Byggeri.dkIsolering Guiden

væg med rør og ledning

Svar

pas på med dette hvis du isoler uden om rørene bliver rørerne ik længere varmet op af den varme der kommer ind fra men ellers så isoler væggen fra rørerne og opefter og bag rørerne. så får rørerne stadigvæk varme inde fra
Jacob Hansen, Holbæk19/01-2005

Isolering af loft

Svar

ja det kan du sagtens gøre!!! det hedder lerindskud :-)Jacob Hansen, Holbæk19/01-2005

damspærer eller ej

Svar

Hej

Hvis du bygger sommerhus som kan anvendes om vinteren er min holdning helt klart den at der skal være dampspærre.
Baggrunden er den at den ikke kan eftermonteres og hvem ved hvad morgendagen bringer.www. tømrermesteren.com, Jebjerg18/01-2005

Svar

Det handler faktisk om, at bygningsmyndighederne/byggebranchen her i Kongeriget har giftet sig med Glasuld og Rockwool - 99 pct af al isolering foretages med disse produkter, som under ét kaldes mineraluld. På mange måder er det udmærkede og sunde produkter, især fremhæves, at de er ubrændbare, og ind imellem har de endda den frækhed at prale med, at mineraluld ikke transporterer fugt.
Det er fuldstændigt rigtigt, men desværre ikke noget at prale af - konsekvensen er jo, at det frem for at optage fugt, som i form af damp vandrer igennem konstruktionen (fra varm side imod kold - man taler ligefrem om et "damptryk", hvilket dog er lidt misvisende, for der er ikke tale om tryk, man kan måle i bar, men derimod om at høje koncentrationer af vandmolekyler selv søger hen, hvor der er lavere koncentration - vist nok samme mekanik som osmose, hvor det blot er salte opløst i vand, som søger igennem eksempelvis glasfiber for at komme ud, hvor der er lavere koncentration) - men den fugt, som altså finder ind i din isolering, skal enten vandre lige igennem som damp (fritflyvende vandmolekyler) eller den kan, hvis temperaturen undervejs falder og den relative fugtighed dermed stiger for voldsomt, kondensere og altså blive til flydende vand.
Mineralulden kan med andre ord blive pladrende våd indeni - og som enhver ved, erdet næsten umuligt at tørre vand ud af mineraluld. Havde man derimod isoleret med et materiale, som optager fugt (og dermed altså også transporterer det), kunne væggen uden problemer fungere som buffer: I de perioder, hvor damptrykket på den ene eller anden side af væggen er så stort, at der vandrer mere fugt iind i væggen, end der kan vejres bort på den anden side, optager væggen fugtigheden i sig - og afgiver den igen, så snart der kommer lidt sol og vind.
Men da Rockwool er åh-så dansk, fandt man på en nødløsning: Dampsærren. Den placeres lige under tapetet, så den varme fugtighed fra husholdningen slet ikke kan komme ud i den
kolde væg og skabe problemer. Til gengæld kan du så gå rundt i din egen fims - med nullermænd, prutter, stegeos og skimmelvampe. Og for at det ikke skal være løgn, så har man de senere år erkendt fænomenet "sommerkondens" - dampsærren på indersiden (den varme side) af isoleringen giver jo kun mening, når man går ud fra, at der altid er varmere og fugtigere indendørs, hvilket faktisk ikke er tilfældet om sommeren . Konsekvensen kan være, kondens på ydersiden af dampsærren og dermed dybt inde i isoleringen, hvor det er håbløst at få åden væk igen - fordi: Mineraluld kan ikke optage og dermed transportere fugt - vandet skal altså fordampe midt inde i isoleringen og forlade denne som enkeltvise molekyler.

Du har efter min formenign to muligheder - for det er sgu da helt klart, at dit nye sommerhus skal bygges, så du kan bo i det hele året : Enten fyrer du glasuld og får isoleret med papiruld - så kan du helt undvære dampspærren, især hvis du laver vægge af to lag gips. De virker dampbremsende, men er faktisk lige akkurat så diffusionsåbne, som de SKAL være. Og hvis du af æstetiske årsager vil have træ på væggene, klasker du det bare udenpå. OG!!! - så husker du, at ydersiden af huset skal være 5-10 gange så diffusionsåben som indersiden (opnås eksempelvis med en Tyvek som vindbremse - hvis dne oven i købet er alu-behandlet, reflekterer den så meget strålevarme, at det svarer til 4 cm mineraluld).
Den anden mulighed er, at du istedet for den sædvanlige dampspærre anvender en dampBREMSE - også en Tyvek-produkt: En fiberarmeret dug, som tillader en given mængde fugt at passere. Det betyder, at der ikke opstår sommerkondens, fordi fugtigheden udefra i mindre mængder kan passere helt ind i huset istedet for at stoppe bag dampsrærren og ophobes i isoleringen.
Du skal vide, at sydpå bruger man ikke dampspærre - tyskerne regner det for en fuldstændigt vanvittig dansk ide ...
Glasuld (Isover) har iøvrigt en damspærre, som kn noget af det samme som Tyveks dampbremse - de påstår, at den optager og afgiver sommerkondens og restbyggefugt på nrmest magisk vis. Men da di ikke har kunnet forklare mig rent teknisk, hvodan den fungerer, har jeg indtil videre holdt mig til Tyvek, som ganske enkelt er et materiale i stil med goretex.
Kjeld, Fåborg18/01-2005

Svar

Jo, men dette viser jo Tom har ret. Jeg har stået i nøjagtig samme situation. Handler isolering om religion? Det tyder på at der mangler reel forskning på området. Der må da være nogle praktikse erafringer, der fortæller om det ene eller det andet er den rigtige løsning ? Umiddelbart er der megen logik i det Kjeld skriver, men ??? Kaj Iversen, Åhus V19/01-2005

Svar

Da du har paptag mener jeg bestemt du skal have dampspærre i tag plus endelig luft. Hvis du anvender to lag gibs, er det unødvendigt at anvende i væg.
Kim, Nakskov20/01-2005

Svar

Der er mange faktorer der spiller ind når man skal vælge konstruktioner. I dette tilfælde hvor man skal vælge dampspærre eller ej, skal man spørge sig selv om følgende:
1)½ års brug eller helårsbrug?
2)Er der god regulérbar ventilation i huset?

Fænomenet "dampspærre" er jo - som Kjeld så fint beskriver - en underlig opfindelse der er kommet til som et biprodukt af wool-produkternes brug i Danmark. At man ikke bruger det i Tyskland/Sverige, hænger meget sammen med at de altså har et helt andet luftklima end vi har i Danmark. Se bare på Tyskernes pudsede huse og Svenskernes træhuse der bare holder år efter år...!
Men den går bare ikke i våde RF-høje Danmark!
Her skal vi håndtere meget mere fugtig luft og noget større luftfugtighedsforskelle ude/inde end de skal i vore nabolande.

Men det handler jo ikke kun om fugtindholdet i en given luftform. Det handler i allerhøjeste grad af den relative luftfugtighed, der jo er en proportional størrelse med temperaturen. Jo større temperatur, des større mængde vand kan luften indeholde. Derfor vil et opvarmet rum altid have et højere damptryk i forhold til det koldere luft på den anden side af konstruktionen. Men i et sommerhus kan det finurlige opstå, at der i foråret er koldere inde i huset end udenfor, og derved opstår der et damptryk der går fra udeluften og ind i huset(altså omvendt helårshuset), og så opstår problemet med omvendt kondens hvis der er dampspærre monteret!

Dampspærreproblematikken handler om hvorvidt man ønsker at bygge et lufttæt topisoleret ½-års sommerhus med dampspærre der kun skal bruges nogle gange om året(dårlig løsning) eller om man bygger et topisoleret sommerhus med dampspærre til helårsbrug og dermed opvarmet året rundt(god løsning).

Kjelds forslag om en dampBREMSE og bromimprægneret celluloseisolering er udemærket som en mellemløsning både til brug i sommerhuse og helårshuse, hvor man til alle tider dermed accepterer lidt fugt i væggen, der dog ikke gør nogen skade fordi fugten diffunderer langsomt ud og ind. Den kan jeg godt tilslutte mig, men:
Løsningen uden dampspærre og minimal isoleringstykkelse er dog også acceptabel hvis man accepterer en større fugtvandring gennem konstruktionen(også oftest uden problemer i sommerhuse), men absolut ikke anbefalelsesværdig i sommerhuse til vinterbrug!

Løsningen med dampspærren er anbefalelsesværdig ved topisolering og enten til helårsopvarmning og/eller hyppig luftskifte i huset via naturlige aftræk og regulérbare friskluftsventiler i ½-års sommerhuset.
Et hyppigt luftskifte inde i boligen vil nemlig sørge for en langsom kontinuerlig fugt- og temperaturudligning mellem udeluften og indeluften, og dermed undgåes kondensering ligeså godt som løsningen med diff.åben dampbremse og celluloseisolering.

Med hensyn til taget, så er det samme sang igen sålænge man anvender en ventileret tagløsning under tagpap/tagdækning.
M.Thomsen, Horsens20/01-2005

Svar

Tak for de mange gode reaktioner. Jeg går i tænkeboks.
mvh
TomTom Lind, Mårslet24/01-2005

Svar

Ifølge nyt bygningsreglement skal der IKKE opsættes dampspærre i sommerhuse.Tony Smith, hundested02/03-2005

Isolering af ydremure ved opsættelse af "varmvæg".

Svar

hulmursisoler det hele igenJacob Hansen, Holbæk19/01-2005

Svar

Det ville jeg mene, men forholder det sig sådan, at når man bestiller en ny omgang hulmuriso. fjerner de det gammel som en del af prisen?

Vi har haft et projekt som minder om [link fjernet] havde en meget kold endevæg. Vi satte en varmvæg op til en endevæg som har mål 10 x 5m. Altså højt til loftet. De første 2½ m op som var med [link fjernet] yderlig 100 mm iso og de sidste 2½ m. op uden nogen form for iso. fik 200mm iso. Bagefter fik det hele dampspæring samt 2x gibs på.
Vi har nu haft det i 5 år og er kanon glad for det, også økonomisk.ms, nykøbing20/01-2005

Fritlagte bjælker i køkken og skunk

Svar

Ang dampspærre over gipspladerne på køkkenloftet: Jeg tror ikke det er nødvendigt, men hvis der op mod gulvet på overetagen er dampspærre skal du ikke gøre det, så lukker du isoleringen ind mellem to lag spærre og det er ikke tilladt.Østergaard, Børkop18/01-2005

Svar

du skal ik have damspærre mid et andet opvarmet rum kun mod ydervægge og rum der ik varmes op Jacob Hansen, Holbæk19/01-2005