Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Kvadratmeterpris, pudslag inkl. gulvarme

Spørgsmål

Jeg ønsker en ca. kvadratmeterpris på udlægning af pudslag inkl. lægning af fliser (300x600mm).

Såfremt prisen også kan anslåes inkl. gulvvarmeslanger ønses der også en kvadratmeterpris for dette.

Jonas, Jyllinge14/01-2010

Rengøring af meget beskidte hvidpigmentvaskede plankegulve

Spørgsmål

Min mand og jeg har købt en andelsbolig som vi er ved at istandsætte. Bla. trænger gulvene til en ordentlig omgang, idet de tidligere ejere i, sandsynligvis, flere år, har vasket gulvet i sæbe med hvid pigmentering. Dette har resulteret i et gulv der ser nærmet gråt ud og samtidig har en tyk hinde der næsten ikke er til vaske af.
Jeg har overvejet (for at undgå at skulle høvle eller slibe dem) om man evt. kunne lægge dem i blød i noget natten over (eller i kortere tid) som ville gøre rengøringen af dem lettere. Jeg havde selv foresillet mig brun sæbe, men har netop læst, at dette vil gøre gulvene mørke, idet den brune sæbe sætter sig i træet.
Er der nogen der har et fif, så vi slipper for at skrubbe os en pukkel til?Naja, Kbh N12/01-2010
Svar

Nej til brun sæbe. Der er jo sæbe nok i forvejen.
Det gælder om at gå fjernet sæben så f.eks. grundrens i rengøringsblanding er nok fint.
Ikke noget med at sætte i blød natten over, men derimod vaske mange gange. Indtil gulvet er hvidt igen.Torben Jensen, Hasselager12/01-2010

Svar

Ja en gang god rengøring vil vær godt. Du bør også overvejer at bruge 3 dobbelt salmiakspritus fortyndet med varmt vand. Det lugter stærk med du kan få en beskyttelsesmaske.

Men det skal gøre i "samme" arbejdsgange ikke noget med i blød natten over.
Du burd også overveje en lettere gulvslibning ikke afhøvling ikke nødvendigt. Derefter kunne det være godt med en ludbehandling med efterfølgende sæbebehandling.

Ovenstående bl.a er luden medvirkende til at nedsætte træets gulningsfrekvens, og modvirke gråligt skær.

Du kan både få luden og sæben ekstra hvidpigmenteret.

Hvis du trænger til et råd er du meget velkommen til at ringe. Det er som regel lettere og tale sammen end at skrive.

www.raad-mal.dkIb Abildgaard, RÅD & MAL, 4261 Dalmose12/01-2010

Svar

Det hjælper ikke meget at slibe i sæben, den skal af først! Trip Trap trærens (eller tilsvarende) har jeg haft rigtig god erfaring med. Det fjerner sæben og den snavs som ligger i træet. Husk efterbehandling, da gulvet kommer til at stå helt ubehandlet efter rensningen.
Har selv brugt at smøre en opløsning af pibeler (Matas hjalp med mængden) ud og ladet det tørre op, hvorefter det er blevet vasket tre gange med Trip Trap træsæbe. Gulvene står meget flotte med det rette ludbehandlede udseende.


Ole, Kbh15/01-2010

Svar

Hvis du orker det kan du også skrabe det øverste lag af med slags skraber, f.eks. en ziehklinge, og støvsuge fnulleret op, før afsluttende afvaskning.A, B15/01-2010

Svar

Nej, man kan ikke bruge en zieklinge på ældre fyrretræsbrædder.
For det allerførste skal man sidde på knæ i ugevis og skrabe sig et handikap til.
For det andet er brædderne krumme enten den ene eller den anden vej og klingen er jo ganske lige.
Med mindre man sliber den til så den passer til bræddernes krumning.
Husk en konkav og en konveks klinge. Hø-hø.
Søren Klinge, Gulvløse15/01-2010

Svar

Svar
Ja en gang god rengøring vil vær godt. Du bør også overvejer at bruge 3 dobbelt salmiakspritus fortyndet med varmt vand. Det lugter stærk med du kan få en beskyttelsesmaske.

Men det skal gøre i "samme" arbejdsgange ikke noget med i blød natten over.
Du burd også overveje en lettere gulvslibning ikke afhøvling ikke nødvendigt. Derefter kunne det være godt med en ludbehandling med efterfølgende sæbebehandling.

Ovenstående bl.a er luden medvirkende til at nedsætte træets gulningsfrekvens, og modvirke gråligt skær.

Du kan både få luden og sæben ekstra hvidpigmenteret.

Hvis du trænger til et råd er du meget velkommen til at ringe. Det er som regel lettere og tale sammen end at skrive.

www.raad-mal.dk

Ib Abildgaard, RÅD & MAL, 4261 Dalmose (12-01-2010)

Svar
Det hjælper ikke meget at slibe i sæben, den skal af først! Trip Trap trærens (eller tilsvarende) har jeg haft rigtig god erfaring med. Det fjerner sæben og den snavs som ligger i træet. Husk efterbehandling, da gulvet kommer til at stå helt ubehandlet efter rensningen.
Har selv brugt at smøre en opløsning af pibeler (Matas hjalp med mængden) ud og ladet det tørre op, hvorefter det er blevet vasket tre gange med Trip Trap træsæbe. Gulvene står meget flotte med det rette ludbehandlede udseende.

Ole, Kbh (15-01-2010)
-
Hvis nu Ole, Kbh. læste mit svar inden denne kommenterede dette, ville han blive opmærksom på, at jeg netop anbefaler først fjernelse af sæben af kemisk vej. Derefter evt. en gulvslibning, som altid er godt i forhold til mange faktorer, bl.a. også af hensyn til vedhæftning for efterfølgende gulvbehandlinger.

Med hensyn til trærens er dette jo bare et "moderne" grundrengøringsmiddel, f.eks. istedet for 3 dobbelt salmiakspriritus - ammoniakvand.
Der er normalt intet sæbe tilbage, når gulvet har fået en kemisk behandling, og derfor anbefaling gulvslibning efter afvaskning.

Hvis spørger bruger trærens er det ligegyldig hvilke leverandør den kommer fra, Trip er intet vidundermiddel.

www.raad-mal.dkIb Abildgaard, RÅD & MAL, 4261 Dalmose15/01-2010

nyt gulv på 1. spændvidde på strøer

Spørgsmål

Hej
jeg skal til at ligge et gulv på 1. etage i et gammel bygning fra 1886, hele 1.st. sal er tidligere blevet brugt til beboelse og opbevaring af div. men gulvet er over 100 år gammel og trænger til udskiftning. min plan var at tage det gamle gulv væk så jeg samtidig kunne isolere mellem adskillelserne. det gamle gulv er brædder på 35 mm, istedet for dette vil jeg så ligge et selvbærende spånpladegulv på strører. mit spørgsmål er hvilken dimision disse strører skal have og hvordan de skal placeres. der er 180 cm fra midt til midt på de tømmer der går tværs over huset som det eksisterende gulv ligger på.
der er tale om 22mm gulvspånplade.

Hvad er dim på strøer..?
hvor tæt skal de ligge..?

Er der andre muligheder for at ligge et gulv med en sådan spændevidde hvis dette ikke er muligt.?Denni Svendsen, sydals11/01-2010
Svar

Det var dog en gevaldig spændvidde.
Den største opklodsningsafstand foreslået af Novopan, (Gulvspånplader), er 120cm for 50x100mm.
Jeg foreslår 50x150mm pr 60 cm. fastgjort med skruer til overside bjælker.
Du kan vælge at montere strøerne i bjælkesko immellem bjælkerne hvis du vil spare højde.
Det er muligt at 50x125mm kan gå an, men så bør du teste konstruktionen. (Hoppe på strøerne)!!!
Du har Novopans lægningsvejledning her;
www.novopan.dk Ove Christiansen, Vejlby11/01-2010

Svar

mange tak for det hurtige svar
jeg tror det vil blive løsningen med at montere dem i bjælkesko da jeg helst ikke skal hæve gulvet for meget..
Denni, sydals11/01-2010

Svar

Husk at bjælkerne sandsynligvis er nedbøjede på midten. Du skal derfor rette bjælkelaget op først.ML, Kbh Ø13/01-2010

Svar

Okay tusind tak for tippet.. denni, sydals14/01-2010

Renovering af gulv

Spørgsmål

Ved ophugning af det øverste lag af en støbt gulv, som jeg troede var massivt, kom jeg ned i hul troltex plade eller lignende.Planen er at lave gulvvarme.
Nu er spørgsmålet så - kan jeg hugge hele det øverste lag væk, lægge en flamingo eller støbebat, noget rionet og så støbe op med ny beton. Kan det gøres i et hug, eller skal der støbes af 2 gange og samtidigt laves aflastninger i væggene med tensorstål eller lignende i det første lag?
Skal jeg lave understøttelse af gulvet for ikke at resikere det hele falder sammen? og i givet fald hvor meget understøttelse skal der være. Gulvet er ca. 7,5 m2Kim Ole Larsen, Risskov10/01-2010
Svar

Det skal siges at der er kælder under rummet.Kim Ole Larsen, Risskov10/01-2010

Svar

Er det bare lavet på et bjælkelag eller er det et selvspændende dæk ?

Er det på bjælkelag ville jeg da hugge det hele væk, rette det op med nyt spærtræ, fylde det med isolering, forskalle til gulvvarmen også i med slanger og varmefordelingsplader, og slutte af med gulvgips så du er klar til klinkegulvet.

Så får du et velisoleret gulv, der ikke danner kuldebro ud mod din sokkel/ydervæg, også er det lette dæk med gulvvarme nemt at styre temperaturen på, da den reagere på varmen meget hurtigere end et betondæk.

www.koludabyg.dkTømrerfirmaet Koluda byg, Gørlev Vestsjælland10/01-2010

Svar

Det er et rent beton gulv. Jeg er kommet til konklutionen, at det nok vil være mere smart at bryde det hele ned. Lave en understøttelse med støbeplader, lave tensorstål stænger ind i soklen og så støbe et nyt gulv fra bunden af.
Tensorstålet og et rionet skal danne grundlaget for armeringen i første lag. Derefter en isoleringsplade af flamingo eller støbebats, endnu et roinet hvorpå varmelsangerne bindes og så endnu et betonlag over det hele.Kim Ole Larsen, Risskov10/01-2010

Gulvvameproblemer

Spørgsmål

Hej.

For 5 år siden fik jeg lavet en tilbygning til stuen. Ca 30 kvm. med gulvvarme, pexrør indstøbt i beton - og med klinker på betongulvet. Tilslutningen er sket direkte til det tostrengede centralvarmesystem - på rørene fra en i den forbindelse nedlagt radiator. Der er Danfoss-termostat på retur-slangen (røret), åbne/lukke-ventil på varmt vand fremføring. Der er ingen pumpe på radiatorsystemet, kun til varmtvandsbeholderen. Der er kun EN slange i gulvet, altså kun en kreds.

Det har fungeret siden bygningen var færdig, dog med et par kolde felter.

For en måneds tid siden havde jeg driftsstop på oliefyret og den forbindelse røg ekspansionsbeholderen også. Den er nu skiftet. Men samtidig gik gulvet koldt - iskoldt!

Jeg har prøvet flg.:
- masseret termostaten, den virker tilsyneladende
- lukket for termostaten og tømt vand af på returslangen. Vandet var iskoldt men på fremføring meget varmt (50 grader). Jeg tømte meget vand af.. og tilsidst var det lunkent. Åbnede så for termostaten igen, helt op.

Jeg kan ikke gennemskue problemet. Der bliver sendt varmt vand ind, der kommer iskoldt vand ud - der er jo lukket for termostaten, så vandet kan KUN komme fra gulvet. Vandet kommer igennem med stort tryk, så der må jo være gennemgang. Systemet kan ikke være utæt, for under normal drift falder trykket i systemet ikke. Trykket er på ca. 2 bar, oliefyret står i kælderen på et 1-etages hus. Øvrige radiatorer virker inkl. gulvvarmen i badeværelset.

Nogen, der har ideer?

Allan, Helsingør09/01-2010
Svar

Hvis det har fungeret med et par kolde felter som du skirver kan et af problemerne være at din gulvvarmeslange er lagt med for stor centerafstand.

Og når det så er så koldt som det er lige nu så er det muligt at din gulvvarme ikke får tilstrækkelig vandmængde til at den kan opvarme gulvet.
Hvis den ikke får tilstrækkelig vandmængde vil det øge trykfaldet over din gulvvarmekreds så meget at kredsen "dør"

En anden ting der er en mulighed er at der ikke tilstræklig med isolering under din tilbygning det vil også øge afkølingen af din gulvvarme.

OBS! de 2 ting er rent gætværk da jeg i sagens natur ikke ved hvordan din gulvvarme er lavet.

Claus, hvidovre10/01-2010

Svar

Sikke da et varmesystem du har. Og så uden pumpe på radiator- og gulvvarmesystemet, og huset har endda både kælder og 1. sal.
Nå spøg til side i teorien er de muligt at lave et centralvarmeanlæg med naturlig cirkulation, men det tror jeg nu ikke du har.
Så der sidder nok en cirkulationspumpe - også for radiator- og gulvvarmesystemet.
2 nærliggende fejlmuligheder på din gulvvarmekreds er luft og defekt termostat.
Tilsyneladende har du jo kontrolleret for begge muligheder.
Jeg mener nu, at du stadig skal fokusere på disse 2 muligheder endnu en gang og så prøv at stille cirkulationspumpen på højeste trin, indtil videre.
Som det tidligere er nævnt i et andet indlæg, så kan trykfaldet pga. de nuværende triftsforhold være så stort over gulvvarmekredsen at vandet ikke kan passere.
På et nyt anlæg skulle alle enheder naturligvis være indreguleret og balanceret, men på et ældre ombygget system kan det være et problem.Jakob Rasmussen, Tommerup10/01-2010

Svar

Hej.

Tak for svarene.

Jeg må rette en misforståelse. Huset et 1-plans hus. Ikke 1-etages.

Cirkulationspumpen sidder KUN til varmtvandsbeholderen - den har sin el fra den og må derfor tyde på at den også styres af beholderen.

Jeg overværede jo selv byggeriet. Der ER den sædvanlige isolering under gulvet.

Jeg har selv overvejet at den strenge kulde (det er jo første gang i mange år vi har minusgrader flere uger i træk og jorden må derfor være frossen langt ned) tager "livet" af mit gulv og radiatorsystemet slet ikke kan følge med. Måske skulle jeg prøve at sætte temperaturen op på fyrkedlen? Den står pt. på 55 grader.Allan, Helsingør10/01-2010

Svar

Der findes da systemer hvor vandet til radiatorer m.m løber igennem varmtvandsbeholderen, men jeg har ikke set dem anvendt i huse siden 50´erne.
Ved at hæve fremløbstemperaturen opnår du at vandet kan fremføre mere energi (hvis du vel at mærke kan afkøle det i radiatorer og gulvvarme)
Radiatorer er jo normalt dimensioneret for et temperatursæt på 70/40.Jakob Rasmussen, Tommerup10/01-2010

Svar

hvis dit anlæg er på den måde du beskriver er der efter min mening ingen tvivl om, at du bør hæve din fremløbstemperatur.

når du "kun" kører frem med 55 grader og hvis du har varmtvandspriotering på dit anlæg så kommer det til at tage en krig før din kedel bliver færdig med at lave brugsvand. Er der så også kalkdannelser på sneglen i din beholder samt bundfald i beholderen har du et af problemerne der.

Jeg går ud fra at du kører med en brugsvand temperatur på ca 50 grader også kan du jo nok se, at når din beholder kalder på varme så er der ikke meget tilovers til din centralvarme.
Og din beholder står jo også og "køler af" selvom at der ikke er forbrug på det varmevand.

Så op med fremløbstemperaturen og få tjekket din brugsvandbeholder så løser du måske noget af problemet

PS. hvor mange mm isolering ligge der under din gulvvarme ?
claus, hvidover10/01-2010

Svar

Hej.

Endnu en gang tak for alle svarene.

Isoleringen under gulvvarmen er 500mm eller deromkring (de der flamingo-stykker, kan ikke huske, hvad de hedder).

Jeg prøver at hæve temperaturen. Jeg har ellers "hørt" at man helst skal holde en kedeltemperatur omkring 55 grader for at minimere kalkaflejringen.Allan, Helsingør10/01-2010

Svar

Hej

Hvis du har et anlæg med varmtvands priotering og du kun køre med en kedel temperatur på 55gr vil din varmtvands beholder blive ved med at kalde på varme hvis den er indreguleret rigtigt. dit varme brugsvand skal helst ligge på 57gr til 60gr for at der ikke opstår ligionella bakterier i vandet, og du vil derfor i nogle tilfælde kun kunne udnytte returvandet fra varmtvands produktionen, hvilket ikke vil være tilstrækkeligt hvis din gulvarme kreds ligger til sidst på dit centralvarme anlæg.
Der udover forstår jeg det som at du har et 30m2 rum, opvarmet af kun en gulvarmekreds, hvilket vil være svarende til et gulvarme rør på min. 100m som vil være lige i overkanten af hvad din pumpe i kedlen kan trække.
Derfor vil mit råd til dig være at du hæver din kedel temperatur til min. 65gr
og du prøve at skrue op for returventilen så der kommer noget mere gennemløb i din gulvvarme kreds. Hvis der efter højere fremløbstemeratur og mere gennemløb forsat ikke kommer ordenligt varme skal du få monteret en blandesløjfe/pumpeshunt til at få en ordenlig varme på gulvet.

Held og lykke med det

Med venlig hilsen
Christian Hegner
www.alternativvarme.dk Christian Hegner, Greve10/01-2010

Svar

Hej!

Jeg tror at Christian Hegner er inde på det rigtige. Hvis du har 30 kvm gulv, og man regner med ca 3m slange pr. kvm har du ca. 90 meter slange i gulvet alene. Så har du frem og retur fra pumpe. Det giver formentligt et godt stykke over 100 meter slange.

Som tommelfinger regel siger man at én varmekreds til gulvvarme ikke må være over 120 m. Du ligger formentligt tæt på - eller måske endda over denne grænse når vi medregner frem og retur til slangen. Yderligere har du også tryktab over din returtermostat. Så det ser skidt ud - Desværre.

Jeg tror også at den hurtige løsning vil være følgende:
* Skrue temperaturen op på dit fyr. Gerne op på de 65-70 C.
* Give pumpen et hak op i hastighed hvis det er muligt.
* Afmontere termostaten så du er sikker på at at ventilen står helt åben.

Hvis IKKE dette virker er der ingen vej uden om en blandekreds.Michael, Silkeborg10/01-2010

Svar

Hej.

Tak for de mange svar.

Jeg har skruet op til 75 grader og der er nu ikke længere iskoldt på gulvet. Returvarmen fra gulvet er dog ikke særligt varmt, ca. 20 grader vil jeg skyde på. Jeg har også pillet termostaten af. Jeg har kigget på cirkulationspumpen - den er kun sat på returvandet fra vandvarmeren, så der er ikke noget at gøre her, for der er kun den ene. Iøvrigt - kedlen står på 75 grader, returvarmen for det samlede system er 40-45 grader. Er det normalt?

Jeg forstår godt at der bør være et kæmpe varmetab i de ca. 100 m. slange, der ligger i gulvet. Det, der undrer mig, er bare at det har fungeret i 4-5 år? Der har selvfølgelig ikke været så koldt i den periode, som det er nu. Så jeg læser, at jeg bør få monteret en pumpe mere - til gulvet alene. Og det overvejer jeg. Hvad koster det mon (jeg skal ikke selv rode med det)?Allan, Helsingør11/01-2010

Næste side »« Forrige side