Vi fik vores krybekælder efterisoleret med polystyren-kugler indblæst fra oven i gulvet. Herved besluttede vi at lukke kælderen helt af(som man normalt gør med sandopfyldning). Men vi isolerede den med 50-80 cm flaminco-kugler. Pris for 75m' incl timeløn 4.500 kr incl. moms!!! Dalgaard Isolering i Brædstrup udførte arbejdet for os. Billig og god løsning(U-værdi gulv herefter kun 0,06 W/m'K!!!), hvis man er indstillet på at skulle lukke kælderen helt af. Man placerer herefter en dampspærre oven på de gamle gulvbrædder, og fastgør den i kanterne ned langs ydervæggene. Herefter pålægger man sin nye gulvbelægning(tæpper, trægulv eller hvad man nu ønsker). Forudsætningen for at bruge denne metode er at du har 100% tør bund og tørre vægge i krybekælderen, samt evt. betongulv dernede. Hvis der [link fjernet]. er sandbund/jordbund i krybekælderen vil jeg ikke anbefale denne løsning.
M. Thomsen, Horsens02/10-1998
Hvis du har rør og ligende er det ikke smart at fylde det op med isoleringsmatriale. Det du kan gøre og den nemmeste måde er ved at isolere ydervægen/soklen med eks. 50mm Rockwool sat fast med en form for fugemasse, udluftningskanaler må ikke lukkes til, det kan lade sig gøre ved eks. i vinterperioden evt. med flamingo 'plader' Det råd fik jeg selv fra en fagmand.
Kurt Hansen, Smørum24/02-1999
Der er så vidt jeg kan se ikke nogen fare/ulempe ved at fylde op med isoleringsmateriale i en krybekælder, også selvom der er rør til vand/varme/afløb dernede. Du opnår jo bare en meget bedre isolering af dine rør samtidigt, og arbejdet med at udskifte/reparere rør er ikke meget mere besværligt(såfremt der isoleres med løse flaminco-kugler). Med hensyn til dampspærre, er der idag på bagsiden af næsten alle tæpper et godt gummilag. Dette vil virke som dampspærre. Løsningen med at efterisolere sokkelen og lukke af for ventilationen i vinterhalvåret er absolut ikke anbefalelsesværdig! Herved opnår du en meget ringe isoleringsværdi, idet du ikke isolerer gulvet. I og med at du lukker af for ventilationen i vinterhalvåret, risikerer du jo at der ophober sig meget kondensvand i krybekælderen. Dette kondensvand forsvinder ikke(du har jo lukket af for ventilationen) og du opnår herved et meget dårligt indeklima med konstant højt fugtindhold.Klaus Sørensen, Bygningskonstruktør, Herning19/04-1999
Mit bud (endnu uprøvet) er at sømme hård masonit på undersiden af strøerne (evt. lave strøerne tykkere med lægter) Masonitpladerne skal støttes af brædder/lister så de ikke tnges ned af isoleringen. Derefter indblæses papiruld. Nogle anbefaler et luftrum i de øverste 1-2 cm under gulvbrædderne, det formoder jeg vil komme når materialet falder lidt sammen. Jeg har forhørt mig lidt rundt omkring, og bliver anbefalet ikke at have en dampspærre.Michael Munch-Hansen, Århus05/10-2000
Hvad der isolerer bedst, ved jeg ikke. Men jeg ved at hvis du vælger flamingo, så vælg for din egen skyld granulat og ikke kugler.
Hvis du isolerer med kugler, og eventuelt senere skal have sat bare en ventilator i muren, så render kuglerne ud igen.
Jeg taler af bitter erfaring.
Preben Kimer, Mørke09/09-1998
Samtidig bør du også tænke på, at polystyrenkuglerne ved brand afgiver giftige gasarter. Ingen håber, at éns hus brænder, men skulle det uheldige alligevel ske, gælder det om at være så beskyttet som muligt. Derfor brug Rockwool Hulrumsfyld. På [link fjernet] kan du finde flere oplysningerJørgen Steckhahn, Rockwool A/S, Hedehusene17/03-1999
Flamingo kuglerne bliver blæst ind med en smule lim på, så de render ikke deres vej ved hul i mur.Anders, Nakskov13/10-2000
Det er en overdrivelse (måske tilsigtet)når det påstås at "flamingo" (som det anvendes i Danmark) udvikler giftige gasarter. Ved afbrænding af "flamingo" vil stoffer der udvikles være CO2,CO, vanddamp og sod. CO er det eneste produkt der i denne sammenhæng kan siges at være giftig, CO der i øvrigt kommer fra afbrænding af næsten alle bygge materialer. Da "flamingo" typisk består af 2% materiale og 98% luft vil mængden af CO være langt mindre end den mængde der kommer fra træ.
Soden består af forkullet ikke brændt "flamingo".Claus Jørgensen, Sundolitt as, Slangerup10/11-2000
Boligministeriet har udgivet en folder om nabostøj, og hvad man kan gøre imod dette problem.Jon Gottlieb, Lyngby19/08-1998
Du kan jo spørge forbrugerstyrelsens brevkasse:
[link fjernet]
Peder Bennedsen, Vejle26/05-1998
Efter at have dykket lidt ned i problemet fandt jeg hos Dansk Industri et klagenævn for hulmursisolering. Desuden fik jeg oplyst, at hvis man benytter en aut. Rockwool-isolatør, kan man kontakte Rockwool, som kan sende en kontrollant ud og se på isoleringen.
Brian, Brøndby28/05-1998
Hvis man er i tvivl om det udførte isoleringsarbejde, eller selv konstaterer fejl eller mangler, skal man i første omgang kontakte entreprenøren for at give ham mulighed for at rette evt. fejl. Hvis én sådan henvendelse ikke giver det ønskede resultat, kan man ringe til Rockwool A/S ( [link fjernet].: 46561616 ). Det er rigtigt, at der findes et ankenævn 'Garantiordningen for Bygningsisolering' c/o Dansk Industri ( [link fjernet].: 33773377 ). Dette nævn tager sig af klager indenfor garantiperioden, som er 5 år efter arbejdets udførelse.Jørgen Steckhahn, Rockwool A/S, Hedehusene29/03-1999
Normalt benytter man et skelet af træ- eller stållægter, der er monteret med filt-mellemlæg. Isolering imellem og 2 lag gipsplader udenpå. Der findes gode vejledninger fra gipsplade-leverandører og isoleringsleverandører, som du kan få i byggemarkedet.
Peder Bennedsen, Vejle23/04-1998
Den bedste løsning er: Lave et skelet af stållægter, med en afstand på 2-5 cm fra naboens væg indsæt 30mm stenuld i skelettet og beklæd det bagefter med 22mm MFD-plader. Alle samlinger fyldes med overmalbar silicone, så total tæthed opnås.
Finn Pilegaard, København N07/05-1998
Det er normalt ikke lovligt at benytte MDF plader som beklædning i en lejlighed. Benyt gips i stedet eller tjek hos teknisk forvaltning.Michael, Vallensbæk26/05-1998
BG ByggrosChalsitherm indeklimaplade En kalciumsilikatplade der isolerer og fugtregulerer boligen
DAFADAFA tætner, dæmper og beskytter
SundolittHer finder du alt du skal bruge til effektiv isolering af gulve, vægge og tage.