Isolering Guiden - Byggeri.dk - Alt om isolering

Byggeri.dkIsolering Guiden

» Stil spørgsmål

Debatforum

Hulmursisolering i 5 cm hulmur??

Spørgsmål

Hej - vi er ved at efterisolerer vores hus og talte om også at isolerer hulmuren. Det viser sig dog at hulmuren kun er ca. 5 cm. Spørgsmålet er nu om det kan svare sig og om det eventuelt kan give problemer med fugt [link fjernet].
Er der nogle derude der har erfaring med dette?Robert, Nykøbing F03/12-2002

Fugtig krybekælder

Spørgsmål

Hej.

Jeg har købt et hus fra 1924, som har krybekælder på ca. 50 cm. under hele huset. Problemet er at det ligger for lavt, hvilket medfører at den trampede jord i krybekælderen er meget våd, ligeså er ydervæggene. Alle ventilationsskakter står frit. Jeg har tænkt mig, at fylde krybekælderen op og lægge gulvvarme. Det skal nævnes at der går fjernvarmerør i krybekælderen. Jeg går ud fra at disse skal ledes uden om huset når krybekælderen fyldes op.
Hvor begynder jeg, og hvor slutter jeg?

Mvh
StenSten, Rskilde25/11-2002

skal vi isolere mellem kælder og stueplan

Spørgsmål

Hej
Vi er i gang med en ombygning af vores hus. vi skal tage gulvet (i stueplan) op og lægge et nyt (ca 30 m2). I mellem rummet mellem kælderloft og gulv er der ingen isolering, skal vi lægge fx 100mm i når nu vi har gulvet oppe? Det skal nævnes at vi vil opsætte radiatorer i kælderen og holde den varm (vel omkring 18-20grader)
På forhånd tak
Jesper, 21/11-2002
Svar

Fyld rummet op med isolering - husk at du ikke må presse isoleringen - du kan bruge en gammel stor køkkenkniv til at skære isoleringen.

evt. fjern først ler og aviser fra rummet.

Kælderen behøver ikke at være varmere end 15 grader året rundt.Michael, Glostrup21/11-2002

Svar

Hej

Jeg er enig i ovenstående, men hvis man beholder evt. lerindskud bevarer man dettes lyddæmpende virkning.www.orla-nautrup.dk, Jebjerg24/11-2002

Svar

Hej. Også enig, men max 100mm, men fjern ikke leren.Henrik Christensen, Brønshøj05/12-2002

Isolering af kældervægge

Spørgsmål

Jeg er i tvivl om hvorledes jeg bedst muligt isolerer en kælder (delvis under terræn). Jeg er blevet oplyst om to alternativer enten med terrænbats eller med grundmursplader. Af hensyn til de indvendige m2 vil jeg helst isolere udefra. Hvilken løsning kan anbefales og hvordan griber jeg det i så fald an???Nicolai, Solrød17/11-2002
Svar

Hej Nicolai,

Check [link fjernet] - der ser du, hvordan det kan gøres.Rolf, Ikast20/11-2002

Svar

Uden at være direkte anvisende for et enkelt produkt vil jeg hellere anbefale Styropo-plader med drænrender og afdækning med fibertex. Husk at asfaltere soklen helt ned til bunden 2 gange før opsætning. Arbejdet er i øvrigt ret risikofyldt pga. udskridning / nedskridning, og er ikke noget for GDS-ere. Hvis du laver det alligevel, så husk at orientere dit forsikringsselskab før du går i gang. Kommer du fx. til skade ved at lave risikofyldt arbejde, er det ikke sikkert din ulykkesforsikring dækker - hvis du overlever!Gert Lund, Århus N25/11-2002

Svar

En kort kommentar til ovenstående - det kan sagtens lade sig gøre at "gøre det selv". Udgravningen skal blot profileres korrekt (du kan ikke grave lodret ned), ligesom en afstivning med store plader af jord/sand kan være en fordel. Tag ikke for store afsnit af gangen. Jeg blev anbefalet max. tre meter.
OM du bruger det ene eller det andet produkt - tja, jeg fik en stak forskellige svar fra fagfolk og endte med at vandtætte udvendigt og isolere indvendigt for at udelukke mulighed for kondensfugt på indervægge. Det virker!Rolf, Ikast04/12-2002

Svar

Hej. Det er bedst at reparere fundamentet så det er nogenlunde jævnt. Ingen asfalt. Derefter placere grundmursplader, så kan f. nemlig ånde udad. Dernæst fx. 30mm polystyrenplade og igen 30mm plade i forbandt. Et år senere=supertør. Polystyrenplade belaster miljøet mindst.Henrik Christensen, Ravn Byg & Bo, Brønshøj05/12-2002

Isolering af indervæg

Spørgsmål

Vi skal til at efterisolere vægene i vor gamle hus. Vi havde tænkt os at de skal bygges op som følger: vindpap, isolering, dampspære og 2 lag gips. Er det den rigtige måde at gøre det på ? Og hvordan bygges det op på et træskelet ?Gitte, Djursland04/11-2002
Svar

Hej.

Det første i skal være opmærksom på, er om der plastikmaling på de gamle ydervægge, da det virker som membran, sidder der maling på vægge skal det af, eller ridses godt, så evt. fugt kan bryde igennem.
Konstruktionen kan opbygge således:
Monter en træ/stållægte vandret på gulv og loft, således at de sidder i lod for hinanden, monter herefter de lodrette, vær her opmærksom på, at de skal sidde således, at der kan samles herpå.
Isoleringen monteres, husk at isoleringen må ikke skubbes ind, det skal sættes ind, således alle kanter har samme dimension som isoleringen, eller mister den isoleringsevnen i kanterne.
Plastmembran monteres og klæbes ved samlinger og eventuelle skader.
Gipsmotagen udføres helst i hele længder som lodret i to lag, det andet lag forskydes en halv plade.
Spartling udføres med gips/sandspartel min af 3 gange. Spartlingen slibes for hver gang, husk vævforstærker i alle samlinger.
Efter færdig spartel kan tapet/glasvæg påsættes og males.
God fornøjelse. Poul Erik Vittrup, Pandrup04/11-2002

Svar

Tak for svaret, der er dog stadig noget jeg er i tvivl om. Er det en fordel at bruge stållægter frem for trælægter ? Og hvorledes sikre vi os, at lægterne ikke giver sig, hvis de kun er fastmonterede i bund og top ?Gitte, Djursland05/11-2002

Svar

Hej

Stållægter er en lidt dyrere løsning rent materialemæssigt, men jeg vil alligevel anbefale at bruge den, og ved 70 mm konstruktion er den meget stabil, men man kan evt. klodse ud fra væggen midt på. og give den en skrue/plugs ind i væggen.

Med det samme du begynder at skrue skruer i gipsen finder du ud af at det bliver en sammenhængende vægkonstruktion.
www.orla-nautrup.dk, Jebjerg06/11-2002

Næste side »« Forrige side

Isolering

Celluloseisolering

Energibesparelse

Facade tætnings kit

Fugebånd

Gulvisolering

Hulmursisolering

Isoleringspaneler

Kælderisolering

Lydisolering

Tagisolering

Vindspærre

Vægisolering

Tilføj firma,
send en mail

  • BG ByggrosBG Byggros

    Chalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen

  • DAFADAFA

    DAFA tætner, dæmper og beskytter

  • SundolittSundolitt

    Her finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.