Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

isokern

Spørgsmål

Er der nogen, der kender een, der har lyst til at afgive tilbud på mont. af isokern i 7m skorsten uden knæk.
toni.nadal@invensys.com, birkerød15/10-2003

Flamingo-isolering.

Spørgsmål

Må jeg bruge flamingo til at isolere med in
dv. på massiv ikke- isoleret murstensvæg i stue. Det er i et 1-plans hus med udnyttet tagetage.
Huset er et nedlagt husmandssted, een lang længe.
Der er "udhus"/ hobbyrum i den ene ende, adskildt af massiv mur, men fra etageadskillelsen og op er der 150 mm glasuld med 13 mm gips på begge sider på
træskelet.
Er denne adskillelse brandteknisk i orden?
Hvis jeg sætter en dør i til direkte gennemgang fra bryggers til udhus, skal det da være en branddør?
Må jeg isolere mit hobbyrum med flamingo?

På forhånd mange tak.
Jeg håber al den hjælpsomhed, jeg ser herinde, også kommer mig til fordel.
De venligste hilsener
Jørgen i EbeltoftJørgen Østergaard, 8400 Ebeltoft.08/10-2003
Svar

Hej Jørgen
Du må IKKE bruge "FLAMINGO" til at isolere med. Flamingo er polystyren (EPS - ekspanderet polystyren) og noget af det mest brandfarlige der findes, f.eks indgår flamingo med en væsentlig andel når der fremstilles "Napalm type B". Ved den meget energikrævende produktion udvikles der en del CO, CO2, NOx og SO2, støv og forurenet vand. Styren anses for at være kræftfremkaldende.
Nu ved jeg godt inderst inde at du formentlig ikke mener "Flamingo" men et andet produkt. Det produkt får du ved at til tilføre EPS de såkaldte bromerede flammehæmmere, som er nogle kemiske forbindelser (type HBCD) der virker hæmmende på brand. Der foregår såvel under produktion, brug og bortskaffelse en frigivelse af de aktive stoffer i bromerede brandhæmmere, som f.eks er konstateret i bl.a. modermælk. Stofferne ophobes i naturen og indgår dermed i fødekæden. Stofferne anses for at være årsag til fosterskader, kræft og nedsættelse af fertiliteten.
Den tidligere regerings miljøminister Svend Auken ønskede at udfase de bromerede brandhæmmere i endnu større grad end tilfældet er med de forbud som EU har vedtaget fra 2004 og 2006.
Når det så er sagt, og du har tænkt lidt over det, kan vi vende tilbage til dine spørgsmål:
Til din stue: Danogips har fremstillet et "gør-det-selv" produkt, der hedder Danogips varmvæg, bestående af 13mm gipsplade med påklæbet 30 mm "ekstruderet celleplast" (hvad det så end er?). Se på www.danogips.dk - gå ind på: gør-det-selv, og videre til: "9 62 varmvæg.pdf". Dette kunne være en mulighed. Arbejdet skal udføres meget omhyggeligt, da den mindste luftsprække i konstruktionen vil give sorte streger og kuldebroer.
Jeg vil dog foretrække (jvf. min tidligere svada om EPS) at udføre en isoleringen med mineraluld, min. 75mm, helst 100mm, dampspærre samt helst 2 lag 13 mm gips opsat på stålrigler. Det er gipspladerne der giver den vigtigste brandbeskyttelse, og ikke så meget selve isoleringen der helst skal beskyttes med plader - afhængig af brandkravet.
Brandkravet i dit hus er følgende: ydervægge og etageadskillelser er BD30. Isoleringsmaterialer skal være klasse A materiale og overfladekrav til væggene er klasse 2 beklædning. Ifølge BR-S98 skal en garage, udhus eller lignende, som er sammenbygget med enfamiliehuset adskilles med konstruktioner mindst BD30. Konstruktionen skal føres helt op tæt til undersiden af den yderste tagbeklædning. Døren skal være mindst BD30 dør.
Se iøvrigt også danogipssiden med "GDS 2 0 Nye skillevægge.pdf".
Jeg håber at have givet dig svar nok på dine spørgsmål, ellers må du spørge igen. Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk14/10-2003

Efterisolering af fladt tag

Spørgsmål

Hej
Vi har et hus fra 1970 med fladt tag. Tagpap er udskiftet af os i 1999, og er tip-top.
Problemet er at vi får sorte skjolder på det hvide loft i stuen, de følger de overliggende spær/bjælker. Isoleringen er kun på 100mm rockwool en måtte type i svøb af papir på oversiden og alukraft på undersiden. problet er nok træk under måtterne langs bjælkerne, og lidt mere isolering kunne også gavne lidt på varmeregningen.
Jeg spekulerer på at udføre en efterisolering over den eksiterende. der er fald på tagpladerne mod midten, med skjult nedløb, ved væggene er der 25-30 cm. over isoleringen til tagpladen i midten ca. 10 cm. og der kan åbnes i begge sider, bredde på huset er 7,5 meter.
Min første ide var at blæse det fuld med rockwool klodser, mon der kan blive cyrkulation nok gennem dem, evt. kunne man trække et par "drænrør/slanger" gennem først og lade udluftningen ske gemmen disse.
Næste ide er at skubbe nogle flamincoplader ind over den eksisterende isolering, ved at tilskære disse som kiler kan de bringes til at slutte "tæt" mellem bjælkerne, her er jeg i tvivl om flamincopladerne er dampspærrende og vil give problemer med fugt nede i isoleringen.
Måske er der nogen der har et bedre forslag på løsning af problemet.B.Frisk, Horsens06/10-2003
Svar

Hejsa B.Frisk
Mit råd til dig vil være at kontakte en tømmerhandel, for en pris på Isovèr Tagunderlagskiler.
Dette er et produkt som opbygger et isolerende fald til ny tagbelægning.
Det monteres direkte ovenpå dit ekst. tagpaptag.
Kontakt evt. Isovèr på 72171747.Erik Andersen, Råd&Dåd, Skibby.11/10-2003

ret eller ikke ret

Spørgsmål

vi har fået nyt tag på, og med det har vi fået et godt rum ovenpå som skal udnyttes. Men dampspæren er nu et spørgsmål.nogle siger at man skal lægge dampspæren 50 mm inde i isolering, så man kan trække el eller ligende der i de sidste 50 mm, så man ikke bryder dampspæren. Kan det være rigtigsøren, sandved29/09-2003
Svar

Hej Søren
Man kan under normale omstændigheder lægge en dampspærre 1/3 inde i konstruktionen, men det er ikke et krav.
Det kan dog være en god ide jf. det du selv skriver, så en elektriker eller vvs'er ikke bryder dampspærren.
Så ja, det er rigtigt, men ikke et krav.C. W. Jensen, Holstebro30/09-2003

Svar

Husk: På grund af dugpunktsproblematikken må den maksimalt ligge 1/3 inde i konstruktionen. Har du kun 100 mm isolering, må den altså kun ligge 33 mm inde, hvilket rent praktisk ikke lader sig gøre.Thomas Flindt Hjerrild, Algestrup30/09-2003

bare for at være sikker

Spørgsmål

jeg skal sætte gipsplader op i et af mine værelser, gipsen skal sættes op på indervægge (eller hvad man nu kalder dem), og altså ikke ydervægge, gipspladerne skal sættes op isedet for at skulle pudse væggene op (da det er et gamle hus hvor pudsen er meget løs), men jeg er blevet lidt i tvivl om der skal dampspær op ?.
som sagt er det ikke ydervægge, så der er ingen grund til at isolere.
jeg havde tænkt mig at sætte forskallingsbrædder op, og derefter gipsplader intet andet, jo selvfølglig glasvæv samt maling, men ellers ikke andet.

er det ok uden dampspær.

på forhånd takJan Thomsen, Guldborg23/09-2003
Svar

Hej Jan
Ved indvendige vægge i almindelige beboelsesrum rum hvor temperaturen er den samme på begge sider af væggen (og der ikke er tale om vådrum), behøver du ikke at sætte nogen dampspærre op. For at opnå en rimelig stabil væg vil jeg råde dig til at sætte 2 lag 13 mm gipsplade op på begge sider, ligesom jeg også vil råde dig til at fylde væggen op med mineraluld af hensyn til lydisoleringen. Du nævner forskallingsbrædder - vil du ikke lave din gipsvæg med stålrigler? Se f.eks. Danogips hjemmeside med mange gode råd. www.danogips.dkArkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk23/09-2003

Svar

hej Thorsten

tak for dit hurtige svar.

den væg jeg skal sætte gips op på, er en eksisterende murstensvæg, så det med stålrigler ved jeg ikke ?.
men jeg læste på Danogips hjemmeside at jeg kan lime gipspladerne op, er det godt ?, mht. til at sætte 2 lag gispplader op, er det så stadig gældene når de skal sættes op på en eksisterende murstensvæg ?.

hilsen janJan Thomsen, Guldborg23/09-2003

Svar

Hej Jan
På en murstensvæg kan jeg godt se at du ikke har mulighed for at fylde op med mineraluld.
Mht. til at lime pladerne op. Du kan vælge Danogips systemet med limning af 1 lag gipsplader direkte på den pudsede væg. Hvis det var mig selv der skulle lave en gipsvæg det pågældende sted, ville jeg nok vælge et såkaldt hatteprofil (et smalt stålprofil på 25-30 mm) og skrue det fast på væggen. Derpå ville jeg montere 2 lag gipsplade forskudt for hinanden med skruer (husk spartelkant på pladerne).
Du får her mulighed for at føre div. elinstallationer bag gipspladerne og du har stabiliteten i samlingerne når der er 2 lag.
- Men det er selvfølgelig en smagssag og også lidt økonomi når vi taler om 2 lag gips. Håber at du kan bruge det til noget!Arkitekt Thorsten Rasmussen, Hellebæk24/09-2003

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.