et sådan et gulv kan tåle ??

Lars Nyholm, 06/08-1998
Svar

Du er sikkert klar over at trægulv kontra gulvvarme er en dårlig kombination, men firmaet Hørning Parket laver imidlertid stavparketgulv på 20 mm i tykkelsen som skulle kunne løse dit problem. De lover at gulvet kan holde en temperatur på 26 gr.C.Claus Pedersen, 25/08-1998

Svar

VVS-Ingeniørfirmaet Pipeconsult, vil foreslå en meget økonomisk løsning (inc. projektering), som indebærer at der etableres GULVVARME med pexrør. De kan læse mere om GULVVARME for selvbyggere samt se vort VVS-salgskatalog på vores WWW-hjemmeside på adressen:

[link fjernet]

Vi kan kontaktes på e-mail: Pipeconsult@image.dk eller tlf.: 44470986 fax:44470286Ingeniør Jul Clement Bertelsen, Værløse17/09-1998

Lægning af plankegulve

Spørgsmål

Vi skal lægge nye plankegulve (merbau) fra Trip-Trap i vores stue på 1. sal. Plankerne er 22 cm tykke og kan derfor ikke lægges direkte ovenpå bjælkerne, da der er 80 cm spændvidde, samtidig vil vi gerne støjdæmpe - hvordan lægges disse gulve nemmest?? I øvrigt skal gulvet også hæves ca. 5 cm. Hvad er det nemmeste???

Jens Larsen, Hørsholm31/07-1998
Svar

Du er nødt til at lægge almindelige gulvspånplader på under plankerne. Ifølge bygningsreglementet må der dog højst være 60 cm. mellem bjælkerne, når man ligger gulvspånplader, så du er nødt til først at lægge nogle hjælpestrøer ind.

For at støjdæmpe er det selvfølgelig en god idé at isolere mellemgulvet, men derudover giver gulvspånpladerne også en rimelig lyddæmpning. Vil du dæmpe yderligere, kan du ligge Tripolit (et Trip-Trap produkt) mellem gulvspånpladerne og plankerne.

Mht. at hæve gulvet 5 cm, så er gulvspånpladerne 22 mm og sammen med plankerne giver det jo 44 mm. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, skal du lægge nogle lægter, i den tykkelse du vil have hævet gulvet, oven på bjælkerne og selvfølgelig lægge hjælpestrøerne i samme højde. God fornøjelse!Hanne Nielsen, Skanderborg13/08-1998

Trægulvet buer nedad

Spørgsmål

I vores hus fra 1945 har vi et problem med trægulvet i vores stue. Problemet er, at gulvet buer kraftigt nedad tværs over stuen. Under stuen er der et kælderrum af tilsvarende str. og her kan samme bue ses i loftet, der på midten hænger ca. 6-7 cm lavere end ved væggene.



Hvad kan dette skyldes og hvordan griber jeg det an? Jeg kan forestille mig at gulvet skal brydes op og der skal nye strøer (hedder det det?), og så et ny gulv på.



Det skal lige siges, at vi købte huset for godt 8 mdr siden, og at der i tilstandsrapporten intet var angivet herom (og vi lagde heller ikke mærke til det ved gennemgang af hytten dengang).

Michael Appel, København S20/07-1998
Svar

Mit forslag er at få undersøgt, om sænkningen skyldes et eller andet alvorligt. Hvis den ikke gør det, så lær at leve med skævheden! Jeg bor selv i et bindingsværkshus fra 1800 tallet der hælder ca. 15 cm på 18 meter og fik samme råd af en gammel håndværker. Og det virker! Skævheden kan ikke registreres af de menneskelige sanser og giver ingen gener overhovedet. Kun waterpasset sladrer. I rigtigt gamle huse var/er den slags småting helt almindelige.Finn Broesby-Olsen, Nordborg04/09-1998

Fugtindtrængning gennem gulv

Spørgsmål

Hvordan stopper jeg fugtindtrængning gennem gulvet i kælder. Huset er fra 1935 og gulvet ligger nok direkte oven på jorden/ler.

Allan Christiansen, Viby J.14/06-1998
Svar

Højst sandsynligt skyldes dit fugtproblem for dårlig eller slet intet dræn langs husets sokkel. Hvis det er tilfældet, skal du grave soklen fri og lægge skærver og et omfangsdræn til at lede vandet væk. Men inden du begynder at grave, bør du få en fagmand ud at se på det, da det ikke er uden risiko for sætninger at grave frit omkring huset.Rikke Nordmann, Århus N17/09-1998

Terrazzogulv

Spørgsmål

Hvordan sliber og polerer man et gammelt terrazzogulv op, så det bliver fint igen?

Line Lange, 07/06-1998
Svar

Prøv at spørge hos E. de Paoli i Kolding - de er specialister i terrazzo.Kurt, Kolding11/10-1998

Svar

Man kan forsøge med sandpapir og en rystepudser, og derefter mætte gulvet med en sæbespåneopløsning eller hvis terrazzoen er medtaget, kontakt et terrazzofirma, der har specialmaskiner til hulkehl og gulv.Terrazzofirmaet, Kolding11/10-1998

Næste side »« Forrige side