Debatforum
Nabostridigheder/hegnssyn
Spørgsmål
Min søde nabo har opsat et eget hegn bestående af bambus. Denne er plantet helt op til skel, hvor der står et 150 cm højt fælles trådhegn. Midt i bambussen står der et højt bøgetræ, som nabo ejer, men dette er kravlet ind på vores grund med ca. halvdelen af den store stamme. Omkring bøgetræet mangler der et skelmærke, men trådhegnet er fæstnet til træet på begge sider.Vi har haft hegnssyn, pga gener fra bambusrødder, og samtidig ville vi gerne vide, hvem der "ejer" bøgetræet, når det i dag faktisk står midt mellem begge ejendomme.
Vi blev bedt om at rekvirere skelforretning, således at skellet ved bøgetræet kunne genetableres.
Denne skelforretning viste at, fælleshegnet ved bøgetræet var placeret forkert, således at nabo faktisk har plantet noget af sin bambushæk på vores grund.
Kendelse lød på at nabo havde plantet sin bambus helt på egen grund - uagtet skelforretningen siger noget andet -og rødder må vi selv fjerne/slås med.
Vi fik ikke svar på hvorfor kendelsen siger at nabo har plantet bambus helt på egen grund, når det åbenlyst er ukorrekt, vi fik heller ikke svar på, hvem der ejer bøgetræet, ej heller svar på, om vi måtte flytte hegnet i forhold til den nye skelafmærkning.
Vi har bedt om aktindsigt - det kan vi kun få i de skrivelser der er indgået fra parterne, vi kan ikke få indsigt i hegnssynet papirer/vurderinger.
Hvad gør man med det?
Og kan man fjerne bambusrødder med Round-up?
Gerda Olsen, Glostrup31/05-2005
Svar
jeg er ikke med på hvilket gener dette bambus+ bøgetræ giver jer???
Genere rødderne fra bambus jer? Så grav dem op inde på jeres side...........men ærlig talt.........at smide round up på dem er ingen løsning.
Naboen er vel i sin ret at plante på sin egen grund..........og hvorfor er I interesseret i et stålhegn...hvor man kan se igennem. Bambus dækker jo for udsynet......til din søde nabo.
Og vær dog glad for det dejlige bøgetræ istedet for at mokke over hvilken side af skellet det står på.
Det er bare helt utrolig så egoistiske vi bliver når "nogen" truer vores lille parcel.
Brug dit liv på noget andet og mere fornøjeligt end at bekymre dig over hvem der ejer hvad, og milimeterdemokrati omkring skellets beliggenhed.Hans H, Randers31/05-2005
Svar
Nu er det ikke lige fordi, min mand og jeg ikke har andet og tage os til end at brokke os over en nabo, men vi har græsplæne inde hos os, og hvis søde nabo havde gidet at kontakte os inden han satte bambus, så havde vi fundet en anden løsning, til at dække for indblik, og hvor vi ikke skal slås med bambusrødder.
Der er jo mange andre muligheder, hvor man ikke generer sin nabo mest muligt, som vi føler nabo gør.Gerda Olsen, Glostrup31/05-2005
Svar
Jævnfør Offentlighedsloven har du ret til aktindsigt, i alle dokumenter der vedrører sagen. (Offentlighedsloven, §5, stk 1.). Der er ingen tvivl om, at de skal udlevere deres egne dokumenter, herunder de arbejdspapirer der ligger til grund for afgørelsen. Hvis de jævnfør § 7, henviser til at der er tale om interne arbejdsdokumenter, henviser du til §8, stk 3. .
www.familieadvokaten.dkVerner, Hobro01/06-2005
Svar
Tak for det, vi kunne heller ikke forstå, hvorfor de ikke skulle udlevere akterne. For flere måneder siden bad vi skriftligt om aktindsigt, og blev efterfølgende ringet op af hegssynets sekretær, som fortalte at vi kun kunne få aktindsigt i de breve, der lå fra parterne.
Men nu klør vi på igen med offentlighedsloven i baghånden - tak.Gerda Olsen, Glostrup01/06-2005
Svar
I alle tilfælde skal hegnssynet meddele afgørelsen skriftligt og med begrundelse på evt. afslag på anmodning om aktindsigt. De kan ikke bare ringe og meddele sådan noget mundtligt. De skal iøvrigt svare inden for 10 dage. Det kan evt. hjælpe på deres sagsbehandling..., hvis I refererer til de relevante §§ i offentlighedsloven og forvaltningsloven i jeres anmodning.Kristian, Vanløse01/06-2005
Svar
Det er forvaltningsloven, du skal henvise til, da du er part - her klippet ind (du kan finde den på www retsinfo.dk
§ 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Begæringen skal angive den sag, hvis dokumenter den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.
Stk. 2. Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel.
Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke sager om strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser, jfr. dog § 18.
Omfanget af aktindsigt
§ 10. En parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 nævnte undtagelser
1) alle dokumenter, der vedrører sagen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden, når skrivelserne må antages at være kommet frem til adressaten, og
2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.
Stk. 2. Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, kan dog kun forlange at blive gjort bekendt med de dokumenter m.v., der vedrører den pågældendes egne forhold.
Udsættelse af sagen
§ 11. Fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.
Undtagelse af dokumenter
§ 12. Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses
1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brug ved behandlingen af en sag,
2) brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed og
3) brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og andre administrative organer eller mellem disse organer indbyrdes.
Stk. 2. Oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene indeholdes i interne arbejdsdokumenter, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 meddeles i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
§ 13. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelserne i § 12 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når
1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse,
2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter lov om offentlighed i forvaltningen, eller
3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder.
§ 14. Retten til aktindsigt omfatter ikke:
1) Statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder.
2) Dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.
3) Dokumenter, der udarbejdes i forbindelse med behandlingen af forslag til EF-vedtagelser, eller som vedrører spørgsmål om fortolkningen eller opfyldelsen af fællesskabsretlige regler.
4) Myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.
Stk. 2. Oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene indeholdes i de i stk. 1 nævnte dokumenter, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 meddeles i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel.
Undtagelse af oplysninger
§ 15. Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, herunder
1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,
2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,
3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,
4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, eller
5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.
Stk. 2. Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gældende for en del af et dokument, skal parten gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.
Afgørelse af sager om aktindsigt
§ 16. Afgørelsen af, om og i hvilken form en begæring om aktindsigt skal imødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag.
Stk. 2. Myndigheden afgør snarest, om en begæring kan imødekommes. Er begæringen ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at begæringen er modtaget af myndigheden, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.
Stk. 3. Har det betydning for en parts mulighed for at varetage sine interesser at få afskrift eller kopi af sagens dokumenter, skal en begæring herom imødekommes. Dette gælder dog ikke, hvis dokumenternes karakter, antallet af dokumenter eller deres form med afgørende vægt taler herimod. Justitsministeren fastsætter regler om betaling for afskrifter og kopier.
Stk. 4. Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører. Bestemmelsen i § 11 gælder tilsvarende.
Stk. 5. Vedkommende minister kan fastsætte regler, der fraviger bestemmelserne i stk. 1 og stk. 4, 1. pkt.
§ 17. Hvor adgangen til at påklage afgørelsen i en sag er tidsbegrænset og begæringen om aktindsigt fremsættes efter, at afgørelsen er meddelt parten, men inden klagefristens udløb, kan myndigheden bestemme, at klagefristen afbrydes. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor aktindsigt er meddelt parten eller er afslået, dog med mindst 14 dage. Underretning om, hvornår klagefristen herefter udløber, skal samtidig gives til andre klageberettigede, der har fået skriftlig meddelelse om selve afgørelsen.
Kristian, Vanløse01/06-2005
Svar
Enig med Kristian.
Nu er jeg selv offentlig ansat, og på det du skriver, er min fornemmelse, at de har en rigtig dårlig sag, og egentlig bare håber at kunne spise dig af med noget andet end det, som de udemærket godt ved du har krav på. Det harmer mig. Verner, Hobro01/06-2005
Svar
helt enig, det er helt ude i hampen. Alene det at ringe og meddele afslag på aktindsigt er en klage til ombudsmanden værdig.
Jeg er selv bureaukrat og har været en del i kontakt med offentlighedslovenKristian, Vanløse01/06-2005
Svar
Mange tak for svarene.
Min mand og jeg har allerede i dag endnu en gang skrevet til hegnssynet, og vedlagt de to forrige skrivelser, som der endnu ikke er svaret på.
Første skrivelse er af 30. januar - den gav ingen reaktion overhovedet.
Nr. to er dateret den 6. marts, og det var herefter, vi blev ringet op af sekretæren for hegnssynet.Gerda Olsen, Glostrup01/06-2005
Svar
Ang. det enkeltstående træ i skel, skal I vide hvem der ejer træet, for den dag det skal fældes, er det vigtigt at vide, om det er en fælles udgift og bagefter en indtægt af brændet.
Jeg har selv været ude for, at en gammel elm måtte fældes pga elmesyge, og min nabo har hele tiden gjort sit ejerforhold overfor træet gældende, så det var vi for så vidt enige om.
Derfor afhændede han al brændet, jeg fik ikke en eneste rm. og i dag vil jeg gerne ha´stubben fjernet, men nu siger han, at det da er et fællestræ, for det står i skel.
Jeg er ikke gået videre med den, for hegnssynet kunne ikke tage stilling til spørgsmålet. Men at min nabo er så grisk, at afhænde al bændet og tjene penge på det, og så nu siger det er da et fællestræ, er jeg dybt chokeret over, at man kan synke så dybt!Kjær, Brøndby06/06-2005
Svar
www.parcelhus.dk
Hvis i følger linket, er det henvisning til en meget lignende sag som gik i retten. Her fik"naboen" påbud om at både holde bambusen nede, samt at rense for rødder hos den anden nabo.Karen Nielsen, Randers06/06-2005
Svar
Jeg prøver en gang mere
www.parcelhus.dkKaren Nielsen, Randers06/06-2005
Svar
Tak for detGerda Olsen, Glostrup07/06-2005
Svar
Tusind tak til Karen Nielsen, Randers. Det er en spændende afgørelse, for hegnssynet i Brøndby kommune, har afgivet kendelse i en lignende sag, hvor nabo blot er blevet pålagt at nedskære og skære ind forneden og foroven, ..... rødder var mit problem. Kjær, Brøndby07/06-2005
stenmel
Spørgsmål
vil lige hører om der er nogle der ved hvor man kan få stenmel leveret fra...bor i midtjylland..og evt pris...på forhånd tak.
linda munk, karup.j29/05-2005
Svar
Hej Linda,
På hjemmesiden bigbag.dk kan du finde forskellige varianter af stenmel. Priserne er rimelige og inklusive levering til alle brofaste dele af landet.Christian, Dragør31/05-2005
Svar
tak for det..har tjekket siden...det var lige hva jeg søgte....
venlig hilsen lindalinda munk, karup j.01/06-2005
Gabioner med pigsten
Spørgsmål
Jeg så igår Puk Elgårds udsendelse hvor hun byggede adskillige vægge af Gabioner med pigsten I, er der nogle der ved om de kan fås i Københavns området om det er noget man selv kan samle og er der også nogle der har en pris på sådanne?Lise, Gentofte27/05-2005Svar
Hej,
Det hedder altså piksten, og de kan måske købes hos NCC, stamholmen, Avedøre. Klaus, greve31/05-2005
Stengabioner
Spørgsmål
vi skal til og bygge nyt hus og ville meget gerne have stengabioner som afskærmning mod haven men ved ikke hvem der forhandler eller laver sådan nogle Jesper Steen Bertelsen, frederiksværk26/05-2005Svar
Tlf
59489000Byggegros A/S, Holbæk26/05-2005
Hæk
Spørgsmål
Min naurhæk er angrebet af lus (tror jeg nok) - mange af hækkens blade er hullede - og andre helt spist. Hvad kan jeg gøre...?Lone, Skive25/05-2005Svar
Hej Lone.
Din hæk ædes sikkert ikke op af lus, men af et andet skadedyr. Muligvis en larve der æder dine blade??? Men det kan være mange ting. Tjek evt et andet forum end dette, på nette findes der mange havesider hvor der også står om utøj i hækkeLone, Brøndby27/05-2005
Svar
Hej
Jeg har forhåbentlig fundet en løsning, idet jeg i lørsdags tog en posefuld blade med til Trifolium i Skive. Uden at de helt kunne sige hvad det var, fik jeg noget gift at sprøje hækken med, som "afliver" lidt af hvert, uden at være specielt giftigt for vi andre. Slut herfra.Lone, Skive30/05-2005
