Gulv Guiden - Byggeri.dk - Alt om gulv

Byggeri.dkGulv Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Ustyrlig gulvvarme, der svinger i lange bølger!

Spørgsmål

Efter huskøb gør vi i denne vinter vore første erfaringer med vandbaseret gulvvarme. Det bliver aldrig helt så varmt, som indstillet på thermostaterne i rummene. Tværtimod dykker temperaturen i lange perioder (en uges tid) til 17-18 grader. Mest markant efter juledage med mange gæster, levende lys og ovn og komfur i fulde omdrejninger. Men også mere umotiveret, hvor man heller ikke kan sige, at temperaturen udendørs har været specielt lav.

Vi har søgt at justere både ind- og udtemperatur på varmtvandsbeholderen samt thermostater men uden effekt. Slanger med indgående vand er ret varme, mens ud-slanger højest er lunkne.

Hvad søren gør vi galt?

Hele stueetagen opvarmes med inddirekte fjernvarme via Redan fjernvarmeunit VX 100 comfort, og thermostatstyres af Wirsbo Genius system. Gulve er beton på 50 mm polystyren.Ebbe Rasmussen, Hillerød02/03-2009
Svar

Hej Ebbe!

Der er flere ting som kan være galt. For det første er 50mm isolering ALT ALT for lidt. Og hvis de 50 mm virkelig er alt isolering ml. beton og den rå jord så får i aldrig det til at virke. Så hvis det er et nyt hus i er flyttet ind i, er det klart en fejl. Og det burde faktisk blive rettet af bygherre. Hvis du/i selv har lagt de 50mm isolering, ja så ligger i desværre som i har redt. Der burde vel være min. 300 mm og gerne mere.

Når det er sagt er der et par ting du kan checke. Jeg har selv indirekte fjernvarme fra en Redan veksler. Ikke den samme som din, men princippet er det samme. Der sidder en termostat så du kan styre temperaturen på "din side" af veksleren. Den skal du sørge for står rigtig ifht. udetemperaturen. Vores står pt. til at være ca. 45C i fremløbet til vores radiatorer, og dette forsyner også vore gulvvarmeshunt. Men hvis du samtidig har trægulv også kan du ikke bare skrue højere op for temp. da det vil ødelægge dit trægulv. Men hvis du nu har klinker overalt kan du prøve at skrue lidt op for temperatuen på fremløbet.

En anden ting kan være at dit gulvvarme ikke er balanceret ordenttligt. Dvs. at nogle af dine slanger ikke får den mængde vand de har behov for for at opretholde rumtemp. Så det skal du måske have checket.


MEN: Som nævnt er dit hovedproblem de 50mm isolering hvis dette virkelig er rigtigt...Michael, Silkeborg02/03-2009

Svar

50mm er rigeligt til at gulvvarmen vil virke. Det er ikke meget der slipper den vej ud.
Det er fuldstændig ude i hampen at lægge 300mm i et gulv.
Det er afkølingen over gulvet der bestemmer forbruget.HCJ, Odense04/03-2009

Svar

HCJ. TorskPeter, Stævns04/03-2009

Svar

50 mm til gulvvarme er for lidt isolering - ikke for at få gulvvarmen til at virke - men for at kunne opnå et fornuftigt varmeforbrug.
For nogle år siden blev der lavet nogen undersøgelser hvor man sammenlignede huse med gulvvarme og huse med radiatorvarme. Resultatet var nedslående idet husene med gulvvarme brugte ca. 15% mere varme.
Bl.a. derfor blev reglerne ændret således at der idag normalt skal op mod 300 mm isolering gulvene, der hvor der er gulvvarme. Hvorefter forbruget skulle være det samme.

Ved trægulve må temperaturen på gulvvarme normalt ikke komme højere end 27-28 grader, for at trægulvet ikke ødelægges.

Jakob Rasmussen, Tommerup04/03-2009

Svar

Nu har jeg selv lidt erfaring i den sag. Det drejer sig godt nok om 75mm og ikke halvtres.
I mit badeværelse var der ikke plads til mere og selvom der ikke var varme i rummet i forvejen er mit varmeforbrug faldet siden jeg fik det lavet.
Deraf er det let at se at en ophugning af gulvet med tilhørende understøbning af grund ( en operation der er både kostbar og yderst risikabel) aldrig ville kunne forrentes endsige tjene sig hjem.
Før man nu trækker CO2 spøgelset af stalden skal man lige regne på hvor meget CO2 der går med ALLE arbejdsprocesser forårsaget af den meget overflødige isolation,Og det er ikke småting.
Torsk eller ejHCJ, Odense04/03-2009

Svar

Hej Ebbe,

Hvis din rumtemperatur er alt for lav en uge i træk er det fordi dine rum er varmemæssigt underforsynede. Det vil sige, at ved en rumtemperatur på 17-18 grader indstiller der sig en ligevægt, hvor varmetabet fra rummet svarer til den tilførte effekt fra gulvvarme, personer lamper m.m. For at få en højere rumtemperatur skal varmetabet derfor være mindre (højere udetemperatur) eller der skal tilføres mere varmeeffekt via gulvvarmen.

Dit gulvvarmesystem regulerer rumtemperaturen ved on/off-regulering. Hvis du [link fjernet]. har valgt en ønsket rumtemperatur på 20 grader, så åbnes der for vandet til rummet når rumtemperaturen kommer lidt under 20 grader. Tilsvarende lukkes der for vandet når temperaturen kommer lidt over 20 grader. Derfor vil ventilerne normalt skiftevis være åbne og lukkede. Hvis ventilerne konstant har været åbnet en uge i træk, må du tilføre mere varmeeffekt til gulvvarmekredsen. Her er der flere muligheder:

1. Skru op for fremløbstemperaturen
At skrue op for fremløbstemperaturten vil helt sikkert hjælpe. Men som før nævnt, pas på eventuelle trægulve hvor overfladetemperaturen ikke må overstige 27 grader. Hvilken fremløbstemperatur det svarer til afhænger af dit anlæg.

2. Skru op for pumpen
Ved at skue op for pumpen, kan der også opnås en større varmeeffekt og en bedre varmefordeling i gulvet. Dette kan også hæve overfladetemperaturen på gulvet.

3. Balancer anlægget
Et gulvvarmeanlæg består af et antal parrallel koblede rørsløjfer. Disse rørsløjfer har forskellig længde og derfor også forskellig hydraulisk modstand. Vandet vil helst løbe gennem rørsløjferne med mindst modstand (små rum). Det er dog de største rum der har behov for det største vand flow. Derfor balanceres anlægget ved at tilføje de små rum et ekstra tryktab (der sidder nogle skruer i gulvvarmemanifolden). Her skal man dog lige vide hvad man gør, da det ellers kan blive værre.

Skriv gerne hvad du har gjort og om det hjælper. Erik, Silkeborg05/03-2009

Svar

Lige en kommentar!

At skrive at 50mm isolering kun medfører ekstra regning på opvarmning og ikke komfort problemer er jeg ikke enig i. Husk på at gulvvarme, ligesom en radiator, har en max. varmeeffekt der kan afgives. Denne effekt bestemmes bla. af afstand ml. slanger, hastighed/flow på vandet og frem løbstemperatur. Der er altså IKKE ubegrænset varmekapacitet i gulvvarme.

Lad os nu antage at Ebbes gulvvarme i et tænkt rum er i stand til at afgive 1000W. Men når der virkelig blæser, og der er frostgrader udenfor, skal der måske bruges 1200W for at holde 20 grader konstant i rummet. Når der så blæser vil rumtemperaturen måske kun være på de ca. 18 grader da det så er den temperatur 1000W varmeeffekt fra gulvet kan varme rummet op til. Men grunden til at der skal bruges 1200W på den blæsende dag med frostgrader er måske at der kun er 50mm isolering. Havde der været 300mm isolering havde der måske kun været behov for 900W varmeeffekt og der var derfor ingen problemer med at holde de 20 grader.

Om 300mm isolering kan give en 25% besparelse ved jeg ikke, men det var mere for at forklare min mening med indlæget.



Om det så er økonomisk rentabelt at bryde et gulv op igen for at lægge mere isolering kan der vist ikke være tvivl om at det ikke kan. MEN hvis det er lavet af fagfolk vil jeg mene at han er blevet taget godt og grundigt ved næsen hvis ikke han har fået oplyst konsekvensen af kun at have de 50mm isolering.Michael, Silkeborg06/03-2009

Svar

Gulvet under et hus vil ikke blive nævneværdigt koldere fordi det fryser og blæser. Derimod vil rumafkølingen blive forøget meget da det er nødvendigt med ventilation.
Om der er 50 eller 300mm isolation vil ikke på nogen måde ændre på kapasiten på gulvvarmen, da det er meget lidt energi der går nedad.HCJ, Odense06/03-2009

Svar

Må jeg foreslå dig at kontakte en Energikonsulent for at få vurderet om det er rentabelt at bryde dine gulve op og lagt nye med fornuftig isolering. Jeg kan anbefale undertegnede!
Og der går meget varme ned i konstruktionen, fordi gulvvarmen er omkring 35 grader og den underliggende jord er max 8 grader, hvilket naturligvis er årsagen til at der i dag skal være 6 x så meget isolering under gulvvarme som de 50 mm du har.
ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N20/03-2009

Svar

Hvis jorden er tør virker den som isolering.
Det har vist sig at kabler nedgravet i jord har dårlige afledningsforhold og ikke tåler så høj en belastning.
Det er stadig begrænset hvor meget varme der forsvinder underud. Det er afkølingen opad der betyder noget.
Hvis man fordobler isoleringstykkelsen vil man opnå en halvering af besparelsen i forhold til en tidligere fordobling. Derfor er en isoleringstykkelse på 300mm i gulv mest til glæde for fabrikanterne. At hugge et gulv op og bygge huset om for at få den tykkelse isolation kræver en masse penge, men også meget energi og det tager med garanti mange år før den investering er tjent hjem.HCJ, Odense21/03-2009

Svar

HCJ
Nu er 300 mm isolering jo et krav til et nyt hus med gulvvarme, hvorfor det ikke er relevant om tør jord isolerer lige så godt.ABR, 8200 Århus N24/03-2009

Svar

Det er ikke et spørgsmål om kravet, men om det er rimeligt.
Vi risikerer at isoleringsfirmaerne får gennemtrumfet krav om 1 M eller mere i gulve.
Det giver jo alt andet lige et vældigt løft i omsætningen. ( også i udledningen af den forkætrede CO2)HCJ, Odense26/03-2009

Svar

Til HCJ
Har du penge, er det da en udmærket idé at lægge 1 meter isolering, for det bliver sikkert meget dyrere hvis du om 30 år skal ophugge gulvet for at få det lagt, når verdenshavene er steget så meget på grund af tåber som dig, der ikke fik isoleret deres huse i tide og derfor skal opvarme deres huse og omgivelser i unødvendigt omfang, til at vi alle kunne holde fødderne tørre.
Men ønsker du dig en blåhval i havebassinnet og 15-20, så lad være med at isolere dit hus, da du lyder meget klog.ABR Tlf. 86230072, 8200 Århus N30/03-2009

Svar

Ved du hvor meget CO2 fremstilling af issoleringsmaterialer udleder. ( det er ikke småting)
Ved du hvor meget CO2 distributionen af den megen isolering udleder.
Ved du hvor meget CO2 opbygningen af den ekstra produktionskapacitet udleder.
Nej vel, det har du slet ikke tænkt på.
Du kan sluge klimareligionen råt uden at tænke på fortiden.
Tag ned til Magretheslusen ved Højer hvor de har en målesøjle der viser vandstandsstigning gennem 6000 år. Prøv så med lidt logisk tænkning.
Nå.. nej. du har sikkert studeret mange år på universitetet og er blevet så klog at du kan tillade dig at kalde andre for tåber.
Klimaet kan hverken du eller jeg ændre på, så enkelt er det.HCJ, Odense03/04-2009

Gulvliste

Spørgsmål

Jeg er ved at lægge parket gulv. I den forbindelse har jeg købt gulvlister i eg. Problemet er at rummet har en rundet hjørne, ca 1.5 i radius, og gulvlisten er stiv som bare.
Jeg har forsøgt at bygge en varmekassen og dampe listen. Uden held. Nogen ideer?arne andersen, bramming02/03-2009
Svar

når du har prøvet damp så kender du nok også den med at skære en mulliard snit bag på...selvfølgelig pænest hvis vi snakker udadbue...det er vist noget med at man har meget meget kort tid til at bukke når man har dampet ikk og der skal dampes i meget lang tid. Kan man mon finde en anden træsort der ligner som er nemmere? Måske snit og damp i en kombination øhhh

tænker lige utraditionelt: hvad med at modellere en tilsvarende liste med fiberbeton fra Gazelle og så male den som egetræ (så får du en ny sjov hobby med i købet) - endelig er der selfølgelig muligheden for udjævne buen med en art bænk eller hvad man skal kalde det. forstille mig at du kunne lave en "muret" platform til pæne ting eller bare til at sidde på. den skal selvfølgelig ikke skade den fine bue så den skal jo kunne pilles ned igenSiv, By02/03-2009

Svar

Man kan nok dampbøje eg, men det er ikke nemt.
Som det foreslås kan du skære en masse små snit på bagsiden eller du kan save det meste af træet bort, således at der kun er den synlige side tilbage.
Nu fortæller du ikke hvor kraftig din liste er, men du kan købe et par stykker mere og skære op i tynde lameller. Lamellerne limes sammen igen, men nu i den rette facon.Frank Sørnsen, odense02/03-2009

Lunker under parketgulv

Spørgsmål

Jeg har lagt et 14 mm parketgulv oven på beton. Desværre er der flere steder lunker der gør, at gulvet giver efter.
Findes der en måde at løse problemet på uden at skulle lægge gulvet om ?

Venlig hilsen

Peter FoliPeter Foli, Præstø28/02-2009
Svar

Det gør der ikke.
Men det er jo rimeligt nemt at lægge gulvet om - efter finspartling. Nu har du jo lært hvordan det IKKE skal gøres. ;o)Peter Hansen, Risskov28/02-2009

Svar

Selv gjort, er vel gjort..,,, ,,01/03-2009

Midlertidigt, gennemsigtigt gulv...

Spørgsmål

Vi skal arrangere bogfestival i Århus, Vild med Ord. I den forbindelse leder vi efter noget gennemsigtigt (plast-)belægning til underlag, som vi skal putte eksempelvis bogsider eller plakater ind under, som skal være synlige i en eller anden grad i gennem belægningen.

Men vi har endnu ikke fundet en sådan belægning, som er gennemsigtig og som folk kan gå på. Har I nogle idéer, vil vi være meget taknemmelige!

På forhånd tak.

- EspenEspen Lunde Nielsen, Århus C26/02-2009
Svar

Måske stoleunderlag!
[link fjernet] Office, Boy26/02-2009

Svar

Klar voksdug.. fås ved Jysk og er rigtigt billigt..Hugo, Bested26/02-2009

Svar

Klare acryl-plader...- byggemarkedetgiraffen, kbh26/02-2009

Svar

Hej Espen

Jeg har selv webshoppen BY LUX [link fjernet] og her har vi tidligere fået lamineret nogle af vores plakater hos [link fjernet] så de både er flotte af udseende og meget slidstærke, der kan du måske få lavet det. De laminere op til 150 cm i bredden.Thor, Randers14/07-2015

laminatgulv på lukket altan

Spørgsmål

kan man lægge laminat gulv på altan hvis ja hvilke forbehold skal man tage i forhold til fugt/damp samt evt isolering og vil det holdeflemming schultz, hvidovre24/02-2009

Næste side »« Forrige side