Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

gulvvarme i badeværelse

Spørgsmål

Vi overvejer gulvarme i badeværelset på 1. sal i et hus fra 1960, bygget i gasbeton. Der er terrazzogulv i badeværelset og en pæn høj kant op til gulvet udenfor. Vort problem er om vi skal vælge elvarme eller fjernvarmegulv. Terrazzogulvet må ikke hugges op, så revner hel huset. Men nogen har fortalt os, at i så gamle huse med gamle fjernvarmeanlæg vil der være problemer med at få varmen op på første sal. Der er selvfølgelig en radiator nu, som der ikke har været problemer med, men er det rigtigt at det kan give problemer med fjernvarme, så vi ikke kan varme hele gulvet op?

Hvor meget dyrere er elvarme i forbrug, og er der forskel i prisen på installering?Helene Møller, Taastrup19/06-2009
Svar

Høje Tastrup fjernvarme ligger, så vidt som jeg kan se, med en varmepris, der vil gøre elvarme knapt dobbelt så dyrt i drift som fjernvarme.
Der er altså ingen tvivl om at elvarme er meget dyrere end fjervarme - i drift.
Men hvad så med etablering ?
Her vil det normalt være noget lettere bare at rulle elmåtter ud på gulvet, hælde flydespartel over, og så er der næsten klar til fliselægning.

Modsat tror jeg ikke at i får nogen problemer med at få varmen op til et vandbaseret gulvvarmesystem på 1. sal. Men indbygningshøjden kan blive et problem med gulvvarmeslanger der typisk er omkring 16-22 mm i udvendig diameter og jo helst skal ligge lidt nede i konstruktionen for at give en ordentlig varmefordeling.

Kontakt et par lokale vvs- og el-installatører for at høre nærmere om mulighederne.Jakob Rasmussen, Tommerup20/06-2009

Svar

Sig mig lige engang.
Hvis rummet under badeværrelset er opvarmet har I/man så ikke allerede gulvarme når der er tale om et almindeligt betongulv. I fyringssæsonnen en 19-23 gr.?
Men hvis der skal mere til så han man vel fastgøre, (lime eller på anden måde) gulvarmeslangerne til undersiden af dækket.Jørgen Hansen, Varde20/06-2009

gulvvarme

Spørgsmål

Hej. Har ikke centralvarme i huset da der er elradiatorer. Ønsker nu at skifte til anden varmekilde og vil i den forbindelse gerne have gulvvarme. Beton gulvet er korrekt isoleret og jeg ville gerne være fri for at brække det op. Er der nogen måde hvorpå det kan lade sig gøre at fræse ud til gulvvarmen?Stefan, Randers15/06-2009
Svar

Vandbåret gulvvarme fylder typisk minimum 15-20 mm, og ofte mere.
Hvis du har mulighed for det, så kunne du måske lægge et trægulv med varmefordelingsplader ovenpå dit betongulv.
DHL laver f.eks. et lægningssystem af denne type.
Men du får sikker problemer med dine døre pga. tykkelsen af gulvopbygningen.
Så check lige målene en ekstra gang inden du går i gang. Jakob Rasmussen, Tommerup16/06-2009

Gulvbrædder som loft

Spørgsmål

Jeg er gået i gang med at renovere nogle 1.sals værelser i et hus af ældre dato. Listelofter, forskalling, puds og endnu et lag forskalling er pillet ned og tilbage er kun bjælkerne som skiller rummene fra det uudnyttede loft.Jeg vil gerne bevare bjælkerne synlige og overvejer derfor at bruge gulvbrædder som loft direkte ovenpå bjælkerne(som man ser det i brugt i gamle huse). MEN hvad med brandsikkerhed og isolering? Umiddelbart forestiller jeg mig følgende konstruktion: bjælker; gulvbrædder; 2 lag gipsplader; dampspærre; isolering. Er det smart og ikke mindst sikkert eller holder det bare overhovedet ikke?

Hjælp! ClausClaus, Ravnsø14/06-2009
Svar

Gipspladerne er ikke nødvendige.
Din konstruktion hedder istedet 22mm gulvbrædder, omhyggelig dampspærre og isolering.
Men det er da ligefør du ligesågodt kan lave loft til kip og måske en hems.Torben Lasness, Odense14/06-2009

Gulv varme i ældre hus

Spørgsmål

1.Jeg er ved at renovere stuen og vil lave gulvvarme i stedet for radiatore. Gulver er opbygget således. 22mm spånplader på strøer der er klodset op, 200mm rockwool A-batts, og beton som nederste lag, jeg ved ikke hvad der er under.(mangler der dampspær? og er det godt nok isoleret til gulvvarme)

2.Jeg vil bruge selvbærende varmefordelingsplader mellem strøerne og lægge de gamle 22mm spånplader ovenpå igen og derefter et laminatgulv(egnet til gulvarme). (lyder det som en god plan ? )

3.Skal spånpladerne (22mm) ikke også lægges flydende eller skal de skrues fast? (mener selv flydende, men er kommet i tvivl)Henrik O., Sdr. Omme12/06-2009
Svar

1. Hvad har du under dit betongulv ?
For 200mm isolering over betonen kan give problemer.

Fugtspærre mod beton, og dampspærren burde ligge under dine varmefordelingsplader.

2. Ja, det lyder okay.

3. De skal limes og skrues fast til dine gulvstrøer.


Koluda byg, Gørlev Vestsjælland12/06-2009

Svar

Hej og tak for svaret..

Jeg går udfra at der er grus under.Det er et hus fra 1978.

fra bunden: 100mm beton, på betonen er strøerne klodset op så der er plads til 200mm isolering. der ligger plastik mellem beton og isolering.Henrik O., Sdr. Omme12/06-2009

Svar

Hej Henrik,

Fik du lavet din gulvvarme som beskrevet i spørgsmål 2 og 3? Og har det fungeret for dig? Står selv over for samme løsning nemlig.

PierrePierre Vendelboe, Nørre Alslev23/08-2010

Svar

Hejsa..
ja jeg fik lavet gulv varmen i stuen, og det virker, det eneste med denne løsning er at jeg er nød til at køre med ca 30 graders fremløb for at vi kan holde en rum temperatur på ca 22 grader i vinter halvåret.Henrik, 23/08-2010

gulv i udendørs stald

Spørgsmål

Jeg har en 48 kvm. stald der står på den bare jord. Stalden ligger lidt under terræn og stalden oversvømmes når det regner ekstremt/skybrud. Kan jeg støbe direkte på jorden i stalden så dyrene står over terræn? (Jeg forventer at der skal støbes fra 20cm til 40-50 cm. i højden).Kan jeg støbe uden at der er fundament rundt i kanten?
Kan jeg alternativt grave vandingskanaler/dræn rundt om stalden? Jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg bedst griber det an. Trine, 323011/06-2009
Svar

Det var en voldsom "dyr" løsning,

Alt uorganisk materiale skal skal væk. Komøj, muldjord, halmballer og skrot iøvrigt.
Dernæst opfyldes og kompakteres stabilgrus til underside betonplade.
Betonpladens tykkesle afhænger af belatninge. Kun gående trafik kræver 10 cm, traktorer måske 15 cm. De 48 m2 bør deles i mindst 2 dele af en delitationsfuge. Der bør ilægges revnearmering, (armeringsnet)
Langs vægge stiller du lodret 20 mm "Flamingo" så der ikke bliver kontakt mellem gulv og væg.
Holger Mortensen, Svendborg12/06-2009

Næste side »« Forrige side